Home Authors Posts by Rasmus Raasø Hjorth

Rasmus Raasø Hjorth

Nyt kunstværk tænder et lys i mørket

0

Mandag d. 21. december får København et nyt, midlertidigt vartegn: Et 8 meter højt og 17 meter langt kunstværk med ordet ”Understanding” lysende i neon bliver opstillet på Ofelia Beach. ”Værket skal give lys i en mørk tid”, siger Roskilde Festivals chefkurator.

Kalenderen siger december, og vi går lige nu igennem den mørkeste tid på året. Men det er ikke kun vejret, der omslutter os af mørke. I en tid med forsamlingsforbud og aflyste kultur- og fritidsarrangementer har vores åndelige fælleskaber svært ved at finde lyspunkter.

Især har mange festivalhungrende sjæle nok følt, at året 2020 har været blottet for lyspunkter. Derfor håber Signe Brink Wehl, som er chefkurator hos Roskilde Festival, at opstillingen af det nye værk, ”Understanding”, kan inspirere til håb om lysere tider. Værket er lavet af den britiske kunstner, Martin Creed, og er en stor skulptur med ordet ”Understanding” bøjet i neon.

”Ordet er taget fra sætningen peace, love and understanding, der var en af overskrifterne for 70’ernes store ungdomsoprør, som Roskilde Festival er vokset ud af. På den måde har værket nogle historiske referencer til den tid og det stof, vi som festival er gjort af”, fremhæver Signe Brink Wehl og fortsætter:

”Kunstværket peger også på en re-aktualisering af begrebet solidaritet, som har været et tema for Roskilde Festival de sidste tre år. Derudover indbyder skulpturens form og kæmpe størrelse til, at man kan sidde på det og bruge det som mødested og samlingspunkt”.

Et lysende budskab i en mørk tid

Det kan måske undre, hvorfor Roskilde Festival udstiller kunst i København om vinteren. Men det er der en særlig grund til.

”Vi håber, at skulpturen kan tænde et lys i mørket. Vi har i lang tid ikke kunne samles, og der er ikke mange muligheder for at skabe det fællesskab, som Roskilde Festival plejer at lave. Derfor er vi glade for at bidrage med kunst i det offentlige rum, man faktisk kan opleve på trods af forsamlingsbud og restriktioner, og som i sit budskab også er en gestus for den solidaritet, vi viser hinanden i denne svære tid”, fortæller Signe Brink Wehl og fortsætter:

”Det er vigtigt for Roskilde Festival at udkomme i denne tid, hvor vi ikke har kunne afholde festival, og ikke har kunne være der med det fællesskab, der ligger omkring Roskilde Festival. Derfor er det nødvendigt at tænde et lys i mørket og vise, at kultur stadigvæk kan være central for vores hverdag og oplevelser. Vi skal minde hinanden om, at der er samhørighed, fællesskab og solidaritet imellem os”.

Placeringen kaster nyt lys over værket

Neon-skulpturen skulle oprindeligt være udstillet på Roskilde Festival nr. 50 i sommer, men den plan blev aflyst sammen med resten af festivalen. I stedet kan værket nu opleves fra fredag 18. december på Ofelia Beach og seks uger frem. Placeringen af det lysende kunstværk nær havnekanten i Købehavn er langtfra tilfældig.

”Først og fremmest er Ofelia Beach et sted, hvor værket kan opleves af mange mennesker. Samtidig kan det ses og opleves fra forskellige steder i byen og på afstand. Du kan eksempelvis opleve det fra den anden side af vandet. Vi har endda udviklet en lille oversigt til en gåtur”, siger Signe Brink Wehl og fremhæver også samarbejdet mellem Roskilde Festival og Det Kongelige Teater, som er indehaver af Ofelia Beach, hvor festivalen før har udstillet kunstværker.

Foto: Kim Matthai Leland
Placeringen nær havnekanten betyder, ‘Understanding’ kan opleves fra mange forskellige steder i byen. Foto: Kim Matthäi Leland.

Derudover kan værkets placering også ses som en kommentar til den samfundsdebat, der har kørt i størstedelen af 2020 om den vestlige kulturarv, og en opfordring til at kigge indad.

”Når ’Understanding’ er bøjet i neon og blæst op i store lysende bogstaver, er der ingen tvivl om, at kunstneren ønsker, vi som beskuere skal forholde os til ordet, tage stilling og måske endda sætte et spørgsmålstegn ved vores egen evne til at være ’Understanding’. Er vi i virkeligheden så solidariske overfor hinanden?”, spørger chefkurator, Signe Brink Wehl retorisk og uddyber:

”Det er interessant, hvad det kan betyde i den tid, vi er i nu med diskussion om vestlig kulturarv. Nu stiller vi det på Ofelia Beach, som ligger overfor det Vestindiske Pakhus, der peger på den danske kolonitid. Så værkets placering er helt sikkert også en reminder om, at vi selv har en arv, og at solidaritet ikke er noget, vi kan tage for givet. Det er nemt bare at sige peace, love and understanding… Solidaritet kræver noget!”.

Kunstværket ”Understanding” af Martin Creed kan opleves på Ofelia Beach fra mandag d. 21. december og de næste seks uger frem. Herefter er planen, at værket skal flytte til festivalpladsen.

Ungt blod til bestyrelsen og skål bag skærmen

0

RoskildeNyt var med bag scenen på Foreningen Roskilde Festivals første digitale generalforsamling, der bød på kærkomne festivalminder, ændring af medlemskontingent, opdateringer om COVID-19-situation fra ledelsen og nye – og unge – ansigter til bestyrelsen.

 

Det ligger i ordet generalforsamling, at man skal mødes i en større forsamling. Men i en verden med corona er det umuliggjort. Derfor var Foreningen Roskilde Festivals årlige generalforsamling i år gjort digital.

Af samme grund var Roskilde Festivals sekretariat på Havsteensvej i Roskilde på aftenen for generalforsamlingen den 8. oktober 2020 omdannet til et stort TV-studie med producerrum, to tv-studier med lydmænd og lysopsætning og et signal, der sendte ud til flere hundrede deltagere. På programmet stod gennemgang af festivalen 2019, opdatering fra bestyrelsen og direktionen på den nuværende situation i foreningen og for Roskilde Festival generelt, og til sidst valg blandt de seks opstillede kandidater til de to pladser i bestyrelsen.

 

Strøm til følelserne

Generalforsamlingen 2020 blev sparket i gang med en introvideo fra en fortid, der virker så utrolig fjern, men stadig så dejlig genkendelig. Billeder og lyd af Roskilde Festival 2019 flød henover computerskærmen med Robyns Reading in between the lines spillende ud af computerens højtaler. Videoen satte strøm til følelser forbundet med sommer, festival og fællesskab.

Hvis videoen sugede en ind i mindernes lune, blev man hurtigt sat tilbage til virkelighedens kolde realiteter, da videoen sluttede. En velkomst til den første digitale generalforsamling i Roskilde Festivals historie. Et møde med en skærm fremfor et menneske.

Selvom realiteten var kold, så var værtsparret Bruno og Producer Tobias brandvarme. Bruno Månsson er fast jurist for Foreningen Roskilde Festival og blev endnu engang udpeget som dirigent af generalforsamlingen. Tobias Aabye Dam er Roskilde Festivals mand bag digitale løsninger, og i år stod han for det tekniske set-up ved generalforsamlingen.

Med deres lune sammenspil formåede de på elegant vis at guide deltagerne bag skærmene gennem de digitale handlemuligheder for afstemning og for at stille spørgsmål undervejs.

Bruno var særligt dygtig til at være deltagernes ambassadør, når han udfordrede Tobias’ IT-lingo, og spurgte om ”refreshe”, var det samme som at opdatere, eller bad Tobias om at gennemgå stemmesystemet endnu en gang for Prins Knud.

Bestyrelsesformand: Solidaritet er vigtigere end nogensinde

Efter velkomsten gav bestyrelsesformand Lars Frelle-Petersen, som blev valgt til posten ved sidste års generalforsamling, sin første beretning som formand. En beretning, han havde håbet at give foran en større skare af mennesker fremfor en skærm, som han selv sagde.

Beretningen gav en beskrivelse af en flot afholdt festival i 2019 med stort overskud på 18,2 mio. kr. Mest rammende refererede Lars Frelle-Petersen til en artikel i Politiken fra sommeren 2019, som beskrev Roskilde Festival, som et ”dansk idealsamfund”.

”Men festivalen 2020 blev aflyst, og vi står i en usikker tid”, lød det efterfølgende fra Lars Frelle og tilføjede senere om fremtidsudsigterne: ”Det er stadig for tidligt at aflyse festivalen i 2021, men det bliver svært. Vi har sat gang i en masse indsatser, herunder et europæisk branchesamarbejde, og vi har viden og erfaring, vi kan bidrage med”, og afsluttede sin beretning med ordene: ”solidaritet er vigtigere end nogensinde”.

Herefter fremlagde Roskilde Festivals direktør, Signe Lopdrup, strategien for de kommende år, der især handler om at finde nye måder, hvor Roskilde Festival Gruppen kan bidrage til samfundet, end gennem midler genereret af hovedbegivenheden Roskilde Festival. Der vil blive fokuseret endnu mere på viden og rådgivning, blandt andet i form af arbejdet i RFX og større fokus på udvikling af kunst, innovation og partnerskaber.

Økonomidirektør, Frederik Németh, gennemgik derefter foreningens økonomi, hvor det blev tydeliggjort, at foreningen leverede et flot overskud i 2019, men at der eksisterer en stor usikkerhed fremadrettet, bl.a. fordi foreningen ikke ser ud til at blive kompenseret tilstrækkeligt. Det betyder bl.a., at man ikke vil kunne gøre den samme økonomiske forskel ude i samfundet i det kommende år, som man plejer.

Hvis man skulle være i tvivl om opfordringen til solidarisk handling blev hørt, skulle man ikke vente længe.

Foreningens medlemmer skulle stemme om bestyrelsens forslag om at holde kontingentet på de nuværende 100 kr. Her rejste et foreningsmedlem sin digitale hånd og bad om ordet. Studiet på Havsteensvej stillede om, og hun stillede så et forslag om at hæve kontingentet til 150 kr., nu når vi befandt os i en udfordrende tid. Forslaget kom til afstemning mod bestyrelsens forslag.

Medlemsforslaget blev stemt igennem med et flot flertal og en forhøjelse til 150 kr. blev vedtaget, og en spontan skål for solidariteten brød ud.

 

Nye medlemmer til bestyrelsen

Efter endnu en kuldegysende vej ned ad mindernes allé med et gensyn med MØs optræden på Orange Scene fra festivalen i 2019 blev det tid til aftenens absolutte dramatiske højdepunkt: valget af to nye bestyrelsesmedlemmer.

Først skulle de seks kandidater til bestyrelsen deltage i en spørgerunde styret af tidligere Tv-vært og mangeårig frivillig på Roskilde Festival, Mette Walsted Vestergaard. I spørgerunden hørte man om alt fra kandidaternes ønske om en større Orange Scene, grusgravens rolle på fremtidens festivalplads, vigtigheden af at inddrage unge og en diskussion om, hvordan man holder et fællesskab som Roskilde Festival i live under en pandemi.

Efter spørgerunden blev de seks kandidater ført op til et lokale, hvor de skulle modtage valgresultatet fra medlemmernes afstemning. Stilheden bredte sig i lokalerne på Havsteensvej, bag skærmene blev der trykket på mus og taster for at sende stemmer afsted, og efter minutters venten blev resultatet overdraget på papir til Bruno i bedste Melodigrandprix-stil.

Olav Hesseldahl og Mie Levi Fenger. Foto. Seline Dam Temiz

 

Resultatet blev, at Olav Hesseldahl og Mie Levi Fenger blev valgt ind til bestyrelsen. Hver især var de kendetegnet ved at være de yngste kandidater med Olavs 34 år og Mies 33 år.

Det var en glad og beæret Mie Fenger, som RoskildeNyt talte med efter offentliggørelsen af afstemningen og hendes plads i Foreningen Roskilde Festivals bestyrelse:

 

Handling bag ordene og sund nervøsitet

”Situationen som Roskilde Festival står i lige nu er unik på mange måder, og den er særlig skrøbelig. Derfor er jeg ydmyg over, at jeg er blevet valgt.” sagde hun og fremhævede derefter hvad hun kunne bidrage med:

”Jeg har været i mesterlære i socialt ansvarlige virksomheder med stort globalt perspektiv, hvor jeg har tænkt innovative løsninger og sikret at ord blev til handling. Derudover tror jeg, at min brede erfaring som frivillig på festivalen kan komme mig til gode i bestyrelseslokalet.”

Olav Hesseldahl var ligesom sin nye bestyrelseskollega også et stort smil, da han var blevet bekendt med den nye titel:

”Jeg er glad, overvældet og lidt nervøs”, udtalte han smilende og fortsatte. ”Festivalen står jo ikke et let sted. Det er Danmarks femtestørste by, som vi ikke ved om vi får lov til at skabe eller ej, så der skal laves en masse arbejde nu. Det fremkalder lidt sund nervøsitet. Men jeg glæder mig og er super tændt”

Olav er vant til at arbejde med ungdomskultur i sit daglige virke, hvilket han også tror er et område, hvor han især kan bidrage positivt til bestyrelsesarbejdet:

”Jeg kan tilføje et ungdommeligt perspektiv til bestyrelseslokalet. Derudover er jeg uddannet i filosofi, og der lærer vi at ikke komme med svar, men stille spørgsmål. Derfor vil jeg komme med en nysgerrighed på hvorfor vi gør, som vi gør og hvordan vi kan gøre tingene anderledes. Eksempelvis tror jeg, vi skal lære af denne her pandemi; at vende begrænsninger til muligheder”.

Efter resultatet af afstemningen var blevet offentliggjort lakkede årets generalforsamling mod enden. Bruno rundede en lang aften af, hvor solidariteten og fællesskabet blev genskabt på en digital forbindelse. Brunos afskedssalut var en fællesskål til alle ude i stuerne.

Lopdrup: RF kan være del af corona-løsning

0

RoskildeNyt har sat Roskilde Festivals direktør, Signe Lopdrup, i stævne for at besvare de mest presserende spørgsmål ovenpå hendes Orange Klumme fra starten af september. For hvad betyder det egentlig, når hun skriver, at vi skal sikre fremtidens festivaler?

Signe Lopdrup, du skriver, at I (Roskilde Festival, red.) vil sætte jeres viden i spil for at sikre fremtidens festivaler. Betyder det, at Roskilde Festivals eksistens er truet?

Nej, jeg har en meget stærk tro på, at festivalen er stærkere end den her virus. Vi skal nok klare den igennem, men krisen er alvorlig for os, fordi festivalen repræsenterer alt det, vi ikke må lige nu.

Vi kan ikke afholde en Roskilde Festival med de nuværende afstandskrav. Derfor er vi nødt til at prøve på at finde andre løsninger sammen med de øvrige festivalarrangører – både lokalt og internationalt. Og vi skal gøre det nu, fordi hvis vi ikke gør det, har jeg svært ved at se, at vi bliver klar til at afholde en Roskilde Festival 2021. Derfor byder vi kollegaer, forskere og myndigheder op til dans, så vi sammen kan udvikle nogle nye løsninger.

Nye samarbejder

Hvordan er det helt konkret, I vil sætte jeres viden og erfaring i spil?

Udfordringen er, at vi lige nu kun har to våben til at bekæmpe virussen; Afstand og hygiejne. Vi mener, at vi også er nødt til at tænke i andre løsninger både som Roskilde Festival, men også som samfund.

Vi ved om nogen, hvordan man håndterer store menneskemængder i komplekse miljøer, og hvordan man får folk til at tage hensyn og udvise god adfærd. Så vi håber at blive inviteret med rund om bordet, når der skal tænkes nye tanker om åbning af samfundet.

“vi kan bidrage med vores viden og erfaring med at håndtere store menneskemængder”

Når du siger ”rundt om bordet”, er det så et ønske om at blive inddraget politisk?

Nej, jeg tænker på vores særlige faglighed i crowd management. Den viden er der behov for nu, hvis vi skal håndtere mange mennesker i et risikofyldt miljø, som det er lige nu med coronavirussen. Her kan vi bidrage med vores viden og erfaring med at håndtere store menneskemængder.

Fremover kan Roskilde Festival blive noget helt andet, end vi hidtil har været vant til. Foto: Inger Marie Mulvad

Du skriver i din klumme, at I vil bruge mest tid på at etablere samarbejder, som kan skabe ny viden, der kan bidrage til at sikre næste års festivalsæson. Hvilke samarbejder og med hvem?

Vi er gået sammen med vores festivalkolleger hos bl.a. Smukfest, Tinderbox og Grøn Koncert for at lave en fælles løsning.

Derudover samarbejder vi også med andre europæiske festivaler, for selvom krisen er global, så er der store forskelle på, hvordan krisen er blevet tacklet nationalt. Man har eksempelvis lavet nogle spændende eksperimenter i Tyskland med livekoncerter uden afstand. De resultater venter vi spændt på.

Sidst, men ikke mindst, fokuserer vi på at gøre det, vi er allerbedst til; at arbejde tværfagligt og samle vores egne folk med andre aktører, myndigheder og forskere, og udvikle nye løsninger, ligesom når vi bygger festival.

Vi kan se perspektiver i at udvikle nye og hurtigere test, så man kan testes på stedet, eller muligheder for at man kan testes inden festivalafholdelse, så man på den måde skaber en sikker ”skal” rundt om festivalen.

Fra RF til hele samfundet

I hvilken grad samarbejder Roskilde Festival med sundhedsfaglige institutioner?

Vi arbejder også på at etablere forskningssamarbejder, fordi vi har brug for mere viden, og fordi vi jagter svar på, hvad man rent sundhedsfagligt vurderer, at en ”normal” Roskilde Festival vil betyde for samfundet i den nuværende situation.

Der har indtil videre ikke været overskud til at gå ind i de drøftelser, fordi man har været mere optaget af at sige, at det slet ikke kan lade sige gøre. Derfor skal vi have folk med på rejsen om at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre.

Vil Roskilde Festival være bannerfører for at afholde store events i en corona-tid?

Min pointe er nærmere, at når vi undersøger, hvordan vi kan samle mange mennesker uden afstandskrav, kommer det ikke kun Roskilde Festival og de mange unge mennesker, der savner fællesskaberne, til gode – vi kan også hjælpe hele samfundet. Der er jo ingen, der ønsker et scenarie, hvor vi bliver nødt til at lukke helt ned igen.

Festival i det offentlige rum

Når man sammenligner med andre områder indenfor udendørs events såsom fodboldkampe, har der været forhandlinger om, at danske Superligaklubber skal kunne åbne for flere tusinde tilskuere. Er udviklingen gået for langsomt på festivalområdet?

Nej, man kan ikke sammenligne Roskilde Festival med en fodboldkamp på stadion. Det er mere håndterbart at lukke folk ind i sektioner på stadion og sikre afstand, end det at være en stor menneskemængde foran Orange Scene.

Vores opgave minder mere om det offentlige rum, og derfor forstår jeg godt, at det tager tid at finde de gode løsninger.

Hvordan ser du sandsynligheden for at vi afholder Roskilde Festival i 2021?

Jeg kan ikke sætte procenter på. Jeg er ikke naiv, og det bliver svært. Det er ikke umuligt, men det kræver nye løsninger, som vi ikke har set endnu. Når det er sagt, så er der ingen der ved, hvordan situationen ser ud til næste sommer.

Vi har set et hav af forandringer, vi aldrig havde drømt om være en realitet de seneste 5 måneder. Og vores viden om coronavirussen udvikler sig hele tiden.

Fremtidens Roskilde Festival er grøn, digital og bekvem

Bæredygtighed vil fylde mere på fremtidens Roskilde Festival spår direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, Carsten Beck, som også vurderer, at festivalen bliver mere digitaliseret, fordi festivalgæsters krav til bekvemmelighed stiger.

Time is now er sloganet for 50 års jubilæumsudgaven af Roskilde Festival og formidler festivalens ønske om at påvirke nutiden ved at være på forkant med fremtiden. Men hvordan ser Roskilde Festival ud om 50 år? Eksisterer vi overhovedet om 50 år?

For at blive klogere på det, har RoskildeNyt sat fremtidsforsker Carsten Beck i stævne til en snak om Roskilde Festival i fremtiden.

Et emne, som i den grad er oppe i tiden er bæredygtighed.

Grøn fremtid

Og det vil fylde endnu mere på fremtidens Roskilde Festival, mener Carsten Beck, der er direktør og arbejder med fremtidsforskning på Instituttet for Fremtidsforskning.  Han vurderer, at Roskilde Festival ligefrem kan være med til give svar på fremtidens bæredygtige løsninger.

”Næsten alle organisationer taler om cirkularitet. Bæredygtighed har erobret dagsordenen, men der er brug for mindre kommunikation og mere handling.  Det er enestående smart i en verden, som skriger på unge mennesker, at Roskilde har 100.000 unge, og at man kan bruge festivalen som noget, hvor man som samfund lærer om nye bæredygtige løsninger.” udtaler han.

Selvom Roskilde Festival i sin oprindelse opstod som et modsvar til det klassiske samfund, har festivalens rolle ændret sig over de seneste 50 år. I dag er festivalen med til at give svar på, hvordan morgendagens samfund kan se ud ved at teste fremtidige løsninger, som kan løse udfordringer med eksempelvis håndtering af plastic og affald.

”Roskilde Festival er i dag et sted, hvor virksomheder og organisationer eksperimenter og lærer om nye bæredygtige løsninger. Jeg tror, at man vil gøre det endnu mere i fremtiden og jeg kan godt se en større integrering af de løsninger, som bliver fundet på festivalen, ude i samfundet”, svarer Carsten Beck.

Mere digitalisering og bekvemmelighed

Foruden bæredygtighed, vil digitaliseringen fortsætte med at sætte sit præg på festivalen, spår Carsten Beck.

”Hvad end det handler om chiparmbånd, cashless betaling eller app-udvikling, så er det vigtigere end nogensinde at skabe en digital oplevelse i verdensklasse, fordi det er kravet fra publikum.” siger han og fortsætter;

”Der var et år, hvor nogle af de unge gæster på festivalen lavede deres egen app, fordi Roskilde Festivals app var for dårlig. Det kan festivalen ikke forhindre, fordi den øgede digitalisering stiller krav til, at alt skal være så brugervenligt og gøre hele festivaloplevelsen nem og bekvem.”

“Jeg kan huske, første gang Meyers åbnede nede på festivalpladsen, hvor han stillede sig op på en ølkasse med en megafon og råbte ”Kan I så komme over og købe mine flæskestegssandwich”, fordi der ikke var kunder i butikken. Og nu har man en hel food court!”

I det hele taget, er den gennemsnitlige festivalgæst blevet mere kræsen, når det kommer til bekvemmelighed. En tendens, der har sat sit præg på Roskilde Festival gennem de seneste år, når man tager et kig på overnatningsmuligheder og det kulinariske udvalg.

”Jeg kan huske, første gang Meyers åbnede nede på festivalpladsen, hvor han stillede sig op på en ølkasse med en megafon og råbte ”Kan I så komme over og købe mine flæskestegssandwich”, fordi der ikke var kunder i butikken. Og nu har man en hel food court!,” påpeger Carsten Beck og fortsætter;

”Den udvikling skyldes, at festivalgæsters krav til bekvemmelighed er steget. Det tyder det også på, at det vil gøre i fremtiden. Livet skal være nemt og bekvemt, også som festivalgæst.”

Evig ungdom

Men vil de politiske korrekte værdier, mere samarbejde med virksomheder, øgede digitalisering og større bekvemmelighed risikere at underminere festivalens oprindelige udgangspunkt, som et fristed, hvor man kan få et tiltrængt pusterum fra civilsamfundets spændetrøje?

Ikke hvis du spørger fremtidsforskeren.

”Mange unge vil gerne have historier om den fede oplevelse med fra Roskilde. Det er f.eks. når det har tæsket ned med regn i seks dage, og teltet er oversvømmet. Men jeg tror ikke, at de historier går imod convenience-bevægelserne. Liggeunderlagene er blevet bedre og billigere – det hele er blevet bedre og billigere,” vurderer Carsten og tilføjer;

”Og jeg ville heller ikke være så nervøs for de kommercielle samarbejdsprojekter, fordi de allesammen går et godt sted hen og understøtter nogle globale tendenser”.

I stedet forudser Carsten Beck, at fremtidens udfordring for Roskilde Festival består i at tilbyde en oplevelse, der stadig er relevant og særligt for den yngre målgruppe om 10 år.

”Udfordringen bliver, at vedligeholde opfattelsen af, at Roskilde Festival er det her ritual, som jeg skal igennem, når jeg er 18 år, fordi du har så mange andre muligheder i dag”.

Men det er ikke, fordi at der ikke vil være behov for the orange feeling i fremtiden. Tværtimod vurderer fremtidsforskeren, at der vil være større behov for denne oplevelse i fremtiden.

”Roskilde Festival jo et symbol på fællesskab. Det er et symbol på at vi kan finde ud af at begå sig i et fællesskab, som er forpligtende for en uge. Det fungerer rigtig godt og er rart at blive mindet om i en verden, hvor der er enormt meget debat om, at vi bliver mere egoistiske” afslutter han.

 

”Hvis jeg kun må vælge en festival, jeg kan tage til, så vil det være Roskilde – I har mig for resten af livet”

0

For den amerikanske musikjournalist, Alex Maiolo, er der ingen tvivl. Roskilde Festival er hans favorit. Selvom han hvert år besøger flere festivaler end de fleste, så er Roskilde Festival den oplevelse, han ikke kan undvære.

Roskilde Festival har en særlig plads i hjertet hos musikjournalisten, Alex Maiolo. Siden hans første møde med festivalen, har han været forelsket i festivalen og det har udviklet sig til et livslangt kærlighedsforhold. Det er den eneste festival, blandt de mange han besøger årligt, som han SKAL besøge.

”Hvis jeg kun må vælge en festival, jeg kan tage til, så vil det være Roskilde – I har mig for resten af livet”, understreger han begejstret..

Alex Maiolo er 51 år og musikjournalist. Til daglig skriver han for en lang liste af onlinemagasiner såsom Tape-op Magazine, FashionMusicStyle Magazine, Premier Guitar Magazine. Han bruger mange af årets 365 dage på at rejse verdenen rundt og dække musikfestivaler. Derfor har han også nogle udvalgte festivaler, som han altid prioriterer højest.

“Det kom bag på mig, hvordan 17-årige kan leve som vilde vikinger i en uge fyldt med fester og øl, når de til dagligt er nogle af de mest sofistikerede mennesker i verdenen.”

”Jeg tager oftest på South-by-South West. Derudover er jeg stor fan af Talinn Music Week. De har virkelig gang i noget spændende og den har jeg besøgt fast de sidste par år. Jeg har også lige været på Worldwide Festival i Sète, Frankrig, og så har jeg besøgt Pitchfork Chicago… Og selvfølgelig, Roskilde Festival”, oplister han, imens han fremhæver sin favorit.

Særlig publikumskultur

Alex Maiolos første møde med Roskilde Festival står stærkt i hukommelsen. Her fremhæver han mødet med Roskilde Festivals særlige publikum og dets opførsel

”Det kom bag på mig, hvordan 17-årige kan leve som vilde vikinger i en uge fyldt med fester og øl, når de til dagligt er nogle af de mest sofistikerede mennesker i verdenen. Det overraskede mig mest.”

Musikjournalist Alex Maiolo skriver til dagligt for musiknørdede magasiner som Tape-Op Magezine og Premier Guitar Magazine. Foto: Kasper Hjorth

Selvom mødet med den voldsomme vikinge-livsstil var mindeværdig, så er det ikke, hvad Alex Maiolo mener, er det mest kendetegnende for festivalen.

Fra hans perspektiv er der en helt unik publikumskultur blandt festivaldeltagerne på Roskilde Festival, hvor man skaber en særlig stemning sammen, der er kendetegnende ved at være behagelig, tryg og hvor man passer på hinanden.

”Der er en form uskreven kode for opførsel, som alle festivaldeltagerne retter sig efter. Hvis der er nogen, som opfører sig som en idiot, så vender festivaldeltagerne sig om og retter venligt på dem. Og det elsker jeg. Det gør hele oplevelsen så rar.”

Magten til at påvirke, ændre og udvikle

Når Alex Maiolo dækker en musikfestival i sit arbejde som musikjournalist, forsøger han at grave dybere end blot musikken. Han vil beskrive festivalernes sjæl. Derfor er han bl.a. optaget af Roskilde Festivals 90% økologi-tiltag.

”Jeg ville ønske, at flere kendte til kravet fra Roskilde Festival om 90% økologi ift. Virksomhederne. Eller at flere kendte til hele deres tilgang til bæredygtighed. Det siger meget om den magt til at påvirke andre, som Roskilde Festival besidder, at man bruger den til at ændre virksomheders praksis,” siger han og nævner samtidig, at det i sig selv ikke er usædvanligt, at festivaler fokuserer på at påvirke samfundet i en positiv retning.

”Eksempelvis er Talinn Music Week fokuseret på udfordringen med den ujævne kønsfordeling inden for musik. Det er normalt, at festivaler har et specifikt emne, som de fokuserer på, hvor de vil skabe en ændring. Men Roskilde har ca. 50”, siger han grinende.

I det hele taget, roser den amerikanske musikjournalist Roskilde Festival for at påtage sig ansvar. Ikke kun når det gælder miljøet, men også musikken.

“Jeg må indrømme, at da jeg første gang hørte om the orange feeling, tænkte jeg, det var en slags branding slogan.”

”Jeg er vild med det faktum, at Roskilde Festival forpligter sig til at være en slags inkubator for bands. The Entrepeneurs var det første band, som jeg så på festivalen, hvor de spillede uden scene i mediebyen. Få år senere spillede de på en af hovedscenerne og der var helt fyldt med publikum,” siger han og fortsætter begejstret:

”Roskilde Festival har den her forpligtelse til at hjælpe bands frem, og det kommer både bandet og festivalen til gavn. Bandet bliver bedre at spille overfor et større publikum og samtidig vil bandet vide, hvor det hele startede, når de 10 år senere spiller på Orange Scene”.

Ingen andre festivaler har en følelse

Når Alex Maiolo skal beskrive hvilken oplevelse, som han kun får på Roskilde Festival, beskriver han den første gang, han stiftede bekendtskab med en følelse, som vækker genklang hos trofaste festivalgængere.

”Jeg må indrømme, at da jeg første gang hørte om the orange feeling, tænkte jeg, det var en slags branding slogan. Men da det blev søndag morgen, og jeg gik alene rundt på festivalpladsen – alt er ved at blive pakket sammen – bliver jeg pludselig ramt af en melankolsk følelse af, at nu er sommerlejren slut! Nu skal jeg tilbage til virkeligheden. Der gik det op for mig – det her er følelsen af Roskilde Festival. Jeg har haft the orange feeling! Ingen anden festival har en følelse.”

Samtalen slutter med spørgsmålet, hvad Roskilde Festival kan gøre bedre? Og her bliver Alex for første gang stille. Meget stille. Indtil han siger;

”Den er svær. Det er jo ligesom at spørge, hvordan Michael Jordan kunne blive en bedre basketball-spiller. Når man er den bedste, så er det svært at sige, hvordan man kan forbedre sig.”.

Chiparmbåndene kommer – hvad betyder det for dig og dine data?

Hvis du tror GDPR står for ”Godt Der’ Pilsner på Roskilde”, tager du fejl.
GDPR er EU’s dataforordning og er med til at sikre, at Roskilde Festival behandler vores data ordentligt – også med de nye chiparmbånd til frivillige. RoskildeNyt giver dig her et mythbusting overblik.

Foto: Luna Stage

Det er vigtigt, at du er opdateret på, hvordan Roskilde Festival lever op til GDPR (General Data Protection Regulation, i dansktalende folkemunde Persondataforordningen) og passer på dine data, når du er frivillig på Roskilde Festival.

Derfor kan du her læse hvilke myter, du trygt kan aflive og hvordan GDPR sikrer, at dine data bliver håndteret på ordentlig vis af Roskilde Festival.

Myte 1: Vi bliver alle en del af overvågningssamfundet!

Med introduktionen det nye chiparmbånd har der været en bekymring for, at festivalen kunne bruge tracking (en GPS-funktion, der følger din lokation uanset du befinder dig), og på denne måde potentielt overvåge alle gæsters færden, som i en dystopisk George Orwell-roman. Det er dog ikke tilfældet.

Chiparmbåndet indeholder ikke noget tracking. Derfor indsamler Roskilde Festival ikke noget data på din færden. På denne måde lever Roskilde Festival op til GDPR-kravet om ikke at indsamle personfølsomme data, som du ikke selv har givet samtykke til.

Dit frivillig-chiparmbånd indeholder dine oplysninger fra People. Det er med til at sikre, at du bl.a. kan få fingrene din frivillig T-shirt og indløse dine vouchers. På People kan du læse mere om alt det du kan bruge dit chiparmbånd til.

Myte 2: Roskilde Festival kan se alle mine bankoplysninger!

Hvis du ønsker at betale dine kolde øller med et bip fra dit armbånd, kan du oprette dit betalingskort i appen, ”RF Wallet”, som du kobler til dit armbånd og dermed benytte armbåndet som betalingsmiddel.

Roskilde Festival opbevarer data på din købshistorik, så de kan hjælpe dig, når du dagen derpå ikke kan forstå hvorfor dit kontoudtræk siger, at du gav en omgang til hele banden efter Cardi B koncerten på Orange. Men Roskilde Festival kan ikke se dine betalingsoplysninger, da de er sikret hos DIBS.

Her lever Roskilde Festival også op til GDPR, da de ikke selv opbevarer eller behandler unødvendige data, såsom dine kortoplysninger, der er irrelevant for festivalens formål.

Myte 3: Alle kan se mine data og købshistorik!

Imens du ryster tømmermændene af dig, spekulerer du måske på, hvem der egentlig har adgang til dine data, og om der så bare sidder nogen i en bunker et sted og tjekker op på dine drukmønstre.

Her stiller GDPR krav til, at Roskilde Festival opbevarer din data sikkert bag bl.a. passwords, så det kun er personale med godkendt adgang, der kan tilgå data. For at imødekomme kravet om sikker behandling af din data, skal chipsupporterne bl.a. føre logs, så man kan se hvornår de logger ind og ud af systemet.

Chipsupporterne logger kun ind på forespørgsel fra myndigheder som f.eks. Politiet. Under helt ekstraordinære omstændigheder, hvor der er tale om sikkerhedsmæssige hensyn, kan supporterne da være underlagt lovmæssige krav.

Dermed kan du være helt rolig for, at din købshistorik i ølboderne ikke bliver en velbesøgt statistisk blandt alle chipsupporterne.

Du kan henvende dig i Chipsupport-boderne, som står ved Check-in, Lost & Found i Central Park, Chip support ved Gloria og Backstage Information i Backstage Village. De har adgang til systemerne, der opbevarer data om din betalingshistorik. Her kan de hjælpe dig med at søge i din betalingshistorik og få dig til at indse, at du havde købt én omgang men med dertilhørende granatæbleshots, hvilket giver svar på det trecifrede beløb, der er trukket fra din konto. 

Myte 4: Mine data lever videre for evigt!

Nu har du så fyldt dit chiparmbånd op med data under Roskilde Festival, men hvad sker der med al den viden, når Orange scenedug er rullet sammen og festivalen er forbi?

Dine specifikke data skal ikke bruges til noget. Men vores allesammens data kan godt bruges. De kan anvendes til statistiske udregninger for at gøre fremtidens festivaler endnu bedre. Eksempelvis vil der blive indsamlet data ved nogle få ind- og udgange på festivalen. Derfor vil du kunne opleve at dit chiparmbånd bliver scannet, når du går igennem de forskellige porte på festivalen.

Data bliver dog anonymiseret, så ingen optræder med personhenførbare data, som det hedder i GDPR-ordbogen. Det betyder, at du ikke optræder med navn eller andre informationer, der kan føres tilbage til dig som person.

Al den personlige data vil blive anonymiseret 31. juli i år, medmindre du har penge tilbage på dit armbånd. I det tilfælde vil Roskilde Festival blive nødt til at beholde din personlige data frem til 30. september. Dine personlige data slettes allersenest 31.december, hvis der har været problemer med tilbagebetaling. Også her er Roskilde Festival i øjenhøjde med GDPR-kravet om, at man ikke må opbevare data længere tid en den tjener et relevant formål for organisationen.

Myte 5: Det er fatalt ikke at være digital!

Afslutningsvis tænker du måske om du kan tage på festival uden at afgive data via chippen i dit armbånd. Svaret er både ja og nej.  Som frivillig skal du bruge dit armbånd, når du skal anvende dine vouchers og tildelte produkter.

Men du er ikke fortabt, hvis du har et tæt kærlighedsforhold til dit betalingskort. Du kan stadig betale med kort i alle boder. Derudover er der også lavet tryk på dit armbånd, hvis chip-systemet imod al forventning skulle bryde ned. Så du har stadig adgang til Volunteers’Village og kan komme ind til dit telt, hvis chip-armbåndet skulle fejle.

Chip-scan på festivalpladsen

Når du får scannet dit armbånd ved portene på festivalpladsen, er det for at se om du har adgang til det område du er på vej ind på. Det fortæller de rettigheder, der er forbundet med det enkelte armbånd. Det er en simpel ja eller nej. Hvis det er nej, men BURDE have været et ja, så har Roskilde Festival muligheden for at lave support for vedkommende. Det ville blive ret så bøvlet hvis frivillige med vigtige funktioner ikke kunne komme igennem en port, hvis noget var akut. Deri ligger behovet.

For betalende festivalgæster er der intet behov for den slags. Der kan et eventuelt tjek f.eks. være stikprøvekontrol, som skal fortælle om et givent armbånd er validt. Men hvem der bærer armbåndet ved Roskilde Festival ikke – og det vil de heller ikke vide.

Flere spørgsmål?

Hvis du er frivillig, kan du tjekke det omfattende informationsmateriale på People.
Hvis du er betalende festivalgæst, kan du læse mere på Roskilde Festivals hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål til chiparmbånd kan du skrive til: chip.support@roskilde-festival.dk
Hvis du har spørgsmål til GDPR kan du skrive til: gdpr@roskilde-festival.dk

Central Park: Her kan du trække vejret, når støvskyerne bliver for tykke

På årets festival spirer et nyt område frem. Central Park er opkaldt efter den centrale position og de grønne omgivelser. Med placeringen imellem trærækkerne, der deler campingpladsen og festivalpladsen, skal Central Park både fungere som en grøn portal og et hyggeligt hang-out-spot. 

 Når du går igennem Kongens Have i København, så er der en lille flok som ligger og soler sig i græsset, en anden gruppe som sidder og snakker på en bænk, og andre der sidder opad et træ og læser en bog. Alt Imens folk går til og fra arbejde igennem parken. Sådan skal Central Park også gerne fungere.”  

Sådan beskriver Bertel Baae, der er divisionschef for byplanlægning og produktion på Roskilde Festival, hvordan han håber, at Central Park kommer til at blive anvendt.  Sammen med en masse frivillige fra arkitektgruppen og byplanlægningsgruppen, har han været med til at føre Central Park fra plantegning og ud  festivalpladsen. 

Roskilde Festivals spritnye nye park finder du det mest centrale sted på festivalpladsen. Central Park er bygget op midt i trærækkerne, som  de tidligere festivaller har adskilt indre og ydre plads. Det nye område er karakteriseret ved at inddrage de grønne omgivelser, som træerne og planterne naturligt sætter som ramme, og skal medvirke til at skabe parkfornemmelsen. 

”Central Park er en sammensmeltning af Trade Zone, der har ligget bag ved vores tribune område bag ved Orange, og så er det vores bycenter, South, der har ligget ude  campingpladsen. Ved askabe aktivitet i det levende træbælte og danne nogle gode atmosfærefyldte pladser, forsøger vi at opbløde grænselandet mellem de to pladser med Central Park., udtaler Bertel. 

Udsigten fra Central Park, når du kigger ind på Indre Plads. Foto: Seline Dam Temiz

Hybrid mellem port og park 

Ligesom i en rigtig park, vil Central Park opfylde flere behov for dig som gæst. Det er både her du kan tage hen og fordøje koncertoplevelserne med vennerne, læse din Orange Press i ro og mag i en grøn afkrog eller nyde en kold forfriskning i skyggen af trækronerne. Alt imens de øvrige gæster færdes frem og tilbage mellem festivalpladsen og campingpladsen. Og det er netop pointen med området.  

Vi vil gerne skabe rammerne for den her park-feeling, hvor man kan hænge ud under træerne, slappe af og sidde og have det godt og hygge sig og se på alle dem, som går forbi”, fortæller Bertel og fortsætter: 

”Det er også her den store hovedindgang sydpå er placeret, så det vil være et sted, vi forventer mange vil gøre brug af ved at bevæge sin igennem Central Park. Vhåber, det giver en lidt anden feeling og oplevelse som ankomst til indre plads.” 

Indretningen af pladsen vil også være med til at give grønne fornemmelser og parkvibesMed sine bænke bygget rundt om træerne og mange træpalleinstallationer, vil der være rigeligt med kringelkroge og hyggehjørnerder er ideelle som steder at hænge ud. På denne måde vil Central Park være et dynamisk område, hvor du både vil valfarte til og igennem. 

Masser af aktivitet alle festivalens otte dage 

Det er ikke kun plads til ro og fred og fordybelse ved Central Park. Ligesom det er kendetegnet for de fedeste parker i storbyerne, kan Roskilde Festivals største park også danne ramme for en god fest. I de første dage af festivalen vil der være fuld gang i Countdown scenen, som er placeret lige ved parken. 

F.eks. vil der være mulighed at kickstarte festivalsugen med en åbningsfestnår der bliver skruet op for 4 timers koncert med et væld af nye og populære artister. Det kan du læse mere om her.

Trækronerne hjælper med at holde området nedkølet. Foto: Seline Dam Temiz

Udover koncerter på Countdown scenen, vil parken også indeholde en masse små øer med forskellige boder, som du kan gå på opdagelse i. Her kan du både forsyne dig med noget til maven, ganen og garderoben. Det er også her du kan få fingrene i din frivillig tshirt. 

Derudover vil aktiviteten i høj grad skabes af den dynamik, som parken automatisk skaber, hvis du spørger Bertel Baagøe. 

”For mig, så bliver parkens puls en aktivitet i sig selv. Det er vores deltagere som bruger byen, og det skaber jo aktivitet. Der skal være plads til alle aktiviteter i sådan et rum”. 

Vision om at udnytte de naturlige rammer 

Central Park er et resultat af en langsigtet indsats fra frivillige, der arbejder i byplanlægnings og arkitektgrupperne for Roskilde Festival. De har igennem et par år arbejdet koncentreret på at indarbejde de naturgivne rammer i byplanlægning, så de kunne en mere integreret del af festivalen. 

For flere år tilbage, besluttede vi i organisationen, at vi gerne vil arbejde mere bevidst med vores plads og udvikle den ud fra den fede oplevelse i stedet for rat lade os diktere for meget af, hvor er det nemmest at placere ting”, siger Bertel og påpeger de frivilliges store arbejde i planlægningsprocessen. 

”Det har resulteret i en masse analysearbejde, hvor vores frivillige arkitekt- og byplanlægningsgruppe har observeret gæsternes bevægelsesmønstre og adfærd på de seneste festivaler. Ovenpå det analysearbejde, er der nogle fra arkitektgruppen som har sagt, ”Vi har noget guld her i form af trærækken, hvorfor bruger vi det ikke? 

Lørdag aften fejrer Roskilde Festival det nye område med en kæmpe Housewarming. Foto: Seline Dam Temiz

De flere års arbejde har nu mundet ud i opførslen af Central Park.  Om lidt skal parken tages i brug for første gang, og fra hele teamet bag parken, håber man at gæsterne vil få en fornemmelse af have en orange feeling i de grønne omgivelser.   

Vi håber på, at vi har lavet et område, som både ansporer til, at man får talt sammen med nye mennesker, eller bare sidder og betragter det virvar, der er det store fællesskab, man er en del af. Vi vil gerne lave nogle gode rammer til gæsterne, som lever og ånder Roskilde Festival alle otte dage. Der skal de bruge Central Park som en bastion på deres rejse på Roskilde”, slutter Bertel. 

Fem fede nyheder fra Fællesmøde på Græs 

Det grønne område ved Bar Dame var proppet under årets sidste fællesmøde torsdag den 26. majMen hvis du ikke var en af de mange fremmødte, så fortvivl ikke, fordi her får du en lynhurtig oversigt over de fem vigtigste ting, som du gik glip af. 

1. Iskolde drinks i bæredygtige genbrugsglas 

I år udskiftes over én million af de engangskrus af plastic, som du sædvanligvis drikker din kolde øller af, med de nye genbrugsglas. Fordelen med de nye glas er, at de er mere bæredygtige, da de kan vaskes op til 25 gange, hvorefter de er gode som nye, hver gang. Det vil sige, at du ikke skal smide dit glas ud, men i stedet genbruge eller bytte den til et nyt brugt glas 

Fællesmødet på græs foregik i Roskilde Festivals egen frivilliglandsby Vor Frue. Foto: Alma Marie Risby Nielsen

Til sommerens festival vil det i endnu højere grad være muligt at nyde drinks uden procenter, da der vil være et helt alkoholfrit område på campingpladsen. Denne zone skal ligge midt i campingbyen. 

2. New York flytter ind på Roskilde Festival 

Du gik også glip af annoncering af et helt nyt område på Roskilde Festival. Nu behøver du ikke længere sætte dig i en fly og kede dig i syv timer for at få en fornemmelse af New York. Central Park flytter nemlig ind på Roskilde Festival, som et helt nyt område. Området er placeret i trærækkerne, lige der hvor indre og ydre plads plejede at mødes. Ligesom den i den store grønne park i New York, vil Roskilde Festivals Central Park tilbyde en masse gode steder at hænge ud. Til mødet fik alle syn for sagen, da de træpaller, som skal danne fundament for de mange kreative siddemuligheder, blev vist frem 

I de 4 første dage af festivalen, vil du let kunne finde Central Park, da Countdownscenen vil pryde området, men fra onsdag omdannes området til indgang til indre plads og bliver samtidig en oase, hvor du kan ”chill-out”, som de lokale newyorkere ville sige det. Desuden vil der være frivillige i form af park rangers, der skal sikre at parken holdes grøn og ren.  

3. Workshop som skal skabe den fedeste modtagelse af alle nye på festivalen  

Team Frivillig Udvikling havde arrangeret en workshop til fællesmødet med fokus på modtagelsen af nye på festivalen, hvad end det er tale om nye gæster, nye frivillige eller nye ildsjæle.  

Til workshoppen gik alle sammen to og to for at udveksle ideer til, hvordan man kunne tage bedre imod nye på festivalenDet kom der denne flotte post-it-collage ud af. 

Post-it-kunst. Foto: Alma Marie Risby Nielsen

Alle ideer og forslag vil efterfølgende blive brugt af Team Frivilligudvikling til kortlægning af den frivillige rejse, så vi forhåbentlig kan mindske frafaldet af nye frivillige.  

4. Nye grønne tiltag på festivalen 

Der kommer en række nye grønne tiltag på årets festival, som skal være med til at gøre hele festivalen mere bæredygtig.  

De nye genbrugsglas, som man fik en forsmag på, vil bl.a. være med til at reducere plastforbruget på festivalen med 20 tons. Og det er ikke det eneste bæredygtige ved dine drikkevarer. Sugerørene vil ikke længere være af plastik, så nu vil du kunne zippe dine drinks med god grøn samvittighed. 

Derudover er årets medarbejder t-shirts lavet af genanvendeligt materiale. Og så vil der blive eksperimenteret med nye typer skraldespande, kaldet BuddyBob, på nogle udvalgte områder på festivalpladsen, der er mere brugervenlige og produceret af genbrugsplast. 

5. Ildsjælene kom på græs 

Sidst, men ikke mindst, så gik du glip af den særlige gode stemning, der opstår, når du sammensætter Roskilde Festivals ildsjæle, med sol, sommer, god mad, dejlig musik og hyggelige rammer ved Bar Dame. Og den kan vi desværre ikke hjælpe dig med at genopleve.  

De fremmødte lytter til festivalchefen Signe Lopdrup ved fællesmøde på græs. Foto: Alma Marie Risby Nielsen

Om det var hensigten eller ej, så fik man i vanlig god festivalstil, stukket en lunken festivalbajer i hånden  

Nu er du opdateret, og så lad os da ses til næste møde på græs  

Fra vagt til vært: Derfor vælter vi ikke hegnet længere

Foto: Kim Matthäi Leland

Af Rasmus Raasø Hjorth

I løbet af en række år har Roskilde Festival gradvist ændret sikkerhedsstrategi med stor succes. Dorthe Folmer har været frivillig i service og sikkerhed på Roskilde Festival i mange år. Hun anser sig ikke som vagt, men vært. 

Adrenalinen pumper. Foran Dorthe står mere end 10.000 festivalgæster, der har ét mål for øje; At være den første inde på campingpladsen, så de kan få præcis den campingplads, de har drømt om i et helt år. Det eneste, der adskiller hende og de ivrige festivalgæster, er et simpelt plasticbånd.  

Dorthe går hen og løsner plasticbåndet. Hun håber, at festivalgæsterne venter på nedtællingen. ligesom hun har aftalt med dem. 

Hun tæller ned; 3, 2, 1… SÅ ER FESTIVALEN ÅBEN! 

Nu sker det. Over 10.000 forventningsfulde festivalgæster, der sprinter for fuld udblæsning udover Roskilde Festivals campingområde, klar til at erobre endnu en sommer.  

Sådan er scenariet for Dorthe, som i mange år har arbejdet med både safety og service, som frivillig vært på Roskilde Festival.  

Dorthe i sin værtsuniform. Privatfoto

For hende giver seancen med åbningen af campingpladsen det vildeste rus og indkapsler fællesskabsfølelsen på Roskilde Festival. Samtidig, anser hun det også som et udtryk for et vellykket arbejde.  

”Jeg kan godt røbe, at det er stadig en vild fed oplevelse, når man er med til åbningen. Det er helt vildt at stå at kigge på 10.000 mennesker og vide, at de kunne bare løbe nu, og så ville de løbe hen over dig. Men det gør de ikke. Så man føler virkelig, man er lykkedes med sin indsats som vært”siger hun om arbejdet med åbning af Roskilde Festivals campingplads. 

Dialog med festivalgæster skaber mere sikkerhed 

For Sikkerhedschef på Roskilde Festival, Morten Therkildsen, er eksemplet med de flere tusinde af forventningsfulde festivalgæster, der hver og én respekterer plasticbåndet, et udtryk for en vellykket strategi.  

Det har nemlig ikke altid været sådan. Mange kan nok huske den karakteristiske vælten af ”hegnet”. Her havde de frivillige udfordringer med at håndtere publikums iver efter at erobre den bedste soveplads, før alle de andre. Men ved at gå i dialog og være imødekommende overfor festivalgæsterne, lykkedes det at skabe en bedre løsning. 

Folk i kø til til åbningen af pladsen 2018. Eminem spiller om aftenen. Foto: Nicolai Hegelund Vilhelmsen

”Det, at vi (Roskilde Festival) nu formår at håndtere over 10.000 mennesker, der står og venter på det, som de måske har ventet på et helt år, og beder dem holde sig bag et strimmelbånd og først løbe, når vi siger, at de må løbe ind, er lige præcis, fordi vi er inde og arbejde med værtskab. Som værter siger vi ”Vi vil gerne det her, vi er et fællesskab. Vi er sammen om det her”, udtaler Morten Therkildsen om strategien bag.

“Er I søde at vente” 

Dorthe anser også dialogen som utrolig vigtig, når hun f.eks. går rundt på festivalpladsen og skal passe på alle festivalgæster. I det hele taget gør hun meget ud af at møde alle besøgende ligesindet. 

”Jeg kan se, når vi smiler og kommer gæsterne i møde, så har alle bare en federe dag. Hvis vi vil have publikum til at samarbejde med os og gøre det, som vi beder om, så er det simpelthen at møde dem med venlighed, interesse og imødekommenhed.”, siger hun og giver et eksempel på hvordan hun som vært går i dialog med de festivalgæsterne. 

“Dialogen med festivalgæsterne gør, at de accepterer vores anvisninger, og vi faktisk alle sammen får en federe oplevelse”

”Vi siger til festivalgæsterne; ”Hvis I kan vente på, at vi er klar med opsætning af campingpladsen, så vil vi(værterne) gøre det hele så hurtigt som muligt. Men er I ikke søde lige at vente på, at vi bliver færdige?

Så siger de oftest, ”Nå men, det er jo ikke fordi, at værterne er sure. Der er et formål med, at vi skal vente en time mere end vi måske havde lyst til”, eksemplificerer Dorthe og afslutter:

”Dialogen med festivalgæsterne gør, at de accepterer vores anvisninger, og vi faktisk alle sammen får en federe oplevelse.

Den gode samtale og dialog er også nogle af de værdier, som Sikkerhedschef, Morten Therkilsen fremhæver, når han skal beskrive skiftet fra ”vagt” til ”vært” tilgangen.  

”Udadvendt kommunikation er den eneste vej til at lave rigtig sikkerhed. I ordet værtsskab ligger det ligesom, at det er udadvendt kommunikation. Og så får vi en højere sikkerhed ved at gøre det sådan.” 

LÆS OGSÅ: Bliv mester i rekruttering

Det vigtigste er ikke hvad, men hvem, der er under den orange vest  

At man betegner de frivillige, der arbejder for at skabe en tryg og god festivaloplevelse, som værter, er også et udtryk for vigtigheden af mødet mellem de frivillige og publikum. 

Det er afgørende, at værterne udstråler troværdighed og imødekommenhed både i deres opførsel, men også i deres påklædning. Det er simpelthen lettere at passe på Roskilde Festivals gæster, hvis gæsterne kan spejle sig selv i de frivillige værter.

Security ved Rising Scenen får kys af publikum. Foto: Jacob Stage

”Man er nødt til at ligne én person, som folk kan stole på. Hvis jeg siger, ”Nu brænder teltet, I skal ud. Og så ser gæsterne på sådan en person, der ligner noget som er løgn, og ikke aner hvad hun laver, så vil gæsterne ikke gøre, som du siger. Man skal kunne udstråle, at man er udadvendt og troværdig gennem sin påklædning og opførsel”, siger Dorthe, der selv tænker meget over sin fremtoning. 

Og et fokus på hvad man bærer indenunder vesten, er ikke nogen dum idé, ifølge Morten Therkildsen. Han mener, at tøjvalg og udstråling også kan udtrykke et ønske om at skabe et fællesskab, 

”Vi ser gerne at du som frivillig vært tager eksempelvis dine almindelige jeans på, eller noget som kan være tæt på gæsternes tøjvalg. Vores værter er selv deltagere på festivalen, og det må man faktisk godt kunne se, fordi jo mere vi har tilfælles, des mere vil man også gerne samarbejde om at skabe en god festival”, udtaler Morten Therkildsen. 

Gem et lille smil til Roskilde Festival 

Det bedste, som Roskildes frivillige værter kan påføre sig under den orange vest, er dog ikke noget, som man finder i garderoben.   

Et smil og en udadvendt personlighed kommer man længst med. Det smitter nemlig af på gæsternes opførsel. 

Der deles vand ud på Arena. Foto: Khanh Gia

”Der er mange gæster, der tænker, ”De orange veste, som jeg snakkede med i går, de var rigtig søde. Nu kommer der nogle orange veste – de er rigtig søde, fordi det var dem, som jeg talte med i går. Så det smitter meget. Så det handler om at være rummelig og overskudsagtig, når man er på vagt, fordi det giver glade gæster og god sikkerhed”, afslutter Dorthe. 

To typer værter
Der findes to typer værter på Roskilde Festival. Begge roller indtages af frivillige, hvis formål er at skabe en tryg og god festivaloplevelse for alle gæster.

  • Den ene type værter er serviceværter. De tager imod gæster ved f.eks. åbning af festivalpladsen, porte, osv, og har meget kontakt med festivalgæsterne
  • Den anden type værter er Safety værter som tilkaldes når der skal løses sikkerhedsopgaver.

Både Service- og Safetyvæter har orange veste på.