Hjem Authors Posts by Kasper Hjorth

Kasper Hjorth

”Hvis jeg kun må vælge en festival, jeg kan tage til, så vil det være Roskilde – I har mig for resten af livet”

0

For den amerikanske musikjournalist, Alex Maiolo, er der ingen tvivl. Roskilde Festival er hans favorit. Selvom han hvert år besøger flere festivaler end de fleste, så er Roskilde Festival den oplevelse, han ikke kan undvære.

Roskilde Festival har en særlig plads i hjertet hos musikjournalisten, Alex Maiolo. Siden hans første møde med festivalen, har han været forelsket i festivalen og det har udviklet sig til et livslangt kærlighedsforhold. Det er den eneste festival, blandt de mange han besøger årligt, som han SKAL besøge.

”Hvis jeg kun må vælge en festival, jeg kan tage til, så vil det være Roskilde – I har mig for resten af livet”, understreger han begejstret..

Alex Maiolo er 51 år og musikjournalist. Til daglig skriver han for en lang liste af onlinemagasiner såsom Tape-op Magazine, FashionMusicStyle Magazine, Premier Guitar Magazine. Han bruger mange af årets 365 dage på at rejse verdenen rundt og dække musikfestivaler. Derfor har han også nogle udvalgte festivaler, som han altid prioriterer højest.

“Det kom bag på mig, hvordan 17-årige kan leve som vilde vikinger i en uge fyldt med fester og øl, når de til dagligt er nogle af de mest sofistikerede mennesker i verdenen.”

”Jeg tager oftest på South-by-South West. Derudover er jeg stor fan af Talinn Music Week. De har virkelig gang i noget spændende og den har jeg besøgt fast de sidste par år. Jeg har også lige været på Worldwide Festival i Sète, Frankrig, og så har jeg besøgt Pitchfork Chicago… Og selvfølgelig, Roskilde Festival”, oplister han, imens han fremhæver sin favorit.

Særlig publikumskultur

Alex Maiolos første møde med Roskilde Festival står stærkt i hukommelsen. Her fremhæver han mødet med Roskilde Festivals særlige publikum og dets opførsel

”Det kom bag på mig, hvordan 17-årige kan leve som vilde vikinger i en uge fyldt med fester og øl, når de til dagligt er nogle af de mest sofistikerede mennesker i verdenen. Det overraskede mig mest.”

Musikjournalist Alex Maiolo skriver til dagligt for musiknørdede magasiner som Tape-Op Magezine og Premier Guitar Magazine. Foto: Kasper Hjorth

Selvom mødet med den voldsomme vikinge-livsstil var mindeværdig, så er det ikke, hvad Alex Maiolo mener, er det mest kendetegnende for festivalen.

Fra hans perspektiv er der en helt unik publikumskultur blandt festivaldeltagerne på Roskilde Festival, hvor man skaber en særlig stemning sammen, der er kendetegnende ved at være behagelig, tryg og hvor man passer på hinanden.

”Der er en form uskreven kode for opførsel, som alle festivaldeltagerne retter sig efter. Hvis der er nogen, som opfører sig som en idiot, så vender festivaldeltagerne sig om og retter venligt på dem. Og det elsker jeg. Det gør hele oplevelsen så rar.”

Magten til at påvirke, ændre og udvikle

Når Alex Maiolo dækker en musikfestival i sit arbejde som musikjournalist, forsøger han at grave dybere end blot musikken. Han vil beskrive festivalernes sjæl. Derfor er han bl.a. optaget af Roskilde Festivals 90% økologi-tiltag.

”Jeg ville ønske, at flere kendte til kravet fra Roskilde Festival om 90% økologi ift. Virksomhederne. Eller at flere kendte til hele deres tilgang til bæredygtighed. Det siger meget om den magt til at påvirke andre, som Roskilde Festival besidder, at man bruger den til at ændre virksomheders praksis,” siger han og nævner samtidig, at det i sig selv ikke er usædvanligt, at festivaler fokuserer på at påvirke samfundet i en positiv retning.

”Eksempelvis er Talinn Music Week fokuseret på udfordringen med den ujævne kønsfordeling inden for musik. Det er normalt, at festivaler har et specifikt emne, som de fokuserer på, hvor de vil skabe en ændring. Men Roskilde har ca. 50”, siger han grinende.

I det hele taget, roser den amerikanske musikjournalist Roskilde Festival for at påtage sig ansvar. Ikke kun når det gælder miljøet, men også musikken.

“Jeg må indrømme, at da jeg første gang hørte om the orange feeling, tænkte jeg, det var en slags branding slogan.”

”Jeg er vild med det faktum, at Roskilde Festival forpligter sig til at være en slags inkubator for bands. The Entrepeneurs var det første band, som jeg så på festivalen, hvor de spillede uden scene i mediebyen. Få år senere spillede de på en af hovedscenerne og der var helt fyldt med publikum,” siger han og fortsætter begejstret:

”Roskilde Festival har den her forpligtelse til at hjælpe bands frem, og det kommer både bandet og festivalen til gavn. Bandet bliver bedre at spille overfor et større publikum og samtidig vil bandet vide, hvor det hele startede, når de 10 år senere spiller på Orange Scene”.

Ingen andre festivaler har en følelse

Når Alex Maiolo skal beskrive hvilken oplevelse, som han kun får på Roskilde Festival, beskriver han den første gang, han stiftede bekendtskab med en følelse, som vækker genklang hos trofaste festivalgængere.

”Jeg må indrømme, at da jeg første gang hørte om the orange feeling, tænkte jeg, det var en slags branding slogan. Men da det blev søndag morgen, og jeg gik alene rundt på festivalpladsen – alt er ved at blive pakket sammen – bliver jeg pludselig ramt af en melankolsk følelse af, at nu er sommerlejren slut! Nu skal jeg tilbage til virkeligheden. Der gik det op for mig – det her er følelsen af Roskilde Festival. Jeg har haft the orange feeling! Ingen anden festival har en følelse.”

Samtalen slutter med spørgsmålet, hvad Roskilde Festival kan gøre bedre? Og her bliver Alex for første gang stille. Meget stille. Indtil han siger;

”Den er svær. Det er jo ligesom at spørge, hvordan Michael Jordan kunne blive en bedre basketball-spiller. Når man er den bedste, så er det svært at sige, hvordan man kan forbedre sig.”.

Et frirum hvor de unge skaber løsningerne

0

Med udstillingen “Nutidens Forbrug – Fremtidens Problem” sætter Roskilde Festival fokus på, hvordan den unge generation går forrest og viser nye veje i klimakampen.

Udstilling er måske et lidt misvisende ord at bruge om “Nutidens Forbrug – Fremtidens Problem”. For det er ikke meningen, at man bare skal tage ind og betragte, når man besøger Dansk Arkitektur Center (DAC) i forårsmånederne.

I løbet af foråret kan du møde den aktivistiske del af Roskilde Festival midt i København. Sammen med en række ungdomsorganisationer og NGO’er har festivalen og festivalhøjskolen kurateret en udstilling i Guldgalleriet på Dansk Arkitektur Center, der kredser om FN’s verdensmål nr. 11: Bæredygtige Byer og Lokalsamfund.

“Det er et helt nyt format, og det er på samme tid et værksted, en eventplatform, et eksperiment – og allermest et frirum”, forklarer Signe Brink Wehl, der er chefkurator på Roskilde Festivals program for kunst og aktivisme.

Roskilde Festival højskole deltager i udstillingen på DAC. Foto: Kasper Hjorth

Nye deltageformer

Udstillingen forandrer sig hele tiden, og der er lagt op til, at alle besøgende kan tage del i den. Du kan eksempelvis lære at holde en ægte brandtale hos Ungdomsbureauets overdimensionerede ølkasse ude foran bygningen, bygge møbler med Public Works eller lave videoer med Turning Tables.

Ungeråd KBH, der til daglig arbejder for at sikre demokratisk indflydelse til unge under 18, har bidraget til udstillingen med en stemmeboks. Ikke sådan en, du kender fra folketingsvalg, men en nytænkt stemmeboks, hvor du både kan fortælle om dine drømme for et mere klimavenligt København og lytte til andre unge stemmer, der gør det samme.

“Jeg drømmer om et bilfrit København”, siger en af stemmerne. “Jeg ønsker en mere miljøbevidst befolkning”, siger en anden.

Fælles for installationerne er, at de understøtter den aktivistiske bevægelse, der er i gang rundt om i verden, og som har den unge generation i spidsen.

Det er på tide, at denne generation får sit eget ungdomsoprør

Inden du går ind til selve udstillingen i Guldgalleriet, møder du en tidslinje med nedslag i Roskilde Festivals historie, flettet sammen med historiske højdepunkter for forskellige oprørsbevægelser i både ind- og udland fra 1968 og frem til i dag.

“Det her handler om det spirende ungdomsoprør, der finder sted lige nu, men vi har med udstillingen også dykket ned og set tilbage på, hvad det var, der skete i ‘68. Hvad var det for nogle bevægelser, der skabte netop skabte frirum, kritik, modkultur, social engagement og som drev den forandring, som vi står på skuldrene af? De unge i dag kalder på en ny solidaritet, og det er enormt inspirerende”, siger Signe Brink Wehl.

De historiske referencer er Den Grønne Studenterbevægelse også helt bevidste om. De deltager på udstillingen med nogle af de breve, hundredvis af unge har sendt til de politiske magthavere.

“Inspireret af de kulturelle forandringer, Studenterbevægelsen formåede at gennemføre i 1960’erne og 1970’erne, har vi sagt, at det er tid til, at den her generation får sit eget ungdomsoprør. Men det er ikke kun vores ansvar at gøre noget, det er også dem, der har magten nu. Så vi prøver at sparke opad,” fortæller Frida Simon Jahn om dannelsen af Den Grønne Studenterbevægelse.

“De unge i dag kalder på en ny solidaritet, og det er enormt inspirerende”

Skriv et brev

“En af de måder, vi arbejder på, er at skrive breve til både klimaministeren og den kommende statsminister. Brevskrivning er noget af det mest decentrale, man kan gøre. Unge fra hele landet har sat sig ned med papir og blyant og skrevet, og det er virkelig en måde, vi kan få bredt klimakampen ud på”, forklarer Kolja Dahlin,  der også er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.

Foto: Kasper Hjorth

Som en del af udstillingen kan man også skrive sit eget personlige brev, som Den Grønne Studenterbevægelse vil aflevere til klimaministeren, og det er bare en blandt mange aktiviteter i udstillingens omfattende eventprogram, som du kan læse mere om på DAC’s hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om Roskilde Festivals program for kunst og aktivisme på selve festivalen, kan du læse om det her.

“Nutidens forbrug – fremtidens problem” kan opleves på Dansk Arkitektur Center frem til 2. juni. Der er gratis entré for alle unge under 26.

Frivillig på festival: Malte fra trælasten tjekker ind

0

Roskilde Festival 2018 gav os masser af sol og musik. For de knap 32.000 frivillige var der også rigeligt med gratis saftevand, solcreme og t-shirts. Her kan du møde Malte fra trælasten i første af i alt tre afsnit om at være frivillig.

I første afsnit tjekker vi ind på festivalen med Malte og tager med ham på arbejde i trælasten.

Du finder alle tre afsnit i video-sektionen.

 

Kick-off-fællesmøde – Så er vi for alvor i gang!

0

Også i 2017 vil Roskilde Festival skille sig ud som festivalen, der byder på noget helt andet end de andre, gennem skabelsen af en stærk festivalby, unikke bookinger og et fortsat fokus på holdnings- og donationsarbejdet. Det var budskabet, da mere end 200 frivillige ildsjæle samledes til kick-off fællesmøde for Roskilde Festival 2017.

De fremmødte nåede akkurat at tygge fællesmiddagen af munden, før tonerne af Roskilde Against Drugs-melodien satte stemningen i den store, industrielle sportshal hos Roskilde Festival-donationsmodtageren Game, som lagde rammer til det ny festivalårs første fællesmøde.

Roskilde Festival kick-off fællesmøde 2017 Fotograf: Kasper Hjorth
GAMEs lokaler på Enghavevej var rammen om Kick Off 2017 Foto: Kasper Hjorth

Festivaldirektør, Signe Lopdrup, bød velkommen med en fortælling om de helt overordnede rammer og målsætninger for Roskilde 2017.

Er du frivillig kan du hente en folder med blandt andet de seks overordnede målsætninger for Roskilde Festival 2017 lige her.

Der var også nyt om arbejdet med holdninger under teamet Equality. Og talskvinde Christina Bilde kunne fortælle, at festivalens deltageres kendskab til Roskilde Festivals holdningsarbejde gik fra 15 procent under RF16 til 46 procent under RF17.

Der var stor tak fra ledelsen til alle, herunder de op imod 2.000 frivillige ildsjæle og til alle 31.000 frivillige, der gør Roskilde Festival, og herunder det massive donations- og holdningsarbejde muligt.

Roskilde Festival kick-off fællesmøde 2017 Fotograf: Kasper Hjorth
Der var også tid til dans og bevægelse Foto: Kasper Hjorth

Masser at glæde sig til

Aftenen bød på oplæg og orienteringer fra den øvrige ledelse om målsætninger for næste års festival, festivalområdets indretning i 2017 og tanker om organisation og udvikling af byen Roskilde Festival, der under festivalens afvikling er Danmarks fjerdestørste. Man kunne næsten allerede mærke festivalgræsset spire under fodsålerne.

Og så en snas levende billeder med de to tyske bands Moderat og Modeselektor, som er blandt de første navne på næste års plakat. Det tændte godt op under festivalstemningen. De to bands, der har en del medlemmer tilfælles, spiller for første gang nogensinde en back-to-back-koncert ved en nattefest på Orange scene på Roskilde Festival næste år.

Læse mere om de første navne på plakaten på vores hjemmeside.

kick_off_17_july_2016_kasper_hjorth_tale3
En repræsentant for GAME fortalte lidt om de donationer, de har modtaget fra Foreningen Roskilde Festival Foto: Kasper Hjorth

Bagefter var det blevet tid til miniworkshops med intet færre end ni indsatsområder på festivalen – fra Kulturel Lighed, der bliver næste års equality tema på Roskilde Festival, over en udrulning af Roskilde Festivals årshjul, til oplæg om Roskilde Festivals rolle for vækstlagsmusik, vores kommunikation på pladsen, uddannelsen for frivillige ledere, områdeorganiseringen og meget andet.

Roskilde Festival kick-off fællesmøde 2017 Fotograf: Kasper Hjorth
Der blev lyttet og fortalt til de ni workshops Foto: Kasper Hjorth

Aftenen blev rundet af med en præsentation af næste års grafiske udtryk, som blev præsenteret i en video af grafikeren bag og efterfulgt af en særdeles afslappet afstemning blandt ildsjælene om designet af næste års frivillig-t-shirt.

Roskilde Festival kick-off fællesmøde 2017 Fotograf: Kasper Hjorth
Grafiker Robert Larsen viste den ny plakat frem. Foto: Kasper Hjorth

Og således blev en ny Roskilde Festival-planlægningssæson skudt i gang for alvor. Vi ses i realiseringen af de mange spændende initiativer på Roskilde Festival 2017!

Tempoet i bund i Volunteer’s Lounge

0

Klokken er 11 mandag på Roskilde Festival, og vi befinder os i Volunteers’ Lounge. Der bliver arbejdet hårdt på at få festivalpladsen til at være festivalklar; der bliver bygget og malet, slæbt og koordineret. Men i Volunteers’ Lounge midt på byggepladsen, er tempoet skruet helt ned. Kaffemaskinerne brygger i et væk, mens folk sidder rundt omkring og læser dagens udgave af Orange Press eller snakker med sidemanden.

Men hvem er de? RoskildeNyt har kigget forbi.

Imens jeg sidder i Volunteers’ Lounge og kradser et par sætninger ned på min blok om stemningen, kommer Jeffrey Joh fra San Francisco og sætter sig ved mit bord: ”Hvad er du ved at skrive?” spørger han. Jeg kigger op og fortæller, at jeg er ved at skrive en reportage om Volunteers’ Lounge til RoskildeNyt.

Jeffrey er en af dem, der gør festivalgæster lykkelige – han har nemlig strøm. Han er frivillig for Volt, som laver opladerne af samme navn, og i dag har han uddelt strøm i område L, men skal være mange forskellige steder i løbet af festivalen. Selv bor han i område C med sine venner, og han synes godt, det kan være en anelse hårdt, fordi det nærmest ikke er til at få nogen søvn, og hans vagt startede allerede 7.30 i dag. Han har boet i København i to år, det første år som kemistuderende, men nu arbejder han i en opstartsvirksomhed. Så hvad laver han på Roskilde Festival?

Foto: Kasper Hjorth
Foto: Kasper Hjorth

Afbræk fra frisk luft
”Vitterligt alle mine danske venner er her. Jeg kender simpelthen ikke nogen, der ikke er her,” griner han. Jeffrey har godt nok ikke sine venner med i Volunteers’ Lounge, men det gør slet ikke noget:

”Jeg kan godt lide at hænge ud heroppe i Volunteers’ Lounge, fordi det er afslappende og rart – og et af de få steder, hvor man kan sidde indenfor. Det er lidt nødvendigt at få et afbræk fra al den friske luft. Der er altid mennesker og god stemning”, siger han.
”Og så er der gratis kaffe!”

Kaffen synes også at være en sællert, og der er hele en, der ved at sætte en ny kande over. Udenfor på græsset er en yogaklasse ved at slutte, og rundt om sidder folk i små grupper; nogle holder møder, andre ser ud til at arbejde på egen hånd.

Jeg fanger Ida Kristensen og Rikke Faaborg, som sidder nyder det sporadiske solskin, drikker kaffe og snakker lidt. De skal begge to arbejde på Gin-ial Bar, men de ved ikke helt, hvad de skal lave. De skal nemlig først arbejde onsdag og fredag, men glæder sig alligevel. De bor i område C ligesom Jeffrey, hvor de har lejr sammen med otte veninder. De har været afsted sammen de sidste 4 år, og for dem er Roskilde Festival et fast samlingspunkt. Veninderne kommer fra forskellige dele af landet, og derfor er lejren også det, de glæder sig mest til på festivalen – bare at være sammen. De er også kommet til Volunteers’ Lounge for kaffen og for at få lidt ro fra de gigantiske musikanlæg på campingarealet. For selvom der også er lidt musik her, så er det et helt andet tempo end i hjertet af område C.

I Volunteer’s Lounge kan man få gratis økologisk kaffe og saftevand. Der er også wifi, bordfodbold, stikkontakter og morgenmad til billige penge. Som navnet antyder er området forbeholdt de frivillige, og det er også muligt at komme til yogaklasser, få massage og høre små koncerter. Om dagen er der stille og roligt og plads til at arbejde, men om aftenen bliver der også langet gin og tonics over disken i Bar Rock.
Hent din kaffe mellem 9 og 01 onsdag til lørdag.
Se det fulde program i Værd at Vide

Fast inventar
”Det er et ret hyggeligt område – og et af de eneste, som er færdigt”, siger Jesper Frølund Hansen, da jeg spørger, hvad han bruger Volunteers’ Lounge. ”Der er stille og roligt, og man kan bare ligesom sidde. Det er også dejlig tæt på vores arbejde”, tilføjer Rene Hansen, som han sidder sammen med.

René og Jesper ryger cigaretter og drikker kaffe under en parasol. De er frivillige i Backstage Lounge, hvor de bygger op, river ned og er værter. De er begge frivillige på fjerde år, men har været på festivalen mange gange. René har været på festivalen siden 1982: ”Altså, jeg er jo fra Roskilde,” siger han, og lader forstå, at Roskilde Festival er fast inventar, når man kommer fra området. Jesper er kommet på festivalen siden 1996.

Jeg slår et smut indenfor igen, hvor det eneste, der er skiftet ud, er de mennesker, der ligger i sækkestolene. Kaffen er stadig populær, og der er ved at være udsolgt af morgenmad. Og selvom akustikken er ret dårlig, er der en særligt afslappet stemning af pause.

Rejsen til Roskilde Festival

Ind i bussen, hen til toget. København H til Roskilde. Roskilde til Roskilde Festival. Sækkevogne og rammer, makrel og økoæbler. Endelig er vi fremme!

5 Things I Didn’t Expect From my First Day at Roskilde Festival

0

Roskilde Festival can be quite difficult to explain to those who’ve never been here – and to the festival veterans it’s hard to make the normal spectacular. Thus, we asked our American intern to list 5 things that surprised her.

Day 1 at Roskilde Festival 2015 was an overload of the senses for this first-time American volunteer; the smells of beer and bodily waste, the blending of sounds from DJs and stereos, as well as the whooping and chattering of festival-goers long into the night.

Already now it’s unlike any festival experience I’ve had in the US, and impossible to imagine until it happened in front of my eyes. Here are the five things that surprised me the most.

1: The guests actually wait for days to enter the festival

I queued up with a throng of fellow volunteers next to the C-section of Camping West, one of the desired camping spots, to watch the festival guests enter the grounds and claim their spaces. What I was not prepared for was how seriously the Roskilde fans take this moment. They come as early as three or four days before the festival to be in the front of the queue.

Not even 10 minutes after they opened the gates at 4 p.m., there were very few spaces free of tarps or half-constructed tents in the C-section. I asked a group of Danes from Helsingør to explain their effective strategy, and I got a small lecture: “Two designated “runners” race ahead, while two guys – who by the way waited for 24 hours outside of the gates – and two girls slowly make their way forward with the beer and other necessities.”

Fotograf: Kasper HJorth
Photo by: Kasper HJorth

2: Everybody has a different idea of a “good spot”, and they all have strong opinions about them

Which gate you choose for your entry depends on what camping experience you want to have. Some choose to live in a cleaner area, which looks better but requires more work from the campers in keeping the area well-kept.

Overall, there are some areas that are agreed upon by most people as “bad” spots, but as far as “good” spots go, there are differing views. A pair of Danes, Jesper and Tobias from Copenhagen, are friends but choose to camp in different areas. Tobias was very pleased with his spot near Dream City – the creative camping area built by festival-goers themselves – while Jesper preferred being close to the windmill in Camp West, with the food and beer vendors close by.

No matter what, everyone agreed that it is important for Roskilde fans to get a good spot. It is an 8-day affair, so you might as well be comfortable

Photo by: Tobias Nicolai
Photo by: Tobias Nicolai

3: They don’t sacrifice luxury just because they’re camping

While walking around Camp West after the gates were opened, as the Danes rapidly set up their campsites, I witnessed “Camp Luksus” – a three-cart, wheeled soundbooth and stereo system driven by a tiny zebra-striped tractor, and pulled by a team of eight guys, with two DJs spinning between massive speakers on top. These weren’t by far the only sound systems on the block! The campsite wasn’t even close to being set up and already Danes were rolling in their massive, impractical-yet-impressive stereo-systems on wheels.

The further it progressed into the evening of the first day, the more camps had their own giant stereos, with parties of people collecting around them. To a first-time guest, this is a strange camping procedure – after all, a lot of power is required to blast those speakers all night long. It seems extreme and rather luxurious, but without them, Roskilde just wouldn’t be the same. Walking down any row of a campsite is like walking down a strip of night-clubs – the challenge becomes not to find a party, but to decide which party to join!

Photo by: Kasper Hjorth
Photo by: Kasper Hjorth

4: There is, in fact, order amidst all the chaos

Despite the overwhelming influx of people bursting into the festival at 4 p.m., the tents frantically thrown up, and trash everywhere in a matter of minutes, the Danes are far more orderly than what I would expect from a massive, drunken group of elated festival-goers. Imagining what this situation would be like in the USA, I am positive that there would have been fights breaking out over camping spots, far more trash, much more noise, and a complete lack of the orderly squares in which the Danes manage to keep their tents.

The perfect grids maintained by the Roskilde Festival fans are impressive, and this says a lot to me about the type of people camping here. These squares they fall in to are pre-established by volunteers, but the festival-goers pay strict attention to them and don’t stray outside of the lines. The fans love and respect the festival, and understand the importance of keeping some semblance of order and organization for safety’s sake.

5: The most shocking part of it all – Danes start talking to strangers

The moment the festival opens, Roskilde Festival’s atmosphere magically breaks down the every-day social boundaries of the Danes. Suddenly people are smiling at each other, even though they don’t know each other at all! I think I talked to more Danes during the first day of Roskilde Festival than I have talked to in the 5 weeks I’ve been in Denmark.

On the streets of Copenhagen, the Danes seem to avoid eye-contact at all costs and would sooner squeeze past you in uncomfortable silence then have to interact by saying “excuse me”. Entering Roskilde Festival though seems to be a removal from the regular world, and an immersion into a new one, with different social boundaries (or lack thereof) and an all-inclusive, everything-goes vibe.

Suddenly you find yourself talking to countless new people, whether just for a moment, or for hours after a run-in at the Volunteer Village or City Center. Everyone is genuinely interested in meeting new people; it seems to be a focus of the festival, and certainly makes it easier for a first-time guest, especially an international one.

 

Kendama World Champ Got His Start at Roskilde Festival

0

A simple encounter at Roskilde can be life changing. Take it from Philip, a Dane whose Roskilde experience led him to become a world champion.

Six years ago, while roaming the fields of Roskilde Festival with a friend, Philip Eldridge encountered a curious wooden toy that would end up changing the course of his life. Six years later, Eldridge is once again on the fields of Roskilde, only this time he’s the one showcasing his world-champion skill at kendama, a traditional Japanese coordination toy that has gained international popularity.

A kendama is comprised of a ball attached to a string, three cups (one small, one big, one bottom), and one spike. The goal is to land various different tricks in succession without dropping the ball. It may seem simple, but the toy requires immense hand-eye coordination and patience to land even the simplest of tricks.

I met him outside of Street City, where he was hosting a five-year birthday event for the founding of KROM Kendama company, which is now one of the most well-known suppliers of kendamas in Europe.

Photo by: Kasper Hjorth
Photo by: Kasper Hjorth

It all started at Roskilde Festival

“I found kendama completely randomly while wandering around Roskilde six years ago,” Philip says. “I saw some guy jamming with it, so I stopped and asked him what it was and if I could try it. A week later all my friends and I were playing it non-stop.” This attitude of openness, where people are most willing to try new and exciting things, is what Philip enjoys most about Roskilde Festival.

After his Roskilde experience, Philip pursued his love for kendama, but found that the toys were increasingly hard to come by in Europe. He went on to travel to India, Nepal, and then Japan, where he was given a tour of a shop that crafted specialty kendamas. There, he made a bet with his friends to open a kendama business if the domain Kendama.dk wasn’t already taken.

Sure enough, in 2010, Philip and his friend Thorkild May founded KROM Kendama, and now they’ve competed professionally and showcased their kendamas in over 18 countries across the world, including Japan, the United States, and Singapore. Currently, their kendamas are being sold in over 30 different countries. Their shop on Westend 20 in Copenhagen is the biggest kendama shop in Europe, and their innovative designs are in increasingly high demand.

Despite his incredible success and status, Philip always looks forward to coming back to Roskilde and giving people the chance to try something new. This is his 8th festival, and he’s hoping to make it to ten. The festival environment is perfect for a sport like kendama, especially with its drinking game-based origins.

“In Roskilde everyone gets this communal feeling, and it’s important to keep that positive state of mind and give back to the people around you,” he says while tossing a beer to a Swede who landed a particularly difficult trick that involved bouncing the ball off his knee and onto the cup. “You never know where it’s going to take you, but if you keep that positivity, you’re always going to have a good time.”

Du ringer, de bringer: Transport er RF’s eget 3×34

0

Til daglig er Rene Snitgaard Jørgensen pølsemand i Tønder, men når der er Roskilde Festival, er han fast chauffør i transport-teamet, der kører ud med vigtigt inventar til boder og scener. Vi tog med Rene på arbejde.

Det er onsdag, og der er ganske få timer til portene til Indre Plads åbner, og musikken starter. Derfor har Rene travlt med at forsyne de boder, der lige mangler det sidste for at være klar til at servicere publikum.

Fotograf: Kasper Hjorth
Fotograf: Kasper Hjorth

De fleste foreningsboder har ret begrænset plads bag deres boder. Det betyder, at de ikke har særlig stor lagerkapacitet, og derfor må transport tit ud for at fylde lageret op. Denne gang er det en hel palle med engangsbestik, der skal afleveres.

Fotograf: Kasper Hjorth
Fotograf: Kasper Hjorth

Rene kan transportere det meste. Lige fra en enkelt lille skrue til et helt fadølsanlæg. Bare det ikke vejer over 700 kilo eller er for stort til at være i varevognen.

Kørt ned af en golfbil

Udover de planlagte leveringer kan der også opstå akutte behov for transport. F.eks. løb Rising-scenen tør for øl om tirsdagen, og så måtte Rene ud med 8 kasser øl til dem. Rene synes, de sjoveste ture er dem, der går ud på campingpladsen. Han synes nemlig, det er sjovt at se, hvad folk finder på af skøre ting. Men det er også her, det kræver en dygtig og tålmodig chauffør for at undgå personskader, for folk ser sig ikke altid for.

Under et arrangement for frivillige for et par år siden blev Rene kørt ned af en golfbil.

”Det var blindefodbold, så jeg kunne ikke se noget, og golfbilen kom bare ræsende og kørte mig ned.”

Rene blev meget bange for, hvor slemt han var kommet til skade. Han har nemlig ikke noget brusk i det ene knæ og det kunne have haft alvorlige følger, men han kom heldigvis ikke alvorligt til skade.

Fotograf: Kasper Hjorth
Fotograf: Kasper Hjorth

Renes bedste koncertoplevelse var med en artist, han ikke kendte i forvejen. Det var Janelle Monae, og koncerten var ”rigtig hyggelig” som Rene siger. Det er vist sønderjysk for ”super fedt” på sjællandsk.

Sig det med kage

0

De seneste otte år har det såkaldte ’Krammehold’ uddelt knus og kærlighed til de frivillige sjæle, men i år er opskriften blevet gentænkt: Nu består den af otte bagekyndige overskudsfrivillige, der går under navnet ’Kagecrewet’.

Crewet er skabt af Frivillig-support, der i år har besluttet sig for at forsøde tilværelsen for de frivillige. Uden dem, var der nemlig ingen festival.

”Alle elsker kage”

Sådan lyder det fra Mette Skriver fra Frivillig-support – og det er nok de færreste, der kan have nogen indvendinger mod udsagnet. Kagecrewet bliver derfor mødt med brede, sultne smil, når de hver dag ruller gennem festivallandskabet med deres trækvogn og godt 500 stykker kage.

Men selvom crewet hver morgen står i chokolade og glasur til halsen, er der kælet for detaljerne. Det krævede nemlig blod, sved og tårer (eller i hvert fald bare entusiasme, interne bagedyster og ualmindeligt mange poser mel) at finde den helt rigtige opskrift: En lækker chokoladekage – naturligvis med orange glasur.

Fotograf: Kasper Hjorth
Fotograf: Kasper Hjorth

Har du husket at sige tak til din portvagt i dag?

”Portvagten er lige så vigtig som ham, der præsenterer kunstnerne på Orange Scene. Men hvem lægger mærke til ham?” spørger Mette.

Det gør Kagecrewet heldigvis. Og et stykke kage og et tak for indsatsen varmer. Både hos portvagten, de knoklende håndværkere, de pressede folk i hegnvæltnings-skudlinjen og alle de andre, Kagecrewet har besøgt.

Har du lagt mærke til en campingvagt, der trods vind, vejr og fulde efterskoleelever holder humøret højt? Har du dårlig samvittighed over, du smed dine intimservietter efter de søde skraldemænd og -kvinder, og at du råbte af vagterne, der bad dig stoppe din bragende Boten Anna-fest i Silent and Clean? Eller står du ganske enkelt bare og kender nogle afsindigt seje og hårdtarbejdende frivillige, der har brug for noget sødt?

Så kan du sende en mail til frivilligsupport@roskilde-festival.dk, og Kagecrewet vil lægge vejen forbi. De ruller pladsen rundt med lækkerier til og med lørdag.