Home Authors Posts by Thomas Lenler Olesen

Thomas Lenler Olesen

Orange Scene fylder 40: The Orange Feeling begyndte med et godt tilbud

I 1978 skrev aviserne om et ‘mystisk orangerødt drage-telt’, der var dukket op på festivalpladsen i Roskilde. Det er nu 40 år siden, og i den anledning går RoskildeNyt i sporet på Orange Scenes oprindelseshistorie, der startede med en spektakulær publikumsrekord i Hyde Park, før det i 1978 blev reddet fra rockkirkegården og hurtigt pejlede en ny fremtid for Roskilde Festival.

‘The Orange One’, som teltet dengang blev kaldt, var designet af den engelske scenedesigner Bill Harkin. Inspirationen kommer fra tankerne om tensile structures, som er idéerne om selvbærende og naturlige konstruktioner, havde sin udbredelse i 70’erne via den tyske arkitekt Frei Ottos skole. Frei Otto tegnede bl.a. det olympiske anlæg i München i 1972.

Det færdigsyede telt med de med tre master og den let svævende dug, opslået første gang ved Ridge Farm, Surrey i Sydengland i maj 1976. Foto: Bill Harkin

Tegningerne faldt i hænderne på The Rolling Stones’ tour manager, der stod for at planlægge bandets europæiske tourné i 1976. Bandet kunne lide, hvad de så. Scenen blev bygget.

De historiske bygninger fra det 17. århundrede på Ridge Farm tjente dengang som et slags kollektiv for tidens rockstjerner og deres venner, og grupper som Black Sabbath, Bad Company og Led Zeppelin havde deres regelmæssige gang i stedets studie og øvelokaler.
Altså det helt rigtige fødested for et scenetelt.

Valget af den orange farve har såmænd sin indlysende og simple forklaring:

“Tjaeh, det var sgu ærlig talt, fordi det var på tilbud. Men det er da en fed farve til et rock’n’roll-telt,” sagde Bill Harkin til Politiken i 2008.

Debut i regnen

29. maj 1976 spillede The Rolling Stones på ‘The Orange One’ for første gang. Bandet var booket ind til to koncerter på Zuiderpark Stadion i den hollandske by Haag. Regnen silede ned. Lastbilerne sad fast i mudderet. Én avisoverskrift dagen efter lød: ‘Rolling Stones for tunge til Haag’.

Det orange telt “The Orange One” får sin debut på Zuiderpark Stadion i den hollandske by Haag. Foto: Bill Harkin

Der var også andre problemer. Af de mere end 40 Rolling Stones-shows i Europa i 1976 viste et fåtal sig at være udendørsshows. Scenen var derfor kun i brug ganske få gange, bl.a. Haag, Stuttgart og Nice, hvor billedet ovenfor er taget den 13. juni.

Firmaet Revelation Staging stod som juridiske ejer af teltet, og uden de forventede udlejninger til The Rolling Stones udeblev de indtægter, der skulle dække omkostningerne til at bygge og transportere den ambitiøse konstruktion.

I forklædning

I sensommeren 1976 blev The Orange One for første gang til en festivalscene. Ved Knebworth Fair 21. august delte The Rolling Stones scenen med blandt andre Todd Rundgren, 10CC og Lynyrd Skynyrd, som efter eget udsagn blæste Stones af scenen. Bedøm selv.

Foto: Ukendt

Da mørket faldt på blev teltet iført det velkendte Stones-logo med tunge, tænder og oppustelige læber (eller er det bryster?). Jagger skabte ved lejligheden spekulationer om en forestående opløsning. Han kunne ikke forestille sig at spille ‘Satisfaction’ som 40-årig, fortalte han pressen.

18. september 1976 stoppede ‘The Orange One’ sin karriere i det engelske. Det blev til gengæld en spektakulær finale.

Mellem 150-200.000 publikum dukkede op til en gratis velgørenhedskoncert til støtte for vietnamesiske bådflygtninge, hvor Queen var det absolutte trækplaster. Se højdepunkter på Youtube.

Det er til dato rekorden for en koncert i Hyde Park, og politiet valgte af sikkerhedsmæssige årsager at stoppe koncerten før ekstranumrene og truede endda med at anholde Freddie Mercury, hvis han vendte tilbage til scenen.

Rockkirkegården

Efter koncerten i Hyde Park stod teltet efterladt. Ingen ville have det. Ejeren Revelation Staging var gået konkurs. Transportfirmaet Edwin Shirley Trucking havde en del penge til gode og tog teltet i pant. De dele, der ikke var blevet nuppet af det ubetalte crew, blev kørt ned til Shirleys farm i Kent i det sydlige England og læsset af i en hal fyldt med aflagt grej fra navne som Pink Floyd og Queen.

Det var en rigtig rockscenekirkegård.

I januar 1978 fandt daværende festivalleder Leif Skov teltet i en gammel og rusten bølgeblikhangar.

Herinde fandt den daværende festivalchef det aflagte telt. Foto: Nicolaj Brasch

I den ugentlige musikavis NME havde han i sommeren 1977 set et billede fra Queens kæmpekoncert i Hyde Park, og han øjnede her muligheden for at udskifte den amatøragtige stilladsscene med en professionel og iøjnefaldende scene.

‘En baldakin er til salg’

Man fornemmer ikke ligefrem suset fra de historiske vingeslag i formuleringerne i under punkt 6 i referatet dateret 16. april 1978 fra mødet i Roskildefondens Forretningsudvalg.

“En baldakin til overdækning af scene er til salg i England forventelig til en pris af kr. 150.000. Vi undersøger bygningsmyndighedernes indstilling, hvorefter festivalen kan afgive tilbud svarende til ovennævnte beløb.”

Passagen er dog ét af de tidligste bevarede vidnesbyrd om det forestående indkøb, der siden skulle farve Roskilde Festival orange og blive udgangspunktet for det let genkendelige og internationalt berømmede brand og logo.

I maj 1978 var handlen omsider fuldendt, og halvdelen af købssummen blev overført til en engelsk bank. DFDS Seaways i London blev bestilt til at hente canopyen hos Edwin Shirley, som i første omgang ikke ville lade læsset køre, før han havde fået sit tilgodehavende.
Cirka fem tons ‘bits and pieces’ var nu på vej til Roskilde.

Dansk debut

I maj ankom teltet til Roskilde, og et hold frivillige opsatte teltet opsat ved Poppelgården syd for pladsen med hjælp fra én af de engelske sceneansvarlige, der havde turneret med The Rolling Stones.

De nye danske ejere ville besigtige nyerhvervelsen og især danne sig et overblik over det manglende grej og skader, der var opstået siden Queen-koncerten i Hyde park.

Sælgeren måtte til lommerne og indkøbe supplerende jordspyd, sjækler og wirespil, så det frivillige scenehold kunne opsætte teltet i al sin pragt til festivalen, der fandt sted i dagene 30. juni til 1. juli.

Nye tider

“Med en vis stolthed i stemmerne kunne arrangørerne af weekendens Roskilde Festival i går afsløre et avanceret, orangerødt scenetelt, som de håber vil slå byens domkirke som vartegn.”

Sådan omtalte Politiken den 29. juni 1978 årets orange nyskabelse, mens Aktuelts læsere samme dag kunne læse om et mystisk 50 meter bredt ‘drage-telt’.

Det orange telt fik en flot modtagelse på Roskilde Festival. Foto: Ukendt

“Teltets særegne form gør det dels til et nyt Roskilde-symbol og dels byder det på bedre muligheder for såvel lysfolk som musikere,” lød det endvidere i Aktuelt.

Ingen syntes fra starten i tvivl om, at festivalens friluftsscene havde fået sig en ekstraordinær indramning, selvom startvanskeligheder gjorde teltrejsningen til en fire dage lang affære.

Mens hovedscenen gennem de foregående år lå på pladsens sydlige del, fandt den orange canopy sin rette placering længere mod nord, så den sendte lyden væk fra Roskilde by og gav publikum et let skrånende areal foran scenen.

30.000 besøgte den tre dage lange Roskilde Festival i 1978, hvilket var endnu en rekord i festivalens årelange vokseværk.

Og det var ikke kun det markante scenetelt, der varslede nye tider.

Lørdag aften tryllebandt Bob Marleys det svajende og lykkelige publikum med sine flagrende dreadlocks og glødende rastaman vibrations, mens den dengang 23-årige Elvis Costello dagen efter fik pladsen til at dirre i støvregnen med sine frustrerede kaskader af neurotisk og aggressiv rock.

Publikum blev udfordret og begejstret i fællesskabet. Roskilde Festival var for alvor ved at finde sig selv.

40 års fællesskab

I 1984 var den originale dug så slidt, at den måtte erstattes med en ny (kun masterne kunne fortsat bruges), og i 2001 – året efter ulykken – indkøbte festivalen helt ny konstruktion, der var 33 % større end originalen.

Foto: Flemming Bo Jensen

Og her står den endnu centralt i festivalbyens nordlige ende og lægger sommer efter sommer scene til de store helt store fællesskabsoplevelser i stadionformat.

I år kan den fejre sin 40 år fødselsdag sammen med Eminem, Bruno Mars, Gorillaz og Nick Cave & The Bad Seeds blandt de prominente fødselsdagsgæster.

Lad os gerne få 40 mere af slagsen.

Kilder:
Aftenavisen Roskilde Tidende, torsdag den 29. juni 1978, Aftenavisen Roskilde Tidende, mandag 3. juli 1978
Aktuelt, torsdag den 29. juni 1978, Politiken, torsdag 29. juni 1978, Politiken, Onsdag 16. april 2008, Forhandlingsprotokol for Roskildefonden, RoskildeNyt nr. 96, 2008, ‘Knebworth – 30 years of the Greatest Rock Venue in the World’, Henry Lytton Cobbold, 2003, Looking Back At The Odeon, interview med Roger Taylor and Brian May (Youtube), ‘Roskilde Festival’, Johannes Feil, 1981, ‘Vi mødes i Roskilde – Roskilde Festival i 25 år’, Grete Rung, 1995

Bliv klogere på årets festivalprogram og de 77 nye navne

The XX føjes til toppen af årets festivalplakat, mens navne som Future Islands, Halsey, The Jesus & Mary Chain, Royal Blood, The Avalanches, Anthrax, Karl William og The Savage Rose understreger bredden.

Med offentliggørelsen af den fulde plakat og 77 nye navne kan musikelskerne omsider gå på opdagelse blandt de 173 navne fra mere end 30 lande og et utal af de genrer, tendenser og bevægelser, der udgør helheden på plakaten anno 2017.

Roskilde Festival 2017 sætter nok engang de internationale superstjerner i selskab med de nyeste skud på stjernehimlen og sender de 130.000 deltagere i festivalbyen på en opdagelsesrejse med afsæt i diversitet, kunstnerisk kvalitet og dyrkning af vækstlagene.

The XX og fremtidens stjerner

I forvejen har internationale giganter som The Weeknd, Foo Fighters, Arcade Fire vist, at Roskilde Festival byder på de kæmpemæssige fællesskaber i stadion-format.

Med offentliggørelsen af britiske The XX føjer Roskilde Festival det sidste navn til toppen af plakaten. The XX er aktuelle med deres roste tredje album, der i 2017 har været et globalt gennembrud for gruppen. Trioens medlemmer er alle under 30 år gamle, og når de til sommer træder op på Orange Scene, bliver det foran deres hidtil største publikum i Danmark.

The XX er et af årets hovednavne Foto: Alasdair McLellan

The XX er ét blandt flere unge navne i toppen af årets plakat, som tidligt i karrieren har bevist, at de er kommet for at blive – det har de til fælles med navne som Lorde, Father John Misty, Solange, Royal Blood, Justice, Halsey og Future Islands.

Det fremtidsorienterede fokus på hovednavnene er afspejlet overalt på plakaten, hvor Roskilde Festival som en talentfabrik stræber efter at præsentere kunstnerne tidligt i deres karrierer. Det gælder yngre urbane kunstnere som Princess Nokia, Lil Uzi Vert, G-Eazy, Bryson Tiller og danske Karl William såvel som de debuterende nordiske talenter, der møder deres første større publikum på Roskilde Festival.

Sidste år debuterede Phlake på Rising-scenen – nu tager de springet op til Orange Scene. I 2017 kan det være Irah, AyOwA, Noah Carter, Silvester eller Sigrid, der kan løfte deres karrierer yderligere efter deres seance med Roskilde Festivals særdeles nysgerrige publikum.

Vores programchef Anders Wahrén siger: “Det er et vildt klimaks endelig at kunne præsentere den fulde plakat med vores bud på den mest aktuelle, genredefinerende og udfordrende musik i 2017. The XX har ligesom Solange, The Weeknd og Lorde skabt massiv opmærksomhed verden over, selvom de ikke er over 30 år gamle. De kan om nogen få snakken om manglende hovednavne i fremtiden til at forstumme og har fortsat potentialet til at overrumple og vinde endnu flere fans, når de gæster Orange Scene til sommer. På den måde repræsenterer de både nutiden og fremtiden, når de samtidig optræder side om side på plakaten med helt unge og fremadstormende talenter som Noah Carter, Silvester og Sigrid.”

Kvindelige rollemodeller udfordrer uligheden

Årets plakat er kendetegnet ved en lang række kvindelige kunstnere, som – ud over at lave fantastisk musik og levere den med den rette energi – kæmper for kønsdiversitet, ligestilling, borgerrettigheder og kvinders rettigheder.

Jenny Hval, Princess Nokia, Solange, Madame Gandhi, Discwoman, Alsarah & The Nubatones, Noga Erez, Elza Soares, Jah9, Weynes Blood, Hun Solo og Savage Rose er eksempler på, at publikum kan møde kvindelige kunstnere, der bruger deres musik som platform til at inspirere til forandring og lighed. De stærke rollemodeller kan udfordre og påvirke ubalancen i en branche, hvor kvinderne er langt i mindretal på scenerne.

Madame Gandhi er en mange stærke kvinder på årets plakat,

Anders Wahrén siger: “Vi har et ansvar i forhold til at ændre ubalancen i kønsfordelingen. Vi ser vores egen rolle som en platform, hvor rollemodeller og stærke forbilleder af begge køn kan inspirere til forandring og lighed. Det gælder også en forandring, der ændrer fremtidens kønsbalance blandt musikerne på vores scener. Vi er som festival sidste led i den musikalske ’fødekæde’, men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge at påvirke den. Det kan vi gøre med navne som Princess Nokia og Madame Gandhi, der begge er interessante, fordi de besidder en skarp kunstnerisk og holdningsmæssig profil og samtidig befinder sig i det urbane felt, som normalt er meget mandsdomineret. De er rollemodeller, der viser en anden vej i en mandsdomineret branche og kan inspirere til nye tanker i mødet med publikum.”

Stjernerne knytter næverne

Plakaten illustrerer, at kunstnerne i den grad tager politisk stilling til deres omverden i 2017, og at musik, kunst og holdninger går hånd i hånd på Roskilde Festival.

Arcade Fire udgav deres første single i tre år, ’I Give You Power’, få timer før Donald Trumps indsættelse, A Tribe Called Quest satte den amerikanske Grammy-uddeling på den anden ende med deres kritik af den nyvalgte præsidents indrejseforbud fra udvalgte muslimske lande. Heller ikke Father John Misty holder sig tilbage med den politiske samtidskritik, og Solange kredser om frigørelse, racisme og borgerrettigheder.

Turen gennem plakaten viser en strøm af musikere, der bruger kunsten politisk og til at skabe en agenda. Puertoricanske Residente forholder sig til LGBT-rettigheder og menneskesmugling, og han har været en så højlydt og progressiv stemme, at han har modtaget en Nobel Peace Summit Award for sit sociale engagement. 47Soul berører kampen for frihed og lighed i Palæstina, og Seun Kutis seneste udgivelse er meget karakteristisk kaldet ’Struggle Sounds’.

Seun Kuti er en af mange artister med en holdning Foto: Romain Regal

Anders Wahrén siger: Uanset hvor vi har været i verden for at booke musik, har det været tydeligt, at forandringer og strømninger i det politiske klima holder kunstnerne til ilden her i 2017. Og det handler ikke kun om det amerikanske valg, hvor Arcade Fire og A Tribe Called Quest har ytret sig højlydt, men også som sociale opråb om lighed fra Seun Kuti fra Nigeria og Residente fra Puerto Rico og på det mere personligt reflekterende plan, som vi oplever det hos Solange og Father John Misty. Når først koncerterne begynder, kommer årets festival klart til at signalere, at kunstnerne har noget på hjerte, som rækker langt ud over dem selv.

Legenderne gør comeback

Årets festival er også centrum for møder mellem erfarne kunstnere og et ungt publikum. Foo Fighters besøgte sidst Roskilde Festival i 2005, og Arcade Fire leverer i år deres første koncert på festivalen i 10 år.

De banebrydende australiere fra The Avalanches fik sidste år et forbløffende kreativt comeback med pladen Wildflower, som havde ladet vente på sig i 16 år. De skotske støjrockere The Jesus and Mary Chain vender tilbage i 2017 med deres første plade i 19 år, og det samme gælder de britiske drømmerockere Slowdive, som har genoptaget karrieren efter 20 års pladepause.

Anthrax er klar til at glæde metalfolket og alle andre, der vil ruskes godt igennem Foto: Jimmy Hubbard

Metalhovederne kan glæde sig til at blive rusket igennem af de berygtede amerikanske thrash-konger Anthrax, som sidste år viste, at de stadig er i topform med pladen For All Kings.

Med en gennemsnitsalder på 24 år har de fleste af Roskilde Festivals 130.000 deltagere ikke haft mange chancer for at tage imod The Savage Rose, som første gang spillede på festivalen i 1974.

Rutinerede Annisette og Savage Rose Foto: Naja Rosa Koppel

Gruppen kan i 2017 fejre 50-årsjubilæum, og over for en ny generation vil de demonstrere, hvor skelsættende og betydningsfuld deres musikalske rejse har været for den danske musikscene.

Plakaten og kunstnerne kan studeres i nærmere detaljer på roskilde-festival.dk. Vi forventer at offentliggøre yderligere en håndfuld navne inden festivalen.

Dem har vi offentliggjort i dag

THE XX

ANTHRAX THE AVALANCHES FUTURE ISLANDS HALSEY ICONA POP THE JESUS AND MARY CHAIN NICOLAS JAAR RESIDENTE ROYAL BLOOD THE SAVAGE ROSE SEUN KUTI & EGYPT 80 feat. YASIIN BEY SLOWDIVE

’68 75 DOLLAR BILL ACID ARAB ALEX CAMERON ALSARAH & THE NUBATONES AUTHOR & PUNISHER AYIA BABY WOODROSE BAIANASYSTEM BASOKIN BICEP BOTANY CANCER CIRCUIT DE YEUX DEBASHISH BHATTACHARYA DISCWOMAN (UMFANG + DJ HARAM + VOLVOX) EMIL STABIL FIRST HATE HAMID EL KASRI GNAOUA ENSEMBLE feat. JUSTIN ADAMS HAMILTON LEITHAUSER HUN SOLO IBAAKU IDLES IFRIQIYYA ELECTRIQUE JAH9 JANKA NABAY & THE BUBU GANG JULIA JACKLIN KAREN ELSON KARL WILLIAM KREPT & KONAN KSIĘŻYC LA MAMBANEGRA LIL UZI VERT LORENZO WOODROSE MAMMÚT NOGA EREZ NOISIA ‘OUTER EDGES’ NONAME OATHBREAKER SHAME SIGRID WEYES BLOOD AARON LEE TASJAN

RISING & COUNTDOWN 25. 27. juni:

ARY BARSELONA BOGFINKEVEJ CAIUS FARVEBLIND HATER IRAH KORNÉL KOVÁCS THE LOVE COFFIN MATTIS ML BUCH MONTI NATJAGER NORÉLL PARDANS POM POKO PURPURRPURPLE SIBIIR SKOTT SOLID BLAKE VÆRKET

Alle kunstnere og dagsinddeling

Onsdag 28. juni
THE WEEKND, JUSTICE BLINK-182, BONOBO, G-EAZY, RAG’N’BONE MAN 75 DOLLAR BILL, A DAY TO REMEMBER, ALSARAH & THE NUBATONES, BICEP, HAMID EL KASRI GNAOUA ENSEMBLE feat. JUSTIN ADAMS, IDLES, KEVIN MORBY, MADAME GANDHI, MARCHING CHURCH, PHLAKE, RED FANG, RÜFÜS, VANISHING TWIN, WARPAINT

Torsdag 29. juni
THE XX, SOLANGE BRYSON TILLER, CARL EMIL PETERSEN, ELZA SOARES, ERASURE, FUTURE ISLANDS, GUCCI MANE, THE JESUS AND MARY CHAIN, NICOLAS JAAR, POPCAAN, ROYAL BLOOD, THE SAVAGE ROSE 67, ACID ARAB, ANDRÁS, AUTHOR & PUNISHER, AYIA, BLOOD COMMAND, CLAMS CASINO, DISCWOMAN (UMFANG + DJ HARAM + VOLVOX), DUB DE GAITA – LOS GAITEROS DE SAN JACINTO, HAMILTON LEITHAUSER, HIGH ON FIRE, HUN SOLO, IFRIQIYYA ELECTRIQUE, JAH9, JULIA JACKLIN, KINK feat. RACHEL ROW, KSIĘŻYC, LORENZO WOODROSE, MARGO PRICE, PERT NEAR SANDSTONE, PIG DESTROYER, PRINCESS NOKIA, SHAME, SIGRID, VIAGRA BOYS, WEYES BLOOD

Fredag 30. juni
FOO FIGHTERS, TRENTEMØLLER ANGEL OLSEN, THE AVALANCHES, DEN SORTE SKOLE, FATHER JOHN MISTY, ICONA POP, LORDE, MØME, SEUN KUTI & EGYPT 80 feat. YASIIN BEY, TINASHE, 47SOUL, ’68, AFENGINN, AGAINST ME!, ALEX CAMERON, AV AV AV, BASOKIN, BCUC, BOTANY, BOUJELOUD, CANCER, FIRST HATE, FATIMA YAMAHA, HIEROGLYPHIC BEING, JAGWAR MA, KANO, KAREN ELSON, KARL WILLIAM, LA MAMBANEGRA, MAMMÚT, MATS GUSTAFSSON’S NU ENSEMBLE “HIDROS ZAP”, MOON DUO, NILS BECH, NOGA EREZ, NONAME, OF MICE & MEN, SVIN, WIKI

Lørdag 1. juli
A TRIBE CALLED QUEST, ARCADE FIRE, MODERAT/MODESELEKTOR ANTHRAX, HALSEY, THE LUMINEERS, NEUROSIS, RESIDENTE, SLOWDIVE, SORT SOL ATOMIKYLÄ, BABY WOODROSE, BAIANASYSTEM, BJARKI, BLACK STRING, CASHMERE CAT, CIRCUIT DE YEUX, DEBASHISH BHATTACHARYA, EMIL STABIL, FULL OF HELL, GROUP DOUEH & CHEVEU, IBAAKU, JANKA NABAY & THE BUBU GANG, JENNY HVAL, KELLERMENSCH, KREPT & KONAN, LIL UZI VERT, NOISIA ‘OUTER EDGES’, OATHBREAKER, ORANSSI PAZUZU, PH/MR PETER HAYDEN BAND, PRIESTS, ROMPERAYO, THE RUMOUR SAID FIRE, SHOW ME THE BODY, AARON LEE TASJAN

Rising & Countdown (25. – 27. Juni)

AUÐN, AYOWA, BARSELONA, CAIUS, HATER, KORNÉL KOVÁCS, MECHATOK, NATJAGER, PURPURRPURPLE, SCHOOL OF X, SIBIIR, SOLID BLAKE, VÆRKET, ARY, BAEST, BOGFINKEVEJ, FRANSKE PIGER, FUGLEFLUGTEN, THE KUTIMANGOES, ML BUCH, MONTI, NOAH CARTER, NORÉLL, POM POKO, SKOTT, TVIVLER, DØR NR. 13, FARVEBLIND, GANGLY, IRAH, THE LOVE COFFIN, MATTIS, MODEST, ODD COUPLE, PARDANS, SHITKID, SILVESTER

Om musikprogrammet

 173 navne er offentliggjort på plakaten.

 32 forskellige lande er repræsenteret på plakaten.

 40 % af navnene er fra de nordiske lande.

 26 % af navnene er fra Danmark.

 39 navne spiller i løbet af de første tre dage på scenerne Rising og Countdown. Det svarer til 23 % af det fulde line-up.

 De 8 scener hedder Apollo, Arena, Avalon, Countdown, Gloria, Rising, Orange og Pavilion.

 Programmet sammensættes af 6 musikbookere bestående af lønnede og frivillige. Anders Wahrén er programchef.

 Roskilde Festivals musikbudget er på cirka 60 millioner kroner.

Om vores deltagere

•Gennemsnitsalderen for publikum er 24 år.

•Kønsfordelingen er 50% piger og 50 % fyre.

•16 % af partout-billetterne blev i 2016 solgt uden for Danmarks grænser, hvilket svarer til omkring 13.000 deltagere.

•Billetterne blev i 2016 solgt i 74 forskellige lande.

•I 2016 kom 84 % af deltagerne fra Danmark, 9 % fra Norge, 3 % fra Sverige og 4 % fra det øvrige udland.

•23 % procent af deltagerne var debutanter i 2016, mens 7 % har deltaget 10 eller flere gange

•45 % ankom til den officielle åbning af camping om lørdagen. 17 % ankom om onsdagen, da den indre festivalplads åbnede.

•90 % af publikum siger, at de i løbet af festivalen har lyttet til musik, som de ikke kendte i forvejen.

Grusgrav tur/retur

0

Endelig! Den monstrøse grusgrav syd for festivalpladsen er genopfyldt og omsider klar til at blive en del af storbyen Roskilde Festivals beboelsesområde i sommeren 2018. RoskildeNyt kigger på billeder af de seneste 40 års grusgravning i og uden for festivalpladsens baghave og undersøger, om festivalen nogensinde bliver fri for alle de huller i jorden.

Af Thomas Lenler Olesen

Det vakte højlydt begejstring, da Roskilde Festival afslørede, at gæsterne til sommer atter kan rejse deres telte på det centrale areal lige syd for festivalpladsen. Her blev der for få år siden halet grus op af en dyb grav, mens beboerne gennem flere sæsoner måtte slange sig ad smalle stier rundt om graven på deres vej til og fra scenerne.

Men nu er grusgraven på det østlige campingområde genopfyldt og klar til at blive til en ny bydel på festivalen i 2017, og festivalpladsen ser for en stund sammenhængende og fuldbragt ud. Lidt som i gamle dage. Men hvis vi sætter os ind i en flyvende tidsmaskine opdager vi hurtigt, at al graveriet har ændret landskabet rundt om festivalpladsen. Og det bliver det ved med i årene fremover, for der er stadig masser af dyrebar grus hernede, som skal hentes op.

Oversigtskort: Mister du overblikket, så klik her. 

1977. Roskilde Kommune gennem årtierne været indvindingsområde, hvor adskillige grusgrave omkring byen har forsynet omverdenen med den dyrebar grus til brug i byggerier og al mulig slags anlægsarbejde. Fra at være et ganske perifert objekt i festivalens sydligste baghave i 70’erne og op i gennem 90’erne, udviklede grusgravningen sig siden til et nærmest altædende hul midt i campingområdet syd for festivalpladsen.

Men dengang i 70’erne – før nogen havde skænket Orange Scene en varm tanke – var festivaloplevelsen i Roskilde helt og aldeles uberørt af råstofindvinding i kommunens undergrund. Markerne syd for byen var flade og nærmest endeløse, men et godt stykke mod sydvest er gravningen i fuld gang i Darup Grusgrav, som siden er reetableret som to søer, der i dag er døbt Åndehullet og Himmelsøen. Mod sydøst i retning af Kamstrup aner vi lige akkurat et par huller i overfladen, som mange år senere bliver festivalgæsternes første konkrete møde grusgravningens konsekvenser.

1980. Festivalen vokser år for i kapacitet, og campingarealerne grænser nu helt op til jernbanen mod vest og strækker sig desuden også syd for gårdene på campingområdet. Men hullerne ved Kamstrup Grusgrav, som 26 år senere bliver til festivalgæsterne foretrukne badesø og rekreative hang-out, er endnu helt afsondret fra festivalen.

1983. For første gang runder billetsalget 60.000, og campingbyen grænser omsider direkte op til Kamstrup Grusgrav. Midt i billedet ses i øvrigt Poppelgård. Den er i sig selv et stykke festivalhistorie. Gården og de omkringliggende marker var på den tid ejet af nu afdøde Jens Hansen, som ifølge tidligere arealansvarlig, Søren Mariegård, hvert år var ganske fornøjet over at være den person i landet, der havde flest gæster til sin fødselsdag (som han altså kunne fejre under festivalen). Jens Hansen kørte også gerne et par trætte gæster hjem efter festivalen, hvis de havde lagt sig til at sove foran hans dør. Poppelgård blev revet ned i december 2005 for at gøre plads til grusgravning.

Vest for Poppelgård ser vi Danisbo. Der ligger den stadig, mens gården mod syd hed Stenhøjgaard. Ligesom Poppelgård er den væk i dag.

Foto: Tage Sørensen

1992. Det er solskinsåret, hvor Danmark vinder fodbold-EM, og Kurt Cobain mumler ”Congratulations on the … err … sports” fredag aften på Orange Scene.

Det er solskinsåret, hvor Danmark vinder fodbold-EM, og Kurt Cobain mumler ”Congratulations on the … err … sports” fredag aften på Orange Scene.

Campingområdet fremstår kompakt og sammenhængende og i god balance med gårdene og vegetationen i området. Endnu truer grusgravningen i syd ikke festivaloplevelsen, og kigger man langt mod øst, ser vi stadig flade grønne enge i retning af Øde Hastrup. Derovre er grusindvindingen i fuld gang, og om få år vil grusgraven grænse helt op til Køgevej.

1996. Festivalen rammer i midt-halvfemserne sin maksimale kapacitet med 90.000 betalende gæster, hvilket yderligere lægger pres på pladsbehovet. Indvielsen af Camping West to år forinden har heldigvis givet ekstra plads til udskejelserne. På den østlige side har Kamstrup Grusgrav nu påbegyndt sin årelange vandring mod nord og er således omgivet af teltlejre, mens det oprindelige graveområde nu er reetableret i form af åbne sølandskaber, som festivalgæsterne får gavn af 10 år senere.

Men Camping West vil ikke bestå som camping i al evighed. I øjeblikket er det dog uklart, hvornår grusindvindingen påbegyndes her og på det nærliggende Darup Idrætcenter, hvor boldbanerne i disse år lægger græs til medarbejdercamping.

2005. Gravearbejdet, som startede nede ved Kamstrup i 70’erne, har nu bevæget sig mod nordvest som et dybt og uvelkomment hul midt i festivalområdet. Råstofferne i Roskildes undergrund i står i høj efterspørgsel i nullernes opsving og tilhørende byggeboom. Og i løbet af de i kommende år, hvor gravningen på de mest centrale arealer intensiveres, rammer de første historier om festivalens dystre fremtidsperspektiver avisspalterne.

Vi er nødt til at tænke langsigtet. Festivalen ligger i dag i et område, som er udsat for grusgravning fra flere sider. Det kan vi naturligvis ikke leve med, hvis vi fortsat vil have en festival på samme niveau, og det vil vi,” siger Søren Mariegård, som dengang sad i festivalledelsen som pladsansvarlig, til Ritzau efter festivalen i 2004.

Foto: Carsten Snejbjerg/ROCKPHOTO

2007. Et værre mudderår. Og tilmed befinder vi os i de sværeste år for festivalplanlæggerne. Poppelgård er revet ned, og serviceområder må rykke rundt fra år til år for at give plads til nye graveområder, hvilket er tunge millionposter i regnskabet.

Reelt er grusgraven ikke vokset gennem de seneste år, men bevæger sig langsomt rundt i arealet i henhold til en graveplan og en overenskomst fra 1990 om reetablering. Sidstnævnte er festivalen og grusgravsejerne ikke enige om tolkningen af. Centralt står en diskussion om, hvornår et tidligere graveområde egentlig er reetableret på en sådan måde, at det er ’velegnet til teltopslagning og parkering’. Festivalen mener, at den slags tager adskillige år, så jorden kan sætte sig, og græsset slå rødder. Noget de uhyrlige mængder nedbør og mudder i 2004 og her i 2007 vidner om nødvendigheden i.

Et ejerskifte i grusgraven og en tosporet udvidelse af Holbækmotorvejen i den anden ende af pladsen hjælper ikke ligefrem på sagen i disse år, og midt i realiseringen af en kommunalreform i 2007 er den politiske vej også fyldt med sving, bump og udfald. Flere gange lufter daværende talsmand Esben Danielsen den overhængende fare for, at Roskilde Festival slet ikke kan ligge, hvor den gør, hvis ikke den politiske opbakning vokser: ”Vi bliver presset fra begge sider. Det har gjort, at vi har bedt vores lokale politikere om, at de skal være med til at hjælpe os nu, ellers bliver det et problem at lave en ordentlig festival i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at Roskilde Festival skal ligge tæt på Roskilde, ellers er det nok noget helt andet, vi skal til at lave”, siger han i 2006 til dagbladet Urban.

I 2006 bliver landsbyen Snoldelev syv kilometer syd for festivalpladsen nabo til Satellit-campingpladsen Camp South, som er et kreativt forsøg på løse pladsudfordringerne. Beboerne må pendle frem og tilbage i shuttle-busser. Men der er bestemt også langvarige lyspunkter. Fra 2006 bliver den ene sø i graven ved Kamstrup indlemmet i festivaloplevelsen som badesø, mens festivalgæsterne kan hale friske ørreder op af put & take-søen ved siden af.

Foto: Jens Dige/ROCKPHOTO

2010. Nu grænser det enorme graveområde helt op til hegnet, der adskiller festivalplads og campingområde. Festivalgæsterne må indlogere sig i spredte nabolag, og beboerne i de fjernest beliggende områder må vandre adskillige kilometer for at nå fra deres lejre til scenerne. Helt op mod jernbanen er det tidligere graveområder atter tager i brug, og i 2009 lejede festivalen sig for første gang ind på markerne østlige side af Køgevej, som her i 2016 bl.a. er blevet anvendt til Caravan-camping og parkering.

Det er også i 2009, at festivalledelsen udgiver en rapport, der har de lokale politikere som den vigtigste målgruppe. Rapporten skitser de næste 20 års mulige udvikling på festivalområdet, og konkluderer, at ”vi har et stort problem. Nu skal der handles”. For udebliver planlægningen og styringen af grusgravningen (og den politiske handling), kan Roskilde Festival ende med at ligge som en øde ø i et ubrugeligt gruslandskab, skriver festivalledelsen i rapporten.

Finanskrisen har dog i disse år lagt en dæmper på efterspørgslen efter råstofferne i undergrunden, så selvom Camping West i slutningen af 00’erne stod til at blive gravet op, får det lov til at bestå som et af de mest attraktive campingarealer. Her har det indtil videre fået lov til at blive liggende, selvom det fortsat er udlagt som graveområde.

Foto: SH luftfoto

2016. Vi står omsider med fødderne plantet i nutiden. Det er efterhånden tre år siden, at det centrale areal på Camping Øst blev genopfyldt, men hidtil har det ligget brak og ventet på at blive ’velegnet til teltopslagning’. Det bliver det omsider i 2017. Scenerne Apollo og Countdown har allerede taget opstilling på det genopfyldte areal tæt på jernbanen, hvor der for år tilbage lå en sø.

Festivalens Divisionschef for Arealer, Henrik Bondo Nielsen, glæder sig over at få et centralt beliggende campingområde tilbage på kortet. ”Det betyder, at camping og festivalplads rykker meget tættere sammen i pladsens centrum, hvilket kan give meget mere liv og et meget stærkere storbypræg. Så nu skal vi gøre os umage med at skabe den bedst mulige stemning,” siger han og peger på, at de nyopførte pejlemærker i form af træer, skrænter og kanaler kan bidrage til en meget hyggeligere campingoplevelse end fortidens flade marker.

Når man i dag bevæger sig rundt på området, fornemmer man hurtigt, at de flade marker er erstattet af en anderledes og forskelligartet naturoplevelse. Det er det tidlige resultat af Roskilde Kommunes helhedsplan for det 296 hektar store område, der nu er omdøbt til Milen, og som skitserer, hvordan området over de kommende 25 år skal omdannes til et rekreativt kultur- fritidsområde i kølvandet på grusgravningen.

Selvom vi nu kan juble over, at festivalen har fået et attraktivt areal tilbage, som kan bidrage til en forstærket stemning, er det et uomtvisteligt faktum, at grusgravningen i området er langt fra overstået.

I løbet af de kommende år vil grusindvindingen nord for Øde Hastrup grænse helt op til Køgevej, og hele den østligste halvdel af Camping Øst er også udlagt til fremtidige graveområder. Det samme gælder Camping Vest og på Darup Idrætscenter, hvor boldbanerne i disse år huser frivilligcamping.

Graveplanerne er ikke mejslet i sten, for det er de konjunkturer, der bestemmer efterspørgslen på grus heller ikke. Og tilmed er det er to forskellige virksomheder, der i årene fremover skal drive grusgrave nær festivalpladsen.

Så de kommende års grusindvinding vil blive en udfordring for festivalen, siger Henrik Bondo Nielsen. For nettoresultatet er, at festivalen kommer til at disponere over et mindre areal end i dag. I dag graver maskinerne med lethed langt under grundvandsspejlet, og de kommende grusgrave står til at blive reetableret som søer frem for at blive fyldt op. For sådan er loven om råstoffer.

Vi ved, at Regionen er meget tilbageholdende med at give dispensation til, at gamle grusgrave kan fyldes op med jord på grund af frygten for forurening. Så det er helt afgørende for os, at vi i de kommende år kan overbevise alle parter om, at arealerne faktisk kan genskabes på en sikker og naturvenlig måde,” siger Henrik Bondo Nielsen om udsigterne til at skaffe nok plads til fremtidens festivaler.

Heldigvis er situationen nu er anderledes i dag, end den var for 10-12 år siden. Ifølge Henrik Bondo Nielsen er dialogen med politikere og grusgravsejerne meget tættere, end den var dengang.

Vi har også selv accepteret, at det her ikke er noget, der går væk, uanset hvad vi gør. Så på den måde vi har lært at leve med grusgravene omkring os,” siger Henrik Bondo Nielsen.