Home Authors Posts by Minna Devantier Bergstrøm

Minna Devantier Bergstrøm

De elektroniske musikbobler skal sprænges og samles

På en solskinsrig mandag aften samledes en del af Danmarks elektroniske musikmiljø for at udveksle erfaringer og drømme. Udøvende artister, arrangører og branchefolk var mødt talstærkt op for at bidrage til den undersøgelse, som Foreningen Strøm og Fonden Roskilde Festival i et nyt samarbejde står bag.

Gør det noget, at det er svært at få foden indenfor i det elektroniske musikmiljø? Og kan og vil vi overhovedet skabe nye narrativer, som ikke nødvendigvis handler om MDMA-trips og knæklys? Spørgsmål i den lettere provokerende ende af skalaen var der nok af, da den elektroniske musikscene blev diskuteret i Lydens Hus på Vesterbro.

Det er Foreningen Strøm, som blandt andet står bag festivalen Strøm, og Fonden Roskilde Festival, der i et nyt samarbejde undersøger den elektroniske musikscene i Danmark. At arrangørerne kender sit publikum, vidnede kolde øl og salte skruer i lange baner om, da den anden af to indledende debatter løb af stablen i mandags.

Snakken gik på livet løs blandt de næsten 100 fremmødte allerede før Ingeborg Okkels greb mikrofonen. Hun er ansvarlig for undersøgelsen, og åbnede med resultaterne af sin indledende spørgeskemaundersøgelse med 30 nøgleaktører i det elektroniske miljø.

Derefter blev de vigtigste punkter fra debattens første runde genopfrisket. ”Sidste gang fik vi lavet en ønskeliste, og i dag skal der konkrete forslag på bordet”, lød det fra Ingeborg.

Vi skal selv blive klogere på miljøet

RoskildeNyt tog en snak med Roskilde Festivals mand på projektet, musikbooker Thomas Jepsen, om projektet. Hvad er fidusen for Roskilde Festival i at undersøge det elektroniske musikmiljø?

”Et af vores spørgsmål er, hvorvidt vi kan hjælpe det her miljø på en anden måde, end vi allerede gør, hvor vi en uges tid om året bruger Roskilde Festival til at præsentere musikken for publikum”, lød det fra fra Thomas, der også bruger samarbejdet til at blive endnu klogere på det elektroniske musikmiljø i Danmark.

Han lægger dog også vægt på, at Roskilde Festival gerne vil hjælpe et knapt så organiseret musikmiljø med at dele viden og erfaringer. ”Der er ikke nogen egentlig brancheforening, der kan hjælpe med at imødekomme de behov som findes i miljøet, som eksempelvis hjælp til at søge fondsmidler”, siger han.

Derfor bød aftenens debat også på en række mindre diskussionsgrupper, hvor branchens aktører kunne møde hinanden. Synlighed i offentligheden, i medierne, på festivaller og spillesteder, samt miljøets egen åbenhed var nogle af de temaer, der blev debatteret for fulde gardiner, hvorefter grupperne på skift fremlagde overvejelser og forslag.

Foto: Linn Holm
Undersøgelse af den elektroniske musik i Danmark
Debatsessionen er en del af et større projekt, som har til formål at kortlægge hvilke behov og mangler der efterlyses inden for det elektroniske musikmiljø. Projektet er inddelt i 3 faser, hvor fase 1 består af en pilotundersøgelse i København, fase 2 udvider med spørgeskemaundersøgelser i Region Hovedstaden som i fase 3 bredes ud til hele landet.

Ingeborg Okkels med sin Ph.D. i musikvidenskab er sat på projektet for at få en solid akademisk tilgang til undersøgelsen,  og for at undgå at den bliver for ’farvet’ af arrangørerne som selv er i miljøet. En delrapport bliver offentliggjort i slutningen af april.

Bag undersøgelsen,  som også støttes af ROSA og Københavns Musikudvalg, står Foreningen Strøm og Fonden Roskilde Festival.

Miljøet skal skubbe sig selv i gang

Et generelt ønske om mere samling inden for genren blev delt af grupperne. De mindre musikalske bobler skal sprænges og fragmenteringen overvindes. Drømmen om et samlet venue eller hus blev flere gange nævnt i den forbindelse.

Men det var bare en ud af en lang række forslag, man kan læse mere om på projektets egen hjemmeside. Fx blev der også efterlyst foredrag på folkeskoler, en samlet brancheorganisation og tilbud om kurser i medietræning, branding og PR.

Et gennemgående tema var opfordringen til ’at tage skeen i egen hånd’. Den blev hurtigt grebet, da der under debatten blev oprettet en samlet facebookgruppe for alle de fremmødte: ’Det Elektroniske Hjørne’ kom til verden med en appel om at invitere og dele i netværket.

Debatten satte også ord på miljøets eget ønske om at opnå en større diversitet, hvor der af alle også gerne må blive sat flere spørgsmålstegn ved etablerede rammer. Der skal brydes med den skæve kønsfordeling og homogeniteten, hvad end det er seksuel orientering, etnicitet eller religion.

”Vi må selv rykke”, lød en afsluttende kommentar fra salen.

 

Solcreme bliver delt ud fra frivillig til frivillig

Mange af festivalens frivillige lægger deres indsats ude på græs, og står derfor timevis i direkte sollys, men flere glemmer at smøre sig ind. Derfor cykler frivillige fra Kræftens Bekæmpelse rundt på festivalen, og tilbyder solcreme og solhatte til andre frivillige. Vi fulgte med ladcyklen.

Bjørg og Lasse er kun lige trillet et par meter væk fra solloungen i Restricted Camping, før de første kommer luntende, og spørger efter solcreme. De to frivillige er ude på deres anden vagt, og har kun fået positive kommentarer med på vejen.

”Der eneste negative vi har hørt, var nogle, der spurgte, hvorfor vi kun havde faktor 15 med os. Så det har vi sagt videre, og forhåbentlig får vi nogle nye dunke med højere faktor i morgen,” fortæller Lasse.

Ladcyklen triller forbi Street City, og folk kommer til – både frivillige og publikum.

Fotograf: Inez Dawczyk
Fotograf: Inez Dawczyk

Eftertragtet solhat

”Altså vi henvender os kun til de frivillige, men hvis andre spørger, om de må få noget solcreme, så giver vi også dem,” forklarer Bjørg.

Vi kører videre mod en fyldt Volunteers lounge, hvor frivillige sidder i strandstole eller ligger på græsset. En af dem er Magrethe.

”Det er så fedt, at de gør det. Jeg har selv glemt at tage solcreme med, og det er svært at købe nogen steder på festivalen.”

Solhatten er lavet af papir og gaffatape. Og på trods af dens primitive karakter, så er den meget efterspurgt blandt de frivillige, som hellere end gerne vil rende rundt med papir og gaffatape på hovedet.

”Den er jo alt for fed!”, lyder det begejstret fra en frivillig, og flere stiller sig i kø for at få fingrene i hatten.

Skru ned for solen_high_low_ Inez_Dawczyk-16
Fotograf: Inez Dawczyk

Vi skal passe på vores frivillige

Vi drejer af hvor Indholdsdivisionen holder til – et stenkast fra Volunteers Lounge – og lader de frivillige fra Kræftens Bekæmpelse fortsætte deres rute.

Projektleder for interne processer og udvikling fra HR-enheden i Indhold, Julia Hunt, tager imod os. Julia arbejder blandt andet med trivsel på tværs, så jeg tænker, at hun er god at snakke med omkring hvorfor det er så vigtigt, at vi eksempelvis har et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som skal hjælpe os med at passe bedre på vores frivillige?

”Jeg tror, der ligger en hel vild anerkendelse og værdsættelse i, at der er nogle frivillige, som gør noget godt for nogle andre frivillige. Vi må ikke glemme hinanden, og vi er altså 31.000 mennesker, som får det her til at ske for de resterende. Vi skal passe på hinanden, og det er så fedt, at alle er her, lige fra portvagten som står på en mark, til dem der sidder i toppen af organisationen, fortæller Julia Hunt og fortsætter:

”Og så er det jo bare sjovt, at have en samarbejdspartner inde også. Kræftens Bekæmpelse er en hel anden slags frivillig organisation, men er en af de helt store. Så der ligger helt sikkert noget vidensdeling og læren i, når to store organisationer arbejder sammen. Måske kunne vi blive bedre sammen”, slutter Julia Hunt.

Samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse har været en succes hele vejen rundt, både hos de frivillige, men altså også på det større organisatoriske plan i forhold til sparring om frivillighedskultur.

En Karl Stegger i vest, tak! Her er din Roskilde-parlør til turen i pølsevognen

Du kan vinde en stak gavekort, hvis du hjælper DØP med at puste liv i den gode, gamle pølseslang på Roskilde Festival. RoskildeNyt giver dig her en pølseparlør til inspiration i pølsevognen. 

Der langes pølser over disken på festivalpladsen. Den økologiske pølsemand (DØP) har hele fire vogne med gris i tarm på pladsen. Manden bag konceptet, Claus Christensen, har en klar mission: Vi skal have pølse-slang tilbage!

Hvorfor pølse-slang tænker du måske? Fordi det bare ER sjovt. Det synes både du, din gamle vamle onkel og alle andre. Derfor har vi på RoskildeNyt taget en snak med manden, som vil have sproget fra pølsevognens storhedstid i 60’erne tilbage.

”Det der findes nu, er jo lidt af et levn fra den tid. Vi skal sætte gang i pølse-slangen igen,” lyder det fra Claus.

Derfor lancerer Claus Christensen en konkurrence, og han mener Roskilde Festival er et godt sted at starte den.

”Her er masser af sjove mennesker.”

Konkurrencen går ud på, at finde på de allerbedste pølse-slangord til retterne på DØP’s menukort. Vinderne bliver trukket i sensommeren, og skal indgå i et alternativt menukort. Det kan godt betale sig, at lægge sin pølse-hjerne i blød. Den heldige vinder får nemlig en stak gavekort stukket i hånden, og kan smæske sig tyk og glad i økopøller fra DØP.

Claus Christensen har selv nogle fine eksempler på, hvad pølse-slang kunne være. Vi har noteret de bedste i en liste. Du kan bruge den som inspiration eller bare som guide til, hvordan du bedst gebærder dig i pølsevognen..

  1. En indianer i kajak med blod, bræk, mælketænder, sårskorper og åkander = en hotdog med det hele
  2. Karl Stegger i vest = en pølse i svøb.
  3. Skinke-kutter, flæskevognen, svineknallert, skinkeskur = pølsevognen
  4. Skinke-kaptajn, slangetæmmer = pølsemanden.
  5. En skoldet fra bassinet, charter-brite = en rød pølse.
  6. Flæske-kæp = ristet pølse
  7. Kødsøm med kindrødt = rød pølse med ketchup.
  8. Skinke-søm i spændetrøje, død rotte i morgenkåbe = fransk hotdog
  9. Et flækket overlår mæ’ alt godt fra fejebladet = en kradser
  10. En Kongo-bajer, En præmie fra øverste hylde = en chokolademælk eller rettere en Cocio.

Hvis du føler dig inspireret til at fortsætte listen og deltage i konkurrencen, så gå ind på DØP’s facebook-side og læs om spillereglerne.

Street City – en ny og levende profil

De to områder GAME og Street har i de forgangne år begge ligget på Camping West. Det skal de stadig. Forskellen er blot, at de nu skal slås sammen til et stort Street City-område. Formålet med sammenlægningen er at få styrket de to tidligere områders identitet, nu som ét fælles.

En fusion mellem fyre med bagvendt kasket på rullebræt, twerkende piger med store guldkæder til dance-workshop, BMX-tricks og sveddryppende basket-kampe – det er blandt andet, hvad det nye område Street City kommer til at byde på. Det bliver ikke meget mere YO(lo) og hipt, men hvad bliver den store forskel fra de tidligere år?

”Street sporten skal fylde hele området. Man kommer til at kunne mærke en markant forskel fra de sidste år. Det kommer til at emme af aktivitet”, lyder det fra områdechef Lars Liliengren.

Det nye Street City område kommer til at indeholde både boldbaner, skate bowl, food trucks og forskellige andre butikker, hvor man eksempelvis kan få pimpet sit board eller købe store hættetrøjer. Facaderne kommer til at danne to halvcirkler, som skal ramme den nye bydel ind.

Musikken kommer heller ikke til at mangle. På Street Stage bliver der fyret op for bassen om aftenen med forskellige koncerter.

Foto: Marie lykkebo
Foto: Marie lykkebo

Et sted, man vil bruge

Hvad er det, der skal lykkes med denne sammenlægning?

”Det, der skal lykkes er, at vi skal have et område, som står rigtig stærkt især i count down-dagene. Det skal være et sted, som publikum vil bruge, også når vi ikke har aktiviteter”, fortæller Lars Liliengren. Blandt andet kommer der til at være lys på boldbanerne om natten, så de kan bruges alle døgnets 24 timer.

Organisationen Game, som er et samarbejde med Hummel om projektet Orange Karma, kommer til at være synlig i området. Projektet tager udgangspunkt i frivillighed og donationer til foreninger.

Foto: Rune Johansen
Foto: Rune Johansen

Et street byrum

Hvordan kom I frem til, at sammenlægningen var den rette idé?

”Vi tog publikums-brillerne på, og tog ud for at opleve, hvordan områderne blev brugt, og her så vi mange sammenlignelige træk. Desuden manglende vi rum omkring GAME, så det gav god mening at slå de to sammen. På den måde kunne vi styrke begge områder.”

Foto: Rockphoto
Foto: Rockphoto

Men hvordan undgår I så, at det bare bliver to områder i forlængelse af hinanden?

”Det gør vi blandt andet ved at have en fælles identitetsleder, som skal sikre den røde tråd gennem hele området”, forklarer Lars Liliengren, og fortsætter: ”Hele gruppen arbejder sammen om at få en fælles identitet for området, som skal bære præg af at være byrum fyldt med street-aktiviteter.”

I løbet af festivalen skal der kigges på, hvad der virker, og hvad der ikke virker: ”Det handler jo om til- og fravalg, og vi skal selvfølgelig også lave analyser efterfølgende, så området kan udvikles”, slutter Lars Liliengren.

Foto: Jan Emil Christiansen
Foto: Jan Emil Christiansen

Kan man få festivalfolket til at drikke mindre?

”Mindre druk. Mere fest.” Sådan stod der på bannere og plakater under sidste års Roskilde Festival med Sundhedsstyrelsen og Dansk Live som afsender i samarbejde med Roskilde Festival. Kampagneleder Niels Bjerrum havde den svære opgave at finde balance i alkoholkulturens yderpoler: frihed under ansvar og moralprædiken. Og endda i skarp konkurrence med hovedsponsoren Tuborg.

Lad os være ærlige. ’Mindre druk. Mere fest’-kampagnen henvender sig ikke til den typiske 24-årige øldrikkende gæst på Roskilde Festival. For det kommer nok ikke som en overraskelse, at der bliver drukket øl på festivalen. Mange øl. Det ved kampagneleder Niels Bjerrum også godt, og det skal der nødvendigvis heller ikke laves om på.

Problemet er blot, at der nogle gange bliver solgt øl til unge under 18 år, og at der nogle gange udskænkes til de mest sejlende fulde festivaldeltagere. Den primære målgruppe for kampagnen er derfor de frivillige i Tuborg-boderne, som bliver opfordret til at være opmærksomme på gæsternes alder og tilstand.

”Derudover er kampagnens sekundære målgruppe publikum. Der er kun positivt, hvis de også bemærker kampagnen og tager budskabet til sig”, forklarer Niels Bjerrum.

Det er en balancegang. Vi skal ikke moralprædike, men vi har et ansvar over for vores gæster.

Kampagnen er lillesøster til det primært forebyggende initiativ ’Roskilde Against Drugs’, som for længst har vundet indpas på festivalen. Her er primærmålgruppen til gengæld de unge festivalgængere – især førstegangsdeltagerne – som bliver opfordret til at holde sig fra stofferne.

Fotograf: Klaus Elmer
Fotograf: Klaus Elmer

Løftet pegefinger eller ej

Skal Roskilde Festival være den løftede pegefinger i et rum, hvor mange folk kommer for at slippe tøjlerne og feste uden de store bekymringer?

”Det er en balancegang. Vi skal ikke moralprædike, men vi har et ansvar over for vores gæster, og der er en klar forventning om, at vi tager stilling”, siger Niels Bjerrum og forklarer, at kampagnerne førhen bar præg af at være et kludetæppe med budskaber i alle mulige retninger. Festivalen forsøgte at formidle for mange ’hellige’ budskaber til publikum, men budskaberne står tydeligere nu, fordi der er færre af dem.

Ved vi, om kampagnerne virker?

”Vi laver målinger. Dels gennem publikumsundersøgelser og dels gennem vores gruppe, som laver statistik på det. Sundhedsstyrelsen har også hyret en evaluator, der vurderer effekten af kampagnerne”, siger Niels Bjerrum og fortsætter: ”Vi spørger også publikum, hvorvidt de synes, det er en god idé, at vi fører kampagnerne. Og det synes de i bred udstrækning”.

Er der overhovedet noget, som har ændret sig i alkoholkulturen på Roskilde Festival?

”Alkoholkulturen har helt klart ændret sig. Det er ikke udelukkende Roskilde Festival eller kampagnens skyld. Jeg ser en generel tendens – ikke kun på Roskilde Festival – at man godt kan se værdien i at kunne huske, hvad der skete dagen før. Og når man har købt en koncertbillet, at man kan huske, hvad der foregik på scenen.”

Fotograf: Klaus Elmer
Fotograf: Klaus Elmer

Den ansvarlige forbruger

’Mindre druk. Mere fest’-kampagnen signalerer, at festivalen tør tage et standpunkt, og at man er ansvarlig arrangør, fortsætter kampagnelederen: ”Det forventes af os, at vi tager ansvar. Det forventer publikum – og vi har et klart ansvar over for dem.”

Er det ikke paradoksalt, at vi fører kampagner for mindre druk, samtidig med at vores hovedsponsor er Tuborg?

Der bliver stille.

Niels Bjerrum fortsætter: ”Vi vil jo gerne sælge alkohol – og gerne meget af det – men vi vil helst sælge til ansvarlige forbrugere. Folk skal ikke falde om af druk, folk skal hygge sig. Det skaber i sidste ende større værdi. Festivalen har en hårdfin balancegang mellem at være moraliserende, at være kontrollerende og at sætte rammer, samtidig med vi skal være et fristed for ungdomskulturen.”

  • Danske unge har europarekord i druk og det eksperimenterende brug af stoffer ligger på et højt niveau, konkluderende Sundhedsstyrelsen i 2013 en undersøgelse af unges sundhedsvaner. Samtidig er andelen af unge, der har prøvet stoffer og drikker for meget, faldende.
  • Initiativet Roskilde Against Drugs opstod i 2003 i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Dansk Live, sammenslutningen af festivaler og danske spillesteder. Efterfølgende har flere festivaler tilsluttet sig initiativet, der samtidig ændrede navn til Music Against Drugs.
  • Music Against Drugs udviklede i 2014 kampagnen ’Du oplever kun det halve, når du er helt væk’ sammen med Aros Kommunikation og musikeren Peter Sommer. Kampagnen høstede en ”hædrende omtalte” ved International Advertising Associations (IAA) prisuddeling i år.
  • Kampagnen bestod blandt andet af videospot på storskærm, 200 hegnsbannere på festivalområdet, annoncer i festivalavisen og hjemmesiden againstdrugs.dk.

Thomas stiller skarpt på pantsamlingen

En tysk journalist researchede til sin bog om Danmark ved at være frivillig i en pantbod på Roskilde Festival. Det åbnede hans øjne for det, han kalder en klassedeling blandt festivaldeltagerne. Vi har bedt Thomas dele sine tanker, og har også talt med Roskilde Festivals talskvinde om, hvad organisationen tænker om problematikken.

Fra pressecentret til pantboden

I en pantbod i City Center East står den 62-årig tyske journalist Thomas Borchert. Det er Thomas’ 30. år på Roskilde Festival, men det er ikke jubilæet, der gør dette års festival til noget særligt. Thomas har indtil nu tilhørt ”International Presse”, men i år har han skiftet papir og pen ud med dåser og plastikhandsker og arbejder 32 timer i pantboden.

Flere af læserne undrer sig nok en smule over det valg. Umiddelbart ser arbejdet i pantboden nemlig ret hårdt ud. Alle står op og har begge hænder i gang hele tiden, og det leder mine tanker hen på samlebåndsarbejde. Heldigvis virker det til, at de frivillige i boden har det godt med hinanden og der bliver talt en sjov, indforstået blanding af dansk og tysk.

Men alligevel undrer jeg mig. Jeg har jo set pressens arbejdsforhold i Backstage Village, og det ser altså ikke helt værst ud. Derfor tager jeg en snak med Thomas om Roskilde Festival 2014.

En rutineret ræv i journalistikken

Jeg møder Thomas ved pantboden tirsdag under festivalen. Han står iført forklæde og plastikhandsker og er i fuld gang med at sortere dåser. Han hilser på mig og beder mig vente lidt. Han skal lige sikre sig, at der er en anden til at overtage hans plads i boden, mens han er væk.

Vi sætter os på en træpalle bag boden. Inden interviewet begynder spørger Thomas på næsten flydende dansk, om han også skal bånde interviewet. Så er vi sikre på, at jeg ikke mister det, hvis nu min telefon skulle forsvinde. Jeg forstår nu, at Thomas er en rutineret journalist – eller måske nærmere en erfaren festivalgænger?

Vil skrive en bog om Danmark

Thomas er oprindeligt fra Tyskland, men har boet 32 år i Danmark . Han har været politisk korrespondent i Norden for Tysklands største nyhedsbureau ’Deutsche Presse-Agentur’, men har nu lagt det på hylden for at arbejde som freelance-journalist og forfatter.

Med mine 21 somre i ryggen og knap så velbevandrede ben i journalistikken, stiller jeg det mest oplagte spørgsmål, som jeg kan komme i tanke om: “Hvad laver du egentlig overhovedet i pantboden?” Thomas svarer, at arbejdet med at tage imod pantdåser er en del af et større projekt, som han i øjeblikket arbejder på. Han er nemlig ved at skrive en bog om Danmark.

Igen vrider jeg min hjerne for at finde på et opklarende spørgsmål. “Jamen hvordan kommer Roskilde Festival og pantdåserne så ind i billedet?!” Svaret er, at Roskilde Festival for Thomas er et billede på den danske hverdag, eller i hvert fald et brudstykke af den – og lige netop derfor er den relevant for hans bog.

Pragmatisk varme

”Jeg kan enormt godt lide den frivilligkultur og grundstemning der er her”, fortæller Thomas videre. Han betragter Roskilde Festival som en organisation, der finder løsninger på problemer og som bryster sig af sine gode grundværdier. ”Man bader jo i varme her”, som han udtrykker det.

Denne varme oplever Thomas også andre steder i den danske kultur, eksempelvis på arbejdspladserne og i institutionerne, og i måden folk generelt omgås hinanden på i det offentlige rum. ”Folk er præget af at være pragmatiske og venlige”, siger han.

Klassedelingen

Efter 30 år på festivalen, føler den tyske journalist sig altså godt hjemme på Roskilde Festival. Et miljø, som ifølge ham afspejler en masse positive træk af den danske kultur, men samtidig har festivalen også nogle sider, som ikke alle er optimale.

”Roskilde Festival er et sympatisk miljø, men det afspejler altså også en klassedeling”, siger han og refererer til forholdet mellem de ’profesionelle pantsamlere’ og de unge festivalgængere.

Han ser nogle helt klare skel mellem disse to grupper, og han tænker meget over, hvordan denne forskel opfattes af andre deltagere. ”Der er jo helt sort af mennesker foran pantboden. De står her op til 4 timer i kø med deres kæmpe sække. De er ludfattige, og de har samlet skrald fra unge mennesker, der har moret sig. Hvad foregår der i hovedet på de unge når de ser det her?”, spørger han.

 

Foto: Simon Raundahl
Foto: Simon Raundahl

Kulturer mødes

Det er især mødet mellem to kulturer og samfundslag, som har tyskerens interesse. “Det giver stof til eftertanke, at mennesker samler skraldet fra en fornøjelseskultur, hvor det gennemsnitlige unge menneske har midlerne til at bruge flere tusinde kroner på en uge – alt imens pantsamlerne roder rundt i affaldet for at få fingrene i en pantdåse.”

Thomas har desværre også hørt flere ærgerlige historier om, hvordan pantsamlerne bliver behandlet ude i campingområderne. Ydmygende historier som den om ’fælder’, hvor det gælder om at få en pantsamler til at gå efter en pantdåse i snor.

Men der er selvfølgelig også en anden side af historien, nemlig den der fortæller at pantsamlerne går derfra med store summer. Den del skal man heller ikke glemme, mener han.

Hvad gør Roskilde Festival?

Thomas rammer organisationen på et ret ømt punkt, for hvad har Roskilde Festival egentlig tænkt sig at gøre ved dette problem? Jeg har talt med Roskilde Festivals talskvinde, Christina Bilde, for at høre hvordan vores ambitioner om at være socialt ansvarlige oversættes til denne konkrete problematik.

“Vi er meget opmærksom på problematikken, og har både ført kampagner, ligesom vi jo også har vores social workers”, fortæller Christina. Hun fortæller videre, at Roskilde Festival har haft et samarbejde med Amnesty, som rapporterede tilbage angående problematikken, ligesom festivalen for et par år siden gennemførte kampagnen ‘God pantstil’.

”Den handlede både om god pantsamler- og god pantgiveropførsel”, pointerer Christina, som også fortæller, at Roskilde Festival havde sprogkyndige frivillige, der kunne tale med – og oversætte for – samlerne, idet mange af dem ikke talte dansk.

Tolerance gælder over hele linjen

For Roskilde Festival er behandlingen af pantsamlerne blot et aspekt af arbejdet med at fremme tolerance på festivalen: “Budskabet om tolerance gælder i alle sammenhænge. Det er grunden til, at vi i år havde valgt ikke at fokusere udelukkende på pantsamlerne”, siger Christina.

Hun finder det vigtigt at understrege, at Roskilde Festival meget nødigt vil gøre forskel på deltagerne. ”Vores grundholdning til dem, man kan kalde ‘de professionelle pantsamlere’ er, at alle er velkomne på Roskilde Festival – også selvom det primære formål er at samle pant”, pointerer hun.

Alligevel er Christina slet ikke ude på at tale problemet ned. ”Vi ved jo godt, at det er på en trist baggrund af stigende fattigdom, og at indsamlingen desværre også i nogle tilfælde er organiseret, så den pant samlerne får udbetalt, formentlig ikke går til dem selv. På den anden side er festivalen et spejl af sin omverden. Og de kultur-clash, der er uden for Roskilde Festival undgås derfor heller ikke helt hos os, selvom vi gør hvad vi kan – gennem både donationer, kampagner og andre tiltag”, slutter Christina.

Under årets Roskilde Festival sendte vi også vores brasilianske frivillige ud for at gøre os klogere på pantsamlernes festivaloplevelse. Det kan du læse om i artiklen De usynlige frivillige.