Hjem Authors Posts by Julie Nørløv

Julie Nørløv

Derfor er jeg frivillig på Roskilde Festival

0

På en solbeskinnet festivaldag 2019 gik RoskildeNyt på jagt efter svar på, hvad der driver forskelllige frivillige. 

Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad & Nicolai Hegelund Vilhelmsen

Marie Røndbjerg, 21 år, lærervikar fra Skibby. 32-timers frivillig servicevært.

Marie Røndbjerg debuterede som frivillig på Roskilde Festival 2019. Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad 2019.

2019 var Maries første år på Roskilde Festival – og samtidig hendes debut som frivillig. ”Det er fedt at være en del af gruppe og lære nye mennesker at kende som frivillig. De andre på holdet har været megagode til at tage i mod mig.”

Læs mere om at være servicevært på Roskilde Festival

Ole ”Puddel” Hansen, 42 år, softwareengineer fra Hillerød. 100-timers frivillig på Orange byggehold.

Ole Puddel Hansen er mangeårig frivillig på Orange byggehold. Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad 2019.

Puddel har været med til Roskilde Festival siden 1989. Siden 2013 har han været en del af byggeholdet, der hvert år rejser Orange Scene. ”Jeg blev forelsket i sammenholdet på byggeholdet. Vi er 30 på holdet og har forskellige traditioner undervejs i festivalperioden, for eksempel champagneløb og gulvfesten, som er en fest vi holder, når vi er færdige med at lægge gulvet på Orange og fællessang på scenen. Vi arbejder op til 14 timer om dagen 14 dage i træk for at få Orange Scene klar – og bagefter fester vi hele natten. Måske får man lige en lur i frokostpausen. Vi ses ikke rigtigt resten af året, men hver gang vi mødes på græs, er det, som om vi er der igen!”

Læs historien om Roskildeanden, Orange byggeholds maskot

Jørgen Chemnitz Pedersen, 36 år, elektroniktekniker fra Bjerringbro. 100-timers frivillig på Orange byggehold.

Roskilde Festival 2019 var frivillig-jubilæumsår for Jørgen Chemnitz Pedersen. Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad 2019.

I 2019 holdt Jørgen ti års jubilæum som del af Orange byggehold, og han kunne ikke forestille sig at være frivillig andre steder på festivalen. ”Byggeholdet er som en ekstra familie, man kun ser 14 dage om året, og sammenholdet rigtig godt. Når vi møder ind, er der intet på pladsen, det er en vild oplevelse. Når så 60.000 mennesker står og hopper foran den scene, du har været med til at bygge 14 dage efter, er det fantastisk.”

Love Ahlström, 21 år, filmvidenskabsstuderende fra Stockholm. 32-timers frivillig på DSB-trinbrættet.

Love Ahlstrøm var rejst fra Stockholm for at være frivillig på Roskilde Festival 2019. Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad 2019.

Love havde sammen med kæresten Harriet dobbelt debut som frivillig og festivaldeltager på Roskilde Festival 2019, og det var en begejstrende oplevelse: ”Ingen dømmer dig på Roskilde Festival, og samtidig er noget af det bedste at festivalen er non-profit. Det er en rigtig god frivilligoplevelse at være på trinbrættet; det handler mest om at passe på folk og hjælpe dem.”

Harriet Rosin Kjerstadius, 23 år, jordemoderstuderende fra Malmö
32-timers frivillig servicevagt

Harriet Rosin Kjerstadius havde indviet kæresten i frivilliglivets fortræffeligheder på Roskilde Festival 2019. Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad 2019.

Harriet var frivillig på Roskilde Festival for første gang i 2017. I 2019 har hun taget kæresten Love med. ”Som frivillig på Roskilde Festival får du det bedste af to verdener. Volunteer’s Village er dejlig at hænge ud i, og det er som om man får indblik i, hvordan festivalen fungerer ”behind the scenes”. Det er vildt sjovt at møde så mange søde folk og dejligt at være med i et fællesskab. Jeg har aldrig oplevet så god en organisering og så meget sjov musik som her.”

Emilie Schmidt Nordestgaard, 22 år, psykologistuderende fra København.
32-timers servicevagt ved Orange Scene.

Emilie Schmidt Nordestgaard er overbevist om, at hun også fremover skal være frivillig på Roskilde Festival. Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad 2019.

Emilie har været på Roskilde Festival siden 2014, og havde sin frivilligdebut i 2017. I 2019, på sit tredje år som frivillig, er hun sikker på at hendes dage som betalende deltager på festivalen er talte. ”Jeg synes, billetten blev for dyr, og så kendte jeg nogen fra Absalon, der skulle stå i bar, og der var jeg heldig at komme med. Det var megasjovt, og der var run på – man bidrager til festen på en anden måde som frivillig. Som vagt ved Orange Scene er jeg i hjertet af det hele, og så er det fedt at være frivillig på grund af alle goderne, for eksempel det at komme bag facaden på Roskilde Festival.

Læs mere om de forskellige frivilligroller på Roskilde Festival

Festivaldirektør: “Lige så snart vi kan, skal vi mødes!”

0

Det er ikke alle detaljer om konsekvenserne af aflysningen som Roskilde Festivals direktør, Signe Lopdrup, kan redegøre for, her få dage efter at festivalsæsonen 2020 blev aflyst. Men et er sikkert: ”Lige så snart vi kan, skal vi mødes!” Her fortæller hun om situationen, som den lige nu ser ud oven på den historiske aflysning af Roskilde Festival 2020.

Coronapandemien har fået den forventede og dog så triste konsekvens, at Roskilde Festival 2020 er aflyst. I lighed med resten af sommerfestivalerne, kan Roskilde Festival ikke gennemføres grundet smittefaren forbundet med større forsamlinger.

Signe Lopdrup, der siden 2016 har været administrerende direktør for Roskilde Festival, befandt sig i et limbo i dagene op til statsministerens historiske udmelding om det vedvarende forsamlingsforbud mandag den 6. april 2020.

På den ene side pressede ængstelige festivaldeltagere på for nyt, og på den anden side ventede Roskilde Festivals direktion selv på myndighedernes udmelding.

”Vi kommer tilbage, men til noget andet”

Forinden havde Signe Lopdrup og resten af ledelsen besluttet, at udskydelse ikke var en mulighed. Spørgsmålet var om der blev en Roskilde Festival til sommer eller ej? Ville Roskilde Festival blive afholdt midt i en coronatid?

”Men cirka et døgn før pressemødet var det som om, at jeg begyndte at acceptere, at det måske ikke kom til at ske,” fortæller Signe Lopdrup fra sin ende af internettet. Jeres udsendte er naturligvis blevet hjemme, og det er festivaldirektøren også. Som det hurtigt er blevet vanen, er mødestedet teams.

Overvældende, men ikke overraskende

Signe Lopdrup fortæller, at det både har været en overvældende og rørende oplevelse at følge Roskilde Festivals deltageres reaktioner på aflysningen online.

”Men jeg er ikke overrasket over vores ildsjæle, når de for eksempel lynhurtigt skriver ”vi holder RF50 næste år,” siger Signe Lopdrup, og tilføjer at mange har henvendt sig for at høre, hvordan de kan hjælpe Roskilde Festival oven på aflysningen.

”Vi skal bruge tiden på at lave den bedste festival nogensinde! Nu har vi ekstra god tid, og det betyder, at vi kan nå i dybden med noget af det, vi ikke normalt ville kunne”

Allerede inden aflysningen af festivalsommeren 2020 blev en realitet, havde Signe Lopdrup og andre kræfter i Roskilde Festival sammen med andre festivalarrangører gjort et massivt lobbyarbejde for at gøre opmærksom på behovet for en udmelding fra myndigheder og politisk hold. Også mulighederne for økonomisk støtte, hvis ikke Roskilde Festival kunne afholdes, er blevet bragt i spil. Et lobbyarbejde, hun håber vil afspejle sig i en forventet støttepakke til de aflysningsramte festivaller og -deltagere.

Ingen donationer – og så måske alligevel

Roskilde Festivals uddeling af donationer bliver sat på pause i et år.

”Når vi ikke kan lave det indsamlingsarbejde, som afviklingen af Roskilde Festival også er, er der selvfølgelig ikke nogen penge at dele ud af,” siger festivaldirektøren, som især forudser at aflysningen vil ramme de kulturelle vækstlag hårdt.

“Som udgangspunkt kan vi ikke dele donationer ud i år, men måske kan vi finde løsninger på anden vis – for eksempel gennem indsamlinger”

Det gælder eksempelvis de vækstlagskunstnere, der skulle have været en del af line-uppet denne sommer.

”Det kommer til at betyde meget for musikbrancehen som helhed. Men som det ser ud lige nu kan Roskilde Festival for en gangs skyld ikke hjælpe. Som udgangspunkt kan vi ikke dele donationer ud i år, men måske kan vi finde løsninger på anden vis – for eksempel gennem indsamlinger,” siger Signe Lopdrup, der dog understreger, at det afhænger af vilkårene forbundet med den forventede støttepakke.

Også de foreninger, der hvert år sørger for alt fra burgere til orden på parkeringspladserne, står i en alvorlig situation oven på mandagens udmelding: ”Det her vil selvfølgelig ramme de mange foreninger, der ellers skulle have tjent på Roskilde Festival,” siger Signe Lopdrup.

”Der er altid muligheder i en krise”

”Som jeg ser det, er der altid muligheder i en krise,” siger Signe Lopdrup.

Til næste år – når altså RF50 omsider skal afvikles – skal vi efter hendes overbevisning ikke bare lave den samme festival:

”Vi skal bruge tiden på at lave den bedste festival nogensinde! Nu har vi ekstra god tid, og det betyder, at vi kan nå i dybden med noget af det, vi ikke normalt ville kunne”.

Hun forklarer, at det både kan være på teamniveau, men også at hun forestiller sig, at ventetiden kan bruges til at gennemtænke afviklingen på et endnu dybere detaljeniveau.

“Lige nu skal vi gøre en masse ting færdige, og det vil så blive fundamentet for 2021”

”Vi kommer tilbage, men til noget andet,” siger Signe Lopdrup, og hentyder både til den samfundsforandring en pandemi uværgeligt medfører, men også helt konkret til musikprogrammet for RF50:

”Det er ikke sikkert, at hele line-uppet ryger med, men det er noget, som ligger i fremtiden. Lige nu skal vi gøre en masse ting færdige, og det vil så blive fundamentet for 2021.”

Festivaldirektøren forudser, at det vil tage to år – altså to festivalsæsoner – før Roskilde Festival igen er tilbage på økonomisk niveau med 2019.

Vi skal mødes så snart vi kan!

Imens vi venter på, at det igen skal blive festivalsommer, vil Roskilde Festivals ledelse gøre sit til at den orange følelse ikke bare er noget, ildsjælene skal gemme i deres isolerede festivalhjerter.

”Vi vil gøre alt vi kan for at skabe alternative måder at mødes på for vores ildsjæle,” siger Signe Lopdrup, og fortæller at hun håber på at en ”trappemodel” kan blive en overgangsmulighed i forhold til forsamlingsforbuddet, så vi gradvist kan mødes i teams, divisioner og endeligt i den samlede festivalorganisation.

”Vi vil gøre alt vi kan for at skabe alternative måder at mødes på for vores ildsjæle”

I mellemtiden vil der muligvis blive afholdt fælles digitale arrangementer, som det digitale forårsfællesmøde var et eksempel på. ”Men hvornår vi kan samles igen, det kan jeg jo simpelthen ikke vide. Men lige så snart vi kan, skal vi mødes og i fællesskab have det sjovt sammen!”

RoskildeNyt dækker løbende konsekvenserne af aflysningen af festivalsommeren 2020 og udskydelsen af RF50 til 2021.

På de frivilliges lukkede portal people, i gruppen Trivsel på Tværs, gennem nyhedsbreve og naturligvis på roskilde-festival.dk kan du her og nu finde flere informationer om Roskilde Festival i coronaens tid.

Her vogter frivillige over kaffemaskiner og mobilopladere

Har du nogensinde tænkt på hvor kaffemaskinen og kontormøblerne på dit festivalkontor kommer fra? For ikke at tale om de mange lånecykler Roskilde Festivals frivillige hvert år får enderne til at mødes på? Langt ude østpå, klods op af Roskilde Festivals campingområde, ligger Depotet ved Vor Frue.

Fotograf: Inez Dawczyk

Her lægger nogle af de skarpeste frivillige logistikere deres timer for festivalen. Depotet dækker et imponerende stort område fuld af containere med alt fra mobilopladere over køleskabe til palleløftere. Og så er det også her man finder Bar Dame, som er messe og vandingssted for de seje frivillige.

Fotograf: Inez Dawczyk

I Vor Frue vogter og vedligeholder tjekkede typer småt og stort materiel – det er for eksempel mobiltelefoner og parasoller – så dit team kan låne det år efter år, når der skal indrettes festivalkontor.

Fotograf: Inez Dawczyk

De frivillige på grej-udleveringskontoret holder styr på bestillinger fra 158 forskellige teams. Alt er bestilt og aftalt på forhånd, så man skal have et budgetnummer med sig, hvis man vil hente ting til sit frivillig-team her.

Fotograf: Inez Dawczyk

Depotet ved Vor Frue råder over omtrent 300 cykler. På det lokale cykelværksted går de i gang i marts måned med at reparere og gennemgå cyklerne.

Fotograf: Inez Dawczyk
Fotograf: Inez Dawczyk

Kontorstolene er eftertragtede på Roskilde Festival. De er doneret eller købt brugte.

Fotograf: Inez Dawczyk

Mobiltelefonerne er også sponsorerede og af mindre gængse fabrikater – men de dur til at ringe og sms’e på.

Fotograf: Inez Dawczyk
Fotograf: Inez Dawczyk

200 kaffemaskiner overvintrer på depotet side om side med alt det andet materiel. Containeren her er også hjemsted for ikke færre end 60 værktøjskasser, der i festivalsæsonen udlånes til teams på hele festivalen.

 

 

 

Roskilde Festival 2018: Vi tager handsken op

0

Det handler stadig om at skabe forandring i fællesskab på Roskilde Festival. Men på baggrund af mediekritik og misforståelser får nogle temaer ekstra opmærksomhed frem mod Roskilde Festival 2018.

Det var budskabet, da festivalårets officielle startskud lød til Roskilde Festivals kick-off-fællesmøde i København den 8. november 2017.

Scenen var sat på KPH Volume på Enghavevej i København, hvor omkring 250 årsfrivillige og sekretariatsansatte var mødt op for at høre om visionen for næste års Roskilde Festival. Der blev krammet, hilst på nye ildsjæle og småsludret i den gamle rangérhal, hvor der blev serveret chiligryde, inden aftenens program gik i gang.

Varm, krydret mad på en råkold dag.

Festivaldirektør, Signe Lopdrup, bød velkommen og gjorde til en start klart, at der ikke er meget nyt under solen hvad angår visionen for Roskilde Festival 2018. Værdier og formål er stort set uforandrede.

Hun understregede med afsæt i sensommerens momsfritagelsesdebat, at ”almennyttige formål ligger til grund for alt, der foregår i forbindelse med Roskilde Festival,” og ramte på den måde hovedet på sømmet, hvad angår en af festivalens evige udfordringer: Nemlig at sikre at ikke bare vi, der skaber festivalen, men også den brede offentlighed, politikere og journalister er klar over, hvad Roskilde Festival er for en størrelse i forhold til det øvrige samfund:

”Roskilde Festival er en grænsesøgende, kulturpolitisk manifestation, der sætter et mærke i verden og går forrest for at gøre det. Uafhængig, uden sammenligning, umulig at kopiere,” som det hedder i visionen.

Direktør Signe Lopdrup præsenterede visionen for 2018, som har en klar orange tråd til visionen fra 2017.

Program 2018: Oplevelser på tværs

Efter en hurtig præsentation af årsudtrykket og et demokratisk valg af designet på frivillig-T-shirten anno 2018 var det tid til miniforedrag rundt om i hallen. Her kunne de fremmødte shoppe rundt mellem 10 forskellige temaer om alt fra campingområdets indretning til overordnet organisationsudvikling.

Programchef Anders Wahrén og chefkurator Signe Brink Wehl fortalte om den nye indholdsstrategi på tværs af udtryksformer, som i tråd med den øvrige vision sigter mod at skabe rammer for kunstoplevelser, der rækker ud over festivalpladsen og sætter mærke i verden året rundt.

Var der lidt tid til overs, kunne man sætte et blad på motivationstræet og fortælle, hvorfor man vælger at være en del af Roskilde Festival.

Krænkende adfærd – IKKE på Roskilde Festival

Der var ganske mange, der gerne ville høre Sofie Dahl fra Gæster & Sikkerhed og talskvinde Christina Bilde fortælle om festivalens indsats mod krænkende adfærd under overskriften This is NOT Roskilde. De to fortalte, hvordan Roskilde Festival nu tager arbejdet med at dæmme op for krænkende adfærd et skridt videre frem mod 2018.

Roskilde Festival har haft fokus på krænkende adfærd med indsatsen CARE de seneste tre år. Frem mod 2018 er der lagt an til en 360-graders indsats, der tager højde for alt fra tryghedsskabende pladsdesign til holdningsændrende arbejde gennem det opsøgende team (DOT).

Desuden arbejder Roskilde Festival sammen med en lang række samfundsaktører, lige fra Rigspolitiet over andre festivaler til Kvinfo omkring designet af indsatsen.

Der skal sættes ekstra ind over for krænkende adfærd på Roskilde Festival. Her workshop om emnet med talskvinde Christina Bilde.

Aftenen sluttede med minikoncert fra drømmepopperne i danske Goss, der med Prince-falset og sprøde rytmer sendte de mange ildsjæle videre ud i den begsorte novembernat med en gnist af festivalforventning.

Aftenen sluttede med koncert med det danske band Goss.

Undergrunden kom op til overfladen på East

0

På det nye sceneområde East var der plads til undergrunden og kærlighed til nichegenrerne.

Solen banker ned over campingpladsen søndag eftermiddag. På det nye sceneområde, East, bader hundredvis af tilsyneladende euforiske festivaldeltagere i solskinnet og benhårde trance-rytmer, der strømmer ud fra det potente anlæg. East er bygget op af containere med en scene, der er så lav, at de optrædende ikke er meget højere end de dansende. Det giver indtryk af, at DJ’s og dansende er én stor fest. En mand har taget sin plastikstork med, som han holder frem mod dj’en som en slags offergave, mens folk brøler festenergien ud og spontankrammer foran scenen.

East havde premiere på årets Roskilde Festival, og her, på en solfuld søndag eftermiddag, godt et døgn efter at tusindvis af festivalgæster erobrede campingområdet, ser det ud til, at scenen er blevet taget vel i mod af de mange dansende og festende mennesker på området.

Mere balance i musikken på camping

En af ideerne med den nye scene er at skabe mere balance i de musikalske indslag på camping i dagene frem til, at den indre festivalplads åbner. Det fortæller Thomas Jepsen, der er booker på Roskilde Festival. Derfor er musikken rykket fra Skate-området i West til East, hvor de lokale indbyggere i kvarterer som Maker og Dream City nu har knap så langt til de sprøde toner.

Søndag aften på EAST stod rap- og grimeeksperterne fra Droz Daily Steezin for programmet. Fotograf: Rasmus Kongsgaard

Programmet på East er blevet til i samarbejde med en række danske musikalske undergrundsaktører, og fra lørdag til tirsdag kunne man på Roskilde Festival opleve så forskellige genrer som såkaldt verdensmusik, hård elektronisk bas og hitparade med hip hop. Hver dag bød på to gange seks timers musik fra arrangører som Phono Festival, TAPE og Worldly & Turning Tables.

Donationer til undergrundsflagskibe

Som en del af Roskilde Festivals samarbejde med de forskellige undergrundsflagskibe, har festivalens vækstlagspulje valgt at støtte Phono Festival, TAPE og Manna, der alle havde fået mulighed for at sammensætte et af de seks timer lange sæt på East. Donationerne bliver brugt til alt fra indkøb af gear til afvikling af arrangementer rundt om i Danmark.

Fotograf: Rasmus Kongsgaard

Pengene kommer fra det overskud, som hvert år genereres på Roskilde Festival af de mange frivillige, og som alle bliver delt ud til forskellige almennyttige og godgørende formål. Og samarbejdet med undergrundsarrangørerne er ifølge booker Thomas Jepsen på mange måder frugtbart. Han glæder sig over, at de forskellige organisationer kommer ud i øjenhøjde på East, hvor festivalens deltagere kan opleve musik, der ikke nødvendigvis kører i tung rotation på P3.

En anderkendelse af kærligheden til undergrunden

RoskildeNyt mødte manden bag søndag aftens seks timer lange sæt, Danijel “Drux” Deletic fra bloggen Droz Daily Steezin, som midt i eftermiddagens heftige omgang psytrance var ved at tage i mod den betragtelige gruppe af mennesker, der skulle fylde aftenen med svedige beats og rappe rim.

Danijel “Drux” Deletic fra Droz Daily Steezin, der kuraterede søndag aften på EAST. Fotograf: Rasmus Kongsgaard

”Det er en anerkendelse af Droz Daily Steezin og vores kærlighed til hip hoppen, at Roskilde Festival giver os mulighed for at dele kærligheden med publikum her,” siger Danijel “Drux” Deletic, der mener at publikum på Roskilde Festivalen er særligt åbne over for ny musik. Og kiggede man ud over de fuldt festende festivaldeltagere på denne søndag eftermiddag, der gav den gas til psytrance, som var det deres livs koncertoplevelse, er man tilbøjelig til at give ham ret.

DE SPILLEDE OP

På East i 2016 spillede følgende musikorganisationer op til dans:

  • Psytrance, Progressive og Fullon entusiasterne bag Daily Dak
  • Rap og grime bloggen Droz Daily Steezin, der også arrangerer koncerter
  • Den odensiaske elektroniske festival, Phono med Apeiron Crew. Phono Festival har i år modtaget en donation fra Roskilde Festivals Vækstlagsfond
  • Den musikalske NGO, Turning Tables
  • House-dj’sene Fat Breaks and Jersey, kurateret af Emil Lange og Eloq
  • Københavns-baserede boogie-entusiaster Manna med Fyraftensboogie, som i år modtog en donation fra Roskilde Festivals Vækstlagsfond
  • Det århusianske spillested, TAPE, der også er på listen over Roskilde Festivals donationsmodtagere i 2017

Jesper og Mogens lavede den allerførste Roskilde Festival

0
1971: Jesper (til venstre) og Mogens i færd med at reklamere for Sound Festival. Fotograf ukendt.

Jesper Switzer og Mogens Sandfær var to knøse på 18 og 17 år, da de i 1971 fædrede Sound Festival, den allerførste Roskilde Festival. Deres budskab til nutidens medskabere af Roskilde Festival er, at festivalen fortsat er en nødvendighed, der fungerer som en samfundets ”overkogningsventil”, som giver plads til at bygge fællesskaber og tillid på tværs af alle skel. 

Der står to unge mænd på en dyrskueplads i Roskilde. Året er 1971, det er sensommer i Danmark, og de to, der til dagligt er gymnasieelever på Roskilde Katedralskole, er i dialog med endnu en af de mange hegnshoppere, der har valgt at skippe billetkøbet til Sound Festival – den allerførste Roskilde Festival, som de to politisk og musikalsk engagerede venner, Jesper og Mogens, har taget initiativ til. Sammen med bookeren Carl Fischer har de arbejdet på planlægningen af festivalen siden det tidlige forår.

Det var jo sådan et dyrehegn, så hvis man synes at der var for langt hen til billetkontoret, kunne man lige hoppe over. De fleste betalte næppe

Men i stedet for de 4.000 gæster, som de to venner havde kalkuleret med, er der dukket omtrent tre gange så mange op. Heriblandt temmelig mange, der bare er hoppet over hegnet. ”Det var jo sådan et dyrehegn, så hvis man synes at der var for langt hen til billetkontoret, kunne man lige hoppe over. De fleste betalte næppe. Så gik vi ud og opsøgte dialogen med den enkelte og prøvede på at forklare, at vi havde brug for pengene til at lave festivalen,” fortæller Mogens med et lurendrejersmil, der måske signalerer, at han udmærket godt ved, hvor næsten fantastisk idealistisk dén inkassometode lyder.

Legenden om Sound Festival

En junidag i 2017 får 40 ildsjæle fra Roskilde Festivals division for Kultur & Kommunikation mulighed for at høre legenden om tilblivelsen af Sound Festival, der siden er gået over i historien som den allerførste Roskilde Festival, fra initiativtagernes egne munde. Jesper og Mogens er nemlig booket som hovednavn på divisionsdagen, der finder sted på Gallopperiet på fristaden Christiania.

Roskilde Festival en mellemmenneskelig oplevelse. Og her gælder det også, at tillid mellem mennesker er forudsætningen for overhovedet at skabe noget som helst

Engagementet i formålet med Roskilde Festival, der i dag er en festivalinstitution i Nordeuropa, er intakt hos de to herrer: Det handler stadig om musikken som motor for et fællesskab, om at skabe kulturelle og sociale bevægelser gennem at give slip på kontrollen og lade sig falde bagover ind i festivalens brogede og vilde favn: ”Roskilde Festival en mellemmenneskelig oplevelse. Og her gælder det også, at tillid mellem mennesker er forudsætningen for overhovedet at skabe noget som helst,” fortæller Mogens de opmærksomt lyttende frivillige.

Hippie love på Dyrskuepladsen

På Sound Festival var der én scene med plads til at to forskellige musikalske indslag kunne optræde på skift i hver ende. Scenen var rejst der, hvor Ovalen ligger i dag, og på den kunne de undertiden topløse festivalgængere m/k opleve navne som dengang ikke særligt navnkundige Gasolin’, Joe Cockers backing band, Grease Band, og danske skjalde som Sebastian og Povl Dissing. Woodstock Festival i 1969 var med sloganet ”Three days of peace and music” inspirationen og billeder fra Sound Festival 1971 indikerer da også, at der var masser af hippie love at finde på Dyrskuepladsen i de to dage musikken spillede.

Vejret var klassisk dansk Ga-Jol-vejr med rigelige byger, og da publikum var på den anden side af de 10.000, var der nok at gøre for festivalens unge bagmænd, der trak på deres venners og bekendtes hjælp for at skaffe mad og drikke til de mange fremmødte, og for at holde scenen stående gennem uvejret.

Oprydningen åd overskuddet

Sound Festival var non-profit: ”Overskuddet skulle gå til en fond, der skulle sikre kvalitetsmusik til provinsen,” fortæller Jesper. Men da festivalen var slut, og de unge mænd, deres venner og det lokale spejderkorps havde brugt en uge efter festivalen på at forsøge at rydde pænt op på Dyrskuepladsen, som kommunen havde lånt dem, måtte de give fortabt og hyre professionel hjælp fra kommunen til oprydningen. Og dermed var kassen, som i forvejen var slunken som resultat af de mange festivalgratister, tom. De følgende år indgik festivalen på Dyrskuepladsen partnerskab med Roskilde Kommune, og Roskilde Festival har siden da været en solid økonomisk forretning. Der bliver dog stadig brugt store summer på oprydning af pladsen – penge, der kunne gå til almennyttige formål, hvis alle festivaldeltagere tog en tørn og efterlod den, som de har fundet den.

”Roskilde Festival er et barn af Ungdomsoprøret”

Undervejs i deres oplæg til ildsjælene har Jesper og Mogens fundet plads til ikke så få stikpiller til festivalens formål og udvikling. De smiler lunt selvironisk af deres egen ungdommelige idealisme, men engagementet i den altid aktuelle diskussion af Roskilde Festivals identitet er ikke til at tage fejl af:

”Siden starten har festivalen været non-profit, som den stadig er i dag. Men fokus bør være på selve festivalen, og den må ikke blive for kommerciel i profittens navn,” siger Mogens foran sit og Jespers slideshow, der er nået til at vise et Red Bull-logo med en streg over. ”På Roskilde Festival skal alle være lige. Vi synes, at I skal huske, at festivalen er et barn af Ungdomsoprøret.”

På Roskilde Festival skal alle være lige. vi synes, at I skal huske, at festivalen er et barn af Ungdomsoprøret

Efter deres oplæg er slut, uddyber Jesper overfor RoskildeNyt: ”Det frivillighedssamfund, du finder på Roskilde Festival er en modkultur til den tendens til, at alle er defineret som arbejdskraft i det normale samfund.” Han og Mogens mener, at Roskilde Festival ikke må blive for kommercielle i bestræbelserne på at maksimere overskuddet, der jo ellers går ubeskåret til velgørende formål. I 2016 var Roskilde Festivals overskud på over 17 millioner kroner, som er blevet brugt til at støtte alt fra det musikalske vækstlag i Danmark til foreningsliv og projekter, der arbejder med at højne ligheden blandt samfundets forskellige grupper.

Men ifølge Mogens og Jesper skal der værges om Roskilde Festivals kvalitet af fristed, som altså kan bringes i fare af hvad nogle ville mene er ukritisk kommercialisering. For ifølge Jesper er ”behovet for at give helt slip ikke blevet mindre i dag, og her byder Roskilde Festival op til dans.” Med andre ord skal festivalen også i dag og fremover fungere som ”overkogningsventil” og et pusterum fra hverdagens normalitet.

2017: Jesper (til venstre) og Mogens en junidag på Christiania. Fotograf: Josephine Linnea Qvist Damgaard

”Kast jer ud i det”

I 1972 overlod Jesper og Mogens planlægningen af festivalen, der nu hed Fantasy Festival, til nye kræfter. De to gymnasieelevers fraværsprocent var ganske enkelt så høj, at deres studentereksamen var i fare, så der var ikke tid til ekstracurriculære udskejelser den sommer. Med studentereksamen i hus forblev de to som børn af ungdomsoprøret i deres aktivistiske og autoritetskritiske gænge, og var blandt andet med til at grundlægge Roskilde Universitetscenter i 1972. Sidenhen uddannede Jesper sig til socialrådgiver, og arbejdede en årrække med social ansvarlighed og medinddragelse, inden han gik på efterløn. Mogens uddannede sig til bibliotekar med IT-speciale og har blandt andet stået bag den allerførste danske hjemmeside. Han har i dag en lederstilling på DTU. De to forhenværende festivalarrangører gæster stadig festivalen og glæder sig over dens samlende kraft.

Man skal være velforberedt, men ikke for velforberedt. Vi kastede os jo bare ud i det dengang, og vi støtter alle unge mennesker, der gør det samme

Til spørgsmålet om, hvad de to tog med sig af erfaringer fra Sound Festival svarer først Jesper: ”At man skal planlægge, men samtidig også bare kaste sig ud i det. Vi fik en basiserfaring i forhold til at arbejde med innovation.”

Mogens supplerer: ”Det har altid været vigtigt for mig at have begejstringen med i det, jeg laver. Man skal være velforberedt, men ikke for velforberedt. Vi kastede os jo bare ud i det dengang, og vi støtter alle unge mennesker, der gør det samme.”

Der står to erfarne herrer på Christiania i København. Det er midsommer 2017, og de to livskammerater har lige holdt foredrag for nogle af nutidens ildsjæle bag Roskilde Festival om dengang de skabte dansk kulturhistorie ved at stable Danmarks første Roskilde Festival på benene. Nu er de faldet i snak med en moden gademusikant med viltert, gråt hår og en guitar med ALIS-klistermærke på. Måske de er i gang med at planlægge en ny festival, eller også får de tre sig blot en hyggesludder. Lysten til engageret dialog, til mødet med andre, ser under alle omstændigheder ud til at være intakt i år 46 efter verdenshistoriens første Roskilde Festival.

Frivilligmanifest: Fundament for frivillighed

0

 

Hvordan udvikler man frivillige fællesskaber? Det er et vigtigt spørgsmål for Roskilde Festival, der nu er klar med et Frivillighedsmanifest.

Roskilde Festival bliver hvert år til på baggrund af blandt andre mere end 30.000 frivilliges engagement. Frivillighed er derfor naturligt nok et emne, som organisationen har en sund interesse i. Derfor gik Roskilde Festivals Kulturkontor i 2016 i gang med at udvikle et frivllighedmanifest. Manifestet er en del af Roskilde Festivals overordnede handlingsplan; “Udvikling af vores frivillige fællesskaber”, der har som mål at højne de tusindvis af Roskilde Festival-frivilliges engagement, trivsel og motivation.

Bred inddragelse i processen

I arbejdet med at definere manifestet har både divisions- og teamledere været inddraget, ligesom alle frivillige er blevet opfordret til at komme med input gennem workshops og på postkort, der kunne udfyldes i Volunteers Lounge på Roskilde Festival 2016. I maj 2017 så Frivillighedsmanifestet endelig dagens lys, i form af fem punkter, der skal være både fundament og retningslinje for Roskilde Festivals arbejde med frivillighed:

Roskilde Festivals Frivillighedsmanifest 2017

Læs mere om baggrunden for manifestet på Roskilde Festivals interne portal (kræver login).

 

Kick-off-fællesmøde – Så er vi for alvor i gang!

0

Også i 2017 vil Roskilde Festival skille sig ud som festivalen, der byder på noget helt andet end de andre, gennem skabelsen af en stærk festivalby, unikke bookinger og et fortsat fokus på holdnings- og donationsarbejdet. Det var budskabet, da mere end 200 frivillige ildsjæle samledes til kick-off fællesmøde for Roskilde Festival 2017.

De fremmødte nåede akkurat at tygge fællesmiddagen af munden, før tonerne af Roskilde Against Drugs-melodien satte stemningen i den store, industrielle sportshal hos Roskilde Festival-donationsmodtageren Game, som lagde rammer til det ny festivalårs første fællesmøde.

Roskilde Festival kick-off fællesmøde 2017 Fotograf: Kasper Hjorth
GAMEs lokaler på Enghavevej var rammen om Kick Off 2017 Foto: Kasper Hjorth

Festivaldirektør, Signe Lopdrup, bød velkommen med en fortælling om de helt overordnede rammer og målsætninger for Roskilde 2017.

Er du frivillig kan du hente en folder med blandt andet de seks overordnede målsætninger for Roskilde Festival 2017 lige her.

Der var også nyt om arbejdet med holdninger under teamet Equality. Og talskvinde Christina Bilde kunne fortælle, at festivalens deltageres kendskab til Roskilde Festivals holdningsarbejde gik fra 15 procent under RF16 til 46 procent under RF17.

Der var stor tak fra ledelsen til alle, herunder de op imod 2.000 frivillige ildsjæle og til alle 31.000 frivillige, der gør Roskilde Festival, og herunder det massive donations- og holdningsarbejde muligt.

Roskilde Festival kick-off fællesmøde 2017 Fotograf: Kasper Hjorth
Der var også tid til dans og bevægelse Foto: Kasper Hjorth

Masser at glæde sig til

Aftenen bød på oplæg og orienteringer fra den øvrige ledelse om målsætninger for næste års festival, festivalområdets indretning i 2017 og tanker om organisation og udvikling af byen Roskilde Festival, der under festivalens afvikling er Danmarks fjerdestørste. Man kunne næsten allerede mærke festivalgræsset spire under fodsålerne.

Og så en snas levende billeder med de to tyske bands Moderat og Modeselektor, som er blandt de første navne på næste års plakat. Det tændte godt op under festivalstemningen. De to bands, der har en del medlemmer tilfælles, spiller for første gang nogensinde en back-to-back-koncert ved en nattefest på Orange scene på Roskilde Festival næste år.

Læse mere om de første navne på plakaten på vores hjemmeside.

kick_off_17_july_2016_kasper_hjorth_tale3
En repræsentant for GAME fortalte lidt om de donationer, de har modtaget fra Foreningen Roskilde Festival Foto: Kasper Hjorth

Bagefter var det blevet tid til miniworkshops med intet færre end ni indsatsområder på festivalen – fra Kulturel Lighed, der bliver næste års equality tema på Roskilde Festival, over en udrulning af Roskilde Festivals årshjul, til oplæg om Roskilde Festivals rolle for vækstlagsmusik, vores kommunikation på pladsen, uddannelsen for frivillige ledere, områdeorganiseringen og meget andet.

Roskilde Festival kick-off fællesmøde 2017 Fotograf: Kasper Hjorth
Der blev lyttet og fortalt til de ni workshops Foto: Kasper Hjorth

Aftenen blev rundet af med en præsentation af næste års grafiske udtryk, som blev præsenteret i en video af grafikeren bag og efterfulgt af en særdeles afslappet afstemning blandt ildsjælene om designet af næste års frivillig-t-shirt.

Roskilde Festival kick-off fællesmøde 2017 Fotograf: Kasper Hjorth
Grafiker Robert Larsen viste den ny plakat frem. Foto: Kasper Hjorth

Og således blev en ny Roskilde Festival-planlægningssæson skudt i gang for alvor. Vi ses i realiseringen af de mange spændende initiativer på Roskilde Festival 2017!

Fotoreportage: Art & Rising på Charlottenborg 4. maj 2016

Solen skinnede, musikken spillede, kunsten var til at tage med hjem og der var økologisk øl i dåserne. På en af årets første forårsdage præsenterede Roskilde Festival, Kunsthal Charlottenborg og Det Kongelige Danske Kunstakademi deres nye samarbejde, der sætter spot på at støtte og fremme vækstlaget i dansk musik og billedkunst. Der var gratis adgang til festen, hvor man kunne få en forsmag på bands, der også optræder på Roskilde Festivals Rising-scene lige om lidt.

Jakob Fenger (Superflex). Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Kunstner Jakob Fenger (Superflex). Fotograf: Arthur Cammelbeeck
ArtandRising_kunstner_Arthur_Cammelbeeck-2
Kunstner Sofie Hesselholdt (Hesselholdt & Mejlvang). Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Baby Blood. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Baby Blood. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Baby Blood. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Baby Blood. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Mendoza. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Mendoza. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Mendoza. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Mendoza. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Emilie Ramirez. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Emilie Ramirez. Fotograf: Arthur Cammelbeeck

Donationer fra Roskilde Festival til julens fester

0

Gang i dansefødderne det ene sted. Besøg af julemanden det andet. Kom med til et par af de julefester, som Foreningen Roskilde Festival støttede i julen 2015.

Fest for unge asylansøgere

En torsdag tæt på jul inviterede Ungdommens Røde Kors sammen med Avnstrup Asylcenter 300 unge asylansøgere til fest på Gimle i Roskilde.

Festdeltagerne blev hentet i busser på asylcentre på Sjælland, og så var det ellers afsted til partey med mad, drikke, dans og musik.

Outlandish, Katinka og Nour Amora gav koncerter og DJ Copyflex spillede op til fest.

Foreningen Roskilde Festival støttede op om festen med donationer, musik og frivillige. I løbet af aftenen blev det annonceret, at Foreningen Roskilde Festival donerer over en million kroner til julehjælp i julen 2015.

Julestue for grønlandske børn

Et par dage senere – ganske tæt på jul – holdt Foreningen Grønlandske Børn julestue i Købehavn. Det var den sidste af en række tilsvarende arrangementer, der i løbet af december måned var blevet afviklet rundt om i landet. Her støttede Foreningen Roskilde Festival op med gaver og frivillig arbejdskraft.

Foreningen Grønlandske Børn har eksisteret siden 1924 og arbejder som NGO for at støtte om om udsatte grønlandske børn og unge i Grønland og Danmark.