Home Authors Posts by Kasper Boye

Kasper Boye

Digital direktør med svaghed for tandhjul og møtrikker

0

Lars Frelle-Petersen er direktør i Digitaliseringsstyrelsen, men han har også været kartoffelskræller på Rødt Hold, konferencier på Gloria og ansvarlig for opbygningen af Orange Scene.

Lars Frelle-Petersen kan godt lide tandhjul og møtrikker. Han vil gerne ind bagved og være med til at få hjulene til at dreje. Det er den ambition, der har givet drivkraft til hans avancering op igennem systemerne både på Slotsholmen i Digitaliseringsstyrelsen, hvor han er direktør, og på Darupvej.

Kun det allerførste år som frivillig tog han med for at spare billetten. Siden har det handlet om at arbejde sig længere ind i maskineriet, hvor han har haft en serie af funktioner som bl.a. ansvarlig for opbygningen af Orange Scene, produktionen på den gamle technoscene og afviklingen i Mediebyen. Men han har også tjekket armbånd og lavet spørgeskemaundersøgelser, og i hans øjne er hvert et led vigtigt.

”Min oplevelse er jo, at festivalen er sjov i alle sine funktioner og i sin mangfoldighed. Alle tandhjul er  væsentlige. Det er jo grundlæggende lige så vigtigt at stå på Orange Scene som at sørge for, at artist check-in virker, og man får udleveret den rigtige billet til den rigtige musiker, for ellers kommer vedkommende ikke ind og afvikler. At denne enorme maskine kan lade sig gøre, og at humlebien faktisk kan flyve, synes jeg, hver eneste år er en utroligt oplevelse, uanset hvad det er, jeg laver.”

Ansvarlig for flere hundrede frivillige

I 1988 satte Lars Frelle-Petersen for første gang sine jyske fødder i det midtsjællandske mudder. Tre år efter flyttede han til København og fik igennem én i sin opgang en frivilligtjans på festivalen. Han skrællede kartofler i to uger på Rødt Hold, der lavede mad til bod- og hegnsmedarbejderne på Indre Plads.

I 1991 var der endnu ikke dræn på festivalområdet, som blev fuldstændigt oversvømmet i et af Roskilde Festivals klassiske regnvejrsår. Paul Simon kunne ikke bygge bro over de besværede vandmasser, og det endte med, at mange frivillige kastede håndklædet i ringen, så man året efter skulle finde et helt nyt arbejdshold til Orange Scene.

Lars Frelle-Petersen har prøvet lidt af hvert aisden han for første gang skrællede kartofler som frivillig i 1991. Foto: Privat
Lars Frelle-Petersen har prøvet lidt af hvert aisden han for første gang skrællede kartofler som frivillig i 1991. Foto: Privat

Lars Frelle-Petersen og mange andre fra Rødt Hold kom derfor over på langt arbejdshold på Orange Scene. I tre uger boede de i Hønsehuset ved Mindelunden og kravlede rundt som glade amatører og byggede tårne og stilladser uden hverken hjelme eller sikkerhedsanordninger.

I 1995 blev han medlem af Områdegruppen, og fra 1996 til 1998 var han den øverste ansvarlige for Orange Scene. Han var i midten af tyverne og havde ansvaret for hundredevis af frivillige.

Jeg fik en stor tillidserklæring fra festivalen til at drive Orange Scene dengang, og det lærte mig måske meget mere om ledelse, end jeg siden hen i skiftende lederjobs har gjort.

”Jeg fik en stor tillidserklæring fra festivalen til at drive Orange Scene dengang, og det lærte mig måske meget mere om ledelse, end jeg siden hen i skiftende lederjobs har gjort. Når man skal stå der og få flere hundrede frivillige til at bygge scene, afvikle et festivalsprogram og få 30-40 medarbejdere til at bo derude i tre uger for en fribillet, noget mad, 10 drikkebilletter og en t-shirt. De skal gerne forlade festivalen tre uger senere med en oplevelse for livet og et ønske om at komme igen. Det lærte mig da utroligt meget, som jeg har brugt siden hen i min arbejdsfunktion: ’hvordan skaber man sammenhold?’, ’hvordan får man forskellige kompetencer til at arbejde sammen?’, ’hvordan skaber man begejstring for det man laver, og at man oplever, at man bidrager til noget meningsfuldt?

”Den begejstring, jeg i høj grad har lært af festivalen, bruger jeg også i dag til at videreformidle, hvorfor vi gør, som vi gør til mine medarbejdere, interessenter og omgivelser. De færreste mennesker kommer på arbejde grundlæggende bare for at få en løn. De vil tage et ansvar og de vil udvikle sig, så hvordan trykker man på de knapper? Jeg synes, at jeg bruger nogle af de ideer og værdier fra festivalen.”

Sand, søm, sten og Sex Pistols

I 1999 overtog han technoområdet, der erstattede D-Day scenen, og som var første forsøg på at lave et decideret identitetsområde, hvor mad, underholdning og udsmykning var tænkt sammen med musikken. Samme år blev han færdig med sin uddannelse og fik børn, og herefter droslede han lidt ned på Roskilde Festival.

I de efterfølgende år var Lars produktionsansvarlig på samme scene, og igennem nullerne har han primært været afviklingsansvarlig i Mediebyen. I 2013 og 2014 præsenterede han bands på Gloria, og efter en sjælden pause i 2015 – den kun anden festival siden 1988 han har misset – er han i år tilbage som afviklingsansvarlig i Mediebyen – eller Backstage Village, som det nu hedder.

I fuld gang med opbygning. Foto: Privat
I fuld gang med opbygning. Foto: Privat

I samme periode har han gjort karriere i Statsforvaltningen. Som specialkonsulent, programchef, vicedirektør over til sit nuværende job som direktør i Digitaliseringsstyrelsen, hvor han tiltrådte i 2012.

”For mig har det givet en ro i mit professionelle job, tror jeg, at jeg har prøvet nogle ting og godt ved, hvordan det er at stå i visse stressende situationer, hvor man for eksempel skal stille sig op på scenen og forklare publikum det ene eller det andet. Eller at man henholdsvis skal prøve at lokke og true musikere med, at de bare har at gå tilbage på scenen, for ellers har du nogle mennesker, der står og kaster med flasker i den anden ende. De der processer, at få det til at virke, har da klart gjort en mere robust i livet. ”

Lars Frelle-Petersen nævner koncerten med Sex Pistols i 1996, hvor dele af publikum kom bevæbnet med krus og flasker fyldt med sand, søm, sten og tis, som en udfordring, der krævede hurtig tænkning bag scenen.

Og året efter, endnu et legendarisk miserabelt regnvejrsår, hvor afslutningskoncerten med Leningrad Cowboys endte i oversvømmelse og strømafbrydelse, også her skulle der tænkes på fødderne.

”Det endte med at regne i lårtykke stråler til afslutningskoncerten, og det haglede og det stod ned, og vandet kom som en flodbølge. Da de gik af, og Leif Skov skulle op og sige farvel, brød alt sammen, og strømmen forsvandt, og vi skulle fortælle folk, at de skulle gå hjem. Leningrad Cowboys havde et russisk mandekor med, som var klædt i uniformer, og vi skulle bære dem ud, fordi vandet stod så højt, at de ikke kunne gå over i deres fine lædersko. Det var et inferno. Sådanne oplevelser, hvor man er lykkedes med den slags ting, sætter sig på en eller anden måde i baghovedet.”

Strømlinet, kommerciel og professionel

For Lars Frelle har festivalen forandret sig meget, siden han første gang var der. Founding father Leif Skov er væk, og organisationen forgrener sig hvert år i nye retninger. Den er mere strømlinet, mere kommerciel og mere professionel. Sponsorater skal forhandles, sikkerhed skal garanteres, og nogle af de chancer, de tog i 1990’erne, går det ikke med i dag.

”Dengang var man nok mere afhængig af skaberånden i organisationen, og det man kunne bringe frem, var det, der kunne lykkes. I dag er tingene sat meget i system, og der er en masse faste rammer, og det er på godt og ondt. Det er jo nok meget fornuftigt, at vi ikke længere bygger stilladser i 14 meters højde uden at have prøvet det før.”

Lars Frelle-Petersen med en af sine mange frivillige kolleger. Foto: Privat
Lars Frelle-Petersen med en af sine mange frivillige kolleger. Foto: Privat

I 1990’erne lukkede D.A.D. Orange Scene otte år i træk (eller sådan føltes det), så måske er det meget godt, at der er sket nogle forandringer siden dengang. For Lars Frelle-Petersen er det i hvert fald ikke nostalgien, der driver værket. Han har ikke købt en billet, siden de kostede et par hundrede kroner, og han kan ikke længere programmet i hovedet, men for ham handler det om fortsat at bidrage til festivalen.

”Det betyder meget for mig i dag stadig at bidrage til, at denne festivalorganisation kan lykkes. Den har givet mig så meget, og et eller andet sted synes jeg, at jeg også gerne vil give noget tilbage. Jeg ved ikke, om jeg ville købe en billet i dag, jeg har jo ikke købt en siden 1990, men samtidig tror jeg, at jeg stadig vil være frivillig her om 10 år. Måske skal jeg tilbage til at skrælle kartofler. Jeg synes i hvert fald stadig, at festivalen har noget at give mig, og det er derfor, at jeg også synes, at jeg har noget at give tilbage til den.”

Når John ikke kommer til baren – må baren komme til John

0

Det tørstige folk foran Orange Scene kommer ikke til barerne, og derfor kommer der nu to nye barer og en drinksvogn til det tørstige folk.

Det er slut med at stå tørlagt i havet af mennesker foran Orange Scene, fordi der er for langt til barerne og for mørkt til at finde tilbage.

I et år med lighed som tema har Roskilde Festival taget på sig at skabe lige muligheder for hele publikumsmassen. Det gør de ved at bygge et par effektive barer ved de to højtalertårne midt på pladsen foran Orange Scene.

”Vi går ret meget op i at publikum får en god service, og på Orange Scene er der simpelthen tit for langt til barerne, når man er til koncert. Derfor har vi valgt at lave en bar ved hvert delaytårn med et relativt smalt sortiment. Man kan få en Red Bull, en vodka og en Tuborg Rå på fad – og det er det”, fortæller Lars Orlamundt, der er chef i Salg og Partnere på Roskilde Festival.

Cocktail-on-tab

Ved træerne mod tribunen kommer der desuden en drinksvogn, der ud af fire luger sælger tre slags cocktails i to størrelser.

Hele vinteren har repræsentanter fra festivalens barer uafbrudt samarbejdet tæt med dygtige fagfolk fra Boutique Lize om at udvikle et cocktail-koncept, der kan levere kvalitet i høj fart. Det har været hårdt arbejde, og resultatet er både noget surt og noget sødt, der får et skud nitrogen på vej ud af hanen. For det skal være godt, og det skal gå hurtigt.

”I år introducerer vi også konceptet cocktail-on-tab, hvor vi mixer lækre drinks på forhånd, som vi serverer igennem et anlæg, så du får en cocktail lige så hurtigt som en fadøl”.

Monitorering af salget

Baggrunden for de nye barer er en observation af salgsmønsteret ved koncerterne på Orange Scene. Det er et mønster, der tyder på, at dele af publikum ikke har haft god nok adgang til barerne, hvilket trods alt stadig for mange er en vigtig ingrediens i en opløftende koncertoplevelse.

”På Orange Scene har vi monitoreret salget, og der er kæmpe stigninger op til koncertstart, og når koncerten så går i gang, falder salget hurtigt. På alle de andre scener, hvor der er bedre tilgængelighed, der peaker salget inden koncerten, falder lidt og peaker så igen. Det vil vi også gerne have på Orange”, siger Lars Orlamundt.

De nye barer er bemandet en time før og efter hver koncert og står til rådighed for folket fra første koncert.

Ny pantstrategi: Nøgleordet er dialog

0

Opsøgende dialog og superpantboder skal skabe bedre relationer mellem gæster, frivillige og de professionelle pantsamlere.

Det er længe siden, at pantsamlerne på Roskilde Festival var lokale børn, der tog armbøjninger og stod på hovedet for tarvelige fulderikkers tomme flasker. Og selv om der måske sniger sig en enkelt dreng fra Darup og en studerende med mere tørst end SU ind imellem, så er pantindsamlingen på festivalen i dag i høj grad præget af de professionelle pantsamlere.

Men lange køer og lejlighedsvise frustrationer i 2015 har ført til, at Roskilde Festival nu har formuleret en skarpere strategi for panthåndteringen, når musikken spiller sidst i juni og først i juli.

”Gæsterne er meget delt på det her spørgsmål. Nogle synes jo, at de er helt forfærdelige, og andre synes, at det skidesynd for dem. Men vi kan egentlig godt rumme dem i vores system, fordi de har en funktion. De samler jo rigtigt meget op, det er der ingen tvivl om. Så i år giver vi dem nogle bedre muligheder for at vise, at de er velkomne til at være her.”

Ordene er Jan Bechmanns, mangeårig frivillig og Roskilde Festivals nye pantansvarlige. Han fortæller, at Roskilde Festival oplever pantsamlerne som en ressource, som de sagtens kan rumme i organisationen Men for at det skal kunne lykkes, skal der rettes op på sidste års pantkaos. Siden efteråret har Jan Bechmann arbejdet på at vende op og ned på det gamle system for at sikre bedre vilkår for både pantsamlere og frivillige.

Strategien for området har to ben: et praktisk og et kommunikativt.

På den praktiske side er der de nye superpantboder, som er udstyret med toiletter, vand, sorteringsborde og telte, så pantsamlere kan undslippe det troløse sommervejr, mens de venter på udbetalingen af deres hårdt tjente penge.

Pantsamlere skal læse mellem linjerne

Roskilde Festival vil arbejde på at få en dialog i gang med pantsamlerne for at forklare præcist om de nye retningslinjer, og gøre god pantskik lidt bedre – som for eksempel at man ikke går ind i folks lejre og henter dåser og flasker.

Dialog er et nøgleord for Jan Bechmann, for lige så vel som pantsamlerne skal have en bedre forståelse af Roskilde Festivals ånd, så skal både gæster og frivillige danne sig et bedre billede af pantsamlerne. Han håber på, at det kan bidrage til en bedre forståelse og på sigt et bedre forhold mellem alle de forskellige deltagere i Roskilde Festival.

”Festivalen har altid arbejdet med medmenneskelighed, og nu har vi lighed og menneskerettigheder som tema. Vi vil helt sikkert få episoder i år, og så håber jeg, at pantsamlerne vil komme til os og fortælle om eventuelt chikaneri, så vi kan indlede en dialog den vej. Vi vil stille og roligt gå ned i lejrene med en øl og se, om vi ikke kan få talt noget fornuft ind i dem.”

”Lad os tage dialogen og fortælle om god pantskik, det er langt mere i Roskilde Festivals ånd. Hvorfor skulle vi ikke kunne tage en professionel samler med ned i en lejr? Det er jo også deres historie, vi gerne vil have ud”, siger Jan Bechmann.

For Roskilde Festival handler det også om at lade pantsamlerne vide, at de er velkomne på festivalen. Ved at give dem nogle bedre fysiske forhold, håber han, at de vil give noget igen den anden vej.

”Alle de her ting, som vi prøver at give dem, gør vi i håb om, at de den modsatte vej vil gå ind og sige ”okay, Roskilde Festival kan sådan set godt rumme os, så vil vi også godt gøre noget for Roskilde Festival den anden vej”. Det er for eksempel at sortere deres pant, inden de afleverer det, hvilket jo også er til deres eget bedste, for jo hurtigere det går, jo mere tid har de til at samle sammen.”

Opsøgende dialog på dansk, engelsk og spansk

Forandringerne i pantsystemet er beskrevet på roskilde-festival.dk, i programmet og i en særlig pantfolder, der kommer på både dansk, engelsk, spansk og formentlig også rumænsk. Herudover vil en særligt sammensat arbejdsgruppe opsøge dialogen med flaskesamlerne. Det er et arbejde, der går i gang, så snart de første gæster begynder at ligge i kø.

Sådan fungerer de nye superpantboder

Den nye organisering handler om at strømline og ensarte pantboderne, der ifølge Jan Bechmann sidste år havde hvert deres system. De to superpantboder er de eneste, der tager imod mere end 100 stykker pant ad gangen, og det er også kun her, man kan slippe af med vin- og sprutflasker og de såkaldte tyskerdåser.

Den tyske pant bliver i år beregnet per kilo og skal afleveres i specielle poser, som boderne udleverer. Ifølge Jan Bechmann er det omkring 1.2 millioner stykker pant, der ikke længere skal tælles individuelt, men blot skal op på vægten.

”Før i tiden er folk kommet med de her tyske dåser, ABC-pant, spiritusflasker, krus og paphanke i én stor pose, så når du står og sorterer det, skal det ud i mange fraktioner. I de store pantboder i år bliver sorteringen væsentligt simplere. Det vil forhåbentligt medvirke til, at vi hurtigere kan komme igennem køerne.”

Medlemmer af arbejdsgruppen består blandt andet af ansatte fra herberger, som bliver klædt særligt på til at tage sig af den sociale del af projektet.

”Arbejdsgruppen er på 12 mand og tre ansvarlige, som arbejder under hele festivalen. De går rundt på campingarealerne og ved superpantboderne og går i dialog med samlerne der. Når pantsamlerne alligevel sidder i kø, er det jo alletiders mulighed for at komme i snak med dem. Hvad har de af gode ideer, og hvilke krav kan vi stille til dem? Måske kan vi allerede rette op på noget efter den første dag.”

Målsætningen for Jan Bechmann at få indsamlet så meget viden som muligt frem mod 2017 for at skabe grundlaget for en fortsat udvikling på området. I år bliver det første skridt taget, i en helt ny proces, der skal dæmme op for misforståelser og skabe bedre vilkår for alle deltagere på Roskilde Festival .

”Vi skal samle en masse information sammen i år, som vi kan arbejde videre med i 2017: Hvor kommer de fra, hvad er formålet med at samle pant, hvorfor rejser de hele vejen fra Spanien for at samle pant?”

“Jeg vil gerne have, at gæster og pantsamlere respekterer hinanden, og jeg vil gerne have køtiderne ned. Et par timers kø er måske acceptabelt, men en enkelt time bør være maks. Jeg vil også have, at de frivillige i pantboderne får en god festival, og det havde de ikke sidste år. De skal ikke gå derfra med en dårlig oplevelse”, siger Jan Bechmann.

RoskildeNyt dækker den nye pantindsats på Roskilde Festival 2016.

 

Art Zone er det ideelle laboratorium

0

Roskilde Festivals brogede skare af gæster kaster sig gerne frygtløst ud i snart sagt en hvilken som helst type af legende interaktion. Derfor er festivalen det perfekte laboratorium for projektmagere, der beskæftiger sig med interaktion og adfærd. I Art Zone kunne man blandt andet opleve Unmake og deres Social Megaphone eksperiment på Roskilde Festival 2015.

De to interaktionsdesignere i Unmake, Maja Fagerberg Ranten og Halfdan Hauch Jensen, har begge lavet projekter på Roskilde Festival igennem flere år. I 2015 deltog de med installationen The Social Megaphone, der afprøver brugernes grænser for hvilke oplysninger de bevidst vil dele i det offentlige rum.

For Maja og Halfdan er interaktionsdesign en åben undersøgelse. De ved ikke hvilken adfærd de skal forvente af publikum. Deres projekt stiller et spørgsmål, og det er op til brugerne at besvare det. Til den type undersøgelser er Roskilde Festival det perfekte laboratorium.

”Formatet ved Roskilde Festival er virkelig spændende, når man laver interaktive ting, for folk vil gerne deltage. De stiller ikke spørgsmålstegn, men går bare med på det. Hvis du laver noget i det offentlige rum på gadeplan i København, har du brug for et andet approach, hvor du skal bryde igennem muren for at få folk til at engagere sig,” fortalte Halfdan til RoskildeNyts udsendte. Han uddybede: ”På Roskilde Festival er det den helt rå interaktion, man arbejder med.”

Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck

God dialog

Maja og Halfdan har ikke tal på hvor mange mennesker der har været igennem deres sociale megafon, men de synes at projektet har været en succes:

”Man tror, at alt kan gå galt, for der er altid praktiske og organisatoriske udfordringer, men vi har ramt lige i sweet spot denne gang. Vi har gjort vores forberedelse godt, projektet hænger sammen, og folk kan forstå det. Der har ikke været overkappede ledninger, vi skal stå og fikse om natten,” fortalte de to projektmagere.

Før Art Zone kom til Roskilde Festival i 2014 var kunstprojekterne spredt ud over festivalområdet. Nu er det hele samlet på et enkelt område med en sammenhængende identitet, der kobler de mange installationer, performances og aktiviteter sammen. I år er projekterne formet under temaet ”mødet”, der i Unmakes tilfælde drejer sig om mødet med sine egne data. De forskellige kunstnere har været i løbende dialog med festivalen for at sikre sammenhængen i området og mellem de forskellige projekter.

For de to projektmagere i Unmake har det fungeret rigtig godt: ”Festivalen har lagt tegninger og planer ud, så alle kan følge med i udviklingen i området. Der har været god dialog med kunstnerne, så man kan skabe et godt og sammenhængende område. Der har været tæt kontakt, så vi har undgået de store overraskelser” fortalte Maja.
Un/Make havde også en længere kontakt med Roskilde Festivals jurister, der skulle afklare, om de overhovedet måtte bruge folks oplysninger på den måde: ”Juristerne sagde, at det burde kunne lade sig gøre, men nogle gange må man jo bare prøve tingene af.”

Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck

Solen er en faktor

De fleste er vant til blindt at tjekke af ved terms of agreement på diverse sociale medier, og deler også gladeligt ud af information om sig selv derinde. Men hvad sker der, når denne information kommer ud af kontekst? Vil det ændre vores syn på vores digitale adfærd, når vi får læst information om os selv højt op i et offentligt rum? Skaber det mulighed for nye typer af interaktion blandt gæsterne, når man får oplysninger om sin nabos musikalske og filmiske interesser? Det havde Unmake sat sig for at undersøge på årets festival.

The Social Megaphone var opstillet lige vest for en korridor af træer i Art Zone, så den lå naturligt i skyggen, når eftermiddagssolen bragede ned. Derfor var der mange festivalgæster på flugt fra varmen, som pludseligt befandt sig midt i en kunstinstallation uden at ane det. De regnede måske med at skulle deres flæskestegssandwich fra Meyer eller rosé fra Malbeck i fred, men pludselig bragede det ud fra de opstillede megafoner:

Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck

Welcome to the social megaphone experiment. I am the daily public call about the people at Roskilde Festival 2015. Don’t hide in the crowd. Join the public social call. Morten Kofoed Andersen is here, Marlene Christensen is here, Sara Larsen is here. Music Morten Kofoed Andersen is listening to: Kidd, GusGus. Books he is reading: The Stoner’s Cookbook. TV-shows he is watching: Vikings, Bojack Horseman.”

Daglige kald som dette kom med 10 minutters mellemrum, og især for dem med endagsarmbånd, rent tøj og medbragte tæpper, så det ud til at komme som lyn fra en klar himmel. Det var en ret konkret udfordring for projektmagerne, som foretog små justeringer af projektet:

”I dag hvor det har været så varmt, hvor folk har siddet og hængt ud her i skyggen, der har vi skruet lidt ned. Folk skal også kunne være her. Nogle sidder og lytter og nyder det, mens andre selvfølgelig ruller med øjnene, hver gang den går i gang. Det er sådan nogle faktorer, man ikke kan forudse. Vi havde forestillet os, at de to scener, Orange og Avalon, ville spille en rolle på grund af lyden, men så kommer solen lige pludselig og udgør en faktor” sagde Maja om den overraskelse, den meget varme Roskilde Festival 2015 bød på for Unmake.

Anden på Orange Scene

0

100 tons jern, stål og beton. Fire søjler, en frontbue og kilometervis af kabler. 1900 kvadratmeter orange teltdug, knap 1000 medarbejdere og en lille gul badeand med nittearmbånd om halsen og grønne pletter i bunden. Det er hvad, der skal til for at rejse den ikoniske Orange Scene.

Teltmesteren på Orange Scene hedder Anders ”Anden” Hinding. Det er hans ansvar, at det legendariske telt kommer op at stå, bliver pakket sammen og opbevaret sikkert. Kort sagt er det hans telt.

Han lægger navn til Orange Scenes maskot. Da han overtog posten som teltmester valgte han at genintroducere en gammel tradition: Uden at spørge nogen hang han sin egen plasticmaskot op i Roskildes mest dyrbare helligdom.

”I gamle, gamle dage hang der en fisk, der som regel hang lidt ude i siden. Den var der lidt battle om mellem scenerne frem og tilbage, og den endte altid med at forsvinde. Da jeg kom til, besluttede jeg mig så for at sætte anden op. Jeg var sgu lidt nervøs for, hvad ledelsen ville sige. Altså, jeg placerer en badeand midt oppe dead centre i festivalens vartegn.”

Og når vi sætter lys i, og det står der om aftenen, så får man sgu en lille teltboner på

Men ingen sagde noget til Anders’ and, og siden har den hængt på sin nu faste plads. Der er formentlig mange, der aldrig har lagt mærke til den. ”Hvem fanden står også og kigger op under teltdugen til en koncert?” som Anders siger. Blandt mange frivillige, især dem der arbejder med opbygningen af festivalpladsen, har anden dog en helt særlig symbolsk betydning. I 2012 optrådte den på endda på frivillig t-shirten sammen med en dåsebajer, et telt, en truck og andre essentielle symboler for arbejdet på Roskilde.

Foto: Anders Hinding
Foto: Anders Hinding

”Verdens flotteste telthold”

Selv om den er lille, gul og lavet af plastic, er anden vigtig: Som ethvert andet ikon er betydningen større end funktionen. For Anders sætter anden ikke bare punktum for det hårde arbejde med at rejse Roskilde Festivals største scene, den er hans hyldest til Orange Scene og en fejring af en arbejdsopgave, som han ser som et privilegium at have ansvaret for:

”Det er jo fedt med det her ikoniske telt. Jeg er pissestolt af at have fået den ære at lave det her i 10-11 år. Det her telt er sgu så pisseflot, og jeg bliver en lillesmule begejstret, hver eneste gang jeg kigger på det. Konstruktionen er super fed. Det ser ud om som den flyder, som om den hænger i luften, for alle forankringspunkterne går skråt ned i en spids, og man kan ikke se, at det rammer jorden. Det synes jeg er helt fantastisk. Og når vi sætter lys i, og det står der om aftenen, så får man sgu en lille teltboner på.”

Anders har aldrig haft andre arbejdspladser på Roskilde Festival end Orange Scene. Han startede som teltvagt i 1996. Egentlig skulle han have været på Dee Day, den gamle technoscene, men hans hold blev rykket over på Orange, og der har han brugt hver sommerferie lige siden. Og hver sommer glæder han sig.

”Det er verdens flotteste telthold, der laver verdens flotteste telt. Det er de bedste mennesker. De fleste af dem har lavet det her i 10-15 år, så det er ligesom at møde familien, når vi går på græs hvert år. Jeg bliver sgu helt begejstret hver gang, det må jeg sige,” siger Anders.

Foto: Anders Hinding
Foto: Anders Hinding

Postkort fra badeanden

En ny maskot ændrer ikke ved gamle traditioner, og allerede første år Anders hang den op, blev anden stjålet. Teltholdet Arena snuppede anden og malede den grøn, men Anders’ hold fik den hurtigt generhvervet og sikret sig behørig kompensation i form af rigelige mængder øl. Men nu havde den en grøn and, hvilket der hurtigt blev rettet op på:”Så havde vi én siddende på vores arbejdshold en hel dag og spritte den af, så den blev fin og gul igen. I bunden af den kan man stadig se noget grønt i kanten.”

Anden er blevet stjålet en del gange siden da. Allerede året efter blev den taget af den gamle lyschef på Orange, muligvis som hævn for en bil der blev pakket ind i post-it notes. Lyschefen tog den med på hele Grøn Koncert turneen, hvor den blev hængt op i toppen af nyt og helt ukendt telt.

Hey, anden er landet, anden er landet

Helt vildt blev det, da anden efter et par år som maskot for Orange Scenes telthold tog på rejse:” Året efter blev den igen stjålet umiddelbart efter festivalen, og jeg har stadig ikke fundet ud af, hvem der gjorde det. Den blev stjålet, og så gik der fjorten dage, før den begyndte at sende mig e-mail postkort med hvad den gik og lavede – lidt lige som havenisserne i Amelie fra Montmartre. Den var i Sverige og windsurfe, den var på Samsø og lidt rundt omkring henover halvanden måneds tid. En dag ringede Paul Jensen nede fra hovedkvarteret og sagde: ”Hey, anden er landet, anden er landet.” Den var blevet sendt til festivalen i en brun papirpose med et skilt, hvor der bare stod ”tak for lån”. Jeg må indrømme, at jeg var lidt bekymret i starten. Jeg syntes, at det var ærgerligt, at den var væk, men da jeg begyndte at få mails fra den, var jeg ikke i tvivl om, at det nok skulle ende lykkeligt på en eller anden måde.”

I år blev anden stjålet af det blå byggehold fra Pavilion og ikke for første gang. Byggeholdene mødes altid ved Orange om fredagen og drikker nogle øl, og i år var der så en, der så sit snit til at tage den med tilbage til Pavilion. Dagen efter hang den i toppen af deres teltkonstruktion. Igen måtte Anders hente sin and hjem og tvinge bajere ud af et rivaliserende telthold. Og det bliver nok ikke sidste gang.

Få det fulde overblik over camp events

0

Roskilde Festival har altid været mere end musik, og igen i år er campingområdet et snavset slaraffenland af events, fester og øldrevne konkurrencer. Ud af mulden og mudderet spirer roskildefolkets egen festival, og nu giver den digitale kalender Events at Roskilde dig det fulde overblik over alt mellem Øst, Vest, Twerk Off og nøgenfest.

355 dages tung, tung ventetid er forbi. Når køen er overstået, hegnet er forceret og lejren er cementeret, venter en uge hvor fantasien sætter grænser langt før virkeligheden gør det. Campsitets kringlede stier og skumle afkroge emmer som altid af livsglæde og dødsforagt, og igen i år har Roskildes gæster planlagt et hav af begivenheder. Hvis man ved, hvor man skal lede, eller falder heldigt, er der altid oplevelser herude, man ikke helt vidste, at man havde brug for. Hvor det officielle program danner overblik over de mange scener, cities og zoner, samler den aldeles uautoriserede Event Calender alt det indhold, gæsterne selv har skabt.

Screen-Shot-2015-06-27-at-09.24.44

Du har måske hørt om nøgenløbet, og føler dig sikker på at du kan vinde det, men du ved ikke, hvor det er. Nogen har talt om Morgenyoga, og du vil være sikker på at være så langt fra det som muligt til alle tider. Uanset behovet er Roskilde Event Calender din digitale guide til de chokerende succeser og fantastiske fejltrin, der altid venter. Kalenderen samler pt mere end 150 begivenheder, der dækker alt fra talentshows og twerk offs til organiseret ølstafet og lambruscofest i fællesbadet – og flere kommer stadig til.

Foto: Kenneth Lysbjerg
Foto: Kenneth Lysbjerg

Tømmermænd og nøgenløb

Kalenderen er udviklet af den norske Roskildeveteran Per Tore Holmberg, der i 2015 rammer sin trettende festival i streg. Per er 34 år, arbejder som it-konsulent og hvis alt går vel i køen huserer han igen i år et sted i B. Han fik idéen til at lave en kalender, da han lavede optagelser til filmen Roskilde – The Experience 3D, som samler højdepunkterne fra de sidste fire års eskapader. Da Per filmede til den i 2012, havde Roskilde Festival en officiel event-app, som han brugte flittigt til at følge med i livets gang på campsitet. Appen blev dog taget ned i 2013, og så kunne han ikke finde rundt.

”Campsitet er et kæmpe område. Der sker utroligt mange ting, men at finde dem er virkelig vanskeligt. Da Roskilde Festival fjernede deres app, besluttede jeg mig for at lave min egen oversigt. I første omgang var det mest for min egen skyld, så jeg kunne holde styr på events”.

Foto: Benjamin Legarth
Foto: Benjamin Legarth

Da Roskilde Event Calender launchede i 2014 var der ca. 1000 følgere på Facebook. I løbet af det sidste år er der kommet mere end 3000 nye til, og tallet stiger dagligt. Vennen Martin Horn Pedersen er kommet med ind over projektet, fordi Per ikke længere selv kan holde styr på alle begivenhederne. I 2015 er der knap 150 begivenheder linet op med detaljerede beskrivelser af tidspunkt, placering og indhold. Per ved godt, hvad han selv skal opleve.

”Jeg skal til skumparty. Og så skal jeg til nøgenløb. Det er endnu ikke lykkedes mig at se det, fordi jeg altid har haft for mange tømmermænd, men i år skal det være”.

Fem udvalgte events

For de tidlige
Ægte cirkeløkonomi hos Camp Burt Reynolds, hvor man kan veksle sin uåbnede morgenøl til friskbrygget morgenkaffe mellem 10 og 12. Camp Burt Reynolds har et hul i jorden til din bajer, og når musikken igen spiller, bliver de nu jordkølede øl hældt tilbage ud i folkedybet. Det er først til mølle, så måske er de stadig varme og allerede væk, når klokken er 12:15. Men så fik du i det mindste noget kaffe.

For de ansvarsfulde
Til Diamond Dunk Grand Slam hos Camp Saft kan du rydde op og drikke dig ned på én gang. Hvis du enten kan ramme en kurv med noget skrald eller din mund med noget alkohol, vil du altid være en vinder her. Det er økologisk bæredygtighed og fysisk uansvarlighed i skøn forening.

For de dygtige
I H65 er der gratis underholdning og jægerbombs, når det årlige talentshow hos Camp Find Holger skydes i gang. Vær opmærksom på rygterne om de falske Holgere. Du kan kende dem på fraværet af varm Fernet Branca og solskoldet kærlighed. Hold dig langt væk fra dem.

For de nøgne
Til lambruscofest i fællesbadet skal du ikke huske andet end lambrusco og intet tøj. Det starter tirsdag klokken tre, men det er ikke helt afklaret, hvordan man vinder.

For legenderne
Skumfest hos Camp Crazy Legs er en legendarisk begivenhed. Der er skumkanoner. Mere behøver ingen vide. Camp Crazy Legs har hele to gange vundet Camp of the Year, og de har overtaget afholdelsen af nøgenløbet.

Roskildes DNA

Signe Brink Pedersen er Head Curator i Music & Arts, der står for de officielle aktiviteter i bl.a. Skate City, Game City og Rising. Vi tog en snak med hende, for at finde ud af hvordan folkene bag det kuraterede indhold har det med konkurrencen fra deltagerne på camping. For Signe og resten af holdet er der dog ikke tale om en konkurrence. I hendes øjne er de publikumsskabte camp events fuldstændig centrale for Roskilde Festival.

”Det er jo et altafgørende element i Roskilde Festivals DNA. Campingområdet et frirum for publikum, hvor de kan sætte gang i en masse initiativer, som de kan invitere deres venner med til, og hvor de kan skabe nye fællesskaber med andre lejre. Når du går ude på camping, kan du altid forvente, at der sker et eller andet uventet. Noget som du er inviteret til at tage aktiv del i. Det er ofte ekstremt humoristisk og også lidt grotesk og grænseoverskridende”.

Foto: Mathilde Wilstoft
Foto: Mathilde Wilstoft

Signe fortæller, at de i Music & Arts har meget fokus på, hvad publikum laver ude i lejrene. De er opmærksomme på at give plads til gæsternes aktiviteter – både igennem programlægning og ved at sætte faciliteter til rådighed.

”Vi har nogle kuraterede aktiviteter omkring emner, der kan generere omtanke, dialog og kritik. Det er emner, som vi synes er vigtige, men det er en lige så stor del af vores opgave at kultivere publikums egne aktiviteter i de forskellige rum. Vi er selvfølgelig opmærksomme på nye tendenser ude i campområdet, og vi gør meget ud af at tage fx kunstnere og samarbejdspartnere med ud på camping, så de kan opleve denne del af festivalen”.

Signe har selv luret lidt i det uofficielle program. ”Jeg skal til Drag Night i Camp Unicorny og Kunstmesse i Camp Dagligstue”.