Home Authors Posts by Mai Kjølsen

Mai Kjølsen

Cocreation på Roskilde Festival er også øl

0

I år ser det ud til, at der på Roskilde Festival bliver åbnet en sprække for at imødekomme den ølentusiasme, som snart har grebet hele Danmark. Carlsbergs husbryggeri Jacobsen har i samarbejde med Roskilde Festival inviteret tre heldige festivaldeltagere til at udvikle og brygge et økologisk alternativ til Tuborgs pilsner.

Sandra Vinding er til daglig ølblogger, og hun har vundet muligheden for at være med til at skabe Jacobsens Roskilde Festival øl. Hun udtaler: “Jeg skrev, at det betød meget for mig at der bliver lavet god øl, og jeg syntes, det manglede på Roskilde. Men det var faktisk også vigtigt, at der kom fokus på, at øl ikke kun er en mandeting, men at kvinder også kan brygge og nyde øl.”

Sandra Vinding fortæller, at det har været super interessant at være inddraget i ølbrygningen. For eksempel har det været vigtigt for bryggerne, at øllet skulle have en orange farve for at gøre det til en ægte Roskilde øl.

“Vi har fået mere indflydelse på udviklingen af øllet, end jeg havde regnet med. Det har været et rigtig godt samarbejde deltagerne imellem, på trods af store forskelle i stilmæssigt, erfaringsmæssigt og aldersmæssigt. Jeg oplever, at vi har givet bryggerne noget nyt, og vi har lært af dem, så det har været ligeligt samarbejde.”

IMG_4216
Fotograf: Klaus Elmer

En Orange pale ale

Hvad er det så, Jacobsen og publikum har fået skabt? Michael Tordenskjold Rahbek er til dagligt manager på Jacobsen, og er entusiastisk over den nye øl: “Smagen af Roskilde Festival er orange. Orange er lig med appelsin og den smager af fest og glæde og en lillebitte eller en hel del alkohol.”

“Tuborg har været her som brand i rigtig mange år, men vi vil gerne vise, at denne her mikrobrygbølge er vi også med på med Husbryggeriet Jacobsen. Og så vil vi selvfølgelig også gerne være på festival!”

Både deltager og forbruger

En af de vigtigste smagsgivere i øl er humle, som bidrager med smagsnuancer fra harpiksagtig blød bitterhed, til frugtige, parfumerede og blomstrede oplevelser, afhængig af hvilken type øl, der produceres. På verdensplan er det rigtig svært at producere økologisk forskelligartede humletyper, fordi det er så relativt meget dyrere og den udgift er svær at få tjent ind igen.

“Vi er endnu ikke nået dertil, hvor det kan betale sig at producere øl med økologisk humle, for folk er endnu ikke villige til at betale den merpris økologisk humle kræver,” fortæller Michael Tordenskjold Rahbek. Nyderne og yderne er således også i anden instans medansvarlige for, hvordan det tilbudte bryg i sidste ende kommer til at smage og se ud.

Når de unge stikker af

0

Ansvaret for egen succes eller fiasko ligger hos det enkelte menneske alene, får man at vide fra flere kilder. Men når mere end hver femte europæiske unge på arbejdsmarkedet ikke finde arbejde – i kriseramte lande som Spanien og Grækenland er det hver anden, og det gælder 14% af de danske unge – hvad gør man så? Non-profit organisationen Ungdomsbureauet gik i samarbejde med Roskilde Social Responsibilty om at skabe et forum hvor unge kunne arbejde med problemstillinger som ungdomsledighed og unges indflydelse på samfundet. Lediggang er kedeligt og umyndiggørende, men det skorter ikke på kreative ideer fra de unge selv.

Under årets Folkemøde på Bornholm samlede Ungdomsbureauet 160 unge fra hele Danmark og fra en bred vifte af organisationer, uddannelsesniveauer, aldersklasser og politiske ståsteder. Sammen stak de til søs og stak af fra de voksne for at få ørenlyd og arbejdsro på klippebastionen Christiansø.

Ungdom_3
Fotograf: Mai Kjølsen

Ungdomsledighedens prisme: to eksempler

De unge så på ungdomsledighedens problematikker i fem workshops: de behandlede temaer blev angrebet fra forskellige vinkler, ligesom arrangørerne af de enkelte workshops havde forskellige metoder; nogle var legende, mens andre var faciliterende.

En af de arrangerende organisationer, Danish Social Innovation Club – Dansic – havde skabt en wokshop, hvor deltagerne skulle repræsentere en interessent fra en fiktiv kommune: Et kulturhus, et plejehjem, en skole, en fabrik, osv. Disse grupper skulle derefter forhandle så mange aftaler igennem som muligt. Missionen var, at så mange fiktive unge kunne komme i arbejde som muligt, og at man samtidig i kommunen kunne skabe værdi via deltagelse og ressourcedeling.

Non-profit-netværket Venture Cup skabte rammerne, for at de unge kunne generere ideer til at starte virksomheder, netværk og lokale nærdemokratiske initiativer. Der var røde og blå post-its og ideerne fløj omkring i et kontrolleret kaos. Der var inspirerende stemning: Deltagerne på Ungdomsmødet udviste tillid til deres generations evne til at løse konkrete problemer og strukturelle udfordringer, som de uvægerligt vil støde på.

Ungdom_1
Fotograf: Mai Kjølsen

De unges anbefaling til de voksne og til fremtiden

De unge stak til Christiansø for at stikke hovederne sammen i fred for vanetænkning og de gratis fadøl med tvivlsomme lobbyister på Folkemødet. Produktet af dagens arbejde blev fem anbefalinger, som blev givet videre til beslutningstagerne, da de kom tilbage til Bornholm, hvor blandt andet kulturminister Marianne Jelved tog i mod.

Workshoppernes forskelligartede karakter udartede sig i konkrete forslag, som spænder fra at fjerne bureaukratiske mellemled for at styrke nærdemokratiet hos ungdommen, til en reform af dagpengesystemet, så det bliver lettere at begynde sin karriere som iværksætter. Derudover rettes anbefalingerne mod folkeskolen og ungdomsuddannelserne, hvor foretagsomhed og innovation bør være en del af pensum, ligesom IT og elevdemokrati skal højere op på dagsordenen. Og endelig anbefaler Ungdomsmødets deltagere, at man sætter fokus på, at social innovation skal foregå på tværs af organisationer og virksomheder, samt i partnerskaber som skal skabe jobs og nyt liv i lokalmiljøet, mens de unges kompetencer styrkes.

– Der var 160 deltagere på Ungdomsmødet på Christiansø.

– Unge dækker over alle 13-30-årige.

– Ungdomsmødet var arrangeret af Ungdombureauet og finansieret af Roskilde Social Responsibilty.

– De deltagende var: Lærerstuderendes Landskreds, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Netværket af Ungdomsråd, Dansic, Venture Cup, UP Ungdomsproduktion og Erhvervsskolernes Elevorganisation.

– Du kan selv læse, hvad de unges anbefaler her.

 

Løgumklosterløbet 2014

0

Roskilde Festival holder hvert år det sagnomspundne og crazy orienteringsløb Løgumklosterløbet for at holde gejsten oppe hos sine ildsjæle i løbet af året, og forhindre gnisten i at blive til flammer blandt, når lokummet brænder på Festivalen.

Reportage af Mai Kjølsen, som kom derfra med livet i behold hin dag i maj

Da jeg møder op i Roskilde på festivalens område, er det med forventningen om, at vi kan blive sendt hvorsomhelst hen. Måske endda til Løgumkloster. Måske ikke. Mine med-ildsjæle løber med løse rygter om dette Løgumklosterløbet, og meget få konkrete oplysninger kan vi få lov at få: “Et år kom vi til Bornholm!” hviner nogen. “Skulle jeg have taget tandbørste med?”, tænker jeg. “Har folk sørget for barnepiger til deres børn derhjemme? Hvad med pas?” Jeg får besked på, at tage kostume med og slikposer til at bestikke dommerne.“De forventer det faktisk.” Hvafforno’et?!

Jeg forventer et vildt ridt gennem landskabet i en ramponeret Ford Fiesta med et hold fremmede galninge klædt i sorte kapper og forholder mig ædru. Til at begynde med.

Fotograf: Mai Kjølsen
Fotograf: Mai Kjølsen

En hyldest til festivalens camps og frivilligkræfternes foretagsomhed

Vores første opgave i orienteringsløbet byder os at samle en trækvogn at lægge vores ting i. Jeg er lettet, da, det går op for mig, at Løgumklosterløbet 2014 foregår på festivalens område. Eksalteret, da jeg ser en gravko stå og lokke med at skulle bruges. Nysgerrig, da vi bliver lukket ind i en af hallerne, hvor arbejdsstationer er gjort klar.

Vi får at vide, at vi skal lave en så lang kædereaktion som muligt. På en time. Vi kender ikke hinanden og ved derfor ikke om hinanden besidder Storm P’sk genialitet eller logik som Sherlock Holmes. Vi ved bare, at vi har en time, nogle skruer, et skateboard, en gong. Sæt i gang!

Vi er i øvrigt Camp Mordor, opkaldt efter den Camp Mordor som er ude på campingpladsen. Alle hold i løbet har fået tildelt en camp som eksisterer ude i den virkelighed, som Roskilde Festivalen ikke kuraterer. Sikke en hyldest. Vi låner deres camp-identitet for en dag, komplet med kostumer, customs og tema-sang (på repeat, på repeat, på repeat, på repeat).

Sammen skaber vi

Dommerne siger stop. Camp Tortuga er de første til at præsentere. De har lavet en Storm P-konstruktion, som ligner vores. Og deres fortælling om kædereaktionen er bedre. Vi har nerver på. Heldigvis har Team Tortuga sjusket, så deres første forsøg går i vasken. Hvad kunne man have forventet af pirater? Vores konstruktion er en smooth operator og er vist også længere end Team Tortugas. Vi føler os sikre på sejren. Lige indtil det bliver Team Bygs tur. De har allesammen hard-hats på og håndværkertøj som kostume. Man får fornemmelsen af, at de ikke er klædt ud, men at de bygger ting til daglig. Deres konstruktion er flot og fejlfri. Pis. Dommerne voterer, mens vi bliver sendt videre til næste udfordring.

Smid tøjet – Take One

Ved næste post får vi udleveret et videokamera, som kan ligge i lommen, en tablet til at redigere på, et tøjstativ med kostumer, en håndfuld af sange at vælge mellem, strikse regler og så halvanden time til at lave en musikvideo. BUM! Min første tanke er, at det kan vi ikke. Det skal vi. “Okay – hvem smider tøjet?” ryger det ud af mig. Og melder mig derpå. Jeg skitserer hurtigt for Camp Mordor, hvordan vi får denne her i kassen. Et IT-geni melder sig til at redigere og så kører bussen. Bogstaveligt talt; Camp Mordor former og filmer en bus til lyden af Rolling Stones’ Can’t Get No Satisfaction. Og en koncert. Og et samleje. Alt sammen i et klasselokale. Camp Mordor ryger ind og ud af scener og kostumer, og pludselig er tiden gået. Og til min store overraskelse, har vi en musikvideo i kassen.

Så skal der skydes!

Jo, skam – der skal affyres raketter! Vi får udleveret noget, der ligner en cykelpumpe, noget salt og vand, og en masse plastikflasker. Aerodynamikken er vistnok ingens stærke side på Camp Mordor. “Jeg er god til inkasso” siger en. Men nu skal vi lave raketter. Vi forsøger os i blinde med store og spidse styrevinger. Ærligt talt, så har Tintins Månen Tur/Retur præget Camp Mordors måde at lave raketter. Vores bedste nåede lige over 50 meter – hvilket, kære læser, er en ganske betydelig længde! Men desværre ikke noget nær den camp, hvis bedste raket røg over på den anden side af hækken, kun millimeter fra at ramme Rass.

Fotograf: Mai Kjølsen
Fotograf: Mai Kjølsen

Og den usigelige glæde ved at åbne en øl med en gravko

“You can still be a bad ass and drink rosé – WE’RE CAMP ROSE!” Gående mod os kommer et rødmosset, højlydt bundt, klædt i pink og fremragende Nordsjællandsk humør og en guitar, som næsten stemmer. De bestikker dommerne med isafkølet rosé og udstråler generel overskud med pastelfarvede poloshirts og en sweater kækt slynget over skuldrene. Vores egen bestikkelse er ved at være smeltet sammen i posen. Det er denne flok, vi skal dyste mod. Heldigvis skal vi køre gravko. Altså en 11 tons tung sag, som graver huller – en vaskeægte gravko.

Jeg har glædet mig hele dagen til det her. På universitetet har vi aldrig fået lov at køre gravko. Al den selvtillid jeg har opbygget forsvinder som dug for solen, da instruktøren fortæller, at vi skal åbne flaskeøl med gravkoen. Så mange som muligt. Denne gang er jeg helt sikker: Det. kan. man. ikke.

Alligevel bliver vi sat i monstret, en efter en. Fulde folk formenes adgang. Jeg forundres over, hvor fintfølende denne gravko er. Min forelskelse går fra gravkoen som koncept til kærligheden til denne gravko, som lægger sig som en missekat i mine bløde akademikerhænder. Nå ja, der er vel plads til forbedring. Da den første kapsel ryger af flasken, overvejer jeg overvejer kraftigt et fagskifte. Det gravende folk må være det lykkeligste folk.

Og jeg er det lykkeligste menneske – lige her har Roskilde Festival igen skabt ramme for, at jeg kan udfordre min kunnen. Jeg troede heller ikke, jeg kunne overleve det massive regnvejr på Roskilde Festival i 2007. Da jeg mødte op på Løgumklosterløbet, troede jeg ikke jeg ville evne og formå at bygge og affyre en raket, lave en film med fremmede under tidspres. Men sammen kan vi meget mere – det vil jeg huske. Ikke kun på årets festival, men også alle de dage året rundt, hvor jeg ikke har en hel festival men et større samfund som rammeskaber.

((Tortuga Camp vinder med musikvideo med Stevie Wonders Signed sealed delievered og tre camps joiner i en sejrsdans på scenen. Det fortæller næsten så ulækkert smukt om sammenhold, at det kunne være skrevet i Hollywood. En rørende og festlig historie om high school kids som må så frygtelig meget igennem for til sidst at stå på en scene og have udrettet så meget.))

PS: Husk det, kære medmennesker, når jeg alene står og kæmper med at få opsat mit telt.