Hjem Authors Posts by Sidsel Duch Langpap

Sidsel Duch Langpap

”De ældre frivillige bærer vores DNA – og uden dem kan vi ikke bevare vores unikke kultur”

0

Mens arbejdsdygtige over 60 år møder aldersdiskrimination i form af lukkede døre på det danske arbejdsmarked, står Roskilde Festival klar med åbne arme. For på Roskilde Festival bliver du aldrig for gammel.

Tekst: Kim Ravn-Mortensen (58), Foto: Peter Zeuthen (58)

Vi har det fremragende. I hvert fald målt på økonomien, hvor vi står midt i et opsving. Vi vækster, og virksomhederne tørster på arbejdskraft, hvorfor politikerne både bønfalder og tvinger os til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Alligevel man som ledig over 60 usædvanligt svært ved at få job, når man først står uden for arbejdsmarkedet. Så er det underordnet, om jobansøgningen er skarp som en ragekniv – og du har researchet virksomheden så langt i bund, at du kender farven på HR-chefens undertøj. Chancerne for at ansøgningen munder ud i et job, er omtrent de samme, som en snebolds i helvede.

Sådan er det ikke på Roskilde Festival.

De bærer vores DNA

”For det første er de ældre frivillige sindssygt vigtige for vores kultur. De har hele historien med, de bærer vores DNA og for at vi skal kunne bevare den helt unikke kultur, vi har på Roskilde Festival, så er de bare uvurderligt vigtige”.

Ordene kommer fra Roskilde Festival HR-Chef, Hans Christian Nielsen. 2019 var hans sjette festival i jobbet som HR-chef – og faktisk har han lige fået et nyt, som forstander på Roskilde Festivals Højskole.

”Og for det andet er deres praktiske erfaring og historik guld værd, når vi bygger derude”, siger han.

Ingen panik og masser af erfaring

Der er heldigvis heller ingen udsigt til, at der i fremtiden vil mangle frivillige over 60. I 2019 var 836 mennesker i aldersgruppen 60-69 frivillige på Roskilde Festival. En af dem var Vagn Krogh Larsen på 69. Vagn har i al beskedenhed været frivillig på Roskilde i 43 år i træk.

Vagn Krogh Larsen har været frivillig på Roskilde Festival, næsten lige så længe den er gammel. Foto: Peter Zeuthen

Jeg kommer med noget erfaring, og jeg går ikke så nemt i panik, som de unge gør. Det kan godt være vi har et stort problem – men det bliver ikke bedre af, at vi står og hopper rundt under loftet. Vi ved, hvem vi skal spørge om hjælp – det er en del af vores erfaring”, siger Vagn Krogh Larsen.

Den rolige overblik og den problemløsende tilgang er også egenskaber, som Hans Christian Nielsen tilskriver Roskilde Festivals grå guld.

”Det er erfaring, det er ro og overblik, og som sagt det, at de bærer vores historie og vores DNA. De ved hvad Roskilde Festival kommer af, og det er uvurderligt for vores kultur.”

Fra gøgler til bartender

Vagn Krogh Larsen var på festival først gang i 1976. Siden er der sket en hel del.

”Dengang var alt på forsøgsbasis og der blev prøvet en masse nyt. Det var noget helt andet end nu, det var slet ikke striks – man kunne altid komme ind og lave noget – ideerne var meget løsslupne – og der var ikke den store overliggende paraply, for hvad det er vi vil”, siger Vagn Krogh Larsen.

I sine mange år som frivillig har Vagn Krogh Larsen prøvet lidt af hvert, hvilket betyder han har været i berøring med mange forskellige hjørner af organisationen. Han har været biografmedarbejder, eventmand, barmand og så har han faktisk også optrådt.

”Jeg har været med i et cirkusband, som optrådte rundt om på pladsen. Vi har haft en kabaret scene med en masse forskellige musikere, gøglere, sågar harpespillere.”

Ingen aldersdiskrimination

De unge frivillige nøjes ikke kun med at høste erfaring og støtte fra de ældre frivillige. De opsøger dem også for alt muligt andet. Ejner Jacobsen er 83 år, og han var en af de 13 frivillige over 80 år, som var på Roskilde Festival i 2019.

”Jeg vil sige, at mange unge mennesker synes, det er vældigt, at vi ældre er her, og de vil gerne snakke. De kommer tit og ofte hen, og vil vide hvor gamle vi er, og hvad vi synes om festivalen – og vi kan jo kun give dem ret i, at det er spændende, ellers kom vi jo ikke.”

Han oplever ikke, at alderen har nogen særlig betydning på festivalen. Ikke på samme måde, som man måske oplever det i hverdagen. Det kan Susanne Ryhl Jensen på 67 år også tale med om.

Susanne Ryhl Jensen har i mange år været frivillig på Roskilde Festival sammen med sin mand. Foto: Peter Zeuthen

”Ude i samfundet får du ikke job, når du er ældre. Men her er der overhovedet ingen aldersdiskrimination. Det er vigtigt, synes jeg. Her kan du bare være. Roskilde er ikke kun for de unge.”

Bliver ved så længe jeg kan gå

Hverken Ejner, Susanne eller Vagn har planer om at droppe Roskilde Festival lige foreløbigt. Derfor er de alle enige om, at man som ældre burde hoppe ud i det, hvis man kan finde lysten frem.

Jo ældre jeg bliver, jo flere kender jeg. Jeg har en masse festivalvenner. Sønnen er her også, så møder vi hans venner. I princippet får jeg et forskelligt udbytte hver eneste år. Nogle år er det en stor musikoplevelse, jeg husker bedst. Andre år er det en oplevelse i forbindelse med arbejdet, som sidder fast bagefter,” siger Susanne.

For Vagn er forholdet til Roskilde Festival nærmest blevet religiøst. Han kan på ingen måde forestille sig en sommer uden Roskilde Festival.

”Jeg hader ordet junkie, men jeg SKAL bare være med i det her – er du ikke med på Roskilde, så er du ude. Så har du ikke haft en ordentlig sommer og så har du ikke noget at snakke med om. ”Så du ham brække sig – og hun var utro med ham der”. Alle historierne, de bliver jo lavet her,” siger Vagn.

For Ejner er det kun fysikken, der kan sætte begrænsninger.

”Jeg bliver nok ved en tre-fire år mere – så længe jeg kan gå”.

Krokodille og kærlighed: Otte herlige henvendelser til infocentret

Foto: Marie Munkner

Roskilde Festival 2019 er endelig overstået. Heller ikke i år gik det stille for sig i infocentret, der som altid tager én for hele festivalholdet, når de oversvømmes med kloge og mindre kloge spørgsmål fra både presse og din mor. Vi har samlet de absolut sjoveste henvendelser fra 2019 for din fornøjelses skyld. 

1. Kan du skaffe mig en autograf?

En dedikeret, italiensk Tears for Fears-fan sendte en ønskeseddel til Roskilde Festival forinden bandets koncert på Roskilde Festival onsdag. Manden havde ikke planer om at rejse til køligere himmelstrøg denne sommer, hvorfor han håbede på, at nogen kunne skaffe ham en autograf med bandet – ‘if its not too much trouble’.

2. Jeg elsker dig sgu!

En fyr ringede en sen aften til infocentret I håb om, at de kunne hjælpe ham med at finde hans ven. Samtalen forløb nogenlunde således:

Damen fra infocentret: “Roskilde Festivals infocenter – hvad ka jeg hjælpe med?”

Festivalgæsten: “Ja hallo, det er bare fordi… altså min kammerat. Han fik det dårligt og gik ud for at brække sig. Men han er sgu ik kommet tilbage… Så jeg ville bare høre om han er okay?”

DFI: “Okay… hvor på pladsen er du?”

Festivalgæsten: “Jammenøøøh, jeg er i G69… Men min kammerat bor ik her, han har en camp oppe i G42. Eller 43?”

DFI: “Godt – og kan du sende ham en sms eller kontakte nogen i hans camp?”

Festivalgæsten: “Ja okay jakkasæføli lige skrive en messenger til ham?”

DFI: “Ja prøv det – eller eventuelt kan du tage kontakt til én af dem i orange vest.”

Festivalgæsten: “Hov der står osse nogen med en mikrofon… optager I os?”

DFI: “Nej, men der bliver foretaget decibel-målinger, da vi har en lydpolitik der siger, at man skal skrue ned for anlægget efter kl 2 og slukke det og nøjes med at spille på lejr-guitaren efter kl 5.”

Festivalgæsten: “Nå nå fedt nok mand! Hey nu er det min tur til at ølbowle. Go’ festival – jeg elsker dig sgu!”

3. Panikopkald

Tirsdag blev festivalen kimet ned af folk med endagsbilletter til torsdag. De var bekymrede for, om de nu kunne blive på pladsen efter midnat – altså når torsdag teknisk set bliver til fredag – for at se Travis Scott på Orange Scene 01.00.

4. Kan man købe billet på timebasis?

Det var også tirsdag, at en betænksom mor ringede til infoservice for at forehøre sig om en timebillet. Hun skulle besøge sin 18-årige søn i L, og ville helst ikke efterlade sin 14-årige datter i bilen imens.

5. Tøhø

Så var der også den med manden, der synes, han var helt vild sjov.

”Hej Roskilde Jeg mistede ved et uheld min smileprotese ved badesøen. Den er lyserød og har en fortand hængende på sig. Vil I holde øje med den? Jeg ligner kind of en mutant med den. Mvh …”

6. Krokodillesang 

Prisen for årets mærkeligste henvendelse går nok alligevel til en mexicansk musiker Drilo, der skrev til festivalen for at gøre opmærksom på sit world music-album med et stykke musik for hver krokodilleart i verden. Vækker det nogen form for nysgerrighed, kan du finde hans musik på Spotify her.

Vi stemmer for, at Roskilde Festival booker Drilo i 2020.

7. For lidt kaffe

En initiativrig campinggæst var utilfreds over størrelserne på kaffekopperne på festivalen – og tilbød herefter selv at udarbejde en oversigt over kaffestørrelserne på pladsen.

8. Stigmatisering af ‘deller’

Sidst men ikke mindst modtog infocentret adskillige reaktioner på, at Spejdernes frika’diller’-bod efter festivalens anmærkning blev lavet om til en frika’deller’-bod. En af de mere overraskende af slagsen var dog denne:

“Hver dag oplever tusindvis af danskere at blive stigmatiseret på grund af deres deller, og jeg vil på vegne af landets såkaldt “overvægtige” udtrykke min dybeste krænkelse over denne anvendelse af tyk-fobisk sprogbrug i markedsføringen af fedtholdige fødevarer. Den påståede sammenhæng mellem fedme og svinekød hører ikke dette årtusinde til, og jeg forventede mere af så progressiv en festival som Roskilde, der i årtier har udmærket sig ved kvindefrigørende arrangementer som “Årets Roskilde-babe”.

Nye vinde blæser i Roskilde Festival: Reportagen om den dag formanden måtte gå af

Rekordoverskud, donationsoverraskelse og et bestyrelsesvalg, der betød et farvel til den siddende formand – den årlige generalforsamling var en begivenhedsrig aften.  

Generalforsamling. Tyg lige på ordet. Det smager lidt af tør agurk fra Spanien på den forkerte årstid. Men heldigvis blev vi glædeligt overrasket torsdag den 4. april. Den årlige generalforsamling var alt andet end en kedelig affære.

RoskildeNyt var selvfølgelig med og bringer her en reportage fra en aften, hvor spændingen også blev akkompagneret af skrigende, men flotte orange omgivelser og et glædeligt gensyn med frivillige.

Det lange opløb bød på fællessang

”Vi kan vel ikke komme tættere på, når nu vi ikke kan være på græs” – lyder det dobbelttydigt fra talerstolen, da administrerende direktør Signe Lopdrup byder foreningens medlemmer velkommen.

I aftenens anledning har vi nemlig fundet os til rette i det skrigorange fælleslokale på Roskilde Festivals nye højskole, der ligger klos op ad Rockmuseet Ragnarok – midt mellem festivalpladsen og festivalens daglige hovedkontor, Havstensvej 11.

Folk tager plads i det skrig orange fælleslokale på Roskilde Festival Højskole, mens formanden indtager talestolen. Foto: Sidsel Duch Langpap

Kort efter får vi lov at hilse på højskolens allerførste årgang, der har forberedt en højskoleklassiker – nemlig fællessang. Og selvfølgelig har Simon Kvamm og co. skrevet en højskolesang specielt til Roskilde Festivals højskole.

”At dø er at rejse” hedder den nye højskoleklassiker (vi krydser fingre) – og de unge sangglade elever får da også resten af salen til at synge med. Se et uddrag herunder.

Roskilde Festival Højskole synger Roskilde Festival velkommen med en helt ny højskolesang.

Årets store donation går til…

Talskvinde Christina Bilde går på scenen. Hun byder organisationen RAPPOLITICS på scenen. RAPPOLITICS er en organisation, der arbejder for at styrke unge stemmer på tværs af kunst og aktivisme. Via rap, poesi og andre kreative udtryksformer skaber de  rammer for unge flygtninge og giver plads til deres fortællinger på en scene, der bryder med fordomme, frygt og barrierer mellem unge.

Det er tydeligt at mærke salens begejstring, da Christina Bilde overrækker Mathias Findalen fra RAPPOLITICS en donation på 900.000 kroner.

Projekleder fra RAPPOLITICS Mathias Findalen modtager 900.000 kroner i donation af Roskilde Festival under generalforsamlingen 2019. Foto: Sidsel Duch Langpap

”RAPPOLITICS er en organisation, der passer ret godt på de mål, vi har med vores donationer. Vi støtter jer, fordi I arbejder på tværs af kunst og aktivisme og med emner som musik, kunst, unge og frivillighed. Vores samarbejde startede i 2010, hvor vi gav jer en donation, der var øremærket et ungecenter i Bolivia. I dag er I et af de største kreative netværk for unge mennesker med flygtningebaggrund. Det er ret sejt”, siger Christina Bilde.

Rekordhøjt overskud

Højskolens køkken har lige netop serveret en smagfuld omgang aftensmad fra det asiatiske køkken, da bestyrelsesformand Steen Jørgensen prikker hul på den officielle del af generalforsamlingen. Årsberetning og valg til bestyrelsen.

Fra talerstolen kan formanden berette om et overskud på 19,2 mio. kroner til velgørenhed.

“Det der er grundlæggende for at have en succesrig virksomhed, er, at man behandler sine medarbejdere godt”

– Mikael Toldberg, frivillig

Endnu mere opsigtsvækkende er det, at det samlede overskud slår alle rekorder på 32,6 mio. kroner. Det samlede overskud tæller også overskuddet fra de mange foreninger, organisationer og virksomheder, der er med til at få festivalen til at løbe rundt.

”Roskilde Festival resulterede i et rekordhøjt overskud. 2018 blev et år, hvor vi gik nye veje ift. bæredygtighed, gastronomi og hvor vi imponerede med ny opsigtsvækkende kunst – og selvfølgelig fik vi de nye vandskyllende toiletter. Det kræver et samarbejde på tværs for at sådan et resultat skal lykkes,” lyder det fra en tilfreds formand fra talerstolen.

Ingen genvalg til Steen Jørgensen

Spændingen når sit højdepunkt, da valgresultatet bekendtgør, at det bliver et farvel til Steen Jørgensen, der har arbejdet for bestyrelsen igennem de sidste 17 år. Steen Jørgensen, der til dagligt er direktør på spillestedet Vega, bliver en svær mand at undvære. Det er da også både dybfølt og ærligt, da bestyrelsen takker Steen for hans indsats og hårde arbejde.

Resten af lokalet kvitterer med stående klapsalver til den afgående formand.

LÆS OGSÅ: Lars Frelle er ny bestyrelsesformand i Foreningen Roskilde Festival

Men allerede inden afsløringen af resultatet ligger det lidt i luften, at der muligvis er et formandsskifte i vente. Den nye kandidat Thomas Windfeldt Arnø, som i mange år har stået for armbånd, får i hvert fald et bemærkelsesværdigt stort bifald efter sin valgtale.

Bedre forhold til de frivillige

Samtidigt ytrer flere frivillige ønske om forandring, da RoskildeNyt vejrer stemningen i lokalet lige før valgresultatet offentliggøres.

Mikael Toldberg arbejder med transport af artisterne på Roskilde Festival. Han mener ikke, at man tager sig godt nok af de frivillige. De unge frivillige bliver ikke hængende længe nok til, at de kan erstatte de meget erfarne frivillige, som stopper grundet alder.

“Det der er grundlæggende for at have en succesrig virksomhed, er, at man behandler sine medarbejdere godt. Hvis man behandler sine medarbejdere godt, gør de også et godt stykke arbejde, og så bliver de også hængende,” siger Mikael Toldberg.

Der var fore kandidater til bestyrelsen, men kun to pladser. Foto: Sidsel Duch Langpap

Derfor har Mikael Toldberg stemt på Marianne Ifversen og den helt nye kandidat Thomas Windfeldt Arnø. De går nemlig begge til valg på bedre forhold for de frivillige.

Han bakkes op af Rune Thorup, der arbejder bag Orange Scene, og som også har stemt på Thomas Windfeldt Arnø og Marianne Ifversen.

Rune Thorup mener, at der bliver taget for mange beslutninger over hovedet på det frivillige.

“For fem år siden havde vi aldrig nogle rekrutteringsproblemer, men så lavede man pludselig nogle regler i forhold til rekruttering af unge mennesker. Og jeg synes ikke, vi fik en ordentlig forklaring på det.”

Den nye dreng i klassen

Ud over de to siddende bestyrelsesmedlemmer Steen Jørgensen og Marianne Ifversen er der denne aften to helt nye kandidater, Thomas Windfeldt Arnø og Jeppe Forchhammer, på valg.

Du kan læse om de forskellige kandidater på RoskildeNyt. Læs om Steen Jørgensen, Marianne Ifversen, Thomas Windfeldt Arnø eller Jeppe Forchhammer.

Ikke overraskende går de to bestyrelsesposter til den siddende kandidat Marianne Ifversen og den nye kandidat Thomas Windfeldt Arnø.

Marianne Ifversen blev genvalgt til bestyrelsen, mens Thomas Windfeldt Arnø blev stemt ind som helt ny kandidat. Det betød, at Steen Jørgensen ikke fik en plads og måtte gå af som formand. Foto: Sidsel Duch Langpap

Thomas Windfeldt Arnø er måske ny mand i bestyrelsen, men han er bestemt ikke ny i Roskilde Festival-regi. Den nye bestyrelsesmand har således været frivillig på festivalen de sidste 19 år – og medlem af foreningen i 17 år.

Vi når lige at fange Thomas Windfeldt Arnø mellem de mange lykønskninger og håndtryk.

”Altså jeg er bare rigtig overvældet og glad. Det er trist, at vi skal sige farvel til Steen – hans indsats samt mange års erfaringer vil være fraværende, og det kommer vi til at mærke. Men jeg glæder mig enormt meget. Der er to temaer, der er vigtige at holde fortsat fokus på: konkurrencesituationen og vores strategiarbejde. Roskilde Festival er ikke længere en lille forening, men en stor kulturmanifestation, der har brug for, at vi evner at sætte kompetencer, viden og engagement i spil.”  

Regler for frivillige under 18 år ændres – og alle er glade

0


Der er indført nye regler for unge frivillige mellem 15 og 17 år på Roskilde Festival til gavn for alle – særligt de unge selv og frivillige foreninger.

Nu kan du uden dårlig samvittighed lange burgere over disken i Kristinedal, selvom du ikke er fyldt 18 år.

“Efter de gamle regler måtte unge mellem 15-17 år ikke have publikumskontakt. Så selvom man arbejdede i Kvickly eller stod i en kiosk til dagligt, så kunne man ikke få lov at sidde ved kassen i Kvickly ude på campingpladsen eller stå i en madbod på Roskilde Festival. Og det virkede lidt underligt,” fortæller Hans Christian Nielsen, der er divisionschef i Organisation og Kultur.

Han er en af dem, der har været med til at beslutte, at de gamle regler trængte til overhaling. Det er sket efter dialog med foreningerne på Roskilde Festival, der havde et stort ønske om at få en større pulje frivillige at rekruttere fra, hvilket fremover bliver muligt.

Totalt forældet

Det hele kom egentlig lidt skidt fra start. Som et led i evalueringen af sidste års festival opdagede man, at der var langt flere unge foreningsfrivillige end forventet. Og måske også flere end muligt i forhold til de gamle regler.

“Det virkede lidt underligt, at vi var villige til at sælge billetter til unge over 15 år, men at vi ikke rigtigt var villige til at invitere dem ind i vores fællesskab af frivillige.”

“Det spørgsmål tog jeg med til dialogudvalget med foreninger med to formål. Dels for at sige, at vi altså ville komme til at håndhæve reglerne, men også fordi vi var nysgerrige på, hvorfor de i givet fald ikke blev overholdt”, fortæller Hans Christian Nielsen, og fortsætter:

“I dialogen viste det sig faktisk, at vores regelsæt var totalt forældet, og meget strammere end nødvendigt i forhold til arbejdsmiljøloven”.

Der var med andre ord intet lovmæssigt argument for, at en ung mand på 16 år ikke skulle have lov til smække et toast sammen i Hjaltes Toast eller betjene et kasseapparat i Spaghetti 50.

“Det virkede lidt underligt, at vi var villige til at sælge billetter til unge over 15 år, men at vi ikke rigtigt var villige til at invitere dem ind i vores fællesskab af frivillige.”

En udstrakt hånd til foreningslivet

René Reckweg er en af de foreningsfrivillige, der har presset på for en ændring af reglerne. Til daglig er han politimand, men på Roskilde Festival er han aktivitetsansvarlig for madboden Time Out, der køres af håndboldklubben Roskilde Håndbold.

“Jeg er altid imponeret over, hvor meget ansvar de unge mennesker viser. “

Her har man i mange år kørt med en dispensation for at inkludere flere unge frivillige. Det har René Reckweg nemlig god erfaring med.

“Jeg er altid imponeret over, hvor meget ansvar de unge mennesker viser. Og når vi er ude på festivalen for at lave penge til de unge i håndboldklubben, så skal de have lov at være en del af det. Så lærer de, at klubprivilegierne ikke vokser på træerne. Og vi får dem engageret i den fællesskabsfølelse, der er så vigtig for en foreningen”, siger René Reckweg, der har været frivillig på festivalen siden begyndelsen af det nye årtusinde.

Time Out er boden, hvor du kan få burgere og fish and chips. Foto: Egil Egilsson

René Reckweg mener ikke, at man løber en risiko ved at lempe lidt på reglerne, så længe der er en vis balance mellem antallet af unge og voksne.

“Man skal selvfølgelig også passe på, at man ikke kun kører en bod med 15-17-årige.”

Særligt fokus på foreningerne

For andre foreninger kan Roskilde Festival også være en ekstra bonus ved at være medlem. Og det kan have betydning i forhold til medlemsskab i den lokale forening – måske særligt for de unge.

“Der er et stort ønske om flere unge i foreningerne. Ikke bare i forhold til rekruttering, men også fordi, danske foreninger mister mange medlemmer i den aldersgruppe, fordi de får andre interesser. Her kan det at lave Roskilde være en måde at holde på dem”, siger Hans Christian Nielsen, som mener, at Roskilde Festival har en forpligtelse til at hjælpe alle steder, hvor det er muligt.

“At hjælpe de mange foreninger der er med til at lave Roskilde Festival hvert år med at fastholde deres unge medlemmer, ligger meget fint i tråd med vores almennyttige formål. Og netop i disse år har vi særligt fokus på at styrke vores samarbejde med foreningerne.”

Det betyder de nye regler 

Helt konkret gør de nye regler, at det bliver lettere for unge mellem 15 og 17 år at finde en tjans på Roskilde Festival. Tidligere var det f.eks. ikke tilladt for en pige på 15 år at stå i bod, da al publikumskontakt var helt forbudt. Sådan er det ikke længere.

Dog gælder det stadig, at man skal være 18 år for at sælge spiritus og øl, ligesom man også stadig skal være over 18 år for at arbejde med sikkerhed som eksempelvis port- eller campingvagt. De nye regler kan du læse meget mere om på people lige her.

B

Tetris på festivalpladsen: Scenerokade og grusgrav skubber til området

0

Divisionerne mødtes lørdag d. 26. januar for at skyde dette års allerførste plandag i gang. Under den første af de tre plandage var emner som jubilæumsår, den historiske akse og pladsudnyttelse på dagsordenen.  

Alma Marie Risby

På årets første plandag blev det til en gennemgang af planer og visioner med fokus på især områdeplanlægning, både på kort og lang sigt. Som det ser ud nu, kan vi fortsat forvente store ændringer på festivalpladsen. Den kommende omrokering af scener på Roskilde Festival vil komme til at skubbe til hele pladsen – og puslespillet begynder så småt at falde på plads. Her fik de fremmødte nemlig et indblik i flere konkrete pladsplaner – og vi har opsnappet dem til dig, så du ikke behøver at spørge dig frem.

Handelsstrøg bliver til en ø-række 

Med de nye pladsmuligheder som scenerokeringen giver, skal handelsstrøget optimeres. I stedet for en sti af boder igennem festivalpladsen, som vi har set de senere år, forsøger man nu med handels-”øer”. Handelsområdet igennem festivalpladsen med det internationalt klingende navn ”Central Park” skal bestå af en række mindre samlinger af boder, stande og butikker. De skal samles så de appellerer 360 grader – deraf navnet handelsøer. Formålet med handelsøerne vil være at tage områderne i brug på en ny måde og skabe flere rum frem for kun at have ét strøg.

Stisystemer og jubilæumsplaner 

Scenerokeringerne medfører en lang række pladsændringer. For at festivalgæsterne kan komme afsted på nye veje på campingarealerne, vil man justere stisystemerne. I stedet for de nuværende firkantede arealer til telte vil man vinkle dem forskelligt, så det nærmere lægger sig opad at være parallelogrammer.

Divisionschef Bertel Baagøe fortæller om de nye planer for pladsen i 2019. Foto: Hans-Jacob Philipp

Stisystemerne på festivalpladsen vil heller ikke blive gået uberørt forbi. Roskilde festival har en historisk akse. Det er den sti, som starter på festivalpladsen og tager en – hvis man går langt nok – til Roskilde domkirke. Frem mod jubilæumsåret i 2020 påtænker man at fremhæve den for at lægge fokus på dette historiske år. I rumgruppen kigger man ikke blot på planerne frem mod jubilæumsåret, der er også mere langsigtede ideer på tegnebrættet.

På grund af blandt andet grusgrave, som måske skal graves op inden for en overskuelig årrække, er man nødt til at kigge på en infrastruktur på længere sigt. Det betyder blandt andet at man overvejer at åbne områder op ved at flytte scener, som vi ser det i år og dreje en del af pladsen mod nord. På den måde bliver der åbnet op for områder som tidligere har været lukket for publikum og de grønne arealer kan tages i brug på ny.

Ny kunstscene 

Imod den kommende festival håber man på at kunne udbygge med nye ideer til kunst og performances. Konkret skal det gøres ved hjælp af en ny kunst- og performance scene i domeform. Her skal kreative installationer danne ramme for nye muligheder for kunst på Roskilde Festival. Det nye kunstprojekt er fortsat i udviklingsfasen, men med beskrivende ord om udstillingerne som motionscykler og gynækologstole, kan vi kun glæde os til at se hvad kunstscenen kommer til at byde. 

Kun den første af tre plandage er afviklet. Flere ideer, visioner og strategier vil blive fremlagt senere på året. Der er altså stadig rig mulighed for at få et indblik i en møderække, som på bedste vis giver en insider ide om de helt store tanker for festivalens planlægning.  

Podcastserie: Kan man kickstarte festivalfølelse på en mark i marts uden en festival?

Ungdomsbureauet inviterede fem unge mennesker til at campere ved Roskilde Dyrskueplads en snetruende dag i marts for at fremprovokere festivalfølelsen. Det blev til en lille podcastserie, og du kan høre første afsnit her.

“På en festival skal ske noget skørt, for at det ikke bliver kedeligt”

Påstanden kommer ikke overraskende fra en ung mand, der har sagt ’ja’ til et halvskørt eksperiment. Sammen med fire andre unge mennesker er han blevet sat i stævne et sted lige uden for Roskilde Dyrskueplads. Her skal de slå lejr i 24 timer med en masse øl, et halvsløjt anlæg og hinanden – og ellers gøre præcis, som de ville gøre i en festivallejr.

Det er organisationen Ungdomsbureauet, der har lokket de fem festivalfans ud på det skøre eksperiment, der går ud på at undersøge, hvad festivalfølelsen egentlig er. Og eksperimentet foregår naturligvis på selvsamme mark, som tre måneder senere forvandles til et festivalinferno.

Camp Early

Men kan man overhovedet fremtrylle en festivalfølelse helt uden en festival? Og hvad er festivalfølelsen egentlig? Og hvad betyder den for dem, der dyrker den år efter år? Det er nogle af de spørgsmål, som Ungdomsbureaet og de fem festivalfans vil forsøge at finde svar på.

De fem mennesker kender ikke hinanden i forvejen – lige bortset fra veninderne Sarah og Malou. Resten af lejren består af Peter, Niels og Victor – og så to fra Ungdomsbureauet, Emma og Karen.

Lejren bliver hurtigt døbt Camp Early – og herunder kan du høre, om Camp Early finder frem til en følelse af noget orange, eller om det bare bliver drukfest på en mark.

I anden episode af miniserien har Ungdomsbureauet slået lejr på Roskilde Festival. Også her vil man forsøge at finde ind til festivalfølelsen – men denne gang med festivalen som bagtæppe.

Bag om spilleplanen: Sådan får du 174 artister til at makke ret

De sidste brikker er faldet på plads. Spilleplanen er ude. Det er altså ikke tilfældigt, at Sigrid ikke ligger lige over for Dua Lipa. RoskildeNyt har frittet Programchef Anders Wahren for tankerne bag årets spilleplan.

Det virker såre simpelt, når man vender det med koncertmakkeren i ølteltet. Så længe man ikke lægger Lamb of God over for Slipknot eller Lorde over for Solange, og så i øvrigt ikke smider Eminem på Arena, så kan det da ikke være så svært at sætte en velfungerende spilleplan sammen.

Men det er det. Læs med herunder, hvor Anders Wahren åbner lidt for alt det, der er gået forud for det sudoku-spil, der er Roskilde Festivals spilleplan.

Se hele spilleplanen herinde.

Kan du sætte et par overskrifter på årets program?
Årets program har selvfølgelig de store samlende oplevelser på Orange, men det vigtigste for os har været, at vi formår at holde bredden og kvalitetsniveauet. Der synes jeg, det tegner godt med nogle meget imødesete genkomster fra f.eks. Fever Ray, Stormzy og My Bloody Valentine – sammen med alt hvad hjertet kan begære af ny musik fra alle verdenshjørner – og her er eksemplerne for mange til at liste op hurtigt!

Hvad gør årets program unikt i forhold til tidligere års programmer?
Hvert år er unikt, fordi vi hele tiden skal følge med udviklingen og aldrig fryse fast. De sidste par år har vi arbejdet særligt meget på de unikke oplevelser, og indhold der går på tværs af musik og andre kunstformer. Det har vi taget til et nyt niveau i år. Symbolsk ved at give plads til Arts & Activism på årets plakat. Konkret ved at der er tværgående projekter i alle festivalens dage, som er med til at underbygge vores Equality fokus, der i dette tredje og sidste år særligt fokuserer på økonomisk lighed.

Har tilkomsten af nye, danske musikfestivaler haft indflydelse på måden, I sammensætter programmet?
Nej, vores tilgang til programlægning har altid været ret anderledes end de rent kommercielle festivaler og især byfestivalerne, som virkelig er i vækst over hele Europa. Fordi vi har et stort fokus på at introducere ny musik, og fordi vi i både genremix og tidsmæssig udstrækning spænder videre end stort set alle andre festivaler i verden, har vi også et helt anderledes program, hvor det hele ikke bliver så homogent. Det kræver mere af os, men det kræver bestemt også mere af publikum, fordi man ikke bare får serveret alt det, man godt kender og kan lide.

Har der været nogle brikker, der har været særligt svære at få til at passe i årets spilleplan?
Der er altid nogle overlap, som vi sidder og kæmper lidt med. Det kan nogle gange gøre at vi justerer ned på 15-30 minutter på de enkelte showtider for at prøve at få det til at passe bedst muligt. F.eks. har vi skubbet Sigrid en anelse senere end først planlagt for at undgå overlap med Dua Lipa. Vi har måttet give Albert Hammond Jr. en lidt senere start på grund af hans transporttid, og vi har virkelig talt minutter for at få nogle af pakkerne på Gloria til at passe ind.

Hvordan vurderer I, hvor ’stor’ en kunstner er, med henblik på at placere dem på den rigtige scene?
Der er mange faktorer, vi kan se på; såsom hvor store spillesteder de normalt kan fylde i Danmark eller andre lande, hvordan deres streaming- og SoMe-tal ser ud, hvordan reaktionerne har været, når vi offentliggør dem, om der er mange af vores gæster, der har ønsket en specifik kunstner, om nogle genrer har haft særlig stor tiltrækningskraft de seneste år osv. Men der er også en indbyrdes påvirkning, for det kan også have betydning, hvem der spiller på andre scener samtidigt, og nogle gange kan vi give artister et større publikum ved at sætte dem på en større scene, fordi nogle bliver nysgerrige. Det er bestemt ikke en eksakt videnskab, og vi tror ikke på, at vi bliver overflødiggjort af algoritmer lige foreløbig.

Hvem glæder du dig personligt mest til at høre på Roskilde Festival 2018?
Jeg har lige været på Coachella og set bl.a. St. Vincent, The Blaze, Sigrid, David Byrne og Eminem. Alle gjorde det virkelig godt, og flere af dem har nogle ret flotte visuelle shows, som jeg godt gad opleve hos os selv, hvis jeg får tid. Mest af alt glæder jeg mig som altid til at mærke, hvordan programmet bliver modtaget af vores publikum, for det savner man lidt, når man står blandt et mere afdæmpet og tilbageholdende amerikansk publikum!

Er der nogle af de nye tilføjelser, som vi skal holde øje med?
Vi har nogle friskplukkede navne som Haley Heyndericx, Courtney Marie Andrews og RVG, der virkelig tog mine kollegaer Kim og Thomas med storm på SXSW i marts i år, så dem vil jeg anbefale at få lyttet lidt på.

Hvad er overvejelserne bag, at lukkekoncerten på Orange Scene er kl. 23:00?
Vi har valgt at lade Orange slutte lidt tidligere af flere årsager. Dels mener vi, at Gorillaz er det perfekte afslutningsband med deres nærmest skizofrene sammenblanding af genrer – og det skal forstås som noget positivt – deres fantasifulde visuelle side og ikke mindst Damon Albarns særlige Roskilde-forhold. Samtidig har vi nogle stærke afslutninger på de resterende scener, som, vi mener, kan tilfredsstille forskellige dele af vores publikum, så man kan gå ud og få en mere skræddersyet sidste koncert efter Gorillaz på Orange. Dermed bliver der mulighed for at slutte festen enten i det store fællesskab eller (hvis man har kræfterne til det) i de mindre kredse ud på de små timer.

Se programmet herunder.

Mød bestyrelseskandidat Jesper Schlamovitz, der vil knokle for at Roskilde Festival stadig sætter nye standarder

Jesper Schlamovitz er en mand med meninger. Han mener, at Roskilde festival med næb og kløer skal holde fast i græsrødderne som frontløber både på den social- og den kulturpolitiske bane. 

RoskildeNyt har talt med den 48-årige organisationssociolog, der var oppe at diskutere med en gammel dame med rollator til Paul McCartney-koncert i 2015. Heldigvis endte det godt.

Hvorfor stiller du op til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival?

Jeg har brændt for festivalen og dens formål, siden jeg deltog for første gang i 1985. Senere blev jeg grebet af folkene og organisationen bag, og har altid fundet den en fantastisk platform for aktivisme og humanitært arbejde.

Kend din kandidat

Det bliver en valggyser, når Foreningen Roskilde Festival afholder deres årlige bestyrelsesvalg til generalforsamlingen den 7. april. Der er seks kandidater, men kun to pladser. RoskildeNyt forsøger at få alle kandidater i tale, så du ikke behøver at gøre det. Dette er det femte interview i serien ’kend din kandidat’.

Hvad er din erfaring med Roskilde Festival?

Jeg har været gæst hvert år, siden jeg var 14 år gammel (1985). I 90’erne arbejdede jeg som tv-fotograf på festivalen, og siden 2005 har jeg været frivillig. Det har jeg blandt andet som sektionsleder for scenerne, formand for fællesforum, koordinator for Leadership Lab, holdleder for orange vagter og medarbejder på Pavilions lange arbejdshold.

Hvad, mener du, er foreningens vigtigste formål?

Foreningens vigtigste formål er at sikre, at Roskilde Festival organisationen forsætter med at være den unikke, stærke og grænsesættende organisation, den er. Det gør vi blandt andet ved at engagere de frivillige endnu mere i det arbejde, organisationen laver rundt om festivalen.

Hvor længe har du været medlem af foreningen, og hvor længe har du været frivillig?

Jeg husker ikke nøjagtigt, hvornår jeg meldte mig ind, men mener at det var i 2006 – året efter jeg havde været på Pavilions lange arbejdshold. Desværre har jeg, lige som mange andre ikke altid husket at forny mit medlemskab. Godt at det nu foregår synligt via People.

“Vi skal turde løbe en risiko for at blive upopulære, hvis sagen er vigtigt og budskabet går mod strømmen.”

Hvorfor skal man stemme på dig?

Hvis jeg bliver valgt i bestyrelsen, vil jeg arbejde for at skærpe Roskilde Festivals social- og kulturpolitiske profil. Som mainstream-festival har vi et ansvar for at sætte nye standarder for musik, kunst og holdninger. Det er vi rigtig gode til, men vi må ikke glemme vores græsrødder. Jeg ønsker mere ’kant’ og en mere markant kritisk stillingtagen til vigtige social- og kulturpolitiske spørgsmål. Det gælder også på områder, hvor vi risikerer at komme i modvind og for nogle fremstå som ”politisk ukorrekte”. Vi skal turde løbe en risiko for at blive upopulære, hvis sagen er vigtig og budskabet går mod strømmen.

Desuden vil jeg bakke op om det gode arbejde med at styrke medlemsdemokratiet, der allerede er i gang. Samspillet mellem medlemsdemokrati, frivillighed og professionel ledelse, er det, der gør os til en unik og stærk organisation. Det skal vi værne om ved at give de frivillige større indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres arbejde.

Fortæl os din bedste frivillig-anekdote?

Der er mange at vælge imellem, men den nyeste er fra 2015. Det var lørdag formiddag, inden koncerten med Paul McCartney skulle løbe af stablen om aftenen. Jeg var holdleder for Oranges adgangsvagter, og vores opgave var at holde folk ude af pit-områderne foran scenen, så sceneteknikerne kunne arbejde. På et tidspunkt kommer en ældre dame, meget fornemt klædt på med silketørklæde og juveler, vaklende med sin rollator ind i pitområdet og stiller sig midt i det hele. Jeg går ud og hilser pænt på hende og forklarer hende høfligt, at hun ikke må opholde sig der. Det synes hun nu nok, at hun havde ret til, eftersom hun havde købt en meget dyr billet. Hun var svagtseende og ville være sikker på at kunne se ham. Hun fortalte en længere historie, om hvordan hun havde mødt ham i 1950’erne og rigtig gerne ville hilse på ham igen. Efter en del argumentering fik vi hende dog overtalt til at gå over i den efterhånden ret lange kø til pit-områderne. Her blev hun hele dagen og fik god hjælp og opvartning af de mange søde og en hel del yngre McCartney fans i køen. Til koncerten om aftenen så jeg hende stå i midten af pit-området og rocke med.

Black Lives Matter har også en afdeling i Danmark – og her ser du nogle af repræsentanterne på Roskilde Festival 2017. Foto: Inez Dawczyk

Foreningens arbejde er blevet beskyldt for at være lidt usynligt – hvordan vil du gøre Foreningen mere synlig for de frivillige?

Jeg synes faktisk ikke, foreningen er så usynlig længere, men naturligvis kan vi være mere synlige de steder, hvor de frivillige er. Det drejer sig for eksempel om Volunteers Village og på Facebook. Vi kan især blive bedre til at synliggøre vores holdningsarbejde og aktivere medlemmerne året igennem.

Hvad er Roskilde Festivals største udfordringer?

At vi bliver for magelige, mainstream og politisk korrekte. At vi mister mangfoldigheden i musik og publikumssammensætning, og bliver en ’pop’ festival. At vi mister den ’kant’, der er nødvendig for at være trendsættende

Hvis du havde et valgslogan – hvordan ville det så lyde?

Der må jeg melde pas.

Bonusspørgsmål: Hvis du fik lov at booke en artist på Orange – hvem skulle det så være?

Jeg vil rigtig gerne høre Jack White igen, igen, igen, og håber også, at Clutch vender tilbage.

Mød bestyrelseskandidat Sofie Tudal, der vil bygge bro mellem divisionerne og de frivillige

Hun har sat sine ben i stort set alle divisioner, hvorfor Sofie Tudal har et bredere erfaringsgrundlag i Roskilde Festival end de fleste. Bliver den 43-årige Roskilde-veteran valgt ind i Foreningen Roskilde Festival, vil hun hive alle usynlige hegn ned mellem divisionerne såvel som de forskellige typer af frivillige.

RoskildeNyt har talt med Sofie Tudal, der kun bliver væk fra Roskilde Festival, hvis hun absolut skal føde et barn.

Hvorfor stiller du op til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival?

Festivalen bruser i mit blod. Jeg brænder for fælleskabet og de humanitære værdier foreningen står for. Jeg drives af at være en del af noget, der er større, bygget på et grundlag af engagement og en massiv indsats fra alle deltagere, og jeg vil gerne bidrage med mine kompetencer på strategisk niveau. Organisationen har de seneste 10 år været igennem en markant udvikling for at positionere sig som en enestående international kulturbegivenhed, og selvom vi har en stærk profil og er frontløbere, må vi ikke hvile på laurbærrene. Der er brug for at fremtidssikre festivalen i en stigende konkurrencesituation, samt udvikle det at være frivillig i vores forening til noget, man stræber efter. Jeg kan med min baggrund tilføre bestyrelsen – og dermed foreningen – værdi ved at sikre, at der er sammenhæng mellem det, vi planlægger 357 dage om året, og det der rent faktisk sker, når Roskilde Festival afvikles.

Kend din kandidat

Det bliver en valggyser, når Foreningen Roskilde Festival afholder deres årlige bestyrelsesvalg til generalforsamlingen den 7. april. Der er seks kandidater, men kun to pladser. RoskildeNyt forsøger at få alle kandidater i tale, så du ikke behøver at gøre det. Dette er det fjerde interview i serien ’kend din kandidat’.

Hvad er din erfaring med Roskilde Festival?

Første gang jeg satte mine ben på den sagnomspundne dyrskueplads, var som purung gæst i 1989. Jeg var blæst væk af benovelse over frirummet og de uendelige muligheder, og siden har kun et par børn lavet huller i mine Roskilde-år. I 1994 ”arvede” jeg min fars frivillige foreningstjans og deltog som storsmilende portvagt. Fra 2002 blev jeg frivillig i Indholdsdivisionen, forankret på musikkontoret og Artist Check-In, hvilket førte til flere projektansættelser, både hos Indhold og i administrationen fra 2011 og frem, og senest fra 2014-2018 som fastansat i Salg & Partner-divisionen. P.t. er jeg leveranceleder for Special Camping i Areal-divisionen.

Hvorfor skal man stemme på dig?

Jeg har et unikt kendskab til vores organisation som helhed gennem mit mangeårige engagement og alsidige erfaring både som gæst, foreningsfrivillig, ildsjæl, projekt- og fastansat. Dette giver mig særlig indsigt i udfordringer på tværs af siloerne, stor forståelse for de deltagende parter, samt en lydhørhed for at kunne tilgodese og tage hensyn til alle involverede i centrale beslutninger. Med min 15-årige baggrund i det private erhvervsliv har jeg sans for de langsigtede økonomiske konsekvenser og kan aktivt bidrage med analytisk og strategisk overblik. Samtidig har jeg stor respekt for festivalens rødder og den udefinerbare essens vores ildsjæle og frivillige bidrager med, og som er grunden til, at foreningen monumentalt består her inden Roskilde Festivals 48-årige fødselsdag.

Roskilde Festival 2016. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck

Hvad, mener du, er foreningens vigtigste formål?

Med fare for at lyde kedelig, mener jeg, at formålsparagraffen ret præcist beskriver formålet, og det der fortjener vores fælles hjerteblod. Det at vi sammen løfter i flok og bidrager til så omfattende et almennyttigt og velgørende arbejde, det at frivilligheden er bærende for organisationens ambitioner. At vores donationer er fokuseret på børn og unge ud fra et ambitiøst og nyskabende holdningsfokus, er med til at cementere foreningens intention og medvirker aktivt til, at vi flytter mennesker på den lange bane.

Hvor længe har du været medlem af foreningen, og hvor længe har du været frivillig?

Jeg har været medlem af foreningen i 8-9 år, og har været frivillig med et par jeg-får-lige-nogle-børn-pauser siden 1994.

Fortæl os din bedste frivillig-anekdote?

Det er næsten umuligt at fremhæve et enkelt, så i stedet vil jeg dele et ritual, jeg har haft de sidste 12-13 år. Hvert år under musikdagene når stemningen er på sit højeste, og solen forhåbentlig skinner, slukker jeg min telefon og går en tur alene på pladsen. Der suger jeg til mig af stemningen, kigger på gæsternes varme smil og kreative lejre, entusiasmen og glæden i de frivilliges øjne, mens de knokler, lytter jeg til rytmerne fra scenerne og går stolt gennem menneskemylderet. På den tur, efter et langt hårdt træk i fællesskab med andre ildsjæle, nætter uden søvn, ophedede dialoger og befriende løsninger, nyder jeg frugten af vores arbejde og minder mig selv om, hvorfor vi gør det. Fordi lige der har jeg 130.000 bedste venner, og sammen skaber vi verden – en festival af gangen!

Hvad bliver din mærkesag som eventuelt bestyrelsesmedlem?

Mit fokus vil ligge på at skærpe samarbejdet mellem den store gruppe frivillige, der kun er en del af festivalen i kort tid, og de engagerede ildsjæle, der lægger en massiv indsats året rundt. Samtidig skal den positive udvikling med tværfagligt arbejde divisionerne imellem fastholdes og synergien udvikles yderligere. Jeg vil understøtte større vidensdeling mellem de forskellige frivilliggrupper, motivere til dynamiske løsninger og bidrage til at nedbryde siloerne.

På sigt drømmer jeg om at foreningen også får et socialøkonomisk perspektiv. At vores menneskelige erfaringer spirer videre, og at vi ved at fortælle om det selvværd, man får af et frivillig engagement og en målrettet indsats på at dele den, kan løfte nogle af de svageste i samfundet.

Roskilde Festival 2015. Foto: Ivone Lopes

Foreningens arbejde er blevet beskyldt for at være lidt usynligt – hvordan vil du gøre Foreningen mere synlig for de frivillige?

I min optik er det en valid bekymring, der bør tages alvorligt. Både gæster, ildsjæle, samarbejdspartnere og de engagerede 32-timers frivillige skal gå fra festivalen med en konkret viden om foreningens arbejde og formål, og de må gerne være stolte over at have deltaget og bidraget aktivt. Som jeg beskriver i min mærkesag, kan vi ved at skærpe vores interne vidensdeling, skabe ringe i vandet, der synliggør foreningens formål. Donationerne er vores ansigt udadtil, og det styrkede fokus på at anvende digitale platforme og nye kommunikationsformer skal supplere vores interne arbejde, så de gode historier om modtagerne af vores donationer når bredere ud.

Hvad er Roskilde Festivals største udfordringer?

Fastholdelse af de 32-timers frivillige i mere end bare et år. Vi skal gøre det at være frivillig hos os til et eftertragtet sted at lægge sin dyrebare tid og et udviklende forløb for dem, der vælger det til. En anden udfordring er, at vi i højere grad skal være modstandsdygtige og omstillingsparate i en verden og et marked i evig forandring. Det kræver, at vi fastholder og stadig forædler vores evne til at være nyskabende og rykke grænserne hos publikum.

Hvis du havde et valgslogan – hvordan ville det så lyde?

Hjerteblod, ihærdighed og højt humør!

Bonusspørgsmål: Hvis du fik lov at booke en artist på Orange – hvem skulle det så være?

Dolly Parton på Orange og Tom Waits på Arena!

Men jeg har stor tillid til vores bookere, der ved, hvad der rører sig i vækstlaget og prøver hvert år at gå til en koncert, jeg intet kender til og få udvidet min musikalske horisont. Jeg har så enestående musikalsk bagage, jeg aldrig havde fået uden oplevelserne på Roskilde Festival.

Mød bestyrelseskandidat Lars Frelle, der vil tage Roskilde Festival med ind i den digitale tidsalder

Lad dig ikke skræmme af hans alder, 48-årige Lars Frelle-Petersen er en digital firstmover, og det vil han udnytte som medlem af bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival.  Når han ikke laver Roskilde Festival, som han har gjort siden 1991, så sidder han for bordenden i Dansk Industri som digital direktør.

RoskildeNyt har talt med bestyrelseskandidaten, der har et vist ansvar for NemID, men heller ikke er for fin til at sove på hønselort.

Hvorfor stiller du op til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival?

Jeg brænder helt grundlæggende for Roskilde Festival i hele dens mangfoldighed og udtryksformer. Jeg vil gerne give festivalen noget tilbage og tror mine ledelseserfaringer og erfaringer med digital omstilling fra den offentlige og private sektor kan komme Roskilde Festival til gode.

Kend din kandidat

Det bliver en valggyser, når Foreningen Roskilde Festival afholder deres årlige bestyrelsesvalg til generalforsamlingen den 7. april. Der er seks kandidater, men kun to pladser. RoskildeNyt forsøger at få alle kandidater i tale, så du ikke behøver at gøre det. Dette er det tredje interview i serien ’kend din kandidat’.

Hvad er din erfaring med Roskilde Festival?

Jeg kom første gang på festivalen i 1989 og har været frivillig på Roskilde Festival siden 1991 i stort set alle funktioner, særligt omkring scenerne. Har det seneste år været formand for Roskilde Kulturservice a/s, hvor vi arbejder med udviklingen af organisationen, herunder med særligt fokus på de frivillige og de fastansatte.

Læs RoskildeNyts portræt af Lars Frelle-Petersen fra 2016 lige her.

Hvorfor skal man stemme på dig?

Jeg kender festivalen indgående som frivillig og kan bidrage aktivt til udviklingen af festivalen gennem min erfaring som topleder samt omfattende erfaring med digital omstilling. Ved at sidde i Roskilde Kulturservice bestyrelse og Foreningen Roskilde Festivals bestyrelse kan jeg samtidig være med til at holde fokus på, at festivalen og organisationen hænger sammen.

“… blev frivillig på Orange Scenes lange arbejdshold i 1992. Vi boede i 3 uger i to pavilloner, der under dyreskuret blev brugt til at udstille høns. Efter let rengøring flyttede knap 25 unge ind og sov på madrasser på gulvet.”

Hvad mener du, er foreningens vigtigste formål?

Det vigtigste formål er at arrangere en enestående og bredt favnende musikfestival, der hele tiden udvikler sig og udfordrer, stimulerer og inspirerer sin samtid. En festival, der deler sit overskud ud til velgørende formål og er båret af frivillige.

Hvor længe har du været medlem af foreningen og hvor længe har du været frivillig?

Jeg har været frivillig siden 1991. Jeg har været medlem af foreningen on/off siden 1995.

Fortæl os din bedste frivillig-anekdote?

Jeg har mange… blev frivillig på Orange Scenes lange arbejdshold i 1992. Vi boede i 3 uger i to pavilloner, der under dyreskuret blev brugt til at udstille høns. Efter let rengøring flyttede knap 25 unge ind og sov på madrasser på gulvet. Der var ingen døre, og vi badede i den faste toiletbygning på pladsen ved siden af Orange scene. Vi byggede bl.a. fritstående stilladser (højtalertårne) i 14 meters højde, uden meget skelnen til sikkerhed. Det er heldigvis blevet meget anderledes siden.

Lars Frelle-Petersen foran den lille scene, han på et tidspunkt var ansvarlig for at opbygge. Foto: Private fotos

Hvad bliver din mærkesag som eventuelt bestyrelsesmedlem?

At festivalen forbliver den vigtigste årlige musikbegivenhed i Danmark, herunder udvikle festivalen i en digital tidsalder. Jeg vil endvidere have fokus på, at organisationen udvikler sig i takt med festivalen.

Foreningens arbejde er blevet beskyldt for at være lidt usynligt – hvordan vil du gøre Foreningen mere synlig for de frivillige?

Styrke arbejdet med at formidle foreningens rolle og arbejde både internt og eksternt. En stærkere synlighed på festivalen og øget brug af sociale medier og kontakt til de frivillige kan være en mulighed.

Hvad er Roskilde Festivals største udfordringer?

1: År for år at arrangere en enestående og bredt favnende musikfestival, der hele tiden udvikler sig og udfordrer, stimulerer og inspirerer sin samtid. 2: være en festival, der kan tiltrække nye generationer og fastholde de gamle. 3: være en festival båret af frivillige.

Læs også interviewet med kandidat Gry Dahl-Jensen her.

Hvis du havde et valgslogan – hvordan ville det så lyde?

Fordi hverdagen er digital.

Bonusspørgsmål: Hvis du fik lov at booke en artist på Orange – hvem skulle det så være?

Tom Waits.