Home Authors Posts by Seline Dam Temiz

Seline Dam Temiz

Frivilligstafetten: ”Det er vigtigt at have balance mellem det frivillige arbejde og ens øvrige liv”

0

Frivilligstafetten går denne gang til Stig Køhler, som er frivillig i Division Organisation & Kultur. Stig har prøvet lidt af hvert hos Roskilde Festival, siden han debuterede som frivillig i 1978. Selv under den nuværende coronapandemi har han været i gang med planlægningen af næste festival – blandt andet som en del af følgegruppen for festivalens ambitiøse ressource- og affaldsplan. Ifølge Stig er muligheden for at prøve kræfter med noget nyt noget af det bedste ved festivalen.

Vil du kort introducere dig selv?

Jeg hedder Stig, jeg bor i Vanløse, men er oprindelig fra Roskilde. Jeg er ingeniør og har arbejdet med IT og softwareudvikling i hele mit arbejdsliv i mange forskellige brancher og i mange forskellige stillinger. I øjeblikket er jeg ansat i Skatteforvaltningen. Jeg har 4 børn og bor sammen med min kæreste i en villalejlighed.

Jeg har lavet festival som frivillig siden 1978 (med undtagelse af 1984, hvor jeg var ude og rejse og 2018, hvor jeg brugte foråret på at skrive speciale, og hvor mit gamle frivilligjob var blevet nedlagt). Og så var jeg på festival i 1973-1977 som deltager.

Hvad er din rolle som frivillig?

Jeg er frivillig i Division Organisation & Kultur, hvor jeg er budget- og administrationsansvarlig. Jeg sikrer, at divisionens samlede budget og økonomi hænger sammen. Sammen med frivillig- og organisationschefen hjælper jeg også med det praktiske samarbejde i divisionen, og så er jeg desuden en del af ledelsen, hvor vi forsøger at sætte divisionens retning i forhold til festivalens strategi.

I min division er jeg blevet valgt som en del af RAP-følgegruppen. ’RAP’ er daglig tale for ’Ressource og affaldsplanen’. Det er en af de rigtig gode ting ved Roskilde Festival, at man kan blive en del af noget, som ikke er ens kerneområde. Det er et virkelig spændende og vigtigt arbejde, der foregår med at trække festivalen i en mere bæredygtig retning.

Frem til 2017 var jeg en del af Billetter og Check-in i Deltager-divisionen. Først som billetsælger i billethusene ved den gamle hovedindgang ved port 1, dernæst fra 1985 som indgangsansvarlig for et hold af billetsælgere, og fra 1994 blev jeg ansvarlig i Adgangssektionen med ansvar for design og opbygning af indgange, bomme og porte.

Hvad var årsagen til, du blev frivillig på Roskilde?

Min far, Erik Larsen, var fra 1972 den første leder af Roskilde Festival, og han tog mig med på festival fra 1973. Da jeg blev 18 og ikke længere kunne komme ind på en fribillet, var det naturligt, at jeg blev frivillig. Min mor var allerede på det tidspunkt en del af Adgangs-teamet, så det gav mening, at jeg blev 2. generations-frivillig der.

Hvorfor er du frivillig på Roskilde?

I mit første frivillig-job oplevede jeg et godt sammenhold, en god følelse af at jeg var en del af noget større, og at jeg kunne gøre en forskel. Denne oplevelse gav engagement, så det var helt naturligt for mig at blive hængende, og at tage chancen for større indflydelse, når den viste sig – dog altid i balance med et normalt aktivt liv med arbejde, familie, fritidsinteresser og venner.

Hvad er dit bedste råd til andre frivillige eller folk, der overvejer at blive frivillig?

Find et sted, hvor der er fællesskab og sammenhold. Lad være med at være for ambitiøs med omfang og tid brugt på dit frivillige job – sørg for, at der er balance med dit øvrige liv. Jeg har set for mange engagerede Ildsjæle, som har knækket nakken på deres festivaljob og trukket sig.

Hvordan er det at være frivillig for Roskilde Festival i en tid med Corona?

Forfærdeligt. Men det er godt vi mødes virtuelt fra tid til anden.

Er der stadig opgaver, der skal løses af de frivillige?

Vi har i divisionen forsøgt at holde et niveau af aktivitet for vores Ildsjæle. Emnerne var i foråret færdiggørelse af planlægningen for 2020. I efteråret har vi brugt tid på RAP-workshop, og på generelt at tale om og informere om situationen for Roskilde Festival og mulighederne for at gennemføre i festivalen i 2021.

I denne måned (januar 2021) vil vi afholde møder for at starte den praktiske planlægning af Roskilde Festival 2021. Vi har haft divisionsledelsesmøder hver måned.

Hvad savner du allermest ved ikke at kunne komme på græs?

Fællesskabet og relationsdannelsen. Musikken, oplevelserne, stemningen og festen.

Hvad har I i dit team gjort for stadig at opretholde fællesskabet under Corona?

Vi hat afholdt virtuelle møder, og nogle enkelte fysiske møder i sommeren 2020.

Hvad går din opgave ud på ifm. implementeringen af Ressource- og affaldsplanen i Roskilde Festivals arbejde?

Jeg deltager i RAP-følgegruppen for vores division. Følgegruppens ansvar er at dele information mellem divisionerne om arbejdet med implementeringen af RAP’en, og at sikre at den tværgående koordinering finder sted. Som følgegruppekontaktperson skal jeg i min division sikre kommunikations-flowet til og fra de RAP-projekter, vi har sat i gang.

Hvad er den største udfordring ved arbejdet med RAP’en?

At implementeringen i sagens natur skal foregå ude i divisionerne i de relevante teams. Dette gør den tværgående koordinering vigtig.

Hvor langt er i kommet med implementeringen? Har i allerede skabt resultater?

I organisation har vi haft flere workshops om RAP’en – både med teamledere og med alle Ildsjæle. Disse workshops har identificeret et antal projekter, vi som division ønsker at sætte i gang. Det er fx at inddrage læring om bæredygtighed i vores ’Team Læring & Ledelse’ og at lade rådgivning og affaldshåndtering være en del af ’Team Arbejdsmiljø’s rundering på festivalen.

Hvad er din bedste Roskilde-oplevelse?

Jeg har været med i mange år, så der er naturligvis rigtig mange – både som teenager, ung og voksen.

Nogle af de musikoplevelser, der har sat sig rigtig fast er: Bob Marley i 1978, DAD i 2000, Roger Waters i 2006, Nephew i 2007, Rolling Stones i 2014 og fra sidste festival Robert Plant i 2019.

Som frivillig har oplevelserne også været mange. Det er fantastisk at have planlagt noget gennem lang tid og så se det spille i virkeligheden. Jeg har fx været med til at designe og planlægge åbningen af festivalen i mange år. Fra ca. 2005 blev det besluttet, at deltagerne skulle holdes ude af pladsen indtil vi åbnede. Vi satte hegn op, men hegnet blev altid væltet før det tidspunkt, vi havde besluttet, der skulle åbnes. Vi prøvede mange forskellige løsninger uden at det hjalp. Det var først i 2012, at det lykkedes at holde deltagerne ude indtil åbningen fandt sted. Det var en fantastisk oplevelse, da det endelig lykkedes.

Beskriv Roskilde festival med tre ord

Fællesskab, musik og stemning.

Hvad er dit Roskilde-motto?

Roskilde er en del af min sjæl

Hvem skal depechen gives til næste gang? 

Det kunne være en af mine gamle kollegaer i ’Medarbejder Check-in’ – fx Lars Aagaard. De gør et fantastisk stykke arbejde derovre med at checke over 30.000 frivillige ind.

Hvad skal vi spørge ham om?

Lad os høre om opgavens udfordringer og omfang. Og om at have været med i så mange år, som Lars har.

Roskilde Festival i et halvt århundrede

0

30. oktober udkom bogen De Sidste Drømmere, en ny festivalbog af Anna Ullman. RoskildeNyt har spurgt forfatteren, hvorfor endnu en bogudgivelse er relevant for den samlede fortælling om Roskilde Festival.

I det tidlige forår 2019 gik Anna Ullman i gang med bogen De Sidste Drømmere. Forinden havde Forlaget GAD kontaktet hende og spurgt, om hun ikke ville skrive en bog om Roskilde Festival. En begivenhed, der ifølge forfatteren ”griber ind i mange menneskers liv og fortællinger”.

Foto: Gad

Festivalen set i fugleperspektiv

Historier om Roskilde Festival er forsøgt gengivet i flere bøger gennem tiden. At nævne bl.a. Roskilde Festival fra 1981, Vi Mødes i Roskilde. Roskilde Festival Gennem 25 år fra 1995, Mellem Drømme og Drøn fra 1995 og senest På Roskilde fra 2003. Så hvorfor har vi brug for endnu en bog om Roskilde Festival her i festivalens halvtredsindstyvende jubilæumsår?

Under tilblivelsen af bogen satte Anna Ullman sig ned og læste sig igennem de bøger, der allerede var skrevet om Roskilde Festival. De tidligere bøger er alle et produkt af deres tid, hvor Roskilde Festivals omdrejningspunkt var, at den husede store rockartister og rock oplevelser.

Annas Ullmans bog er mere vendt mod de samfunds- og historieinteresserede læsere; den tager fat i Roskilde Festivals forhold til samfundet, og beskriver, hvordan festivalen i årenes løb også er blevet et spejl af tidens tendenser og bevægelser.

Det politiske engagement

“Beatfestivalen Sound Festival i 1971 var et vildt og viltert skumsprøjt på efterkrigstidens bølge af fremgang og optimisme. Og ungdomsoprørets store ryk mod et bedre samfund er stadig den jordbund, som scener, iglotelte og æbleskiveboder rejses ovenpå. Få steder i dansk kulturliv trives 68-værdierne så godt som på Roskilde Festival. De gulnede fotografier fra dengang kaster et utopisk genskin tilbage på nutiden.”

Sådan indledes bogens første kapitel. Et kapitel som tager fat på, hvordan Roskilde Festival opstod ud af 68’er oprøret. Et oprør der bredte sig som en trykbølge og nåede ud til Roskilde, hvor de to gymnasieelever Mogens Sandfær og Jesper Switzer Møller i 1971 besluttede sig for at lave en midtsjællandsk udgave af Woodstock – et utroligt ambitiøst og næsten naivt projekt.
Men med en trang til at ændre verden formåede de på vegne af deres generation at skabe et nyt kulturfænomen, som skulle vise sig at række mange årtier frem og hver sommer fylde Dyreskuepladsen.

Roskilde Festival er blandt andet baseret på politisk engagement, og i De Sidste Drømmere undersøger Anna Ullman, hvordan unges forandringstrang ’skifter ham’ eller ’forklædning’ op gennem tiden, og hvordan det politiske engagement blandt unge har skiftet valør i i takt med skiftende tiders værdier og strømninger.

”Strømninger i samfundet får lov til at spejle sig og få plads i festivalens program. På Roskilde Festival er der et stort fokus på at udfordre gæsternes holdninger til eksisterende samfundsdebatter”, forklarer hun.

Foto: Peter Troest

Roskilde Festivals aftryk på kulturlivet

På samme måde, som tiden har formet Roskilde Festival, har Roskilde Festival også formet tiden. ”Man kan jo næsten sige at Roskilde Festival er hele Danmarks store sommerfest”, fortæller Anna Ullman.

Hun mener selv, at noget af forklaringen bag festivalens levedygtighed skal findes her: ”Det ligger nok ret dybt i mennesket, det her med at fejre højsommeren, vitaliteten og rusen, som vi som mennesker har brug for at mærke for også at kunne fungere om vinteren, hvor det hele bliver mørkt og lukker ned.

Jeg tror, det er sådan på tværs af alle kulturer, at man har den her festtrang. Og det tror jeg i høj grad, er forklaringen på Roskilde Festivals succes”.

Udover fejringen, rusen og vitaliteten, som Roskilde Festival giver til mange gæster, sætter Roskilde Festival også et aftryk på kulturen og udfordrer den eksisterende populærkultur.
”Hvis man kigger på programmet for Roskilde Festival, kan man et stykke op i 1980’erne se, at man begynder at udfordre deltagerne mere med de navne, man vælger at booke.

Mere Clash, færre algoritmer

Musikken skal ikke stryge deltagerne med hårene, og som tidligere festivalchef Leif Skov siger: ‘Vi skal ikke have Svend Nicolaisen og Palmehaveorkestret. Hellere The Clash!’ Dette kan ses som et tydeligt tegn på, at festivalen skulle have det nye, det udfordrende, vilde, uforudsigelige i den musik man valgte at booke”, siger Anna Ullman.

I dag bliver der mindre og mindre plads til det uforudsigelige i medierne og musiktjenesterne, da man f.eks. ved hjælp af algoritmer kan beregne menneskers musiksmag. Dette bliver styrende for, hvad man vælger at høre, og for at brugerne gennem algoritmerne blot bliver tilbudt mere af det samme gennem foreslåede sangvalg.

Anna Ullman mener, at Roskilde Festival i modspil til dette har en vigtig rolle i samfundet: ”Med de nye teknologier synes jeg, der er kommet et endnu større behov for den her kompromisløse insisteren på at give folk noget, de ikke kender allerede og for at turde udstikke en retning for noget, der er vildt og nyt og eksperimenterende – og det er et punkt, hvor Roskilde Festival virkelig har sat sit aftryk”.

Frirummet i forandring

Når man taler om Roskilde Festival, nævner mange mennesker, at der her opstår noget helt særligt; ‘Orange Feeling’, som mange også kalder det. Gemt i det udtryk ligger der hos hver enkelt festivaldeltager en bestemt forestilling om bl.a. fællesskab og frirum.
Forestillingen om frirummet er noget, der har ændret sig gennem tiden, skriver Anna Ullman i sin bog. Det såkaldte frirum er blevet et allemandseje, både at have, men også at definere.

Hun forklarer, hvordan Roskilde Festival er født ud af en kritisk 1970’er-pædagogik, hvor man havde stor tillid til unge mennesker og gerne ville bidrage til at nedbryde autoriteter. Man skulle udvise tillid til, at unge blev myndige personer i deres eget liv, og herigennem opstod en af datidens definitioner på frirummet.

I nyere tid har forestillingen om, hvordan man opnår frirummet, ændret sig: ”Frirummet som begreb er blevet et mere kompliceret og problematiseret sted.

På flere niveauer i samfundet er der kommet en bevidsthed om, at man måske er nødt til at regulere frirummet, for at det kan blive ved med at være frit, og at frisind ikke er ensbetydende med grænseløshed eller hæmningsløshed, hvor man kan gøre som man vil uden at have omtanke eller empati for, hvordan det opleves af andre”, fortæller Anna Ullman, og fortsætter:

”Den nye generation i dag er også kommet med en fortolkning af, hvordan man definerer frirum i forhold til de tidligere generationer. Bevægelser som ’MeToo’ og antiracisme-dagsordener er eksempler på, hvor ungdommen ser en større frihed i at regulere frirummet, for at det kan være inkluderende og give plads til alle”.

Foto: Gad

50 år mere med Roskilde Festival?

Ifølge Anna Ullman har Roskilde Festival fulgt med tiden. Ungdomsoprøret lever stadig videre gennem nye politiske strømninger og emner, der fylder noget for ungdommen i dag. Netop det er, hvad der gør Roskilde Festival aktuel, og det skal sikre dens eksistens 50 år mere:

”Festivalen er tilpasningsdygtig. Det har gjort den slidstærk og levedygtig. Ikke alene skal Roskilde Festival have antennerne ude og tilpasse sig til de mest progressive samtaler, som finder sted i samfundet, den skal endda også være på forkant med dem. Og i forhold til programlægningen er det også vigtigt, at festivalen påtager sig en dannelsesrolle og tør gå foran ved at præsentere et program, som er pirrende, nyt og gerne udfordrer folk”.

Bæredygtighed på Roskilde Festival: Nu skal vi tænke cirkulært

0

Hvad er Roskilde Festivals ressource- og affaldsplan, og hvorfor er den vigtig for dig? Det får du svaret på her, hvor programleder for bæredygtighed, Sanne Stephansen, guider dig igennem planen og uddyber, hvordan vi kan mindske affaldsmængderne på Roskilde Festival ved at tænke mere cirkulært.

Fyldte skraldespande, efterladte telte, ødelagte campingstole, tomme makrel- og øldåser – nogle kan nok fremkalde både synet og lugten af endt festival i vores hukommelse. Men vores billede af en veloverstået Roskilde Festival skal laves om til en grønnere virkelighed, hvor telte og campingstole tages med hjem og genbruges, og hvor makrel- og øldåser ender i affaldssorteringen.

Ja; hvad nu hvis vi sikrede os, at alle ressourcer indgik i lukkede kredsløb?

Det kommer Roskilde Festival et skridt nærmere med en ny ressource- og affaldsplan. Målet med planen er netop en cirkulær ressourceanvendelse på festivalen. Midlet: En koordineret indsats på tværs af organisationen baseret på principperne fra cirkulær økonomi.

Roskilde Festivals ressource- og affaldsplan for 2020-2024

I foråret 2020 udkom Roskilde Festivals ressource- og affaldsplan for perioden 2020-2024. Som frivillig kan du bruge RAP’en, som den også kaldes i daglig tale, til at forstå hvilke ændringer vi i fællesskab skal lave for at få en mere ressourcemæssigt cirkulær festival. Du kan også blive klogere på, hvordan dit ”hjørne” af festivalen vil blive påvirket af omstillingen til de cirkulære principper.

Læs Roskilde Festivals ressource- og affaldsplan for 2020-2024

På skuldrene af gode frivilliginitiativer

Det er første gang, Roskilde Festival har fået en ressource- og affaldsplan, men det er ikke nyt, at der arbejdes med initiativer indenfor affaldsforebyggelse og bedre affaldshåndtering. Gennem tiden er der udviklet en række initiativer.

Blandt disse husker du måske indsamling af ting og byggematerialer til genbrug, som videregives til værdigt trængende institutioner og organisationer rundt i landet, og indsatser mod madspild, hvor overskudsråvarer fra madboderne blev samlet ind og distribueret videre til sociale organisationer, eller indsatsen for sortering til genanvendelse på campingområderne med genanvendelsesstationer.

”Det er jo på baggrund af alle de tidligere indsatser, udviklet og båret af frivillige, at vi har kunne udvikle en plan – der har været så meget godt at bygge videre på”, lyder det fra programleder Sanne Stephansen.

”Jeg er ikke i tvivl om, at frivillige og deltagere gerne vil med denne vej, og det giver et stort håb for, at vi kan lykkes med det her i fællesskab”

Der er også blevet gjort en stor indsats for at påvirke affaldskulturen på de såkaldte community camping-områder, fx Clean Out Loud og Settle’n’Share.

”Der er blevet arbejdet meget med adfærd, hvor man har haft stor succes med at udvikle tilgange, som ændrer deltageres adfærd og mindset omkring affald”, fortæller Sanne og påpeger, hvad der skal bygges videre på fra disse initiativer:

”Der er mange deltagere, der allerede er rigtig dygtige til at rydde op, affaldssortere og genbruge, men vi mangler at få udbredt denne adfærd, så den bliver en selvfølge alle steder. Det skal vi for eksempel gøre ved at tydeliggøre forventningerne til deltagerne allerede ved billetkøb,” siger Sanne Stephansen.

Affaldsparade på campingpladsen. Fotograf: Nicolai Hegelund Vilhelmsen

Opbakningen til en grønnere festival mærker hun over hele linjen: Hos de festivalfrivillige, ildsjæle, ansatte, partnere og mange af deltagerne.

”Jeg er ikke i tvivl om at vi alle, ildsjæle og deltagere, gerne vil denne vej. Og det giver et stort håb for, at vi kan lykkes med vores store ambition i fællesskab. Men jeg har også et indtryk af, at nogle har manglet konkrete svar på, hvad det er, man så skal gøre. Det kan ressource- og affaldsplanen være med til pege på”, fortæller Sanne.

Den cirkulære økonomi som fundament

De konkrete mål for 2024 er 30 % affaldsreduktion i forhold til 2019 og 55 % genanvendelse. I arbejdet med denne omstilling er engangsforbruget en stor udfordring:

”Vi skal bort fra, at produkter og materialer kun bruges en gang under festivalen, for derefter at ende i restaffaldet og blive brændt af. Det gælder både for det ”klassiske” engangsforbrug som engangskrus, bestik og så videre, men også for byggematerialer, campingudstyr og andre produkter der bruges på festivalen. Vi mener det i en bred forstand, når vi snakker om opgør med engangsforbrug. I stedet skal vi sørge for, at flere produkter bliver genbrugt, og materialer sorteres til genanvendelse”, siger Sanne, og kommer selv med et konkret eksempel fra byggeri af midlertidige konstruktioner:

”Flere af vores byggehold er megadygtige til at bygge efter standardmål, så træ, der for eksempel et år har været brugt til garderobe, let kan bruges til en bar næste år. Vi skal have udbredt disse metoder til hele festivalen, og til vores samarbejdspartnere, så flere kan få gavn at disse metoder”.

Tilgangen til at tackle affaldsproblemet på Roskilde Festival bygger på princippet om den cirkulære økonomi. Her er pointen at bruge ressourcer og materialer, så man bevarer dem – i cirkulation – i længere tid, end man gør i dag. Det giver mere valuta for pengene – også i bæredygtighedsforstand.

Fra ressource- og affaldsplanen: Figur 3 ”I den cirkulære økonomi forlænger vi ressourcernes levetid. Vi stræber efter at bevare produkter i de inderste loops så længe som muligt.”

”Traditionelt har vi i samfundet haft en lineær tankegang, hvor man udvinder og bearbejder ressourcer, fremstiller og forbruger produkter og smider dem ud. I den cirkulære økonomi bevarer man produkter i ”loops” – først ved at forlænge levetiden gennem genbrug og vedligehold, dernæst ved at reparere og istandsætte. Og til sidst, når et produkt eller enkeltdele af et produkt ikke længere kan bruges, skiller man det ad og genanvender materialerne. Det vil sige, at materialerne forarbejdes til ”nye” råmaterialer, der kan indgå i produktion af nye produkter” forklarer Sanne Stephansen.

Det betyder ikke, at Roskilde Festival forventer at blive en affaldsfri festival i løbet af de næste 4 år – dette ligger meget længere ude i fremtiden. Men målet er, at affaldet betragtes som en ressource, der kan genanvendes igen og igen.

Med Ressource- og affaldsplanen sætter Roskilde Festival sig i første omgang ambitiøse mål i ressource- og affaldsplanen for de kommende fire år:

”Det er nogle ambitiøse og realistiske mål, vi har sat os. Og det er også vigtigt at pointere, at vi er på en lang udviklingsrejse. Vi skal teste og lære, hvad der virker og justere hen ad vejen for at finde de bedste løsninger, og så skal vi sætte nye mål og lave nye indsatser. Ressource- og affaldsplanen har ikke alle svarene, men angiver den overordnede retning. Der er behov for, at vi hjælpes ad både med at udvikle de gode løsninger og sætte gang i handlingerne”, fortæller Sanne Stephansen.

Løsningerne skal findes længe før affaldet er på pladsen

De seneste 23 år har Roskilde Festival indsamlet data på udviklingen af den affaldsmængde, som både festivalen og deltagerne genererer. Tallene stiger støt, og derfor skal der fortsat arbejdes på at reducere mængden af affald og på at sikre, at det affald, der produceres, genanvendes.

”Det starter ved den måde, vi designer, planlægger og bygger festivalen på, og ved de (for)brugsmuligheder vi tilbyder vores deltagere”

Som noget nyt skal vi med ressource- og affaldsplanen i højere grad se på affaldsproblemet gennem en koordineret indsats på tværs af hele festivalen, lyder det fra Sanne Stephansen:

”Det er nyt, at vi tager fat på helheden af problemet og ser samlet på hele vores ’ressourcekredsløb’ – lige fra indkøb og regulering af de produkter, der kommer ind på pladsen, til indretning af hele vores affaldshåndtering” siger hun, og fortæller videre at planen stiller ambitiøse mål, som kræver en fælles indsats:

”Man kan og skal ikke sidde i et affaldsteam alene og løse den her udfordring. Der er brug for at sætte ind langt før, så produkter og materialer ikke ender som affald. Det starter ved den måde, vi designer, planlægger og bygger festivalen på, og ved de forbrugsmuligheder vi tilbyder vores deltagere. Derfor har alle festivalteams en rolle i affaldsforebyggelsen”.

Roskilde Festival har selv et stort ansvar for at sikre et ansvarligt forbrug i ugerne, hvor festivalen opbygges, afvikles og nedtages, og når det kommer til de produkter og materialer, der bruges til at skabe festivalen. Men Roskilde Festival har også ansvar for at skabe de rigtige rammer for at festivalens deltagere kan agere mere bæredygtigt.

”Hvis vi rigtig skal lykkes, skal vi lave nogle retningslinjer for, hvad deltagerne må tage med ind, og det kan også sagtens være, at vi vil blive restriktive og stille større krav til deltagernes adfærd, før vi kommer helt i mål. Men vi kan også gøre meget for selv at sætte retningen,” konkluderer Sanne Stephansen.

En RAP følgegruppe

Der er samlet en række ildsjæle på tværs af alle festivalens divisioner, som følger RAP’en og de indsatser og projekter, der opstår i forlængelse af planen.

En af dem er Stig Køhler, økonomi- og administrationschef i divisionen Organisation og Kultur: ”At skabe en cirkulær festival kræver, at alle divisioner og teams engagerer sig i at ændre status quo. Jeg har engagereret mig i følgegruppen for at bidrage til nye løsninger og for sammen med andre ildsjæle -på tværs af divisioner – at skabe de bedste betingelser for, at vi lykkes med at indfri vores store ambitioner på ressource- og affaldsområdet.”

Hvis du gerne vil høre mere om RAP’en og følgegruppens arbejde, kan du kontakte Stig Køhler på stig.køhler@roskilde-festival.dk.

Ungt blod til bestyrelsen og skål bag skærmen

0

RoskildeNyt var med bag scenen på Foreningen Roskilde Festivals første digitale generalforsamling, der bød på kærkomne festivalminder, ændring af medlemskontingent, opdateringer om COVID-19-situation fra ledelsen og nye – og unge – ansigter til bestyrelsen.

 

Det ligger i ordet generalforsamling, at man skal mødes i en større forsamling. Men i en verden med corona er det umuliggjort. Derfor var Foreningen Roskilde Festivals årlige generalforsamling i år gjort digital.

Af samme grund var Roskilde Festivals sekretariat på Havsteensvej i Roskilde på aftenen for generalforsamlingen den 8. oktober 2020 omdannet til et stort TV-studie med producerrum, to tv-studier med lydmænd og lysopsætning og et signal, der sendte ud til flere hundrede deltagere. På programmet stod gennemgang af festivalen 2019, opdatering fra bestyrelsen og direktionen på den nuværende situation i foreningen og for Roskilde Festival generelt, og til sidst valg blandt de seks opstillede kandidater til de to pladser i bestyrelsen.

 

Strøm til følelserne

Generalforsamlingen 2020 blev sparket i gang med en introvideo fra en fortid, der virker så utrolig fjern, men stadig så dejlig genkendelig. Billeder og lyd af Roskilde Festival 2019 flød henover computerskærmen med Robyns Reading in between the lines spillende ud af computerens højtaler. Videoen satte strøm til følelser forbundet med sommer, festival og fællesskab.

Hvis videoen sugede en ind i mindernes lune, blev man hurtigt sat tilbage til virkelighedens kolde realiteter, da videoen sluttede. En velkomst til den første digitale generalforsamling i Roskilde Festivals historie. Et møde med en skærm fremfor et menneske.

Selvom realiteten var kold, så var værtsparret Bruno og Producer Tobias brandvarme. Bruno Månsson er fast jurist for Foreningen Roskilde Festival og blev endnu engang udpeget som dirigent af generalforsamlingen. Tobias Aabye Dam er Roskilde Festivals mand bag digitale løsninger, og i år stod han for det tekniske set-up ved generalforsamlingen.

Med deres lune sammenspil formåede de på elegant vis at guide deltagerne bag skærmene gennem de digitale handlemuligheder for afstemning og for at stille spørgsmål undervejs.

Bruno var særligt dygtig til at være deltagernes ambassadør, når han udfordrede Tobias’ IT-lingo, og spurgte om ”refreshe”, var det samme som at opdatere, eller bad Tobias om at gennemgå stemmesystemet endnu en gang for Prins Knud.

Bestyrelsesformand: Solidaritet er vigtigere end nogensinde

Efter velkomsten gav bestyrelsesformand Lars Frelle-Petersen, som blev valgt til posten ved sidste års generalforsamling, sin første beretning som formand. En beretning, han havde håbet at give foran en større skare af mennesker fremfor en skærm, som han selv sagde.

Beretningen gav en beskrivelse af en flot afholdt festival i 2019 med stort overskud på 18,2 mio. kr. Mest rammende refererede Lars Frelle-Petersen til en artikel i Politiken fra sommeren 2019, som beskrev Roskilde Festival, som et ”dansk idealsamfund”.

”Men festivalen 2020 blev aflyst, og vi står i en usikker tid”, lød det efterfølgende fra Lars Frelle og tilføjede senere om fremtidsudsigterne: ”Det er stadig for tidligt at aflyse festivalen i 2021, men det bliver svært. Vi har sat gang i en masse indsatser, herunder et europæisk branchesamarbejde, og vi har viden og erfaring, vi kan bidrage med”, og afsluttede sin beretning med ordene: ”solidaritet er vigtigere end nogensinde”.

Herefter fremlagde Roskilde Festivals direktør, Signe Lopdrup, strategien for de kommende år, der især handler om at finde nye måder, hvor Roskilde Festival Gruppen kan bidrage til samfundet, end gennem midler genereret af hovedbegivenheden Roskilde Festival. Der vil blive fokuseret endnu mere på viden og rådgivning, blandt andet i form af arbejdet i RFX og større fokus på udvikling af kunst, innovation og partnerskaber.

Økonomidirektør, Frederik Németh, gennemgik derefter foreningens økonomi, hvor det blev tydeliggjort, at foreningen leverede et flot overskud i 2019, men at der eksisterer en stor usikkerhed fremadrettet, bl.a. fordi foreningen ikke ser ud til at blive kompenseret tilstrækkeligt. Det betyder bl.a., at man ikke vil kunne gøre den samme økonomiske forskel ude i samfundet i det kommende år, som man plejer.

Hvis man skulle være i tvivl om opfordringen til solidarisk handling blev hørt, skulle man ikke vente længe.

Foreningens medlemmer skulle stemme om bestyrelsens forslag om at holde kontingentet på de nuværende 100 kr. Her rejste et foreningsmedlem sin digitale hånd og bad om ordet. Studiet på Havsteensvej stillede om, og hun stillede så et forslag om at hæve kontingentet til 150 kr., nu når vi befandt os i en udfordrende tid. Forslaget kom til afstemning mod bestyrelsens forslag.

Medlemsforslaget blev stemt igennem med et flot flertal og en forhøjelse til 150 kr. blev vedtaget, og en spontan skål for solidariteten brød ud.

 

Nye medlemmer til bestyrelsen

Efter endnu en kuldegysende vej ned ad mindernes allé med et gensyn med MØs optræden på Orange Scene fra festivalen i 2019 blev det tid til aftenens absolutte dramatiske højdepunkt: valget af to nye bestyrelsesmedlemmer.

Først skulle de seks kandidater til bestyrelsen deltage i en spørgerunde styret af tidligere Tv-vært og mangeårig frivillig på Roskilde Festival, Mette Walsted Vestergaard. I spørgerunden hørte man om alt fra kandidaternes ønske om en større Orange Scene, grusgravens rolle på fremtidens festivalplads, vigtigheden af at inddrage unge og en diskussion om, hvordan man holder et fællesskab som Roskilde Festival i live under en pandemi.

Efter spørgerunden blev de seks kandidater ført op til et lokale, hvor de skulle modtage valgresultatet fra medlemmernes afstemning. Stilheden bredte sig i lokalerne på Havsteensvej, bag skærmene blev der trykket på mus og taster for at sende stemmer afsted, og efter minutters venten blev resultatet overdraget på papir til Bruno i bedste Melodigrandprix-stil.

Olav Hesseldahl og Mie Levi Fenger. Foto. Seline Dam Temiz

 

Resultatet blev, at Olav Hesseldahl og Mie Levi Fenger blev valgt ind til bestyrelsen. Hver især var de kendetegnet ved at være de yngste kandidater med Olavs 34 år og Mies 33 år.

Det var en glad og beæret Mie Fenger, som RoskildeNyt talte med efter offentliggørelsen af afstemningen og hendes plads i Foreningen Roskilde Festivals bestyrelse:

 

Handling bag ordene og sund nervøsitet

”Situationen som Roskilde Festival står i lige nu er unik på mange måder, og den er særlig skrøbelig. Derfor er jeg ydmyg over, at jeg er blevet valgt.” sagde hun og fremhævede derefter hvad hun kunne bidrage med:

”Jeg har været i mesterlære i socialt ansvarlige virksomheder med stort globalt perspektiv, hvor jeg har tænkt innovative løsninger og sikret at ord blev til handling. Derudover tror jeg, at min brede erfaring som frivillig på festivalen kan komme mig til gode i bestyrelseslokalet.”

Olav Hesseldahl var ligesom sin nye bestyrelseskollega også et stort smil, da han var blevet bekendt med den nye titel:

”Jeg er glad, overvældet og lidt nervøs”, udtalte han smilende og fortsatte. ”Festivalen står jo ikke et let sted. Det er Danmarks femtestørste by, som vi ikke ved om vi får lov til at skabe eller ej, så der skal laves en masse arbejde nu. Det fremkalder lidt sund nervøsitet. Men jeg glæder mig og er super tændt”

Olav er vant til at arbejde med ungdomskultur i sit daglige virke, hvilket han også tror er et område, hvor han især kan bidrage positivt til bestyrelsesarbejdet:

”Jeg kan tilføje et ungdommeligt perspektiv til bestyrelseslokalet. Derudover er jeg uddannet i filosofi, og der lærer vi at ikke komme med svar, men stille spørgsmål. Derfor vil jeg komme med en nysgerrighed på hvorfor vi gør, som vi gør og hvordan vi kan gøre tingene anderledes. Eksempelvis tror jeg, vi skal lære af denne her pandemi; at vende begrænsninger til muligheder”.

Efter resultatet af afstemningen var blevet offentliggjort lakkede årets generalforsamling mod enden. Bruno rundede en lang aften af, hvor solidariteten og fællesskabet blev genskabt på en digital forbindelse. Brunos afskedssalut var en fællesskål til alle ude i stuerne.

Konsekvenserne af en festivalløs sommer kan mærkes

… også blandt foreninger og partnere. Aflysningen af festivalen i 2020 ændrer på arbejdsgange og opgaver for ansatte og frivillige i Roskilde Festival, men det rammer i høj grad også de foreninger, partnere og leverandører, der normalt bruger deres sommer på at lave festival. 

Det er snart to måneder siden, at Roskilde Festival 2020 blev aflyst. Vi har nu alle haft tid til at fordøje tanken om en festivalløs sommer, og flere er gået i gang med at omlægge 2020-planer til 2021-planer.

Heldigvis oplevede festivalen en overvældende opbakning, da over 85 procent af de betalende festivalgæster valgte at beholde deres festivalbilletter, hvilket giver det bedste fundament for den halvtredsindstyvende udgave af Roskilde Festival, der nu er udskudt et år. Samme opbakning har festivalen brug for fra alle de frivillige, foreninger og partnere, som ligeledes er påvirket af festivalens aflysning.

Foreningerne ser frem mod 2021

Divisionschef for Division Deltagere, Henrik Bondo, som er i tæt kontakt med mange af foreningerne på Roskilde Festival, fortæller om, hvordan aflysningen blev modtaget, da han overbragte den triste nyhed til foreningerne:

”Vi er rigtig kede af aflysningen, fordi vi ved, det betyder utrolig meget for mange af foreningerne. Vi har tilbudt alle foreningerne, at de kan være med i 2021 i et omfang, der er magen til det, vi havde stillet dem i udsigt i 2020”, siger han.

I forhold til frivilligbemandingen til RF50 i 2021 er Roskilde Festival klar med en plan. Det forklarer Henrik Bondo: ”Vi kommer til at bede foreningerne kontakte deres frivillige, som allerede var rekrutteret, for at spørge dem, om de har lyst til at være frivillig på festivalen i 2021 – lidt på samme måde som vi har gjort med vores betalende gæster, hvor det jo er helt uhørt at 80.000 mennesker 14 måneder i forvejen tager stilling til om man skal til Roskilde i 2021. Normalt ville vi jo ikke turde spørge folk så tidligt, men jeg tror, at det her er en helt særlig situation, som egentlig ikke er så forskellig om man er billetkøber eller frivillig”.

Henrik Bondo fortæller, at foreningerne har været rigtig glade for de signaler, Roskilde Festival er kommet med, og at der indtil videre mærkes en lige så stor opbakning fra foreningerne, som den der er oplevet fra billetkøberne. De ser frem imod 2021, selvom de må springe 2020 over.

Et magert år for partnere, leverandører og foreninger

Roskilde Festival er bygget op af mange forskellige aktører; alt fra frivillige og foreninger til partnere og leverandører. Alle disse yder, men nyder også normalt godt af Roskilde Festival. Nu mærker de i stedet konsekvenserne af aflysningen.

”Der er hjælpepakker fra staten til foreningslivet, men det dækker jo tab og ikke manglende overskud, så jeg tror, at der er en del der oplever, at det kan blive et lidt magert år.”

Dan Nilausen fra Division Handel er i tæt kontakt med stadehavere og leverandører på Roskilde Festival. Han forudser, at der i løbet af efteråret skal gøres status på, hvor hårdt denne krise har ramt vores samarbejdspartnere:

”Både foreninger og professionelle er mærket af situationen i større eller mindre omfang. De helt store foreninger som f.eks. Roskilde Håndbold (dem der står i boden ”Time-Out”), Hvidovre Volleyball Klub (fra boden ”Brazil”), KFUMs Boldklub Byggefond (”Dixie Burger”) m.fl. plejer at tjene mange penge på Roskilde Festival og den manglende indtægt vil betyde ringere muligheder for klubberne til at opretholde deres aktivitetsniveau”, siger Dan Nilausen.

”Og så er der de professionelle stadehavere som – ligesom restaurationsbranchen generelt – er hårdt ramt. Nogen af dem har været dygtige til at omstille sig til at producere take-away, men generelt for branchen gælder det, at rigtig mange har måtte hjemsende eller afskedige ansatte. Vi har inviteret stort set alle madboder fra RF20 med på RF21, og så må vi i løbet af efteråret gøre status og se, om nogen hen over sommeren har måtte dreje nøglen om og dermed ikke kan deltage på RF21”.

Med hensyn til foreningernes risiko for konkurs, vurderer Henrik Bondo, at det ikke står lige så slemt til: ”Der er nok ikke nogen af dem, der går konkurs på grund af Roskilde Festival. Der er hjælpepakker fra staten til foreningslivet, men det dækker jo tab og ikke manglende overskud, så jeg tror, at der er en del der oplever, at det kan blive et lidt magert år”.

På trods af de dystre forudsigelser og den grå tid, mange af Roskilde Festivals samarbejdspartnere går i møde, er der dog også plads til lidt optimisme hos Henrik Bondo, som håber at manglen på festivalåret 2020 vil skabe endnu mere drivkraft og gejst til at lave festival i 2021.

Savnet og de usynlige konsekvenser

For mange er Roskilde Festival en fast sommertradition. Og i foreningernes tilfælde er der mange af deres frivillige, der er yderst aktive på festivalen – nogen måske endda mere dér end de er resten af året. Nu bliver denne sommertradition sprunget over, og hvad det har af konsekvenser, er ikke helt til at spå om.

”Jeg tror ikke, det er gået op for mig endnu, hvad det betyder. Jeg ved godt, at jeg selv og alle ildsjælene ikke skal bruge de der 2-3 uger, hvor vi nærmest ikke er hjemme, men hvad det kommer til at betyde for savnet – lige præcis dét dér savn – det bliver meget interessant at følge. Jeg ved ikke, hvordan vi hver især kommer til at føle det, men jeg tror, at det kommer til at fylde meget denne sommer,” fortæller Henrik Bondo.

Fotograf: Preston Drake

Roskilde Festival er i fuld sving med at udvikle ideer og alternativer til at få lidt af den manglende ”Orange Feeling”. Henrik Bondo fortæller, hvordan man i Division Deltagere vil prøve at få opretholdt den gode kontakt mellem frivillige: ”Vi vil forsøge at lave nogle ting hen over sommeren, så man kan møde dem, man plejer at møde og få en duft af det her fællesskab, som der normalt er i fuldt flor på nuværende tidspunkt”.

”… hvad det kommer til at betyde for savnet – lige præcis det der savn – det bliver meget interessant at følge”.

Ligeledes vil man prøve at få udført nogle af de arbejdsopgaver, man ellers ikke altid har tid til, f.eks. at åbne containere, få sorteret en masse, og vedligeholdt grej: ”Dette gør vi, dels fordi det virkelig godt kunne trænge til en kærlig hånd, men også for at få mødtes og ikke glemme, at vi faktisk synes, det er fedt at være sammen om at lave festival”, siger Henrik Bondo og griner:

”Det værste, der kan ske, er jo at folk finder ud af, at det faktisk er fedt at have tid til at holde sommerferie med deres familier og fedt ikke at skulle på festival”.

Et års mere forberedelsestid

Selvom aflysningen af festivalen unægtelig er en trist nyhed for mange, så giver det dog også ekstra tid til fordybelse.

”I vores affaldsafdeling ville vi normalt sidde med snuden dybt nede i vores ressource- og affaldsplan. Dette kommer vi så til at gøre frem mod 2021, men der er tempoet sat betragteligt ned. I stedet kigger vi måske på, om man eventuelt skal reorganisere hele affaldsområdet, nu når vi har tid til at lave planlægningen med lidt længere indløb”, fortæller Henrik Bondo, og understreger:

”Alt det arbejde, der allerede er lagt i at planlægge RF20, er heller ikke spildt. Det danner i stedet ramme om festivalen i 2021 og giver mulighed for at arbejde mere i detaljer med eksisterende planer.”

Luftfoto af festivalpladsen fra Roskilde festival 2019. Tegningen af kortet for næste Roskilde Festival er 99% klar.

Et eksempel på dette er det store kort over festivalpladsen: ”Kortet er 99% færdigt. Derfor kan vi fokusere på noget andet end fysisk tegning, og i stedet kigge på, hvordan vi får udnyttet de menneskelige ressourcer, vi har til rådighed. Vi kommer bl.a. til at kigge mere på, hvordan vi kan træne, instruere og gøre os klar til de arbejdsopgaver, vi hver især har, og få klædt alle frivillige bedre på til deres roller. Og her har vi jo lært noget af coronatiden, med webinarer og kreative måder at kommunikere og lave træning på”, siger Henrik Bondo og fortsætter:

”Jeg håber også, at vi allerede efter sommerferien sammen med foreningerne kan sætte os ned og få planlagt festivalen i 2021 mere i detaljer – det kunne være, hvordan man danner ramme om det bedste værtskab på campingpladsen. Det har vi førhen først gjort på et meget senere tidspunkt. Begynder vi allerede nu, så tror jeg, vi kan opnå nogle rigtig spændende resultater”.

På falderebet spurgte vi Henrik Bondo om det så vil sige, at festivalen i 2020 bare bliver overflyttet til 2021, og vi blot kan arbejde mere i dybden med de allerede fastlagte beslutninger.

”Ja, det er faktisk meningen, men der vil helt sikkert blive lavet om på nogle enkelte ting”, lyder svaret fra Henrik Bondo. ”For nogle af de beslutninger, vi havde fastlagt til festivalen i 2020, har vi fundet ud af, faktisk ikke var en så god idé, som vi gik og troede. Med den her længere planlægningstid kan vi gå ind og justere på de her ting, som vi ellers havde opdaget for sent. Det burde være muligt at lave festivalen lidt mere lækker og gennemtænkt, når nu man får et år mere foræret”.

 

Roskilde Festival giver frie tøjler til kunstnere

0

Illustrator Mia Mottelson har haft mange oplevelser som frivillig på festivalen. For nylig har hun tegnet ”Warming up for Summer Season” til kampagnen ”Time To Create”. Hvad Mia Mottelson ikke vidste, da hun tegnede denne svulmende gule skikkelse var, at det ville vare helt til sommeren 2021.

”Denne tegning kommenterer, hvordan vi kan være sammen hver for sig, hvordan der er lang tid til sommer, hvis vi skal ligge og drikke øl og få deller lige ind til da. Men at det samtidig er muligt at holde humøret og optimismen oppe, specielt når vi har hinanden – om end bag en skærm”.

Sådan lyder det fra illustrator Mia Mottelson, som i forbindelse med kampagnen ”Time to Create” kom med sit bud på et aktuelt festivalbillede. ”Warming up for Summer Season” er essensen af, hvordan vi alle i kedsomhed og utålmodighed ligger hjemme, hver for sig, og forbereder os på festivalsæsonen. Siden er festivalen 2020 blevet aflyst, hvorfor Mia’s budskab kommer til at vare helt til sommeren 2021.

Time to save artists

Danmark er lige nu sat i stå pga. coronavirussen og med meddelelsen om, at det ikke er tilladt at gennemføre store arrangementer til sommer, må Roskilde Festival nr. 50 vente til 2021. Kulturen og de kreative fag er hårdt ramt og især mange selvstændige får ingen indtægter.

De kreative fag og Roskilde Festival går hånd i hånd. Kampagnen ”Time to Create”, åbner døren til selvstændige kreative og stiller Roskilde Festivals digitale platforme til rådighed for indhold, der normalt ikke finder sted på kanalerne.

Læs mere om ”Time to Create” kampagnen her

”Hvis du har en fed idé, så skriv til festivalen. Hvis du laver noget, du virkelig selv synes er godt, så tror jeg på, at der nok skal være nogen derude, der siger ‘ja tak’ til det. Og hvis ikke der er det, så bare lav dine ting alligevel”.

Mia Mottelson indsendte sin tegning til kampagnen, men har også en lang festivalhistorie bag sig, både som deltager og frivillig.

Fra pantbod i West til Orange Press

Mia Mottelson arbejder til dagligt som fast tegner på dagbladet Information og er sideløbende freelancetegner. Men hvad vi også fandt ud af da vi talte med hende var, at hun er en trofast festivalgænger og mangeårig frivillig for Roskilde Festival.

”Jeg var på festivalen første gang i 2004, hvor det pissede ned det meste af ugen, og hvor jeg sov i telt med min daværende kæreste, der var skide sur over at jeg havde kastet op på vores liggeunderlag. Alligevel var der et eller andet der blev tændt i mig, og jeg tog afsted igen året efter, og året efter og året efter”.

“Denne tegning er fra Orange Press i 2016, hvor jeg tog udgangspunkt i, hvordan jeg selv oplevede festivalen. Her er det følelsen af at høre musik på Orange Scene. Følelsen af at være en del af en kæmpe flok af venner og fremmede og samtidig føle, at man bliver løftet op af musikken, som om man red på en stor orange kamel”, siger illustratoren Mia Mottelson om tegningen. Illustration: Mia Mottelson

På Mias første festival i 2004 var hun frivillig i pantboden i West. Dengang blev der langet ølkasser med glasflasker over disken: ”Der var så mange glasskår og mudrede flasker med sjatter, at det næsten er over min fatteevne”, fortæller hun.

Året efter lagde hun sine frivilligkræfter i ølteltene, hvor hun stod en del år, hvilket hun beskriver som ”pissesjovt” og ”anbefalelsesværdigt”.

Derudover har Mia prøvet kræfter med en masse andre tjanser på festivalen. Men det hele gik op i en højere enhed da hun kunne bruge sin passion for tegning på festivalen.

”Men i bund og grund er det i høj grad det at være en del af festivalen og give noget af kærligheden tilbage, som man har fået igennem alle de berusede år i støvet og mudderet.”

”I 2016 skulle jeg have solgt vin med en af mine venner. Vi havde fået tjansen igennem en veninde, der var kærester med en overordnet fra vinbaren, men da hun slog op med ham midt i maj, kunne vi pludselig ikke få jobbet alligevel. Festivalen nærmede sig, billetterne var udsolgt, og rigtig mange frivilligjobs var for længst besat. Jeg arbejdede allerede dengang som tegner på dagbladet Information og skrev til Orange Press, om de havde brug for en tegner. De tilbød mig at få en halv side i festivalavisen hver dag til at gøre mine ting, så det kunne ikke være bedre. Så fra den dag af var jeg en del af Orange Press”.

“Denne tegning er også fra 2016. Det er en kommentar til, hvordan maden på campingområdet som regel er ret klam. Det jeg kalder: lort på tallerken! Eller også er det pisse dyrt. Men man er ligeglad, når man er i sit bedste festhumør og solen skinner. Så spiser man det med glæde”, siger Mia Mottelson om sin festivaltegning fra Orange Press. Illustrator: Mia Mottelson

Festivalen ’giver en fuck for normerne’

Mia fik tjansen hos Orange Press og har tegnet adskillige sider for avisen de seneste par år. For hende giver det noget særligt at tegne for festivalen. Særligt mentaliteten er noget, hun finder anderledes end på hendes normale job:

”Noget af det, der gør det fedt at tegne til festivalavisen, er den frihed, man får. Der er ikke så mange restriktioner. Der er en mentalitet på avisen, såvel som ude i boderne, der giver plads til, at man gør tingene på sin egen måde, prøver ting af og giver en fuck for normer. Derudover er det selvfølgelig et fantastisk publikum af virkelig mange glade mennesker, man når ud til, og sikkert også et publikum man normalt ikke ville have nået”, forklarer Mia og fortsætter:

”Men i bund og grund er det i høj grad det at være en del af festivalen og give noget af kærligheden tilbage, som man har fået igennem alle de berusede år i støvet og mudderet.”

I 2017 havde Mia et ’Alice i Eventyrland’-tema for sine daglige striber i Orange Press. Her forsøgte hun at udplukke ting, hun mente, de fleste deltagere oplever på festivalen og sætte det ind i et Alice i eventyrland-univers.

”Jeg synes, at det er en fantastisk skæv fortælling, fuld af overraskelser, abnormaliteter, normtvistere og alt muligt og umuligt andet, som passer perfekt til mine oplevelser på Roskilde Festival”.

“I denne tegning spiller jeg på den kendsgerning, at der er så meget fantastisk musik, man vil nå at høre, men at tiden er imod en. Fuldstændig som den hvide kanin med lommeuret i Alice i Eventyrland”. Illustration: Mia Mottelson

Et godt råd til andre kreative professionelle

Mia Mottelson har for alvor fundet sig til rette i tjansen som tegner for festivalavisen Orange Press. Hun indsendte også sin tegning med den svulmende gule skikkelse til kampagnen ”Time to Create”, som netop er lanceret i april 2020 på Roskilde Festivals hjemmeside. Hendes råd til andre kreative sjæle er simpel:

”Hvis du har en fed idé, så skriv til festivalen. Hvis du ikke får lov at lave noget for festivalen, så lav noget et andet sted. Hvis du laver noget, du virkelig selv synes, er godt, så tror jeg på, at der nok skal være nogen derude, der siger ‘ja tak’ til det. Og hvis ikke der er det, så bare lav dine ting alligevel”.

”Time to Create” kampagnen er grundet omstændighederne med aflysning af festivalen i 2020, sat på pause, men alle foreløbige bidrag kan findes på denne side.

Vil du se mere af Mia Mottelsons kunst, så tag et kik på hjemmesiden mottelson.dk.

Central Park: Her kan du trække vejret, når støvskyerne bliver for tykke

0

På årets festival spirer et nyt område frem. Central Park er opkaldt efter den centrale position og de grønne omgivelser. Med placeringen imellem trærækkerne, der deler campingpladsen og festivalpladsen, skal Central Park både fungere som en grøn portal og et hyggeligt hang-out-spot. 

 Når du går igennem Kongens Have i København, så er der en lille flok som ligger og soler sig i græsset, en anden gruppe som sidder og snakker på en bænk, og andre der sidder opad et træ og læser en bog. Alt Imens folk går til og fra arbejde igennem parken. Sådan skal Central Park også gerne fungere.”  

Sådan beskriver Bertel Baae, der er divisionschef for byplanlægning og produktion på Roskilde Festival, hvordan han håber, at Central Park kommer til at blive anvendt.  Sammen med en masse frivillige fra arkitektgruppen og byplanlægningsgruppen, har han været med til at føre Central Park fra plantegning og ud  festivalpladsen. 

Roskilde Festivals spritnye nye park finder du det mest centrale sted på festivalpladsen. Central Park er bygget op midt i trærækkerne, som  de tidligere festivaller har adskilt indre og ydre plads. Det nye område er karakteriseret ved at inddrage de grønne omgivelser, som træerne og planterne naturligt sætter som ramme, og skal medvirke til at skabe parkfornemmelsen. 

”Central Park er en sammensmeltning af Trade Zone, der har ligget bag ved vores tribune område bag ved Orange, og så er det vores bycenter, South, der har ligget ude  campingpladsen. Ved askabe aktivitet i det levende træbælte og danne nogle gode atmosfærefyldte pladser, forsøger vi at opbløde grænselandet mellem de to pladser med Central Park., udtaler Bertel. 

Udsigten fra Central Park, når du kigger ind på Indre Plads. Foto: Seline Dam Temiz

Hybrid mellem port og park 

Ligesom i en rigtig park, vil Central Park opfylde flere behov for dig som gæst. Det er både her du kan tage hen og fordøje koncertoplevelserne med vennerne, læse din Orange Press i ro og mag i en grøn afkrog eller nyde en kold forfriskning i skyggen af trækronerne. Alt imens de øvrige gæster færdes frem og tilbage mellem festivalpladsen og campingpladsen. Og det er netop pointen med området.  

Vi vil gerne skabe rammerne for den her park-feeling, hvor man kan hænge ud under træerne, slappe af og sidde og have det godt og hygge sig og se på alle dem, som går forbi”, fortæller Bertel og fortsætter: 

”Det er også her den store hovedindgang sydpå er placeret, så det vil være et sted, vi forventer mange vil gøre brug af ved at bevæge sin igennem Central Park. Vhåber, det giver en lidt anden feeling og oplevelse som ankomst til indre plads.” 

Indretningen af pladsen vil også være med til at give grønne fornemmelser og parkvibesMed sine bænke bygget rundt om træerne og mange træpalleinstallationer, vil der være rigeligt med kringelkroge og hyggehjørnerder er ideelle som steder at hænge ud. På denne måde vil Central Park være et dynamisk område, hvor du både vil valfarte til og igennem. 

Masser af aktivitet alle festivalens otte dage 

Det er ikke kun plads til ro og fred og fordybelse ved Central Park. Ligesom det er kendetegnet for de fedeste parker i storbyerne, kan Roskilde Festivals største park også danne ramme for en god fest. I de første dage af festivalen vil der være fuld gang i Countdown scenen, som er placeret lige ved parken. 

F.eks. vil der være mulighed at kickstarte festivalsugen med en åbningsfestnår der bliver skruet op for 4 timers koncert med et væld af nye og populære artister. Det kan du læse mere om her.

Trækronerne hjælper med at holde området nedkølet. Foto: Seline Dam Temiz

Udover koncerter på Countdown scenen, vil parken også indeholde en masse små øer med forskellige boder, som du kan gå på opdagelse i. Her kan du både forsyne dig med noget til maven, ganen og garderoben. Det er også her du kan få fingrene i din frivillig tshirt. 

Derudover vil aktiviteten i høj grad skabes af den dynamik, som parken automatisk skaber, hvis du spørger Bertel Baagøe. 

”For mig, så bliver parkens puls en aktivitet i sig selv. Det er vores deltagere som bruger byen, og det skaber jo aktivitet. Der skal være plads til alle aktiviteter i sådan et rum”. 

Vision om at udnytte de naturlige rammer 

Central Park er et resultat af en langsigtet indsats fra frivillige, der arbejder i byplanlægnings og arkitektgrupperne for Roskilde Festival. De har igennem et par år arbejdet koncentreret på at indarbejde de naturgivne rammer i byplanlægning, så de kunne en mere integreret del af festivalen. 

For flere år tilbage, besluttede vi i organisationen, at vi gerne vil arbejde mere bevidst med vores plads og udvikle den ud fra den fede oplevelse i stedet for rat lade os diktere for meget af, hvor er det nemmest at placere ting”, siger Bertel og påpeger de frivilliges store arbejde i planlægningsprocessen. 

”Det har resulteret i en masse analysearbejde, hvor vores frivillige arkitekt- og byplanlægningsgruppe har observeret gæsternes bevægelsesmønstre og adfærd på de seneste festivaler. Ovenpå det analysearbejde, er der nogle fra arkitektgruppen som har sagt, ”Vi har noget guld her i form af trærækken, hvorfor bruger vi det ikke? 

Lørdag aften fejrer Roskilde Festival det nye område med en kæmpe Housewarming. Foto: Seline Dam Temiz

De flere års arbejde har nu mundet ud i opførslen af Central Park.  Om lidt skal parken tages i brug for første gang, og fra hele teamet bag parken, håber man at gæsterne vil få en fornemmelse af have en orange feeling i de grønne omgivelser.   

Vi håber på, at vi har lavet et område, som både ansporer til, at man får talt sammen med nye mennesker, eller bare sidder og betragter det virvar, der er det store fællesskab, man er en del af. Vi vil gerne lave nogle gode rammer til gæsterne, som lever og ånder Roskilde Festival alle otte dage. Der skal de bruge Central Park som en bastion på deres rejse på Roskilde”, slutter Bertel. 

Formandsstafetten gives videre

Efter 8 år med Steen Jørgensen som formand for Foreningen Roskilde Festival gives formandsstafetten nu videre. RoskildeNyt tegner et portræt af den festival og forening, som nu er overdraget til et nyt formandskab.

Den 4. april 2019 mødtes medlemmerne af Foreningen Roskilde Festival til den årlige generalforsamling, hvor valget af to bestyrelsesmedlemmer stod højt på dagsordenen. Da stemmerne var talt op, stod det klart, at Steen Jørgensen, der indtil da havde stået i spidsen for bestyrelsen siden 2011, ikke opnåede genvalg.

Læs også: Nye vinde blæser i Roskilde Festival: Reportagen om den dag formanden måtte gå af

Der er sket meget med vores festival i de år, hvor Steen Jørgensen og Hanne Bak Lumholt har været henholdsvis formand og næstformand for Foreningen Roskilde Festival.

RoskildeNyt har bedt Steen Jørgensen og Hanne Bak Lumholt om at beskrive kendetegnene ved den festival, de nu giver videre til det nye formandskab.

En forening med vokseværk

Foreningen Roskilde Festival arrangerer begivenheden Roskilde Festival. Det er altså foreningens medlemmer, der udpeger den bestyrelse, der lægger kursen for Roskilde Festival. Steen Jørgensen og Hanne Bak Lumholt glæder sig begge ved, at mange flere er blevet en del af foreningen i de senere år.

”Vi har fået øget kendskabet til vores forening og har øget medlemstallet gevaldigt de seneste år. Ca. 1.800 foreningsmedlemmer ønsker via foreningen at være en del af det fællesskab, som primært er baseret på den festival, vi skaber sammen”, siger Hanne Bak Lumholt og fortsætter:

”Det betyder, at endnu flere er med til bestemme, i hvilken retning Roskilde Festival skal bevæge sig og hvilke organisationer og projekter, overskuddet fra vores festival skal gå til”.

En festival, der tager ansvar for miljø og mennesker

”Roskilde Festival har udviklet sig i en mere bæredygtig retning i de senere år. Vores campingområder med grønne dagsordner vokser stødt år efter år. Vi har skruet op for økologien og kravene til udbuddet af mad- og drikkevarer på festivalpladsen. Det viser, at vi er et fællesskab, der insisterer på at sætte et så lille miljømæssigt aftryk på vores omverden som muligt – og at vi går forrest for at gøre det”, siger Hanne Bak Lumholt.

Vidste du, at 90% af indkøbte råvarer i boder og kantiner i 2018 var økologiske? FOTO: EMIL LYDERS

Bæredygtighed handler ikke kun om miljøet. Det handler om at skabe social bæredygtighed i det samfund, vi er en del af.

”Vi er hele tiden optaget af, hvordan vi skaber størst effekt af de overskud, der skabes fra festivalen – både direkte i festivalregi og via de mange foreninger og samarbejdspartnere. Vi har i dag en donationsstrategi, hvor vi udvælger særlige temaer og giver donationer både lokalt, nationalt og internationalt bl.a. via parter, der kan skabe ringe i vandet. Vi arbejder på i endnu højere grad at inddrage foreningen og de frivillige i at pege på organisationer, der understøtter børn og unge og fællesskaber”, siger Hanne Bak Lumholt.

Et spirende frivilligt fundament

Frivillighed er en del af Roskilde Festivals DNA – og det spiller måske endda en større rolle i dag, end det har gjort tidligere.

”Frivillige spiller en større rolle end før i tiden. Alle 30.000 frivillige er vigtige og centrale i det samlede puslespil og tandhjul, der skal sikre, at festivalens deltagere får en fantastisk festivaloplevelse”, siger Steen Jørgensen og fortsætter:

”Gruppen af frivillige, der investerer deres dyrebare tid i at lave festival hele året rundt, er også vokset markant i løbet af de seneste otte år – fra ca. 100 til omkring 2.000. Det vidner om et enormt engagement”.

Glade frivillige i Volunteers’ Village. FOTO: NICOLAI HEGELUND VILHELMSEN

Samarbejdet mellem Roskilde Festival og de mange foreninger, der løser en opgave i forbindelse med afvikling, er styrket gevaldigt i de senere år. Det er noget, som Hanne Bak Lumholt er særligt stolt over:

”Vi har arbejdet målrettet med at mindske skellenemellem festivalens egne frivillige og de mange frivillige, der lægger deres indsats gennem en forening. En af de nyeste tiltag er, at Volunteer Camping, vores særlige campingløsning for frivillige, i år er blevet gratis for alle frivillige. Det har længe været et ønske, og det er noget, vi er særligt glade for, er blevet en realitet”.

Formandskabet er landet i sikre hænder

Steen Jørgensen og Hanne Bak Lumholt er helt trygge ved at overlade stafetten til det nye formandskab.

”I bestyrelsen har vi i en årrække systematisk drøftet festivalens udvikling og vilkår, og hvad det betyder for de kompetencer, vi har brug for i bestyrelserne, når der både skal sikres kontinuitet og fornyelse. Det har også været en del af bestyrelsens – og særligt formandskabets opgave – at sikre, at der var nye bestyrelsesmedlemmer klar til at overtage formandskabet i bestyrelsen. Det er lykkedes, og det er vi som afgående formandskab da ret stolte af”, fortæller Hanne Bak Lumholt.

Lars Frelle-Petersen overtager formandsposten efter Steen Jørgensen, der har været formand for foreningen siden 2010. Marianne Ifversen er udpeget som ny næstformand, som led i ønsket om at sikre at formandskabet fortsat besidder både ledelseskompetencer og et omfattende kendskab til kultur- og festivalbranchen. Om det nye formandskab fortæller Lars Frelle-Petersen:

”Jeg er rigtig glad for, at Marianne Ifversen er udpeget som min næstformand. Marianne og jeg supplerer hinanden godt. Vi har begge lang erfaring som frivillige på festivalen, og mens Marianne har et omfattende kendskab til musikbranchen, har jeg arbejdet med ledelse i en længere årrække. Sammen med resten af bestyrelsen skal vi fortsætte arbejdet med at udvikle en enestående festival, der aldrig må stå stille”, fortæller den nye formand og fortsætter:

”Jeg er meget bevidst om, at festivalen igennem snart 50 år har betydet rigtig meget for mange mennesker, for Roskilde by og ikke mindst for de mange frivillige, der gennem deres store indsats, har gjort det hele muligt. Det skal festivalen fortsætte med at gøre. Jeg vil også gerne takke Steen Jørgensen og Hanne Lumholt, det tidligere formandskab, der overdrager en festival og en forening i storform”.

Læs også: Lars Frelle-Petersen er ny bestyrelsesformand i Foreningen Roskilde Festival

Du vil fortsat se meget mere til Steen Jørgensen og Hanne Bak Lumholt i Roskilde Festival-regi. Steen sidder i bestyrelsen for Fonden Roskilde Festival, mens Hanne fortsat er at finde i bestyrelsen for Foreningen Roskilde Festival.

Sådan tager du bæredygtigt på festival

Hos Roskilde Festival ønsker vi at skabe en festival uden negativ miljøpåvirkning. Det er en udfordring, vi kun kan løse i fællesskab. I samarbejde med Den Grønne Studenterbevægelse guider vi til, hvordan du kan gøre en stor forskel med små handlinger.

FOTO: ANNA TARP KLODE

Roskilde Festival har en ambition om at bidrage til varig forandring i retning af en mere bæredygtig verden – både socialt, miljømæssigt og kulturelt. Du er med til at skabe den varige forandring.

Som frivillig er du en ambassadør for Roskilde Festivals værdier og et forbillede for de 80.000 festglade festivalgæster. Derfor er det vigtigt, at du går forrest og tager et bæredygtigt ansvar. Men hvordan? I samarbejde med Den Grønne Studenterbevægelse giver vi dig her 5 gode råd til, hvordan du kan tage mere bæredygtigt på Roskilde Festival.

Mytedræberen » Myte: ”Roskilde Festivals affaldsproblem er så stort, at det ikke gør nogen forskel, hvad jeg gør.” » Fakta: Du gør hele forskellen. Roskilde Festival er et fællesskab. Du er festivalen. Du skaber campingområdets kultur og adfærd, og du er med til at bestemme begivenhedens fodaftryk.


5 råd til at tage bæredygtigt på festival

1. INVESTER I KVALITETSPRODUKTER, SOM KAN GENBRUGES I MANGE ÅR
En stor del af Roskilde Festivals affald består af campingudstyr, som er af dårlig kvalitet og derfor ikke kan genbruges. Samtidig er materialerne, som udstyret består af, ikke egnet til genanvendelse.

Der er en stor klimabelastning forbundet med indvinding af materialer, produktion og transport. Flere af produkterne er desuden lavet af fossile materialer. Der er mange luftmadrasser (blandt andet de klassiske blå) og telte, som indeholder blød PVC, der er meget miljøskadeligt. PVC-holdigt affald er svært at genbruge og er giftigt at brænde. Derfor skal det deponeres, og problemet efterlades dermed til fremtidige generationer.

Derfor er det bedste, du kan gøre for klimaet at købe telt, soveposer, luftmadrasser, pavilloner og alt andet udstyr i god kvalitet. Selvom det måske koster lidt mere i år, vil du også blive glad for det næste år. Samtidig slipper du for at skulle rulle din campingstol ind i gaffatape om og om igen, men i stedet være flyvende i en konge(camping)stol.

FOTO: KIM MATTHAI LELAND

2. LÆG EN EXITPLAN FOR, HVORDAN DU KOMMER HJEM MED ALLE DINE TING
Det er ofte lørdag nat eller søndag morgen, når festivalen er slut, og du har de ondeste tømmermænd, at det bliver svært at overskue, hvordan du får sit udstyr med hjem. Bekvemmelighed bliver førsteprioritet, og det er ikke alt, du tog med dig på festivalen, som du orker at tage med hjem igen. Problemet er bare, at alt, der bliver efterladt på pladsen, bliver til affald.

Mytedræberen » Myte: ”Jeg betaler for, at Roskilde Festival rydder op efter mig. Det er inkluderet i billetprisen.” » Fakta: Roskilde Festival bruger hvert år 8 millioner kroner på efteroprydning. De penge ville vi meget hellere brug på musik, velgørenhed og festival.


Derfor er det godt at have lavet en exitstrategi, hvor du og lejren har planlagt, hvordan I sikrer oprydning, og at alle medbragte ting også kommer med hjem. Læg planen sammen med din lejr, inden I nærmer jer lørdag og ikke kan overskue noget.

3. TAL KLIMA MED DIN LEJR OG MEDFRIVILLIGE
Brug planlægningen af festivalen som anledning til at tale om klima og bæredygtighed med dine venner. Hvis I kan blive enige om at købe bedre udstyr og tage toget hjem i fællesskab, bliver det meget nemmere at holde hinanden op på det. Lav nogle aftaler på forhånd, så I gør det nemt for jer selv at træffe de gode valg.

Læs også: ”Jeg tænker ikke, at det er uopnåeligt, at Roskilde Festival bliver 100% genanvendelig”

4. SKIFT DÅSETUN OG LEVERPOSTEJ UD MED KIKÆRTER OG BAKED BEANS
Fødevareforbrug har også en stor miljø- og klimapåvirkning. Beregninger fra tænketanken Concito viser, at den største forskel, du kan gøre for klimaet, når det kommer til mad, er at skifte kød og mælkeprodukter ud med plantemad.

Pak derfor din taske fuld af gode proteiner fra planteriget. En bonus er, at de fleste plantesmørepålæg på glas eller i dåse ikke behøver at være på køl.

FOTO: LUNA STAGE

5. TAG OFFENTLIG TRANSPORT TIL FESTIVALEN
Transport er en væsentlig klimasynder, så tænk over dit eget forbrug. Tag toget til festivalen eller kør flere sammen i en bil, hvis toget ikke er muligt. Man kan desuden tage toget helt til Roskilde Festivals egen station. Du skal bare skifte tog på Roskilde Station.

Lars Frelle-Petersen er ny bestyrelsesformand i Foreningen Roskilde Festival

0

Den 8. april konstituerede bestyrelsen sig på det første bestyrelsesmøde efter Foreningen Roskilde Festivals generalforsamling, der blev afholdt 4. april. På det konstituerende møde valgte bestyrelsen Lars Frelle-Petersen som ny formand.

Lars Frelle-Petersens historie med Roskilde Festival går efterhånden langt tilbage. Han var første gang frivillig på Roskilde Festival i 1991 og var leder af Orange Scene gennem flere år i 1990’erne. I de senere år har han været frivillig ved Gloria-scenen og i Backstage Village. Han blev valgt ind i bestyrelsen på generalforsamlingen i 2018, og efter bestyrelsesmøde den 8. april er han valgt som ny bestyrelsesformand i Foreningen Roskilde Festival.

En formand med digitalt fokus

Til daglig er Lars Frelle-Petersen direktør i Dansk Industri med ansvaret for digital udvikling i samfundet og i virksomheder. Inden da var han direktør for offentlig innovation i Finansministeriet og gennem en årrække direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Lars Frelle-Petersen blev medlem af bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival i 2018. Han kan med sine ledelseserfaringer og erfaringer med digital omstilling fra den offentlige og private sektor bringe en masse input til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival, nu også, som formand.

Læs mere om, hvad Lars Frelle-Petersen gik til valg på i 2018 her, og om forholdet til Roskilde Festival i et portræt af ham fra 2016 her.

Lars Frelle-Petersen foran den lille scene, han på et tidspunkt var ansvarlig for at opbygge.
Foto: Private fotos

Nyt formandskab

Lars Frelle-Petersen overtager formandsposten efter Steen Jørgensen, der har været formand for foreningen siden 2010.

Marianne Ifversen er udpeget som ny næstformand, som led i ønsket om at sikre at formandskabet fortsat besidder både ledelseskompetencer og et omfattende kendskab til kultur- og festivalbranchen.

Hanne Bak Lumholt, den hidtidige næstformand, har ønsket, at der udpeges et nyt formandskab, som led i den løbende fornyelsesproces i festivalen. Hanne bliver i bestyrelsen og vil være med til at sikre kontinuiteten.

Om det nye formandskab og bestyrelsens sammensætning fortæller Lars Frelle-Petersen:

Jeg er glad og stolt over den tillid som de øvrige bestyrelsesmedlemmer har vist mig. Og jeg er rigtig glad for, at Marianne Ifversen er udpeget som min næstformand. Marianne og jeg supplerer hinanden godt. Vi har begge lang erfaring som frivillige på festivalen, og mens Marianne har et omfattende kendskab til musikbranchen, har jeg arbejdet med ledelse i en længere årrække. Sammen med resten af bestyrelsen skal vi fortsætte arbejdet med at udvikle en enestående festival, der aldrig må stå stille”, fortæller den nye formand og fortsætter:

”Jeg er meget bevidst om, at festivalen igennem snart 50 år har betydet rigtig meget for mange mennesker, for Roskilde by og ikke mindst for de mange frivillige, der gennem deres store indsats, har gjort det hele muligt. Det skal festivalen fortsætte med at gøre. Jeg vil også gerne takke Steen Jørgensen og Hanne Lumholt, det tidligere formandskab, der overdrager en festival og en forening i storform”.

En relevant festival – nu og i fremtiden

Som formand for Foreningen Roskilde Festival skal Lars Frelle-Petersen lede bestyrelsens arbejde. Dette indbefatter varetagelsen af den overordnede strategiske ledelse af festivalen, opfølgning på udviklingen samt uddeling af festivalens årlige overskud i overensstemmelse med foreningens almennyttige formål.

Målet er at skabe en festival i 2019, der er relevant for deltagerne, men i lige så høj grad at sikre, at festivalen også i fremtiden tør være nytænkende og kan sætte dagsordenen:

”I tæt samspil med direktionen og bestyrelsen bliver min vigtigste opgave at sikre festivalens succesfulde udvikling, så den fortsat er relevant, vedkommende og dagsordenssættende de næste 50 år”, siger den nye formand Lars Frelle-Petersen.

Bestyrelsen anno 2019

Udover at formandsposten videredrages, er der sket ændringer i sammensætningen af medlemmer i bestyrelsen. Til generalforsamlingen blev det besluttet, at Marianne Ifversen fortsætter i bestyrelsen, og at Thomas Windfeldt Arnø tiltræder som nyt medlem.

Både Thomas Windfeldt Arnø og Marianne Ifversen er valgt af foreningens medlemmer for treårige perioder. Derudover er Pernille Drost, tidligere medlem af bestyrelsen, blevet udpeget af bestyrelsen som supplerende medlem.

Læs, hvad Thomas Arnø Windfeldt gik til valg på her, og hvad Marianne Ifversen gik til valg på her.

Bestyrelsen består nu af følgende medlemmer:

Lars Frelle-Petersen (formand)
Marianne Ifversen (næstformand)
Hanne Bak Lumholt
Michael Røscher
Gry Dahl-Jensen
Thomas Windfeldt Arnø
Pernille Drost

Vil du være medlem af foreningen?

Som medlem af Foreningen Roskilde Festival er du en del af et fællesskab, skabt af og for frivillige på Roskilde Festival. Som medlem har du en stemme i fremtidens Roskilde Festival. Du kan stille op til bestyrelsen, du kan stemme ved generalforsamlingen, du kan få indflydelse på donationsarbejdet, blive klogere på Foreningens arbejde og bidrage med idéer til, hvor Foreningen og derved Roskilde Festival skal bevæge sig hen.

Læs mere om foreningens arbejde i Årsskriftet 2018 her.

Hvis du endnu ikke er medlem af Foreningen Roskilde Festival, kan du melde dig ind via din profil på People. Bliv medlem af foreningen her.