Hjem Authors Posts by Seline Dam Temiz

Seline Dam Temiz

Mød bestyrelseskandidat Jeppe Bo Forchhammer, der vil engagere og styrke frivillige

0

RoskildeNyt har talt med Jeppe Bo Forchhammer, der stiller op til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival.

Til dagligt uddanner Jeppe Bo Forchhammer socialrådgivere på Københavns Professionshøjskole og er dybt optaget af at engagere andre. Han mener, at der altid eksisterer et uforløst forandringspotentiale i mennesker, og dét er netop det, han ønsker at bringe frem hos Roskilde Festivals frivillige.


Kend din kandidat

Der er lagt op til vaskeægte valggyser den 4. april 2019, når der er generalforsamling i Foreningen Roskilde Festival. Der er to pladser i bestyrelsen på valg. RoskildeNyt har taget en snak med kandidaterne, så du er klar, når krydset skal sættes.


Kan du fortælle lidt om dig selv?
Jeg er et engagerende menneske, der værdsætter evnen til at give ejerskab og dedikere sig til et fælles tredje, som har et formål, der rækker ud over sig selv. Så er jeg Vendelbo, familiefar og uddanner i det daglige socialrådgivere på Københavns Professionshøjskole, hvor jeg også er TR for en stor gruppe medarbejdere. Fagligt og privat er jeg optaget af, hvordan man empower mennesker på forskellige måder, fordi jeg mener, at der altid eksisterer et uforløst forandringspotentiale.

Hvorfor opstiller du til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival?
Roskilde Festival har været, og er, en dannelsesrejse for mig udi fest, fællesskabsfølelse, kammeratskab og fornemmelsen af at være en del af noget større, der ikke relaterer sig til ens egen fremdrift. Min motivation er mere konkret forankret i en undring over den managementstyring, mange arbejdsgrupper er blevet mødt af de sidste år, samt en optagethed af, hvordan man kan fastholde et fokus på festivalens rygrad; den frivillige arbejdskraft.

“Fagligt og privat er jeg optaget af, hvordan man empower mennesker på forskellige måder, fordi jeg mener, at der altid eksisterer et uforløst forandringspotentiale”

Hvornår var dit første møde med Roskilde Festival, og hvordan har du været en del af festivalen siden?
Jeg mødte første gang Roskilde, da jeg stod af toget fra Brønderslev en solrig men blæsende torsdag eftermiddag i 1987, lige færdig som student, min første Sort Sol koncert og selvom Replacements aflyste var jeg hooked, forført på Roskilde. Først og fremmest går jeg til så mange koncerter som muligt. Dernæst synes jeg, der er noget smukt og livgivende ved at bygge en fest op, bruge den, og så pakke den sammen igen til vi ses igen næste år.

Hvor længe har du været medlem af foreningen, og hvor længe har du været frivillig?
Jeg har været en del af foreningen on and off, men stabil efter at People gjorde det muligt at tilmelde sig til betalingsservice. Jeg har været frivillig siden 1995 og regner med at fortsætte, til jeg ikke kan mere. Gad vide om Roskilde Festival har en seniorordning?

Hvad, mener du, er foreningens vigtigste formål?
Uha, svært spørgsmål og uhyre komplekst at svare kort på, men for mig er et helt centralt formål, at foreningen er i øjenhøjde med de frivillige og arbejder målrettet på at engagere alle frivillige, i det vi forstår som en kulturpolitisk begivenhed hele året rundt. Dernæst mener jeg, at foreningens fremmeste mål er at sikre en fremdrift for festivalen, som flugter med medlemmernes ønske for Roskilde Festival.

Hvorfor bør medlemmerne stemme på dig?
Først fordi jeg er sindssygt optaget af ejerskab og empowerment, dernæst fordi jeg evner at kommunikere med alle uanset om det er håndværkeren, akademikeren eller den ufaglærte. Jeg tror på at alle perspektiver er lærerrige og skal indoptages i en gentænkning af, hvordan vi forstår og benytter os af frivillighed.

Hvordan vil du gøre Foreningen mere synlig for de frivillige?
Jeg vil søge at bringe foreningens arbejde i øjenhøjde med de frivillige, og jeg vil være nysgerrig på at få viden om, hvordan det kan være, at vi er så få, der er medlemmer.

“Jeg er optaget af, hvordan Roskilde fortsat kan skille sig ud og gøre sig til et attraktivt tilbud til alle musik- og kulturelskere – et tilbud der kan trække frivillige og nye arvtagere til”

Hvad mener du, er festivalens største udfordring lige nu?
Der er kommet flere konkurrerende festivaler i Danmark, som også præsterer line-ups af megahøj kvalitet. Jeg er optaget af, hvordan Roskilde fortsat kan skille sig ud og gøre sig til et attraktivt tilbud til alle musik- og kulturelskere – et tilbud der kan trække frivillige og nye arvtagere til.

Hvad er din bedste Roskilde Festival-anekdote?
Denne anekdote fortæller historien om de frivilliges ukuelighed, ro og overblik. Søndag aften på min første festival som frivillig havde en stor flok gæster lavet bål, og min daværende områdeansvarlige stod ved dette bål, hvor der blev hældt mere og mere på. Han tog sin walkie-talkie for at tilkalde assistanceholdet, men inden han nåede at få sagt et ord, havde en lidt for kåd gæst flået walkie-talkien ud af hånden på ham og smidt den ind i bålet. Uden at betænke sig, uden at fortrække en mine gik min områdeansvarlig ind i bålet, sparkede walkie-talkien ud og tilkaldte hjælp.

Hvis du havde et valgslogan – hvordan ville det så lyde?
Mit slogan er ikke at have slogans. Jeg har et statement, som handler om, at være konsistent over for dem jeg repræsenterer.

Bonusspørgsmål: Hvis du skulle booke en artist til årets festival – hvem skulle det så være?
Jeg ville nok booke David Gilmour, hvis der var frit valg på alle hylder.

Mød bestyrelseskandidat Thomas Windfeldt Arnø, der vil give frivillige mere ansvar

0

RoskildeNyt har snakket med Thomas Windfeldt Arnø, der opstiller til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival.

Thomas har de seneste 17 år været ansvarlig for festival- armbåndene, hvilket har bragt ham i kontakt med en masse festivalgæster og -frivillige. Thomas mener, at vi i højere grad skal trække på frivilliges erfaringer og turde at give dem ansvar, da dette er nøglen til at fastholde garvede frivillige og inkludere nye.


Kend din kandidat

Der er lagt op til vaskeægte valggyser den 4. april 2019, når der er generalforsamling i Foreningen Roskilde Festival. Der er to pladser i bestyrelsen på valg. RoskildeNyt har taget en snak med kandidaterne, så du er klar, når krydset skal sættes.


Kan du fortælle lidt om dig selv?
Jeg er 49 år, bor i Stenløse og har min datter på 6 år fem dage hver anden uge. I mit daglige arbejde leder jeg en afdeling af konsulenter, hvor vi implementerer kunstig intelligens i sundhedsvæsenet samt det private erhvervsliv.

Hvorfor opstiller du til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival?
Fordi der bør ske en ændring i samarbejdet mellem Havsteensvej og de frivillige. Tidligere blev Havsteensvej kaldt Sekretariatet, hvilket indikerede, at det var en funktion, der understøttede de frivillige og deres arbejde. I dag føles det omvendt – at de frivillige er til for Havsteensvejs skyld, og da Roskilde Festival er baseret på frivillige, bør frivilligheden komme i fokus igen. Dette kan bl.a. opnås ved at inddrage de frivillige på et meget tidligere tidspunkt end i dag. Man bør inddrage de frivillige i planlægningen af nye tiltag og ikke først trække dem ind lige før festivalen, som en udførende enhed, og først dér opdage udfordringer, der kunne have været undgået, hvis de frivilliges erfaring havde været inkluderet tidligere.

“Jeg tror på det gode i mennesker, og hvis man som leder er villig til at uddelegere ansvaret og opgaverne, vokser både det enkelte individ og organisationen som helhed”

Hvornår var dit første møde med Roskilde Festival, og hvordan har du været en del af festivalen siden?
Det var den daværende leder for Porte Og Bomme, Bente Wulff Christiansen, som ”narrede” mig til at komme og arbejde for hende i Check-In i 2001 – og jeg har ikke fortrudt det siden. Roskilde Festival er en fantastisk begivenhed og et helt unikt sted og sammenhold, og jeg føler mig dybt dybt priviligeret over at være en del af det. De sidste 17 år har jeg haft ansvaret for vores armbånd på festivalen, hvilket har bragt mig i kontakt med rigtig mange dejlige mennesker (alle skal jo have et armbånd 😊).

Hvor længe har du været medlem af foreningen, og hvor længe har du været frivillig?
Jeg har været frivillig i 19 år og medlem af foreningen i 17 år.

Hvad, mener du, er foreningens vigtigste formål?
Foreningen er baseret på frivillighed og er de frivilliges forening, så det giver næsten sig selv. Foreningen skal selvfølgelig leve op til sine mål om donationer og fremme af kulturlivet, men foreningen er samtidig de frivilliges forening og skal derfor også repræsentere og sikre de frivilliges rolle bl.a. i samarbejdet med Roskilde Kulturservice A/S.

Hvorfor bør medlemmerne stemme på dig?
Jeg har et indgående kendskab til alle funktioner på festivalen. Jeg brænder for festivalen, og det den giver publikum og de fantastiske frivillige, som er med til at bygge og drifte Danmarks største kulturrelle begivendhed. Jeg har i 20 år arbejdet som projektleder på store IT-projekter rundt omkring i Europa, og har derfor et stort kendskab til hvordan organisationer og ikke mindst projekt-organisationer (som Roskilde Festival jo er) fungerer. Jeg tror på det gode i mennesker, og hvis man som leder er villig til at uddelegere ansvaret og opgaverne, vokser både det enkelte individ og organisationen som helhed.

“Hvis ikke man kender de rigtige personer, er det svært at udføre sin arbejdsopgave, og det skal ændres. Ellers har vi snart ikke nogen erfarne folk tilbage”

Hvordan vil du gøre Foreningen mere synlig for de frivillige?
Roskilde Festivals organisation er en meget kompleks størrelse – med tre forskellige bestyrelser samt én direktion for selve festivalen. Der skal kommunikeres meget mere målrettet fra bestyrelserne, omkring hvad de egentlig laver, og hvad deres rolle er i forhold til de frivillige, som i sidste ende får det hele til at hænge sammen.
Det er også vigtigt at vi kommunikerer de beslutninger om udvikling på festivalen ud til de frivillige, så de kan se, at mange beslutninger faktisk kommer fra Foreningen Roskilde Festival og ikke fra Roskilde Kulturservice A/S.

Hvad mener du, er festivalens største udfordring lige nu?
At flere og flere af de erfarne frivillige ikke vil være med længere. Ikke fordi ”goderne” ved at være ansvarsperson er blevet forringet hen over årene, men fordi ansvar og planlægning af det område man har ansvar for, bliver taget væk fra en. Der er alt for meget micro-management og for mange projekter, man først sent bliver involveret i. Samtidig løber nye ansvarspersoner ofte panden mod en mur. Roskilde Festival er en meget svær organisation at komme ind i. Hvis ikke man kender de rigtige personer, er det svært at udføre sin arbejdsopgave, og det skal ændres. Ellers har vi snart ikke nogen erfarne folk tilbage. Systemet bliver udhulet for viden og erfaring.

Hvad er din bedste Roskilde Festival-anekdote?
De sidste mange år har et par venner fra Norge fået deres armbånd udleveret af os oppe i Check-In. De er begge handicappede. Den ene sidder i rullestol, og den anden er blind. Den blinde skubber rullestolen, og den handicappede, som sidder i rullestolen, guider ham den blinde. Det er SÅ livsbekræftende at se de to og deres glæde ved at komme på Roskilde Festival.

Hvis du havde et valgslogan – hvordan ville det så lyde?
”Fokus på frivilligheden”.

Bonusspørgsmål: Hvis du skulle booke en artist til årets festival – hvem skulle det så være?
U2 😊

Mød bestyrelseskandidat Steen Jørgensen, der vil vise nuancerne i Roskilde Festivals komplekse maskineri

0

RoskildeNyt har talt med Steen Jørgensen, der stiller op til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival.

Steen Jørgensen er til daglig direktør for spillestedet VEGA, og har derudover mange års erfaringer i musikbranchen – både den nationale og internationale. Siden 2008 har Steen været bestyrelsesmedlem i Foreningen Roskilde Festival, og han ønsker fortsat, med sin brancheindsigt og ledelseserfaring, at bidrage til bestyrelsens opgaveløsning.


Kend din kandidat

Der er lagt op til vaskeægte valggyser den 4. april 2019, når der er generalforsamling i Foreningen Roskilde Festival. Der er to pladser i bestyrelsen på valg. RoskildeNyt har taget en snak med kandidaterne, så du er klar, når krydset skal sættes.


Kan du fortælle lidt om dig selv?
Jeg hedder Steen Jørgensen, og i det private har jeg i snart 30 år arbejdet i og for musikken, både som leder af fondsdrevne musik- og kulturhuse og via en række tillidshverv i dansk og internationalt musikliv. Aktuelt arbejder jeg som direktør på spillestedet VEGA på Vesterbro – og slår græs i Frederiksværk.

Hvorfor genopstiller du til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival?
Jeg stiller op til en ny valgperiode, fordi jeg med min brancheindsigt, min ledelseserfaring og mit indblik i både Roskilde Festivals, såvel som bestyrelsesopgavens, anatomi mener, at jeg fortsat kan bidrage til bestyrelsens opgaveløsning – ligesom jeg fortsat gerne forpligter mig i forhold til medlemmernes drivkraft og engagement, vores omverdens dynamik og legitime krav, og vores deltageres drømme og forventninger.

Hvornår var dit første møde med Roskilde Festival, og hvordan har du været en del af festivalen siden?
Jeg besøgte som gæst første gang Roskilde Festival i 1972, og har hængt på siden, kun afbrudt af et par familieforøgelser i 80’erne og et altædende arbejdsliv på Bornholm midt i 90’erne. Jeg kom tæt på festivalens ledelse i midten af 1990’erne, via en bestyrelsespost i hedengangne Venuefonden – som arrangerede en landsdækkende spillestedsfestival igennem 10 år. Herefter, i 2001, blev jeg opfordret til at indtræde i festivalledelsen som frivillig, og har hængt på siden. De første år i festivalledelsen, bl.a. som ledelsesrepræsentant for Adgangs- og Handelssystemerne, og siden 2008 som bestyrelsesmedlem. I samme periode har jeg fungeret som Afviklingsleder på Beredskabskontoret i 11-12 år.

Hvor længe har du været medlem af foreningen, og hvor længe har du været frivillig?
Medlem siden 2003, frivillig fra 2001.

“At opleve Roskilde Festival sætte mærke i verden af i dag, vidner om både stærke visioner, rettidighed og et dynamisk handlingsberedskab i hele vores organisation”

Hvad er du mest stolt over at have bidraget med i din tid i bestyrelsen?
Først og fremmest er jeg stolt over, overhovedet at have opnået muligheden for at deltage i bestyrelsesarbejdet. Dette årtusinde har til nu repræsenteret en rivende udvikling i festivalhistorien – omfattende og tunge udfordringer på vores egen bane, store forandringer i livemusikken og festivalbranchen både hjemme og ude, den digitaliserede sameksistens osv, osv. At opleve Roskilde Festival sætte mærke i verden af i dag, vidner om både stærke visioner, rettidighed og et dynamisk handlingsberedskab i hele vores organisation. At bidrage her er med stolthed.

Hvad, mener du, er foreningens vigtigste formål?
Foreningen Roskilde Festival er en almennyttig forening, som via hovedbegivenheden Roskilde Festival og omsætningen af foreningens formålsparagraf, skal være til gavn for ungdommen og omverdenen i det hele taget. At gøre en forskel!

Hvorfor bør medlemmerne stemme på dig?
I min tid som frivillig på Roskilde Festival har jeg beskæftiget mig indgående med den hele, komplekse maskine, vi ruller rundt med. Jeg mener selv, det er vigtigt at bestyrelsen også forstår og repræsenterer et nuanceret helhedssyn – helt nødvendigt for den afvejning som altid er grundlaget for enhver nødvendig beslutning. Og jeg vil fortsat gøre mig umage!

Hvordan vil du gøre Foreningen mere synlig for de frivillige?
Den flotte udvikling i foreningens medlemstal de sidste par år, peger både på synlighed, men også på en stigende interesse for at være med. En interesse som også fremover vil forpligte bestyrelsen i dens indsats. Og vi vil fortsat fokusere på omfavnelsen af det samlede frivillige-landskab, de foreningsfrivillige såvel som de mange frivillige blandt de almennyttige foreninger, som bidrager til festivalens gennemførelse og udvikling.

“vi skal altid være dygtige til at gribe frivilligheden an på nye måder – i overenSstemmelse med virkeligheder, hvor tid bliver en mangelvare og personligt engagement stærkt efterspurgt”

Hvad, mener du, er festivalens største udfordring lige nu?
Den frivillige uegennyttige indsats er Roskilde Festivals største aktiv, så både nu og i fremtiden blinker en nødvendig fastholdelsesdagsorden. Frivilligheden udvikler sig i takt med verden omkring os, og vi skal altid være dygtige til at gribe frivilligheden an på nye måder – i overensstemmelse med virkeligheder, hvor tid bliver en mangelvare og personligt engagement stærkt efterspurgt.

Hvad er din bedste Roskilde Festival-anekdote?
Der vil naturligvis være mange at tage af, men festivalen i 1978 har altid for mig blinket som helt speciel. Ud over premieren på Orange Scene i dette år, var koncerten med Bob Marley & The Wailers for mig og på det tidspunkt en ud-af-kroppen-lykkerus. Jeg er én af dem, som fortsat insisterer på, at jorden gyngede med lige dér d. 1.7.1978.

Hvis du havde et valgslogan – hvordan ville det så lyde?
Sådan et har jeg ikke – men hva’ med ”Roskilde Først!”

Bonusspørgsmål: Hvis du skulle booke en artist til årets festival – hvem skulle det så være?
Jeg er egentlig glad for, at det ikke er en af mine opgaver at booke bands til Roskilde Festival, men spurgt så direkte, så har jeg i adskillige år syntes, at det ville være forløsende i mange retninger at opleve Pearl Jam på Roskilde, igen. Næppe et band med den største kunstneriske aktualitet i dag, men alligevel.

Læs for Livet: ”Donationen betyder, at vi kan nå ud til flere udsatte børn og unge”

0

I efteråret åbnede Roskilde Festival op for, at frivillige kunne nominere deres bud på modtagere af donationer, der er til gavn for børn og unge. Mød en af de glade modtagere, Læs for Livet, der vil bruge midlerne til at nå ud til endnu flere udsatte børn og unge.

Læs for Livet er en nonprofitorganisation, der blev stiftet i 2012. Siden da har Læs for Livet doneret over 150 biblioteker til institutioner over hele landet. Bibliotekerne doneres til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig. Det er f.eks. børnehjem, familieafdelinger, opvækstinstitutioner og ungdomspensioner.


”Bøger gør verden større og giver indblik i andre måder at handle og leve på”.

– Laura Emilie Buch Rahbek, udviklingskonsulent hos Læs for Livet.

Et Læs for Livet bibliotek består af mellem 400 og 1000 bøger, som er skræddersyet til hver enkelt institution. Bøgerne varierer både i genrer og sværhedsgrad, samtidig med at de tager udgangspunkt i børnenes egne ønsker og behov. Når bøgerne er leveret til institutionerne, må der ikke føres voksenkontrol med dem, da det er meningen, at børnene selv skal bestemme over dem og få en tryghed med dem.

Flere bogsamtaler og skræddersyede biblioteker

Roskilde Festival donerer 250.000 kr. til Læs for Livet, der skal hjælpe med at give børn og unge øget adgang til appellerende litteratur, der kan gøre dem klar til at indgå i positive fællesskaber.

”Helt konkret kan vi med donationen afholde bogsamtaler og donere skræddersyede biblioteker til fem institutioner for udsatte børn og unge i Danmark. Det er en vej til læselyst for ca. 60 udsatte børn og unge, og på sigt vil donationen komme mange flere til gode, idet at nye tilflyttere også får glæde af biblioteket, og at vi løbende opdaterer bibliotekerne, og blandt andet også tilbyder at eftersende ’ønskebøger’ til nye tilflyttere på institutionerne,” siger Læs for Livets udviklingskonsulent Laura Emilie Buch Rahbek.

Læs for Livet er også hele tiden på udkig efter nye måder at nå ud til flere udsatte børn og unge. Eksempelvis er de begyndt at samarbejde med familiebehandlere og plejefamiliekonsulenter om at få dem til at tage bøger med ud i de udsatte småbørnsfamilier. På denne måde rækker man ud til udsatte børn tidligere og inden, de evt. bliver anbragt.

En nøgle til social forandring

Læs for Livet ser et meget stort potentiale for social forandring i bøgerne. De mener, at jo tidligere man som barn knækker koden til lystlæsning og bøgernes verden, jo større glæde kan man få af bøgerne igennem livet

”Bøger gør verden større og giver indblik i andre måder at handle og leve på. Det er væsentligt for alle børn, men kan være særligt vigtigt for udsatte børn og unge, der måske mangler rollemodeller i deres eget liv,” fortæller Laura Emilie Buch Rahbek.

Læsningen rykker børnene rent socialt og kan samtidig fungere som et tilflugtssted. Nogle kan have brug for bøger, der er langt fra hverdagens verden og på den måde være et tiltrængt break fra en ellers hård virkelighed.

Andre gange kan litteraturen bruges til at arbejde med identitet og spejling, og det er derfor Læs for Livets mission at gøre læsning relevant og spændende for børn, så gode læseoplevelser kan hjælpe dem ved problemstillinger i livet.

Udover at give gode oplevelser og inspiration, så er lystlæsning for børnene også væsentlig for at udvikle læseevnen. Gode læseevner er den væsentligste forudsætning for et udbytterigt skoleforløb, og for senere at kunne vælge den uddannelse og det liv, man ønsker sig. Derfor er styrkelse af læseevnen i sig selv også en vej til at skabe social forandring.

Læs for Livet sammensætter biblioteker, så de er skræddersyede til den enkelte institution. Foto: Læs for Livet

Øget adgang til bøger

For Læs for Livet kan en succeshistorie bestå af mange ting, men at give børn og unge adgang til litteratur er altid en succes i sig selv.

”Vi har netop doneret et bibliotek til en døgninstitution, som lige har meldt tilbage, at alle børnene nu har fået bøger ind på deres værelser, og er begyndt at læse i deres senge om morgenen, fordi institutionen har en regel om at børnene først må stå op klokken otte. Det er også noget, vi bliver glade for at høre”, fortæller Laura Emilie Buch Rahbek.

I mange tilfælde hjælper Læs for Livets biblioteker børn og unge, der ikke har lyst eller mulighed for at tage på et fysisk bibliotek. Et problem, mange af børnene møder, er, at folkebiblioteket er et uvant og uoverskueligt rum at navigere i. Et rum, vi andre som er vokset op omkring bøger, har lært at færdes i.

“Mange af vores frivillige har selv oplevet, at bøger har gjort en forskel for dem, og det vil de gerne give videre”.

– Laura Emilie Buch Rahbæk, udviklingskonsulent hos Læs for Livet.

Mange af de anbragte børn og unge kommer fra bogfremmede hjem og har store huller i deres skolegang. De er ikke blevet indført i bibliotekets systemer og har ikke lært at bruge selvbetjening for udlån og aflevering.

For andre kan det være helt praktiske forhold, der gør, at de ikke har mulighed for at tilgå de fysiske biblioteker, f.eks. afstand til bibliotekerne eller manglende lånerkort. Med Læs for Livets biblioteker, kommer bøgerne til børnene – udvalgt og leveret af organisationens frivillige.

Frivillige udgør fundamentet

Læs for Livet har knap 40 frivillige, som brænder for litteraturen og for at gøre en forskel for udsatte børn og unge. De frivillige står for en meget stor del af kerneopgaverne i Læs for Livet og hjælper med at holde sekretariatet åbent, så privatpersoner og forfattere kan komme forbi og donere bøger.

”Mange af vores frivillige har selv oplevet, at bøger har gjort en forskel for dem, og det vil de gerne give videre. Det er helt klart det vigtigste, men derudover så sætter vores frivillige også stor pris på, at vi har et hyggeligt socialt fællesskab, og at man kan gå og småsludre over bøgerne,” siger Laura Emilie Buch Rahbek.

Det er også frivillige litteraturguides, som tager ud og taler med børnene og de unge om deres bogønsker. Det er højt fagligt specialiserede frivillige, som er gode til at tale med børnene og som samtidig har fingeren på pulsen inde for den nyeste børne- og ungdomslitteratur.

Det er også frivillige, der står for at sortere bøger, bygge biblioteker og som henter bøger rundt omkring i landet.

Donationen fra Roskilde Festival gør det muligt for de frivillige at komme ud til endnu flere udsatte børn og unge. Laura Emilie Buch Rahbek fortæller, at dét, børnene har brug for, er opbakning, hjælp og tiltro fra de voksne til selv at finde mening i bøgerne: ”De skal blot have de rigtige bøger, der matcher deres interesser, og den rigtige opbakning fra deres voksne – det er blandt andet det vi håber at kunne hjælpe med.”

Læs mere om Læs for Livet på www.laesforlivet.dk/, hvor du finder information om organisationens arbejde.

Vil du læse mere om de andre donationsmodtagere? Så klik her.

Ny donationsindsats i foråret

Roskilde Festival åbner op for nomineringer igen til april, hvor det denne gang er alle der kan indstille sine kandidater. Fokus vil være på solidaritet med henblik på børn og unge.

Læs mere om Roskilde Festivals donationsarbejde her.

Generalforsamling for begyndere

0

Torsdag den 4. april er der generalforsamling i Foreningen Roskilde Festival. Men hvad er en generalforsamling egentlig, og hvorfor skal man komme? Hvem er inviteret, og hvad søren betyder det, når man klapper? Ved du ikke så meget om generalforsamlingen, og tør du ikke stille alle de dumme spørgsmål? Så bare rolig, vi har gjort det for dig.

Vil du med til generalforsamlingen?

Hvis du har lyst til at deltage i generalforsamlingen, skal du være medlem af Foreningen Roskilde Festival. Er du ikke allerede det, kan du melde dig ind på din profil på People. Det koster 100 kr. Du skal have meldt dig ind i Foreningen senest 14. marts kl. 23.59 for at modtage en invitation.

Hvis du tilmed har lyst til at stille op til bestyrelsen, skal du melde dit kandidatur til forening@roskilde-festival.dk senest 26. marts. Se mere om at opstille til bestyrelsen her.

Vi har talt med advokat Bruno Månsson, der siden 1986 har været juridisk rådgiver for Roskilde Festival og samtidig været gæst og frivillig på festivalen i mange år. Han er generalforsamlingens ukronede konge, og vi har fået lov at spørge ham om alt mellem himmel og jord, der kunne have noget med en generalforsamling at gøre.

Hvad er en generalforsamling?

En generalforsamling er et årligt møde for medlemmerne af forening, hvor man gør to ting:

1. Tager stilling til beretningen og årsregnskabet.

2. Vælger en ny bestyrelse.

Beretningen fortæller, hvad der er sket i foreningen det sidste år, og årsregnskabet giver indblik i foreningens økonomi. På generalforsamlingen fremlægger formanden på bestyrelsens vegne typisk en beretning. På baggrund af denne og årsregnskabet tager man stilling til, om man er tilfreds med bestyrelsens arbejde og det økonomiske resultat. Det er sådan set kernen i generalforsamlingens opgave.

Hvem er med til generalforsamlingen?

Det er medlemmerne af foreningen. Hos Foreningen Roskilde Festival er det alle ca. 1.800 medlemmer, der kan komme til generalforsamlingen, men det er jo så kun dem, der dukker op, og som afgiver sin stemme, som får indflydelse.

Hvad får man ud af at være medlem af foreningen?

Det at være frivillig på festivalen er en måde at være en del af fællesskabet på, men ved at være medlem af foreningen er det et skridt nærmere fællesskabet og muligheden for at få et større indblik i organisationen. Det er også en måde at vise, at man gerne vil bakke op om foreningen, ved at være en del af dets fundament. For medlemmerne er jo fundamentet for foreningen.

Hvorfor er det relevant og vigtigt at komme til generalforsamlingen – også hvis man ikke selv stiller op til bestyrelsen?

På samme måde som at stemme til folketingsvalget, kommunalvalget, til skolebestyrelser osv. så er det her, man får mulighed for at sætte sit præg, deltage i debatter og tage stilling til diverse emner. Det er samtidig en god mulighed for at lære de andre medlemmer at kende, og se hvem det er, der skaber Roskilde Festival.

Hvad er bestyrelsens opgave, og hvorfor er det relevant at opstille til bestyrelsen?

Til generalforsamlingen kommer medlemmerne til orde, men i det daglige udgøres den strategiske og overordnede ledelse af bestyrelsen, og den daglige ledelse varetages af direktionen.

Bestyrelsen har det strategiske og overordnede ansvar. De blander sig ikke i det daglige, men træffer beslutninger af overordnet karakter og fastlægger strategi. De beslutter hvor festivalen skal begive sig hen i fremtiden –og de sørger for at festivalen hele tiden tilpasser sig den udvikling, som samfundet er en del af.

For at kunne forholde sig til dette på en kompetent måde, er det vigtigt, at bestyrelsen er sammensat af det, man kalder forskellige eller komplementære kompetencer. Det er ikke en kompetence at have været på festival eller medlem af foreningen i 20. Det kan være vigtigt, men der skal mere til.

Det kan være at en person, der ikke har været en del af foreningen så længe, kan stille de vigtige spørgsmål, som dem der har været der i længere tid, er holdt op med at spørge om. Så hvis man mener, man har de kompetencer, der skal til, og for alt i verden den tid der skal til, så skal man endelig stille op!

Hvordan starter dagen?

Det hele foregår meget efter traditionerne. Det er fastlagt i vedtægterne, hvordan dagsordenen er for generalforsamlingen.

På samme måde som man har traditioner til jul, og at man går rundt om juletræet, så er der også traditioner til generalforsamlinger.

– Bruno Månsson, juridisk rådgiver for Roskilde Festival

Først bliver der budt velkommen. Det er typisk formanden for bestyrelsen, der gør det. Det næste der sker, er, at man vælger en dirigent. Det er dirigentens opgave at være generalforsamlingens ”ombudsmand” – altså at varetage generalforsamlingens samlede interesser. Det vil sige, at det først og fremmest er dirigentens opgave at generalforsamlingen afvikles på en god og ordentlig måde, og at dem der vil til orde kommer til orde. Dirigenten er tillagt et relativt stort ansvar. Det står i vedtægterne, at det er dirigenten, der afgør debatten og fremgangsmåden. Dirigenten er valgt af forsamlingen, så hvis dirigenten ikke gør det godt nok, kan man til hver en tid foreslå, at der stilles en anden dirigent op.

Hvad må man spørge om?

Man må spørge om alt mellem himmel og jord! Man kan spørge om, hvorfor en specifik ting er blevet ændret eller give et forslag til, hvad man burde ændre fremadrettet. Nogle gange kan der være spørgsmål, der er for detaljerede at svare på, og så kan det være, at man vil få et skriftligt svar efter generalforsamlingen. Der er mulighed for at stille spørgsmål under beretningen, hvor man kan spørge til de ting, der står i beretningen, og de ting der eventuelt ikke står i den.

Der var et flot fremmøde til generalforsamlingen i 2018. Foto: Stine Østergaard og Maria Nibak

Hvad betyder det, når man klapper?

På samme måde som man har traditioner til jul, og at man går rundt om juletræet, så er der også traditioner til generalforsamlinger. En af dem er, at når forsamlingen tilkendegiver, at de er enige med dirigenten, så i stedet for at række hånden op, eller stemme hele tiden, så klapper de. Det er den hurtige måde at tilkendegive, at man er enig. Hvis man er uenig, så rækker man hånden op og får ordet til at sige, hvad man er uenig i.

Hvorfor gennemgås årsregnskabet?

Årsregnskabet gennemgås for at kigge på vigtige udsving og tendenser. Hvis overskuddet er større eller mindre, end det plejer, kan man fremhæve, hvad der specifikt har gjort det. Det er vigtigt i gennemgangen af årsregnskabet at få at vide, om resultaterne er kommet af et heldigt tilfælde, eller om der er noget, der indikerer, at der er en fremtidig risiko.

Hvad skal vi stemme om den 4. april?

1. Valg af dirigent
2. Beretningen (godkende den eller ikke godkende den)
3. Årsregnskabet (godkende den eller ikke godkende den)
4. Valg af bestyrelsen.
5. Valg af statsautoriseret revisor

Hvis der derudover er kommet forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne, vil disse også tages op til afstemning.

Hvorfor ”anbefaler” bestyrelsen specifikke kandidater?

Bestyrelsen er ansvarlige for, og har til opgave at sikre, at der vælges den bedst mulige bestyrelse. Og det sker ved at bestyrelsen forinden generalforsamlingen anbefaler et par mulige kandidater. Det udelukker ikke andre for at opstille, og det gør ikke de andre opstillede mindre kompetente. Det er blot for at sikre, at der altid vil være det rette antal kandidater at stemme på, og som man kan stå inde for.

Det er op til generalforsamlingen at træffe et intelligent valg om, hvem de mener, samlet set, udgør den bedst mulige strategiske ledelse. Om det er de anbefalede kandidater eller ej, spiller ingen rolle.

Efterfølgende sker der en udpegning, som består af 1 eller 2 kandidater, som oveni de valgte til generalforsamlingen skal supplere bestyrelsen.

Nu hvor bestyrelsen efterfølgende udpeger 1-2 til at supplere sig med – kan de så udpege folk, der stillede op til bestyrelsen og ikke blev valgt?

Hele meningen med den efterfølgende udpegning går på, at man supplerer med medlemmer, så bestyrelsen består af de bedst mulige komplementære kompetencer. Og så er det i og for sig helt ligegyldigt, om den supplerede har stillet op til generalforsamlingen og fået en, to eller mange stemmer, fordi dét der er det afgørende, er, at bestyrelsen altid har det sæt af kompetencer, der skal til for at kunne løfte opgaven. Det gælder for alle foreninger, selskaber eller virksomheder, at de der har den bedst mulige bestyrelse, og at den bedst mulige direktion også er dem, der har den største succes. 

Hvor vigtigt er det for medlemmerne at sætte sig ind i bestyrelsens arbejde, inden de kommer til generalforsamlingen?

Det synes jeg ikke er vigtigt. Det handler ikke om, at man skal lave et voldsomt stort forarbejde. Det er klart, at hvis man læser årsberetningen inden, er det både godt og lærerigt, og det er måske det, der gør at man stiller nogle endnu mere præcise og intelligente spørgsmål. Men det er ikke nødvendigt for at deltage.