Home Authors Posts by Louise Taarnhøj

Louise Taarnhøj

Frivillig tjener for stjernerne i Artist Village

0

I Artist Village på Roskilde Festival 2016 havde holdet bag københavner-restauranterne Bæst og Manfreds skabt en restaurant, hvor artisterne og deres crew kunne spise middag. Med sig havde de 50 frivillige, og RoskildeNyt mødte én af dem dagen før åbningen til en snak om forventningerne.

På Roskilde Festival 2016 stod michelinkokke bag en pop-up-restaurant i Artist Village, der var noget ud over det sædvanlige – den var nemlig drevet af michelinkokken Christian Puglisi og hans crew. Puglisi, der i København står bag restauranterne Bæst og Manfreds,  havde ellers svoret, at han ikke skulle arbejde på festivalen igen, for fra 2009-2011 havde han solgt ærtesuppe fra en bod på festivalpladsen, og det havde tæret hårdt på kræfterne.

Alligevel kunne han ikke lade være med at sige ja til denne aftale, for han havde fået frie tøjler til at lave et festivalkoncept, der mindede om det, de kører i Bæst på Nørrebro i København, hvor alle omkring bordet deler de retter, der bliver serveret.

Hele vejen fra Texas
Restauranten på Roskilde Festival 2016 blev kørt af souscheferne fra Bæst og Manfreds, samt et team af frivillige, både i køkkenet og i restauranten. Én af de frivillige var Karen Man, 30 år, som kom hele vejen fra Texas i USA, hvor hun har sin egen restaurant.

Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Karen Man, restaurantindehaver i Texas og frivillig på Roskilde Festival 2016. Fotograf: Arthur Cammelbeeck

”Lisa, souschefen fra Manfreds, spurgte mig, om jeg ville komme og arbejde for dem som frivillig kok under festivalen. Jeg har aldrig været på en musikfestival før, og jeg er vild med, at der er så stor fokus på økologi og bæredygtighed,” fortæller Karen, hvis opgave det var at klargøre de forskellige serveringer sammen med et mindre hold af frivillige.

Dem, der stod i køkkenet, var alle rekrutterede af Bæst og Manfred, så det høje restaurantniveau kunne bevares, mens tjenerne på gulvet var Roskilde Festivals egne frivillige. Dog var det ikke alle i køkkenet, som havde lige meget erfaring fra kokkeverdenen:

”Vi har fået at vide, at der vil være nogle frivillige, som ikke har super meget erfaring, og dem skal vi sørge for at sætte godt ind i tingene, så der ikke er noget, der går tabt i kommunikationen. Det vigtigste er at holde hovedet koldt og ikke blive frustreret, for det kan sagtens gå sindssygt stærkt, når vi først er i gang,” siger Karen.

Superstjerner er også almindelige mennesker
Restauranten var placeret i Artist Village, som var fuldstændig lukket for alle ud over artisterne, deres crew samt de frivillige, som arbejdede her. Holdet bag restauranten havde gjort meget ud af at forklare, at selvom de har med nogle af verdens største superstjerne at gøre, må det ikke skinne igennem, hvis man er starstruck. Og tanken om muligvis at skulle lave mad til Neil Young og PJ Harvey er ikke noget, der skræmmer Karen:

”Jeg er ikke vant til at lave mad til så store stjerner i min egen restaurant, så det er da lidt spændende, men alligevel tænker jeg, at det jo også bare er mennesker, som skal have noget mad, inden eller efter de skal på arbejde. Stjernerne er ikke vigtigere end deres lydmand eller manager, så vi behandler bare folk ens,” fortæller hun.

Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck

Restauranten havde åben hver dag mellem kl. 16 og 1 og kunne klare op mod 250 seatings i løbet af en aften. Det har sat en del krav til de frivilliges indsats, for restauranten har ikke kun skulle klare store grupper af artister og crew – de har også skulle tage højde for forskellige allergier og diæter, samt stramme tidsplaner:
”Fleksibiliteten er i top sådan et sted, for der kan komme grupper af 60-70 mennesker, som har forskellige ønsker, og dem skal vi helst kunne imødekomme. Selvfølgelig er det en fordel, at vi kører et share-menu koncept, men det skal være muligt for eksempelvis vegetarer at få noget godt at spise. Derudover vil de fleste heller ikke have uanede mængder at tid, så der vil være tidspunkter, hvor vi virkelig skal holde os på tæerne,” fortæller Karen.

Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck

100 % økologisk
Bæst og Manfreds madstrategi er, at alt skal for så vidt muligt være økologisk og også gerne lokalt produceret. Den tankegang hænger godt sammen Roskilde Festivals ånd.

Det, som Karen sætter højest ved arbejdet som frivillig er at vise, hvordan man kan lave en restaurant, som er 100 % økologisk:
”Denne måde at spise på er måske ikke den sædvanlige måde for mange af dem, der kommer ned i restauranten. Jeg synes, det er så fedt at være med til at give dem denne oplevelse, hvor alt er økologisk og lokalt produceret, og hvor man deler serveringerne.”

hele 1.500 gæster nåede at spise på Puglisis stjernerestaurant i Artist Village på Roskilde Festival 2016 i løbet af de fire dage, stedet holdt åbent.

Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck

 

 

Sådan booker man Edward Snowden

0

Det tog tre år, to kunstaktivister og jævnt meget tålmodighed at få Edward Snowden på festivalprogrammet. Her kan du læse, hvordan man booker en mand i eksil.

En af de helt mediebegivenheder under dette års Roskilde Festival fandt allerede sted mandag, hvor det lykkedes at gennemføre et satellitopkald med en af verdens mest eftersøgte mænd, whistlebloweren Edward Snowden.

Snowden var blandt de sidste tilføjelser på festivalprogrammet, men han var på ingen måde en sidste øjebliks indskydelse.

Faktisk tog det tre år at få en aftale på plads. Og der var først rigtig hul igennem, da festivalkurator Daniel Toke Hansen i forbindelse med et andet projekt talte med den aktivistiske satireduo The Yes Men.

Daniel Toke Hansen var en af flere, der fik Edward Snowden på Roskilde Festival.
Daniel Toke Hansen var en af flere, der fik Edward Snowden på Roskilde Festival. Foto: Arthur Cammelbeeck

“I kuratorgruppen havde vi i noget tid snakket om, hvor fedt det kunne være at lave noget med Edward Snowden, men ideen blev hele tiden sparket til hjørne, for hvor starter man henne, når man gerne vil i kontakt med den mand? Da The Yes Men så selv nævnte, at de havde kontakt til Edward Snowden, gik alt op i en højere enhed,” fortæller Daniel Toke Hansen, der er kurator i kuratorgruppen, som har været frivillig på Roskilde Festival i 10 år.

I år ville han gerne prøve at lave et anderledes og opsigtsvækkende event – noget der provokerede.

Folk skal være oprørte

Kuratorgruppen har altid sørget for, at de kunstprojekter, der er på festivalen er legende, dannende fællesskaber, som involverer folk.

The Yes Men og Edward Snowden foregik i Rising City, som er et område, der præsenterer spirende musik og kunst. Her forsøger festivalen sætte fokus på områder, der hænger sammen med aktuelle samfundsproblematikker og –debatter. Temaet på RF16 var ’Equality’ – et emne, der går særdeles godt i spænd med masseovervågning på internettet.

I starten havde The Yes Men en masse ideer og koncepter, som kuratorgruppen vurderede ikke var ideelle. Projekterne passede ikke ind på festivalen, som The Yes Men ikke havde besøgt før.

Her var det Daniel Toke Hansens opgave at få ideerne i den rigtige retning:

“Hvor meget fanger en paneldebat egentlig folk? Projektet havde aldrig været spændende, hvis det bare var en journalist fra Politiken eller én fra festivalen, der havde lavet interviewet. Vi havde brug for The Yes Men. De kan lave projekter, som får folk med. Vi skulle ikke bare give en flyer til folk om overvågning – vi skulle røre dem og gøre dem oprørte – for så kommer der en refleksion,” forklarer Daniel.

Roskilde Festival forsøger med deres kunst at få involveret publikum og skubbet til nogle grænser. Om det her projekt, kan man i hvert fald sige, at det blev en meget ophedet debat, der nåede alle landets dagblade, tv og sociale medier.

Kontroversiel tretrinsraket var tæt på at gå galt

Før projektet overhovedet kunne begynde, var det vigtigt for kuratorteamet at forklare The Yes Men, hvad Roskilde Festival er for en størrelse.

Det er ikke umiddelbart det nemmeste publikum at komme i kontakt med, for selvom der potentielt er over 100.000 deltagere, er det også mennesker, der er på festival for at få en pause fra hverdagen.

The Yes Men er vant til at være i dialog med folk under deres projekter, og Daniel Toke Hansen var med hele vejen. Dog var de The Yes Men selv, der stod for kontakten til Snowden:

“Jeg har desværre ikke selv været i dialog med Edward Snowden op til interviewet. Det nærmeste, jeg kommer, er en mail, jeg fik, hvori der blot stod, at jeg tirsdag kl. 15 gerne måtte ringe Snowden op og lave en test,” fortæller Daniel Toke Hansen.

Roskilde Festival og The Yes Men besluttede sig for at lave en form for tretrinsraket, som først skulle fange folks opmærksomhed og provokere dem. Dernæst skulle de afsløre projektet og til sidst tage en debat om det.

Edward Snowden taler via en netforbindelse på Roskilde Festival.
Edward Snowden taler via en netforbindelse på Roskilde Festival. Foto: Arthur Cammelbeeck

Shitstorm og blød landing

The Yes Men og Roskilde Festival lavede i samarbejde 11 skilte fordelt på hele festivalen, som lørdag blev sat op ved Rising City og Countdown.

Her blev festivalens deltagere advaret om, at Roskilde Festival indsamler data fra festivalgæsternes telefonsamtaler og SMS’er. Det skabte lynhurtigt en shitstorm blandt festivalgæsterne – men også uden for festivalen i de danske medier vakte opslaget opsigt. Så meget, at der blev talt om at breake nyheden om, at det hele var et kunstprojekt. Blandt andet fordi, en del af oplægget fra The Yes Men var, at den her form for aktivisme fungerer bedst, hvis folk ikke bliver for sure.

“Jeg tog op på festivalens hovedkontor med The Yes Mens projektleder Sean, der gennem en dialog med folk fra kommunikation, deriblandt talskvinde Christina Bilde, fik lavet en plan for, hvordan vi undgik at breake nyheden en dag for tidligt. Løsningen blev, at dem, der var sure, kunne komme ned og brokke sig. Det var netop disse sure publikummer, der blev tilbudt at stille Edward Snowden spørgsmål,” forklarer han.

På den måde lavede man en ’blød landing’, der gav bedre rum for refleksion og dialog, end hvis man havde afsløret det, når folk var allermest oprørte. Og man fik flyttet dialogen til en platform, så den ikke kun foregik på festivalens digitale kanaler.

Derfor var projektet en succes

Helt op til mandag eftermiddag – en dag før interviewet – lykkedes det at holde det hemmeligt, at det var The Yes Men, der stod bag plakaterne om overvågning. The Yes Men, en amerikansk skuespiller, der lignede Snowden, samt Roskilde Festivals ledelse afslørede sammen projektet i et interview på scenen i Rising City:

“Vi havde skrevet ind i vores kontakt med The Yes Men, at der skulle være fleksibilitet i forhold til, hvornår vi skulle afsløre os selv. Vi kunne måske godt have kørt det til tirsdag, hvor interviewet skulle foregå, men vi valgte altså løfte sløret for projektet allerede mandag og på den måde give folk et døgn til at diskutere overvågning og Edward Snowden,” forklarer Daniel Toke Hansen.

Selvom afsløringen faldt et døgn før interviewet med Edward Snowden, er Daniel meget tilfreds med udførelsen af projektet:

“Ideen var at provokere folk – og at de skulle blive rørt. Det blev de, og det blev Snowden også. På et tidspunkt i interviewet vender The Yes Men deres kamera mod publikum, så Snowden kan se dem, og han blev helt rørt. The Yes Men har fortalt mig, at det er det største publikum, Snowden har talt til nogensinde,” fortæller Daniel Toke Hansen.

Fem gode råd til iværksættere på Roskilde Festival

0

Vil du og din virksomhed også gerne være en del af Roskilde Festival, men er du i tvivl om, hvordan man bliver det, og hvad det egentlig kræver – så læs med her, hvor Andreas Papadakis fra Lovespring giver dig en top 5 over ting, du skal vide.

Andreas Papadakis. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Andreas Papadakis. Fotograf: Arthur Cammelbeeck

Lovespring sælger biologisk nedbrydelige drikkedunke og fylder gratis folks tomme vandflasker med vand på Roskilde Festival. Overskuddet fra salget af drikkedunkene går til at bygge brønde, hvor der er brug for det. Hvert år de sidste seks år på festivalen har Lovespring solgt nok drikkedunke til at kunne bygge en brønd i Vestafrika, hvor der er mangel på drikkevand. Andreas Papadakis er glad for samarbejdet med Roskilde Festival, blandt andet fordi det giver ham mulighed for at arbejde med sit projekt på en i hans øjne bæredygtig festival, der tager ansvar. Her giver han sit bud på, hvad du skal tænke over, hvis du gerne vil teste din idé af på festivalen:

  1. TRO PÅ DIN IDÉ

Da vi fik idéen, tænkte jeg, at det måtte være tæt på umuligt at komme ind på Roskilde Festival og sælge kildevand. Men vi holdt fast i ideen, fordi vores den er bæredygtig og uegennyttig, for at bruge et ord, den tidligere festivalchef Leif Skov brugte. Derfor var den lige i Roskilde Festivals ånd, og vi blev med at kontakte festivalen og videreudvikle, hvordan det kunne lade sig gøre, indtil vi til sidst ramte den rigtige indgang. Det er i Roskilde Festivals ånd, at vi gør tingene anderledes, end vi normalt gør.

  1. TAG DEL I ET LABORATORIUM FOR BÆREDYGTIGHED

Vi skal bruge Roskilde Festival på den rigtige måde, synes jeg, og det er eksempelvis til at lære at have det rart med hinanden, samtidig med, at alt det, vi går og bruger og smider væk, kan bruges et andet sted. Hele den tankegang er dybt kreativ og kan udfordre os – også til, hvordan vi lever uden for festivalen.

Jeg har været på festivalen i 22 år, og jeg oplever, at den nye generation er bedre til at se, hvordan vi genbruger og ikke blot smider væk. Faren er, hvis vi blot taler om, hvordan vi kan gøre festivalen til en bæredygtig festival – der skal også handling bag. Så se festivalen som et sted, hvor der er mulighed for at gøre tingene på en anden måde.

  1. INDSE, AT ROSKILDE FESTIVAL ER MERE END ET MARKED

Det, der er med til at gøre Roskilde Festival til noget helt særligt, er, når der opstår unikke events, butikker, barer og koncerter. Der er potentiale for at kunne tjene rigtig mange penge på festivalen, og derfor er der rigtig mange, som gerne vil have deres forretningsidé ind på festivalen, men det er vigtigt, at man har Roskilde-ånden med. Med det mener jeg, at indbegrebet af festivalen er kærlighed, respekt og galskab, og en villighed til at hjælpe hinanden og være sammen.

  1. VÆR KLAR TIL AT GIVE NOGET IGEN

Det er benhårdt arbejde at være på Roskilde Festival med dit projekt, for du bruger snildt to måneders forberedelse for at få alting klar og få sat dine frivillige i gang – og så kommer arbejdet under selve festivalen, hvor du sagtens kan komme til at arbejde i døgndrift i hele ugen. Det skal du se som en udfordring, der er værd at løse – fordi du får så meget igen på flere bundlinjer. Du skal derfor være klar til at involvere dig i festivalen 100 %. Du kan ikke forudse opgavens omfang, og det skal du også være klar på. Får du adgang, er der masser af hente, både brandingmæssigt, kreativt og udviklingsmæssigt. Derfor handler det for mig ikke kun om at have en forretning herude – jeg lægger ikke så mange timers arbejde i noget, der ikke betyder mere end tal på en bundlinje. At være en del af Roskilde Festival som iværksætter handler lige så meget om at give en noget tilbage til festivalen – at give folk en god oplevelse, ligesom jeg havde, da jeg var teenager og gæst på festivalen.

  1. OMFAVN DET UFORUDSETE

Hvis du godt kan lide, at der er styr på tingene hele tiden, så er Roskilde Festival ikke noget for dig. Der opstår hele tiden uforudsete udfordringer, som du må være kreativ for at fikse, og det skal du kunne holde ud. Det er en kæmpestor by, der opstår på meget kort tid, og som eksisterer i kun én uge om året, så det er klart, at tingene ikke fungerer, som ude i hverdagen.

Lovespringboden på Roskilde Festival 2016. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Lovespringboden på Roskilde Festival 2016. Fotograf: Arthur Cammelbeeck

 

 

50 politikere satte gang i samtalen i Rising City

Mandag eftermiddag havde foreningen Ungdomsbureauet stillet langborde op i Rising City og inviteret 50 politikere til åben dialog og diskussion med festivalsgæsterne. Det blev til lange tomandssamtaler om emner som frihed, lighed og fællesskab – uden kun at handle om politik.

Åndeligt overskud er måske ikke det, man forbinder mest med Roskilde Festival, men trods tyngende tømmermænd og tossede teltstrabadser lykkedes det foreningen Ungdomsbureauet at facilitere en én-til-én-samtale mellem 50 politikere og 50 festivalsgæster i Rising City mandag eftermiddag.

Med masser af succes.

Fra venstre politikerne Marie og Lasse - og festivalgæst David yderst til højre. Foto: Inez Dawczyk
Fra venstre politikerne Marie og Lasse – og festivalgæst David yderst til højre. Foto: Inez Dawczyk

Både politikere, arrangør og gæster var begejstrede for arrangementet, som bragte livets store spørgsmål i spil:

”Det var spændende at lytte til de ting, folk havde at sige – og også meget reflekterende og tankevækkende. Det er jo en anderledes måde at møde folk på, og vi snakker om nogle andre ting, nogle store emner. Det var super fedt at møde folk i en dialog”, sagde Lasse Quvang Rasmussen, 26 år, og Maria Gudme, 27 år, begge fra DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Træt af korte politikersvar

En af gæsterne, David Jul, 27 år, var med ved langbordet, hvor han fik talt med tre forskellige politikere:

”Jeg havde tømmermænd, men fik at vide, at der var det her arrangement, og så blev jeg nødt til at tjekke det ud. Jeg er så træt af, at politikere ikke får lov til at uddybe deres svar, når de bliver stillet et spørgsmål i medierne, så det er fantastisk, at der er et arrangement som dette, hvor vi én til én kan snakke om værdier,” siger han.

Tredje år i træk

Martin Fehr Therkildsen, som er frivillig hos Ungdomsbureauet, havde været med til at arrangere eventet og var glad, da det hele var overstået:

”Jeg synes, det gik rigtig godt. Det er tredje år i træk, at vi laver det her event, men det er forskellige mennesker hvert år, vi inviterer. Forrige år var det ældre mennesker – og de snakkede rigtig meget, så dem skulle vi holde lidt i ørerne for, at festivalgæsterne også fik lov at tale. Og sidste år var det folk med forskellig religiøse bagrunde, eksempelvis imamer og præster, fortæller Martin Fehr Therkildsen og fortsætter:

Martin fra Ungdomsbureauet var godt tilfreds med arranfementet. Foto: Inez Dawczyk
Martin fra Ungdomsbureauet var godt tilfreds med arranfementet. Foto: Inez Dawczyk

”Det fantastiske ved arrangementerne har alle tre gange været, folk er så interesserede i at høre, hvad deres samtalepartner har på hjerte. Der er en god stemning – og i år kunne vi også se, at selvom politikerne ind imellem ikke kunne lade være med at tale lidt politik, så var det mere samtaler om værdier og oplevelser, der blev diskuteret, og det er hele pointen i det her.”

Samtalesaloner i tre runder

Selve arrangementet kaldes en samtalesalon, hvor alle par får en menu med to spørgsmål og en omgang ’fri leg’, hvor der er mulighed for at gå i dybden med, hvad man har lyst til at diskutere.

Det sker i tre runder, som hver har et overordnet tema. Tirsdag var temaet for første runde frihed, og de spørgsmål, som skulle diskuteres, var ’Er du en fri fugl? Hvorfor, hvorfor ikke?’ samt ’Er menneskeheden mere eller mindre fri om 20 år?’

Politikerne og gæsterne skiftedes til at svare på spørgsmålene i to-minutters intervaller. Efter de for første spørgsmål var der fri leg, hvor man kunne vælge at diskutere disse spørgsmål: ’Er du fri på Roskilde Festival?’, ’Hvad ville du lave i et fængsel?’, ’Hvornår blev du sidst frataget din frihed?’, og ’Hvem har du været med til at sætte fri?’.

Foto: Inez Dawczyk
Foto: Inez Dawczyk

Efter endt runde rykkede alle festivalgæsterne to pladser til højre, hvor de fik en ny politiker. Ingen af de fremmødte politikere havde på forhånd bekendt partikulør – det var nemlig ikke pointen med arrangementet: her skulle man diskutere værdier og holdninger, og ikke partipolitik.

Alligevel gættede mange festivalgæster alligevel partifarven rigtig efter snakken.

Nye samtalesaloner til næste år

Det er planen, at der skal være samtalesaloner til næste år, men det er ikke fastlagt, hvilke slags mennesker, der bliver inviteret med endnu. Næste skridt bliver at lave et lignende arrangement på ungdomsfolkemødet til efteråret.

”Vi gør det for at skabe dialog med nogle mennesker, som vi normalt ikke har mulighed for at gå i dialog med. Derfor var politikere et oplagt valg i år, men til næste år kan det være eksempelvis flygtninge eller hjemløse,” siger Martin.

Koncerter og Vidnesbyrd til Talk Town

Roskilde Festival støttede i år debatfestivalen Talk Town, som satte fokus på køn, ligestilling og feminisme. 3 stærke navne fra årets ’Rising’-scene gav koncert, og en ny tabu-brydende videoudstilling blev vist frem.

I kølvandet på nytårsnattens hændelser i Köln, satte Dagbladet Information sig for at bryde tabuet omkring voldtægt. Under hashtagget #jegblevvoldtaget gav en artikelserie ærlige skildringer af de oplevelser, unge danske kvinder har været igennem. Det er nu blevet til udstillingen Vidnesbyrd, hvor kvindernes historie fortælles igennem videoformatet. Denne udstilling var en del af Talk Town.

Videoudstillingen Vidnesbyrd
Videoudstillingen Vidnesbyrd

Roskilde Festival har med en donation været med til at gøre denne udstilling mulig. ”Informations artikler har ramt noget meget vigtigt; ikke mindst har de vist, hvor markant mangel, der har været på et rum, hvor de kvinder, der har været udsat for voldtægt, kan komme til orde. Derfor valgte vi at støtte udstillingen,” fortæller talskvinde Christina Bilde, og tilføjer:

”På Roskilde Festival har vi vi i samarbejde med Everyday Sexism Project Danmark fokus på hverdagssexismen. Også i den indsats er det tydeligt, at der behov for at bryde tabuerne omkring seksuelle krænkelser ved at give det en stemme. Rigtig mange af de kvinder, der har oplevet krænkelser går jo helt uberettiget rundt med en følelse af skyld og skam. Det bliver kun værre af at blive fortiet. Denne form på emnet kan skubbe nogle rammer, så vi arbejder også hårdt på at få udstillingen ud på festivalen.”

Tre Rising-bands på Talk Town

Roskilde Festival var også til stede på Talk Town med tre koncerter fra årets Rising-scene; FMK, Mendoza og Shy Shy Shy. Astrid Cordes er den ene halvdel af duoen, Shy Shy Shy, som også tæller Simon Kjeldgaard, og netop ligestilling er noget, de to musikere går op i deres band:

”Vi er fælles op alt – fra at skrive musikken, til at indspille, spille og synge den. Vi deler alt lige op, og det er for mig ligestilling. Det behøver ikke at handle om køn, og jeg er faktisk lidt træt af, at nogen ser mig som en kvindelig musiker og ikke bare en musiker”, siger Astrid. Hun har svært ved at pege på episoder, hvor hun har haft det sværere i musikbranchen pga. sit køn, men hilser debatten velkommen. ”Også selvom det er et meget, meget komplekst emne, som jeg ikke selv føler, at jeg kan udtale mig om,” siger Astrid ærligt.

Astrid Cordes. Foto: Inez Dawczyk
Astrid Cordes. Foto: Inez Dawczyk

Shy Shy Shy spiller på Roskilde Festivals Rising-scene mandag den 27. Juni kl. 15.30 – en koncert, Astrid ser frem til med kriller i maven:

”Den slags koncerter, som vi også har spillet på Talk Town, hvor folk ikke nødvendigvis kommer for at høre dig, er speciel. Den er dejlig, fordi du er i øjenhøjde med folk, men der er også kontant afregning, for lever du ikke op til publikums forventninger, går de. På Roskilde Festival, som jo er en drøm, der går i opfyldelse, glæder jeg mig til at have spillet de første par numre, for så kan jeg mere være i det. Det er jo lidt nervepirrende i starten – men det er kun godt. Kan du slet ikke mærke noget, når du går på scenen som musiker, kan det være, du slet ikke skal lave musik.”

Rising-bands er en del af fremtiden

Roskilde Festivals tilstedeværelse med de tre bands på Talk Town er en del af foreningens arbejde med køn og ligestilling. ”Der var ikke kun kvinder på scenen i disse tre bands, men det giver mening at præsentere kvinder, som kan noget her,” fortæller Christina Bilde, og fortsætter:

”Det var også det, der var i fokus for hele konferencen, Women Deliver. Når vi har præsenteret interessante Rising-bands med sindssygt dygtige kvinder, så er der også noget fremtid over det. Hvert år får vi jo kritik for, at der ikke er nok kvinder på programmet, men her vil vi gerne vise, at der er kvinder, og at de er superdygtige og en stor del af fremtiden. De kan inspirere os, og det er jeg sikker på, at de også gør.”