Hjem Authors Posts by Maibritt Enevoldsen

Maibritt Enevoldsen

Roskilde Festival 2016 blev losset i gang med manér

0

Årets Kick Off-møde bød på store visioner, talrige informationer og en musikalsk højmesse med en veloplagt Bisse i røg og damp.

»Ingen er blevet interessante af at lukke sig om sig selv«

Den 25. november dannede Amager Bio rammerne for årets Kick Off-møde i Roskilde-regi. En aften, der gav de tilstedeværende ildsjæle en ordentlig mundfuld informationer (og en knivskarp chili con carne) at sluge, samt ikke mindst en intens musikalsk forsmag på sommerens musikprogram i form af den fremadstormende danske eksperimentelle-artrock-hiphopper, Bisse.

Talskvinde, Christina Bilde og vicedirektør, Signe Lopdrup indtog som de første scenen for at give Roskilde Festival aftenens indviende spark i den rigtige retning. Ambitionerne for den forestående festival blev klargjort med understregede u’er ­– den skal være uafhængig, uden sammenligning og umulig at kopiere.

RF16_den_første_møde_Inez_Dawczyk-6

Men selvom uafhængighed er et nøgleord for Roskilde Festival, skal det også gøres klart, at festivalen er åben over for sin omverden. Som det til spontan, stor applaus blev pointeret fra scenen: »Ingen er blevet interessante af at lukke sig om sig selv«. Derfor er mangfoldighed og samskabelse som altid et overordnet formål for festivalen som et nytænkende metropol-fællesskab og en grænsesøgende kulturpolitisk manifestation.

Rokader i festivallandskabet: Art Zone og Apollo med kurs mod centrum

Da divisionscheferne Anders Wahrén (Indhold), Mads Mikkelsen (Kultur & Kommunikation) og Henrik Nielsen (Arealer) overtog scenen, kom festivallandskabet på dagsordenen. Med forestillingen om Roskilde Festival som en storby, leverede de en opridsning af de ændringer, der i 2016 kommer til at ske i byen.

RF16_den_første_møde_Inez_Dawczyk-7
De tre musketerer på scenen for at fortælle lidt om festivalpladsen på Roskilde Festival 2016

De kunne blandt andet fortælle, at Apollo hiver teltpælene op og rykker nærmere de orange himmelstrøg. Den elektroniske scene skal nemlig fremover være en integreret del af festivalpladsens centrum – eller storbyens ‘downtown’, om man vil. Derfor rykkes selve grænsen også, så Apollo ikke længere vil være en del af camping-området. I stedet arbejdes der med at skabe en countdown-scene, som vil spille elektronisk i dagene op til åbningen af indre plads.

En anden rokade i festivallandskabet omfatter Art Zone. Kunstområdet lå i 2015 en kende ensomt og afsides på festivalpladsen, hvilket måske har givet en stemning af, at kunst-initiativerne var en ‘lukket fest’ – eller måske har det blot afskrækket de tørstigste gæster, idet der ikke var nogen barer inden for rækkevidde. Men kommer gæsterne ikke til kunsten, må kunsten komme til gæsterne, og på Roskilde Festival 2016 bliver kunsten derfor en mere medspillende del af festen på festivalpladsen. Art Zone rykker nemlig ind og indtager flere forskellige små-områder omkring Foodcourt og Gloria.

Sidst, men ikke mindst, var der positive 2015-tilbagemeldinger omkring Vest-områdets ‘hovedstrøg’ samt stor begejstring over urinalerne ved hegnet fra stående urinister og sarte snuder. Så high five på dén front (når omtalte urinister vel at mærke har vasket hænder).

Informations-skattejagt

Selvom aftenen kunne tilbyde årets første officielle 2016-spark, har Roskilde Festival ingenlunde stået stille siden 2015-festen på Dyrskuepladsen. Tværtimod er der blevet knoklet, evalueret og diskuteret på højtryk for at forberede og forbedre den forestående festival. Men da der er grænser for, hvor længe man kan holde gløden i gang i ildsjælene en kold onsdag aften, var det naturligvis ikke alle, der kunne give deres besyv med fra hver front. Derfor placerede ansvarspersonerne for en række forskellige områder – med alt fra festivalkort og frivilligtrivsel til pantsamling og kulturmanifester på hjertet – sig rundt omkring i Amager Bio, så vi alle kunne gå på skattejagt og indsamle de informationer, vi var mest interesserede i. Nok var det småkaotisk, nok var akustikken ringe, men frem for alt var det et fremragende initiativ at give ordet vidt og bredt ud – en opgave, der ellers kan synes så godt som umulig i så stor en organisation.

RF16_den_første_møde_Inez_Dawczyk-11
En af ni mini workshops, hvor man kunne høre lidt mere om nye tiltag på Roskilde Festival 2016.

Stjerneskud fra den danske upcoming-himmel

Aftenen sluttede af med et stjerneskud hentet direkte fra den danske upcoming-himmel i form af Bisse, der netop er blevet sat på 2016-festivalens musikplakat. En dybt engageret kunstner, der med en C.V. Jørgensen’sk vokal og en Ian Curti’sk indlevelse begår sig i alt fra hiphop-beats og storladne, poetiske raplinjer til eksperimenterende elektronica og kunstfærdig, anarkistisk poprock. Lige så svær han er at sætte i bås, lige så svær var han at modstå, da han akkompagneret af en god, gammeldags røgmaskine og med en dæmonisk intensitet hold højmesse fra (under/på/ved siden af og over det hele i nærheden af) scenekanten.

Efter at have losset lidt til festivalabstinenserne, med appetit på musikprogrammet og maverne fulde af chili, øl og kage, kunne vi forlade Amager Bio med et nyt kryds i kalenderen, der hermed videregives: Fællesmøde den 26. januar.

En bittersød smagssymfoni på Roskilde Festival

0

Rigtige hiphoppere spiser whoppere, benhårde metaldrenge drikker guldøl, og på en fin restaurant kan klassisk musik akkompagnere din hummerbisque. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan lyden i virkeligheden påvirker det, du putter i munden?

Tag med en tur tilbage til RF15 og mød de svenske eventmagere og mad-innovatører Josefin Vargö og Ayhan Aydin. Det viser sig nemlig, at det slet ikke er ligegyldigt, hvilke lyde du udsætter din smagsoplevelse for. Og det fik jeg lov at tænke over på Roskilde Festival 2015.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

“Jeg var på en virkelig god, gennemført restaurant. Men der var bare noget helt galt. Musikken var så fucking høj, at jeg ikke kunne mærke smagen af den mad, jeg spiste”, fortalte Ayhan, der arbejder med måltidsøkologi og agrikultur. Dette inspirerede ham til at undersøge, hvorfor det egentlig forholdt sig således – burde smagsløg ikke være ligeglade med lydniveauet?

Nysgerrigheden resulterede i eventet ”Taste the change of frequencies”, som Ayhan og Josefin tog med til Roskilde Festival 2015. I et lille hus i Art Zone inviterede de indenfor til smagsprøver på både pilsner, brown ale og gulerodsjuice, som satte sanserne i sving til lyden af forskellige analoge synth-toner.

“Det handler om at mærke interaktionen mellem hørelsen og smagsløgene,” forklarede Ayhan. En interaktion, der ved dyb bas forstærker bitterheden i det, man smager på, mens høje toner derimod bringer sødmen frem.

Smagsfulde samspil

Lettere skeptisk tog jeg høretelefoner på og satte mig til at nippe af smagsprøverne, mens jeg prøvede at finde den rette smagsdommer-grimasse. Den første udfordring bestod dog i at få hørelse og smagsløg, der ikke umiddelbart har været på talefod tidligere, til at interagere.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

Jeg må indrømme, jeg ikke havde ventet at kunne mærke alverden. Dog idet jeg fyldte munden med den mørke brown ale, mens den dybe bas brummede i mine ører, kunne jeg ganske rigtigt fornemme, hvordan bitterheden spredte sig, som en integreret del af lyden. Da bassen blev til en lys synth, forlod dramatikken mine smagsløg lige så hurtigt, som den var kommet.

Pilsner-effekten var svær at mærke, men da festivalen lakkede mod enden, og jeg på daværende tidspunkt havde fået syndig mængde pilsnere på samvittigheden, var det måske ikke så underligt. Gulerodsjuicen – en fraværende drukkammerat i denne omgang – spillede derimod lystigt sammen med tonerne. Det ene øjeblik var den vandet og let, det næste stærkere og mere fyldig.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

”Ofte har folk ikke rigtigt ordforrådet til at udtrykke, hvad det er, de mærker, når de smager” fortæller Josefin mig efterfølgende, hvilket ovenstående forsøg må siges at være et udmærket eksempel på. Det ér svært at sætte ord på. Derfor er Josefin og Ayhan klar til at snakke med smagsprøvekaninerne efter oplevelsen.

”Dramatisk” var det første ord, der faldt mig ind, da jeg fortalte Ayhan og Josefin om brown ale/bas-kombinationen. Ayhan smilede: ”Det er sjovt. Det er lige præcis det ord, rigtig mange bruger om det”.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

”Folk har generelt forskellige reaktioner – og de smager på forskellige måder. Men efter mange forsøg viser der sig dog en overvejende korrelation i de ting, folk siger om oplevelsen”, fortalte Josefin.

”Mad og drikke er noget, alle har til fælles” forklarede Ayhan. ”Det er sjovt at arbejde med så familiære ting, så folk forstår, at oplevelsen ikke altid er den samme. Det er ikke noget, der har en statisk smag”. Og nej, det måtte jeg jo give ham ret i.

Med alle sanser i spil forlod jeg Art Zone. Langt mindre skeptisk, men godt grundforvirret over, hvad i alverden jeg burde høre, når jeg spiser min næste whopper.

På jagt imellem pailletter og pikkemænd efter Roskildes bedste lejr

RoskildeNyt har snøret hurtig-skoene og fulgt efter dommerne fra Camp of the Year, når de kæmmer festivalpladsen for årets absolut fedeste lejr.

En gennemsnitlig festivaldeltager går omkring 10 kilometer om dagen. En Camp of the Year-dommer kan på en god vagt komme op på 25 kilometer. Det kræver med andre ord øl, sved og ømme ben, at kåre årets bedste og mest innovative camps på Roskilde. Og folkene i Camp of the Year tager i den grad opgaven alvorligt. Også selvom den er sjov.

Fotograf: Inger Marie Helgasdatter Mulvad
Fotograf: Inger Marie Helgasdatter Mulvad

”… og så smider vi bukserne”

Der er mange forskellige forestillinger om, hvad der udgør en virkelig god lejr. Er det et gennemført tema eller sjove events? Eller handler det i virkeligheden bare om at have et kampstort anlæg, der kan spille Vengaboys for fuld Gadaffi – eller at have viljen til at beholde sit sorte nonnekostume på i bragende solskin?

Der er mange parametre, der tages i betragtning, når Camp of the Year-dommerne fælder deres dom. De omtrent 50 håbefulde camps, som i år har tilmeldt sig konkurrencen, kan så sandelig også tilbyde noget for enhver smag. Denne aften i dommernes selskab bød eksempelvis på både breakdance-battles, erotisk højtlæsning og ikke mindst et Game of Thrones-bryllup, hvor en stolt (og overraskende vellignende) Jaime Lannister fremviste sin selvsmedede rustning.

”Hvad kan I?” spurgte jeg den feststemte samling drenge på aftenens tredje stop. ”Vi har et anlæg” lød det ivrigt fra den nærmeste bøllehatteklædte unge mand, der i det samme rejste sig op til tonerne af det, der angiveligt måtte være drengenes absolutte yndlingssang: Et nummer primært bestående af spørgsmålet ”Hvorfor har du bukser på?”. Efterfølgende research tyder på, at kunstneren er Din Mor (hvilket er kunstnernavnet – ikke et forsøg på at være flabet) ”… Og så smider vi bukserne!” råbte han, mens de uhyggeligt catchy toner buldrede igennem anlægget akkompagneret af synkronstrip. Muligvis ikke temaet med det største vinderpotentiale, men ikke desto mindre mestrede lejren solid holdånd. Og udmærkede afklædnings-skills.

Fotograf: Inger Marie Helgasdatter Mulvad
Fotograf: Inger Marie Helgasdatter Mulvad

(Re)definitionen af ’the orange feeling’

I løbet af ugen har de deltagende lejre konkurreret om at blive Camp of the Day inden for fem forskellige kategorier, vinderlejren helst skal være kyndig i. Med blod, sved, tårer og kampgejst har lejrene bygget ølbongs, lavet tøjkæder og forsøgt at finde Holger for at tilkæmpe sig æren af en af de fem titler, som COTY uddeler. Der bliver uddelt priser til de vildeste partystartere, de mest originale, de bedste naboer og det mest vellykkede tema. Sidst, men ikke mindst, har vi wildcard-prisen, som tilfalder lejren, der har noget helt særligt, som ganske enkelt bare tager kegler.

COTY_Farmerdating_IngerMarieHelgasdatterMulvad
Fotograf: Inger Marie Helgasdatter Mulvad

”Det handler selvfølgelig om at have hele pakken” lyder det fra dommeren Mille.

”Men mest af alt handler det om, at lejren er definitionen af the orange feeling”.

Den berømte Roskildefølelse, der emmer af god atmosfære, stærkt sammenhold og kreative oplevelser. En følelse, som helst skal mænge sig med både naboerne og drop-ins, og give genlyd i hele det lille Roskildesamfund.

Årets bedste lejr – nu med asier

Efter utallige lejrvisit, grundig overvejelse og benhård votering, blev det Camp Asier, der i år løb med titlen som årets bedste lejr. Game of Thrones-lejren, Camp of Ice and Fire, måtte se sig slået på målstregen, da de led det bitre nederlag i en god, gammeldags larmekonkurrence.

Men hvad var det så, udover et usædvanligt støjniveau, der gjorde, at Camp Asier var lidt federe end alle de andre?

”De var megasøde og ivrige – på den gode måde” lyder det fra meddommer Lars.

”Derudover har de været de stolte værter af både asie-olympics, ‘Sæt asien på æslet’-lege, wet t-shirt-konkurrencer med asievand, samt en masse fester hele tiden. Og så har de spist over 50 kilo asier”.

Og dét må selv drengene, der smed bukserne, erkende, er vinderværdig dedikation.

Sig det med kage

De seneste otte år har det såkaldte ’Krammehold’ uddelt knus og kærlighed til de frivillige sjæle, men i år er opskriften blevet gentænkt: Nu består den af otte bagekyndige overskudsfrivillige, der går under navnet ’Kagecrewet’.

Crewet er skabt af Frivillig-support, der i år har besluttet sig for at forsøde tilværelsen for de frivillige. Uden dem, var der nemlig ingen festival.

”Alle elsker kage”

Sådan lyder det fra Mette Skriver fra Frivillig-support – og det er nok de færreste, der kan have nogen indvendinger mod udsagnet. Kagecrewet bliver derfor mødt med brede, sultne smil, når de hver dag ruller gennem festivallandskabet med deres trækvogn og godt 500 stykker kage.

Men selvom crewet hver morgen står i chokolade og glasur til halsen, er der kælet for detaljerne. Det krævede nemlig blod, sved og tårer (eller i hvert fald bare entusiasme, interne bagedyster og ualmindeligt mange poser mel) at finde den helt rigtige opskrift: En lækker chokoladekage – naturligvis med orange glasur.

Fotograf: Kasper Hjorth
Fotograf: Kasper Hjorth

Har du husket at sige tak til din portvagt i dag?

”Portvagten er lige så vigtig som ham, der præsenterer kunstnerne på Orange Scene. Men hvem lægger mærke til ham?” spørger Mette.

Det gør Kagecrewet heldigvis. Og et stykke kage og et tak for indsatsen varmer. Både hos portvagten, de knoklende håndværkere, de pressede folk i hegnvæltnings-skudlinjen og alle de andre, Kagecrewet har besøgt.

Har du lagt mærke til en campingvagt, der trods vind, vejr og fulde efterskoleelever holder humøret højt? Har du dårlig samvittighed over, du smed dine intimservietter efter de søde skraldemænd og -kvinder, og at du råbte af vagterne, der bad dig stoppe din bragende Boten Anna-fest i Silent and Clean? Eller står du ganske enkelt bare og kender nogle afsindigt seje og hårdtarbejdende frivillige, der har brug for noget sødt?

Så kan du sende en mail til frivilligsupport@roskilde-festival.dk, og Kagecrewet vil lægge vejen forbi. De ruller pladsen rundt med lækkerier til og med lørdag.

Nyt blod booket til Roskilde Festival

Han har elektroniske toner på hjernen og hiphop i hovedet. Han har den ene finger på pulsen og den anden i jorden, hvor han har både frivillige og Rust’ne rødder. Mød Thomas Jepsen, Roskilde Festivals nye fastansatte booker.

Som tidligere musikchef på Rust og Roskilde-ildsjæl var Thomas Jepsen allerede en erfaren booker, da han i vinters blev en fast del af musikbookinggruppen. I gruppen har han selskab af fem kollegaer, der er kyndige på hvert deres felt inden for musik fra alle verdens- og genrehjørner.

»Hvert år vil vi levere det bedste musikprogram, indeholdende nationale, internationale, smalle, nye og velkendte navne inden for et hav af genrer, så vi kan vise vores bredde. Derfor har vi bestemte ekspertiseområder.«

All Under One Roof Raving

»Alle kender head line-navnene. Det er ikke dem, vi nødvendigvis bruger meget tid på at diskutere. Men vi bruger meget tid på at tale om nye navne og tendenser – alt fra noget, man har hørt om fra netværket eller oplevet på en lille klub i New York til tracks, vi opdager på en medieflade, der har potentiale. Og så får vi mange mails fra publikum om, hvad de synes er spændende,« forklarer han.

Eight days a week

Meget forarbejde foregår på musikkontoret i Roskilde, men det er også vigtigt, at bookerne oplever alle kunstnere live, før de kommer på plakaten.

»Vi tager på festivaler, som er nøje udvalgt efter vores respektive ekspertiseområder, så vores tid og ører ikke misbruges. Selvom musikken er i fokus, lærer vi også meget af, hvordan andre festivaler arrangeres«.

Koncerterne brager igennem på i hele verden, på alle ugens dage. Men mest af alt skal musikgruppen være på dupperne, når det gælder Roskilde Festival:

»Vi er på fra morgen til aften, ligesom alle andre derude. De agenter og bands, der kommer, er måske på turné eller har rejst langt og er helt bombede, så de har behov for at møde smilende, energiske folk, så de får den bedst mulige oplevelse. Mange artister kommer fra små lande, og har aldrig været i Danmark, og for dem er det også en kæmpe livsoplevelse«.

XP€N$IV $H1T

Når man først har kastet sin kærlighed på et band, prikker man så deres agent på skulderen og slår en handel af? »For nogle agenter er det sikkert en strategi at sige: ’Hvis I booker dem her, får I også dem her’. Sådan nogle købmandsaftaler er der vel i alle fagområder. Det er i sidste ende vores musikchef Anders Wahréns ansvar at sikre sig, det ikke kommer til at ske, og det gør han rigtig godt. Vi er meget bevidste om, vi ikke skal tages som gidsel. Opstår situationen, bakker hele musikgruppen op om at sige fra«.

»En vigtig pointe er vores arbejde med at sikre agentens og bandets forståelse af Roskilde Festivals DNA. Det kan være svært at formulere, men vores lange historie, non profit-tanken, de skønne rammer og vores fantastisk opsøgende publikum er noget, vi bruger meget tid på at fortælle om«.

Under the Pressure

Men når musikprogrammet er færdigsmedet, hænder det alligevel, at nogle navne falder fra. I 2014 satte Drakes sygemelding gang i en klagesangtværs over Dyrskuepladsen. I stedet blev den bløde hip hop skiftet ud med gedigen rock’n’roll, da Jack White lukkede Orange Scene i stedet. Men hvad sker der i musikgruppen, når et hovednavn skulker i 12. time?

»Nogle gange er det sygdom, og andre gange er det noget logistik, som er i vejen. Så bruger vi vores ‘boblerliste’ og vores netværk. Det er altid enormt svært i sidste øjeblik. Folk får måske noget andet, end de havde håbet på at se. Der var også mange Drake-fans, der var kede af det, og som ikke forstod, hvorfor vi ikke fandt noget hiphop eller r’n’b. Hvis vi havde et navn, der mindede enormt meget om Drake, ved hånden, ville det være fint. Men vi skal se på, hvem der er i nærheden. Vi kan ikke bare flyve musikere ind fra deres ferier eller hvor, de end befinder sig«.

Kræs for kendere

Selvom Jack White-plasteret på Drake-såret både skabte stor begejstring og en smule skuffelse, kan man næppe trække en reel streg mellem hip hop- og rock-fans. Eller kan man?

»Det er stadig meget opdelt,« sander Thomas Jepsen, der som booker skal have øje for, hvordan publikum modtager kunstnerne. »Vi har verdens bedste publikum, som bakker artisterne op – og omvendt. Folk er i min optik blevet bedre til at flytte sig mellem scenerne, men man ser ikke et overtal af metalfolk foran Apollo eller folk med små skæve kasketter helt oppe foran Lamb of God. Dog har folk altid en god historie, når de ser noget, de ikke er vant til.«.

Alt er jo ikke Drake og Lamb of God; der må udforskes, satses og kræses for de rigtigt nørdede musikkendere: »Hvert år har vi nogle steder eller genrer, som vi finder interessante at dykke ned i. Det kan være lande, byer, labels, magasiner og blogs, som vi mener, tilføjer noget helt nyt, og som vi gerne vil flette ind i vores programflade. Vi har artister fra hele verden, og mange medier fra mindre lande, som flittigt skriver om Roskilde Festival«.

Gimme Something Good

Med et fastlagt musikprogram og et orange telt med luft under dugen, er tiden moden til at lade musikken indtage Dyrskuepladsen. Thomas Jepsen har blandt andre Kendrick Lamar, Father John Misty, Florence + the Machine på balkortet, mens han i den nørdede elektroniske ende ser frem til den London-produceren Powell og berliner-dj’en Dixon.

»Det er fedt at se, hvordan nogle går fra de små scener til de store. Disclosure spillede på Apollo i 2013, Florence spillede på Odeon i 2010, og de spiller begge på Orange i år. Så kan de sammen med publikum bringe historien videre og huske at de har været her. Det betyder meget for vores arbejde, at de kan huske, de har været på Roskilde Festival – også selvom de måske ikke ved, hvor de har været i verden«.

Få hjælp til den nødvendige samtale

Hvordan fyrer du en af dine venner? Hvad gør du, hvis en af dine ildsjæle tømmer en flaske tequila i arbejdstiden, og hvordan holder du hovedet koldt, når du står i mudder til knæene og mest af alt har lyst til at klippe alles (inklusive dit eget) armbånd?

På en festival kan der opstå mange situationer, der kræver en samtale – den nødvendige samtale – og den er ikke altid lige let. Slet ikke, hvis forholdene er pressede, tiden knap og parterne trætte.
Under en workshop i maj åbnede Gunvor Schlichtkrull og Kristoffer Wulff fra Roskilde Festivals Coach- og Psykologteam deres værktøjskasse for alle, der kan få brug for en hånd i sådanne situationer. Uanset om drejer sig om en afskedigelse, en udredning eller et forhold mellem en ildsjæl og en leder, der skal strammes op, er det nemlig vigtigt at have sine værktøjer i orden, så man undgår, at der kastes med mudder – både i overført såvel som i bogstavelig forstand.

Forskelligheder og forventninger

Ildsjælene der deltog i workshoppen, var en spraglet forsamling på kryds og tværs af de grupper, der får Roskilde Festival til at fungere. De havde dog alle i deres virke været berørt af at skulle føre svære samtaler, hvilket farvede aftenens ivrige diskussioner med mange nuancer af erfaring og forskellighed.

Fælles for de frivillige var dog først og fremmest ønsket om at undgå de problematiske situationer, der gør, at den nødvendige samtale overhovedet bliver nødvendig. Der var udelt enighed om vigtigheden i forventningsafstemning. Forventer lederen en ildsjæl, der engagerer sig dagligt, mens ildsjælen forventer en hyggetjans på et par månedlige minutter, bliver samarbejdet ikke tilfredsstillende for nogen. Hvis lederen derimod afstemmer sine forventninger med ildsjælene allerede fra stillingsopslag og rekruttering, vil det danne rig grobund for et stærkere samarbejde og mindre mudder gennem luften. Særligt, hvis dette samarbejde styrkes yderligere af løbende, åben kommunikation, anerkendelse og feedback parterne imellem.

Skulle der alligevel opstå situationer, der må afhjælpes gennem en nødvendig samtale, kan man med fordel gribe ned i Gunvor og Kristoffers værktøjskasse.

Foto: Klaus Elmer
Foto: Klaus Elmer

Værktøjskassen – 8 gode ledelsesværktøjer til den nødvendige samtale:

1. Afklaring
– Definer selve årsagen til samtalen, og kom med klare eksempler på, hvorfor samtalen er nødvendig.
– Afgør, hvad du ønsker målet med samtalen skal være: Skal en ildsjæl afskediges eller skal der ske en ændring – og i så fald hvilken ændring?
– Få ro på dig selv. Tænk over, hvilke følelser der sættes i spil i samtalen, og hvad det er, der gør, at du måske føler dig vred, skuffet eller presset.
– Hvis der er tid til og mulighed for det, kan en afklaring eventuelt hjælpes på vej ved at vende problematikken med andre i organisationen.

2. Ramme og tid
– Find tid og rum til at tage samtalen. Et afsides sted, så den anden part ikke taber ansigt. En gåtur kan eventuelt lette stemningen lidt.
– Brug højst en time, men tilbyd eventuelt en opfølgende samtale, hvis du finder det nødvendigt.
– Hvis det er muligt, så lav en dagsorden inden mødet, så den anden part også ved, hvad der skal ske.

3. Første sætning
– Tænk over, hvordan du vil starte samtalen. F.eks.:
– “Jeg vil gerne tale med dig om …”
– “Jeg er blevet opmærksom på, at …”
– “Jeg har indkaldt dig til denne samtale, da …”
– “Jeg er ked af at fortælle det, men …”

4. Formål
– Gør formålet klart: Hvad er det konkrete udgangspunkt for samtalen?
– Beskriv problematikken med eksempler.
– Tænk over, hvordan du beskriver problematikken. Start f.eks. dine sætninger med formuleringer som disse:
– “Jeg oplever …”
– “Ud fra mit perspektiv …”
– “Jeg er blevet fortalt …”

5. Under samtalen
– Hold bolden på egen banehalvdel og forklar, hvordan situationen virker på dig (hvilket ikke kan diskuteres), frem for at gøre emnet personligt.
– Hold samtalen på sporet, og anerkend følelsesmæssige udsving hos den anden part.
– Lyt og vær anerkendende – det er ikke ensbetydende med, du behøver være enig.

6. Fremtoning og kommunikation
– Vær målrettet.
– Vær direkte.
– Vær ærlig.
– Vær rolig.

7. Forandring
Skab den forandring, du ønsker at se ved at stille spørgsmål som f.eks.:
– “Hvordan kan jeg støtte dig i at lykkes med forandringen?”
– “Hvad ser du gerne fra mig?”
– “Hvordan ved vi, der er sket en ændring?”
– “Hvad er det, du gør anderledes? Og hvad gør dig i stand til det?”

8. Fastholdelse
– Fasthold den forandring, du ønsker ved at få personen til med egne ord at opsummere: Hvad skal der gøres, hvordan og hvornår?
– Sørg eventuelt for, at der er en tredje part til stede.
– Lav en skriftlig aftale, hvis du finder det nødvendigt.

Husk også:
Værd at vide: Folderen, der klæder ildsjæle og medskabere fornuftigt på til festival, med alle de vigtigste, overordnede informationer. Et godt udgangspunkt til en forventningsafstemning med de frivillige.
Trivsel på tværs: Facebookgruppe for alle ildsjæle. Et uformelt forum på tværs af grupperne om både frivillighed, ledelse og ildsjæletrivsel.
Coach- og psykologteamet: Gunvor og Kristoffer står til rådighed for de frivillige, hvis der skulle opstå stress, kriser, samarbejdsvanskeligheder eller andet, der kunne være brug for en snak om. De har åbne arme og ditto telefonlinjer.

Roskilde Festival set fra en kørestol

Hvordan er det at være på Roskilde Festival, hvis du bor i ’HandiCampen’? Sidste år satte Team Rethink sig for at finde ud af det. Projektet pegede på flere udfordringer – men det lærte os også, at man ikke skal overdrive forskellene.

Enhver, der har været på Roskilde, ved, at der fra det vilde Vest er uendeligt langt til det fjerne Øst. At vejen gerne er belagt med bump, øl-bowling og svenskerfælder, gør ikke færden mindre udfordrende. Men hvordan ser vejen ud, hvis du ser den fra en kørestol?

For at få svar på dette placerede vi RoskildeNyts egen kamerakyndige Klaus Elmer i en kørestol udstyret med GoPro-videokameraer, hvorfra han i selskab med andre kørestolsbrugere festede sig gennem campingområdet og afprøvede festivalens kørevenlighed og handicapkompetencer.

»Alt for mange opgiver at gå til koncert pga. deres handicap«

Klaus’ fest på hjul var en del af et forsøg på at finde ud af, hvilke barrierer mennesker med handicap kan møde på Roskilde Festival. Frygten er nemlig, at der er mange, der opgiver at gå til koncerter eller tage på festival, hvis de har et handicap.

»Hvis man har oplevet nederlag ved at gøre noget, stopper du måske helt med at gøre det« forklarer projektleder Sidsel Munkebo Hansen fra Team Rethink. »Mange tror desværre, at det ikke kan lade sig gøre at komme på festival. Men det kan sagtens lade sig gøre – også hvis du har en tung kørestol eller er respiratorbruger og dit liv afhænger af noget bestemt«.

For at komme både skepsis og bekymringer til livs og inkludere alle de mennesker, der ønsker at tage på festival, tog Sidsel med en brugergruppe af funktionsnedsatte unge til Dyrskuepladsen og fulgte dem hele ugen.

De 14-15 unge, der alle har forskellige grader af muskelsvind, boede sammen i den såkaldte HandiCamp, som er et separat campingområde på pladsen med særlige toiletforhold, strøm til livsnødvendige installationer samt kørevenlige omgivelser til både kørestole og biler.

Projektet

Kørestolseksperimentet var en del af projektet ‘Volue – Livemusik for alle’, som med støtte fra foreningen Roskilde Festival og Muskelsvindfonden blev stablet på benene af Roskildes Rethink-hold i samarbejde med Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH).

SUMH drives både for og af unge med alle typer handicap – ikke kun fysiske, men også psykiske, kognitive eller neurologiske handicap eller lidelser. Uanset om de unge er blinde, døve, har muskelsvind eller ADHD, angst eller autisme, interesserer de sig nemlig stadig for alt det, der optager de fleste unge: uddannelse, arbejde, fritids- og foreningsliv – og at gå på festival.

 

Jagten på det orange fællesskab

»Vi er jo bare festaber som jer andre« lød det fra en af de unge fra brugergruppen. Men selvom gruppen havde sit eget stærke, festglade fællesskab indbyrdes i HandiCamp-lejren, ville de, som enhver anden festabe på festival, også gerne være en del af det store fællesskab og den famøse orange feeling.

»Unge med handicap fester også hele ugen – og også i warmup-dagene. De er bare unge mennesker, der spiller ølspil, giver den fuld gas og vælter rundt, ligesom alle andre gør« lyder det fra Sidsel. Og selvom mulighederne for at hygge sig på lige fod med alle de andre gæster er mange, er der stadig et par småting, der kan blive forbedret.

Roskilde-terrænet er hårdt, hvilket tærer på kørestolenes batterier, og da HandiCamp’en ligger langt væk fra de øvrige campingarealer, skal man gerne tidligt hjem, mens man stadig har strøm. Og turen hjem til HandiCamp føles særligt lang, når den er nødvendig, hver gang man skal på toilettet – der er nemlig ingen handicaptoiletter på resten af campingarealerne. Endnu.

»Det handler om at få skabt et rum, hvor parterne mødes«

For at få styr på de detaljer, der kan gøre festivaloplevelsen bedre for de funktionsnedsatte gæster, samledes Volue og Roskildes Handicapservice om at starte det såkaldte HandiRåd: Et brugerråd, der tænker sammen og går konstruktivt til værks.

Det første punkt på dagsordenen var de manglende handicaptoiletter, hvilket der i samarbejde med VVS-gruppen blev taget hånd om allerede ved rådets første møde i november. Derfor kommer der i år til at være handicaptoiletter flere steder på campingarealerne.

»Alle i rådet var helt høje«, fortæller Sidsel om det frugtbare samarbejde. »Der er et stort udviklingspotentiale, når man inviterer nogle faglige specialister. Nogle gange handler det jo bare om at få skabt et rum, hvor parterne mødes«.

Og i dette rum fortsættes den konstruktive dialog mellem VVS-gruppen og HandiRådet, der allerede har kastet sig over festivalens badeforhold. For at kunne løse et problem, er det givet, at man først og fremmest skal være opmærksom på problemet. Derfor afprøver, filmer og fortæller HandiRådets medlemmer, der alle har forskellige handicap, om mulige løsninger og de særlige behov, der skal tages hensyn til, så VVS-gruppen kan arbejde videre med at forbedre forholdene.

Roskilde Festival er en unik mulighed for at have et lille prototype-samfund af et rigtigt samfund. En boble, der er en lillebitte afspejling af normalsamfundet. Dette mikro-boble-samfund er en genial platform til at afprøve noget, fordi folk i dette lille samfund har paraderne nede. Det er her, man kan rykke med folks forestillinger.

Roskilde Festival: En prototype af et virkeligt samfund

Som resultat af Volues feltarbejde, interviews og kørestolsture blev der foruden campingarealernes praktiske handicapvenlighed kastet lys over de muligheder, der gemmer sig i Roskildes festivallandskab.

»Roskilde Festival er en unik mulighed for at have et lille prototype-samfund af et rigtigt samfund« siger Sidsel og uddyber: »En boble, der er en lillebitte afspejling af normalsamfundet. Dette mikro-boble-samfund er en genial platform til at afprøve noget, fordi folk i dette lille samfund har paraderne nede. Det er her, man kan rykke med folks forestillinger. Man kan bruge platformen til at nedbryde nogle fordomme og tabuer«.

Sidsel er ikke i tvivl om potentialet i Roskilde Festivals orange udviklingsrum – heller ikke når det kommer til at inkludere de handicappede festivalgængere på flere måder.

»Kan man påvirke nogle tusinde på Roskilde, kan de, når de kommer hjem, måske tage en ændret indstilling med sig. Så måske, når de møder en person med et handicap fremover, vil de have lært på Roskilde, at mennesker med handicap måske bare er mennesker, der først og fremmest kan lide rock«.

Ros til Roskilde Festival

»Roskilde er den bedste festival i Danmark for mennesker med handicap«, roste en af de unge i brugergruppen, der desuden sendte en stor ros til medarbejderne i Handicapservice og vagterne med på vejen.

Grundlæggende resulterede projektet i en stor enighed om, at Handicapservice og HandiCamp uden tvivl er succesfulde tiltag på vejen til inklusion af målgruppen. En inklusion, der kan synes svær, da det er en målgruppe, der kræver en vis form for teknisk særbehandling, Men særlige behov betyder ikke, at man hele tiden ønsker særlig opmærksomhed.

Jeg havde jo helt glemt, jeg skilte mig ud, indtil jeg blev gjort opmærksom på det

Det kan Klaus Elmer, som havde fornøjelsen af festen i kørestolen, sagtens genkende. »Jeg føler tit en vis usikkerhed omkring handicappede, fordi jeg ikke rigtigt ved, hvad man må og ikke må. Det holder mig på ‘den sikre’ side, hvor jeg er overhøflig, taler folk efter munden, smiler og vinker for at slippe fejlfrit ud igen« fortæller Klaus ærligt.

»Men mine svedige håndflader fra den høflige navnerunde forsvandt lige så hurtigt som alle mine begrænsninger og tanker om korrekthed. Det tog mindre end 5 minutters imødekommenhed, før det var en fest på hjul. Det blev faktisk først mærkeligt, da jeg fik skulderklap og rosende ord som fx ‘det er godt, du er her’, fra alle de andre gæster«, siger Klaus.

»Jeg havde jo helt glemt, jeg skilte mig ud, indtil jeg blev gjort opmærksom på det«.

Ud, hvor donationen ender: Unge-herberget RG60

0

RoskildeNyt har fulgt donationen, der blev uddelt ved ildsjælefesten 2014, til dørs på det kolde, slidte herberg RG60 på Nørrebro.

“Hvis I kunne tage billeder af en lugt, havde I skræmt jeres læsere væk”. Sådan lyder det fra en tidligere beboer på unge-herberget, Rådmandsgade 60. “Der var så klamt, at når man kom ud af badet, tænkte man bare ‘fuck det, jeg bliver nødt til at tage et bad til'” siger han med et grin.

Det er godt to år siden, den tidligere beboer flyttede ud af herberget. Siden da er herbergets store sovesale blevet lukket, så de nu 24 beboere i stedet bor på 2- og 3-mandsværelser. De er alle mellem 18-30 år, hjemløse og med sociale problemer, misbrug eller psykiatriske diagnoser. Mange er kommet til landet af ulykkelige årsager, nogle har mistet deres familie, og andre er blevet smidt ud af deres hjem grundet misbrug. Uanset baggrund tilbyder herberget det, de alle mangler allermest: tag over hovedet og en varm seng at sove i. Sådan da.

Foto: Kasper Hjorth
Foto: Kasper Hjorth

“Det er vildt koldt om vinteren. Nogle af vinduerne på værelserne kan ikke lukkes, og det er ikke alle radiatorerne, der virker. Så det er bare om at pakke sig godt ind, når man skal i seng” siger en ung fyr, der viser os rundt på 1. salens kolde, hærgede værelser.

“Vi er det mest slidte herberg overhovedet”

Ungeherberget RG60 blev etableret for fem år siden i samarbejde med WeShelter og Askovfonden. Inden da dannede de Nørrebro’ske lokaler rammerne for det kontroversielle værested ‘Gaderummet’, der efter samarbejdsproblemer med kommunen, blev sat på gaden.

“I skulle have set stedet fra starten – det så frygteligt ud” fortæller lederen af RG60, Maj-Britt Auning. “I marts lukkede vi sovesalene, hvor vi havde ti unge liggende. Det var rædselsfuldt. Vi har heldigvis fået lavet om i underetagen, men vi mangler bare 1. salen, hvor beboerne bor. Der er ikke sket noget i de fem år, siden vi startede. Så det bærer præg af, at mange rykker ind og ud, og at nogle af forskellige årsager er vrede eller frustrerede”. Og det er med de 500.000 kroner, RG60 har fået doneret af Roskilde Festival, de vil vaske vreden af væggene.

Lederen af RG60, Maibritt Auning. Foto: Kasper Hjorth
Lederen af RG60, Maibritt Auning.
Foto: Kasper Hjorth

“Det betyder så meget” fortsætter lederen. “I ved det også selv: Hvis man bor i noget, der er uhumsk, ildelugtende, med brændemærker eller huller i, så påvirker det éns humør. Det kan man ikke byde nogen som helst. Vi er virkelig det mest slidte herberg overhovedet”.

Et frisk pust og vinduer, der kan lukke

Efter en tur rundt gennem herbergets smalle gange, hersker der ikke tvivl om, at Maj-Britt må have ret i sit udsagn. De hærgede værelser vidner om de mange tidligere beboere, der er rykket ind og ud med få ejendele og rigelige frustrationer. Gulvene er nedslidte, væggene hullede og de graffitiramte senge ramponerede.

her på vej ned ad en af de pænere gange mod de gamle værelser.  - Foto: Kasper Hjorth
Her på vej ned ad en af de pænere gange mod de gamle værelser.
Foto: Kasper Hjorth

“Det er dét, pengene skal gå til” siger Maj-Britt. “Vi vil bruge pengene til at få muret nogle vægge oppe ovenpå, få lavet gulve, få malet, og så skal de have skabe med lås. Lige nu har de ikke et skab, hvor de kan låse deres ting inde. Det gør også, at man ikke altid husker, hvad der er dit og mit, og det er jo megatrist, når nogle har så få ejendele, og de så mister halvdelen”.

Hvad glæder de unge sig mest til? Pæne gulve, bedre senge? “Når man ikke har et sted at bo, betyder det ikke så meget” svarer beboeren, der viste os rundt, alvorligt. “Hvis bare jeg har en seng, er jeg glad. Men det bliver godt, når vinduerne og radiatorerne bliver ordnet”, smiler han.

Gårdspladsen med nyligt doneret boksebold - Foto: Kasper Hjorth
Gårdspladsen med nyligt doneret boksebold
Foto: Kasper Hjorth

Fra Roskilde til Rådmandsgade

Donationen til RG60 er en af de mange donationer, Foreningen Roskilde Festival årligt sætter i værk. Som non-profit organisation uddeles alt, der er overskud, til godtgørende formål, så festivalen går i nul hvert år. Men hvordan organiseres donationerne egentlig?

“Foreningen Roskilde Festivals bestyrelses arbejde handler blandt andet om at sikre, at det årlige overskud fra festivalen bliver uddelt til humanitære formål inden næste års festival” forklarer Freja Marie Frederiksen, der er projektleder for Roskilde Social Responsibility. “Bestyrelsen sætter sig hvert år og finder ud af, hvor mange penge, der er at dele ud af, og fastsætter så nogle puljer, som har et særligt fokus, f.eks. juledonationer eller Your Donations. Hvert år har vi et overordnet holdningsfokus, som vi kalder CHANGE. I år handler CHANGE om ungdomsledighed og ungdomssolidaritet. Og udover at det også har sin egen pulje, så søger vi at få alle donationer til at understøtte vores årlige holdningsfokus, ligesom med donationen til RG60”.

Foto: Kasper Hjorth
Foto: Kasper Hjorth

Hvorfor søges der så ikke bredere opmærksomhed i medierne omkring en donation som denne til RG60? Freja uddyber: “Der er forskellige baggrunde og budskaber med de forskellige donationer. Nogle gange giver det mening at gøre opmærksom på dem nationalt eller internationalt og andre gange helt lokalt. Denne donation ved ildsjælefesten handlede om at sige tak til de frivillige og gøre dem opmærksomme på, at de med deres kæmpe arbejdsindsats er med til at skabe overskud. Så det er rigtig vigtigt, at vi til sådan en fest får sagt tak til dem og får vist og fortalt, at I er med til at skubbe til verden med det arbejde, I gør”.

Foto: Kasper Hjorth
Foto: Kasper Hjorth

4-stjernet herberg

Tilbage på RG60 ligger nu checken på de 500.000 kroner, der venter på, at renovationen begynder i løbet af de kommende måneder. “De unge glæder sig sindssygt meget. De har virkelig talt meget om det” siger Maj-Britt Auning.

“Læg mærke til ‘RG60’-skiltet på vejen ud” lyder det fra Maj-Britt, da vi tager afsked, og hun slutter af med et bredt smil: “Når vi er færdige med renoveringen, skal der 4 stjerner under”.