Hjem Authors Posts by Jackieline Panduro Axelsen

Jackieline Panduro Axelsen

Nyt på RF50 – her er de vigtigste ændringer for jubilæumsåret

Søndag den 12. januar mødtes Roskilde Festivals divisioner til den første af i alt tre plandage før RF50. Vi har samlet et overblik over de væsentligste ændringer, du kommer til at opleve, når Roskilde Festival 2020 løber af stablen.

Der var ualmindeligt proppet med mennesker på Roskilde Festivals hovedkontor på Havsteensvej 11, da divisionerne mødtes for at skyde årets første plandag i gang. Her blev planerne for hele festivalområdet præsenteret af de ansvarlige for de respektive områder.

Efter gennemgangen trak de fremmødte sig ud i grupper i afkrogene af H11 og gav sig i kast med det massive planlægningsarbejde, der går forud for, at et færdigtegnet kort over festivalområdet kan ligge klar til deadline den 1. april. Er du nysgerrig på de mest markante streger, der bliver sat på kortet, så læs blot med her.

Den midlertidige bro mellem camping Øst og Vest bliver flyttet. Foto: Arthur Cammelbeeck

Jernbanebroen rykker, og D og E sløjfes

Når du på RF50 skal fra Vest til Øst eller omvendt, kommer du ikke til at krydse jernbanen det samme sted som tidligere år. Broen bliver nemlig rykket på grund af grusgravningen, der efter planen vil begynde i foråret 2020.

”Jernbanebroen bliver flyttet længere mod nord, så den kommer til at ligge tættere på Indre Plads. Som de forgående år bliver det en stilladsbro, der krydser skinnerne,” fortæller Planchef Martin Lose.

Og jernbanebroen er ikke det eneste, der bliver påvirket at grusgravningen. Både campingområde D og E bliver nedlagt, og Clean out Loud bliver rykket til område C, hvor det vil udfylde campingområdet.

Tag en tur ad Circle Line

Roskilde Festival arbejder sammen med DTU og RUC om nyskabelsen ’Circle Line’, der er et forløb og en markering på campingområdet fra ankomstområdet i øst og frem til broen over jernbanen. Ideen med Circle Line er dels at styrke identiteten på campingområdet, dels at forbedre mulighederne for at kunne orientere sig i området. I år vil det dog kun være en mindre etape af Circle Line, der bliver realiseret. Helt præcist fra gården Danisbo og frem til broen over jernbanen.

”Det kan være svært at finde rundt på Roskilde Festivals campingområde – især i mørke. Med den nye Circle Line er håbet, at man som festivalgænger vil kunne orientere sig mod denne linje og på den måde kunne finde vej. Derfor kommer der formentlig til at være lys eller flag, som markerer hvor linjen løber,” siger Martin Lose.

Han fortæller, at Circle Line skal tale ind i dagsordenen med fællesskab. Derfor arbejder man også med, at der på de forskellige stop på linjen skal være nedslag, der på den ene eller den anden måde aktiverer festivalgæsterne.

Historisk akse, genåbning af Port 1 og ankomstområderne i øst og vest.

Roskilde Festival har altid været en stor del af Roskilde by, men med årene er festivalen blevet vendt mere væk fra byen, og det skal der nu laves om på, lyder meldingen fra Planchef Martin Lose.

”Til sommer bliver festivalen atter vendt mere mod Roskilde by. Det sker med genåbningen af port 1 og introduktionen af Den historiske akse, som kommer til at løbe gennem porten ved Darupvej og ud til Dream City”, siger han. Han tilføjer, at Roskilde Festival er gået sammen med det lokale Museet for Samtidskunst om at lave en scene ude på Camping som afslutning på aksen. Her vil der være talks, performances og koncerter med lokale kunstnere.

Det summer altid af aktivitet til Plandag på H11, her fra Plandag 1 i 2019. Foto: Roskildenyt.

Ifølge Martin Lose skal genåbningen af Port 1, samt et planlagt løft af ankomstområderne i øst og vest, også være med til at byde gæsterne velkommen på en mere spektakulær og festlig måde.

”Ankomstområderne – også i Øst og Vest – har de forgående år været en anelse kedelige. Som gæst er man måske blevet mødt med synet af containerne, masser af stål- og pladehegn, store lysmaster osv., når man ankom til festivalen. Med genåbningen af port 1 og løftet af ankomstområderne i øst og vest, vil gæsterne få en følelse af at blive budt rigtig godt velkommen til nordeuropas største musikfestival”.

Vi fandt tre camps, der havde taget klimabrillerne med på festival 

Rundt omkring på dyrskuepladsen findes en række camps, der med solceller, tilbud om reparation af stole og plads til alle gør en ekstra indsats for miljø, klima og fællesskab. 

Laissez Fair Chair Repair 

Vennerne Andreas Måge på 21, Sebastian Hansen på 21 og Frederik Kirkeby Schjerning på 22 år sidder indhyllet i soveposer i hver deres campingstol. De er lige stået op.

Rundt i deres lejr ligger stel fra campingstole, der er gået i stykker. Drengenes lejr ligger i Clean out Loud, og for at gøre sig fortjent til pladsen, har de udtænkt et koncept, hvor de reparerer ødelagte festivalstole. Af den grund hedder deres lejr “Laissez Fair Chair Repair”. De bor i alt ti personer i lejren, og et halvt år før dette års festival gik de i gang med planlægningen.

Laissez Faire Chair Repair
Camp Laissez fiare chair repair fikser en stol. Foto: Arthur Cammelbeeck

“Vi brainstorm’ede ideer og fandt på navnet først, og så tænkte vi, at det kunne være et fedt koncept. Og så var der også billige kedeldragter i Harald Nyborg,” siger Andreas Måge, og refererer til det outfit, de har på, når de reparerer ødelagte festivalstole. Sebastian Hansen indskyder:

“Der ligger mange stole rundt omkring, som sagtens kan fikses. De mangler måske bare lige en stang, og så kan gaffatape fikse det meste. Det er også en god måde at komme i kontakt med andre camps på.”

I løbet af festivalens første dage har drengene i gennemsnit repareret fem stole om dagen, og de er blevet gode venner med de omkringliggende camps.

“I kikser, vi fikser”

I blå kedeldragt, hvide havehandsker og gaffatape i hånden er Sebastian Hansen og Andreas Måge og Michael Fuglø på 22 i gang med at reparere en gul festival stol, hvis ene ben er knækket.

“Vores teknik er at putte en afstiver ind og vikle gaffa rundt om frem for kun at bruge gaffa,” siger Michael Fuglø, der til dagligt læser til ingeniør.

Da den gule stol er fikset med afstiver og gaffatape, sætter Michael Fuglø sig i den for at teste, om stolen holder.

“Vi laver altid en ‘test-sidder’. Alle stole vi har lavet er test-siddet,” siger han og tilføjer, at de også næste år vil køre videre med samme koncept, da det har været en stor succes.

Han fortæller også, at det har været så stor en succes, at de er blevet indstillet til Camp of the year i kategorien environmental. Camp of the year er en årlig konkurrence, iværksat af Roskilde Festivals team med samme navn Camp of the year. Internt går teamet under forkortelsen COTY. Siden 2006 har COTY i løbet af festivaldagene kåret de mest imponerende camps i alverdens kategorier. Konkurrencen munder ud i en finale, hvor vinderlejren bliver fundet og belønnet med den prestigefulde COTY-titel.

Camp Kenned and the Juice 

En gruppe af drenge – cirka 13 – sidder i ly for regnen bag tre massive højtaleranlæg. Anlæggene er overdækket af grønne presenninger, og man kan ane konturerne af højtalerne, der gemmer sig under.

Foto: Arthur Cammelbeeck

“Hver aften slår vi vores anlæg sammen med Club 100’s, og så laver vi en kæmpe fest,” fortæller Magnus Daggaard på 22, der er medlem af Camp Kenned and the Juice.

De andre drenge, han sidder sammen med er primært fra lejren Club 100, som igennem tiden har været et kæmpe forbillede for Camp Kenned and the Juice. De har alle gået på Virum Gymnasium, men drengene fra Club 100 gik en årgang over Magnus Daggaard.

Anlægget som Camp Kenned and the Juice har lavet er i modsætning til mange andre drevet af solceller, og så bruger det også lithium-ion-batterier i stedet for bilbatterier. Lithium-ion-batterier kan genoplades og genbruges. Det kan bilbatterier ikke.

Camp Kenned and the juice viser deres batterier frem. Foto: Arthur Cammelbeeck

På grund af det miljøvenlige anlæg blev Camp Kenned and the Juice også indstillet til camp of the year i kategorien environmental. Helt som lejrnaboerne Laissez Fair Chair Repair.

“Vi differentierer os meget fra Laissez Fair. Altså vi fester bare og er bæredygtige. Vores hovedfokus er er holde fester,” fortæller Magnus Daggaard, der udover et hensyn til miljøet også valgte at gå over til lithium-ion-batterier for fire år siden, fordi de er hurtigere at lade op.

“Højtalerne tager fire timer at lade op, og så kan de spille i 20 timer på maks,” fortæller han.

Det er drengenes ottende år på Roskilde Festival, og de har igennem tiden udviklet deres anlæg, så det bliver hele tiden bedre og bedre – og større og større. Næste år kan vi ifølge Magnus Daggaard godt forvente, at anlægget er blevet forbedret og udbygget.

Camp Mash-up 

En hvid havepavillon tårner sig op i camp-området Settle and Share. To solpaneler er fastgjort på pavillonens tag og i baggrunden anes en vindmølle. Et hvidt flag med farverige bogstaver indikerer, at menneskene, der sidder under pavillonen er fra Camp Mash-up.

Camp Mash up gemt under deres pavillion med vindmøllen i baggrunden. Foto: Arthur Cammelbeeck

“Konceptet i Mash-up er, at folk, der ikke har nogen camp, kan slå sig ned her. Vi har lavet opslag på Facebook og Reddit for at gøre opmærksom på os selv. I år er vi cirka 50 mennesker i lejren,” fortæller Lauge Korsholm på 25 år.

Han er del af den hårde kerne i Mash-up. Han mener, at en klar fordel ved, at man åbner sin lejr op, er, at folk kommer med vidt forskellige personligheder og kan byde ind med noget forskelligt. For at ryste folk sammen laver lejren også en række aktiviteter.

“Vi har for eksempel lavet bingo og speed-dating, så folk, der er nye i campen kan finde ud af, at de andre ikke er så farlige,” fortæller Lauge Korsholm.

100 procent selvforsynende 

Udover at folk uden camp kan slå sig ned i Camp Mash-up, er lejren også miljøvenlig. Af den grund blev de indstillet til Camp of the year i kategorien environmental. For første gang i år er campen 100 procent selvforsynende. Det skyldes blandt andet solpanelerne på pavillonens tag, men også lejrens vindmølle, der forsyner dem med strøm.

“Det er første år, vi har solpaneler, men tredje år, vi har vindmøllen med,” siger Lauge Korsholm.

Udover et hensyn til miljøet, og at drengene i lejren synes, at det er sjovt at lave opfindelser, er der også et økonomisk perspektiv bag solcellerne og vindmøllen. Lejren sparer nemlig penge på opladninger ved at generere strømmen selv. Og strøm har lejren ifølge Lauge Korsholm brug for. De har nemlig også bygget en lyspult, en DJ pult og et kæmpe bashorn, der sluger en masse strøm.

Næste år er ambitionen at sætte flere solpaneler op, udbygge anlæg og lysshow og også at få overblik over lejrens energiforbrug.

“Vi vil gerne have indblik i, hvor meget vi producerer, og hvor meget vi rent faktisk forbruger,” siger Lauge Korsholm.

De passer på os på Roskilde Festival

Der findes en gruppe af frivillige, der passer på alle os andre. RoskildeNyt var med på indre plads i opbygningsdagene, hvor Team Arbejdsmiljø gjorde deres til at sikkerheden var i top på Roskilde Festival.

Foto: Arthur Cammelbeeck

Bill Mortensen sparker til en af pløkkerne, der med en line er med til at holde teltdugen udspændt over Avalon. Han spejder op af teltets dug.

“Man kommer til skade, hvis man banker foden mod en af dem her. Løsningen er at sætte skum eller gummi henover,” siger han. Der lyder en susen fra opbygningen af Avalon. Et skilt indikerer, at sikkerhedssko er påbudt på området.

Team arbejdsmiljø kan kendes på de grå veste. Her er Dorte Jensenius og Bill Mortensen på rundering på indre plads. Foto: Arthur Cammelbeeck.

“Årh, hvor er det koldt,” siger Dorte Jensenius og skutter sig i morgenkulden. Hun og Bill Mortensen er frivillige konsulenter hos Team Arbejdsmiljø, og de er i gang med at rundere Roskilde Festivals indre plads for at holde opsyn og gå i dialog med de frivillige og håndværkere, der er tidligt på færde for at opbygge pladsen, inden musikdagene begynder.

De to er, typisk for deres medfrivillige i Team Arbejdsmiljø, specialister på området for forebyggelse af skader og uhensigtsmæssigheder. Dorte Jensenius har arbejdet med arbejdsmiljø i den tredje verden og Bill Mortensen arbejder til dagligt med arbejdsmiljø.

“Vi lytter, vi hjælper og vi er konstruktive”

Tilgangen i Team Arbejdsmiljø er baseret på dialog, fortæller Artur Meinild. Han har siden 2017 været teamleder for Arbejdsmiljø, der i alt består af 12 personer, som alle arbejder med arbejdsmiljø til dagligt.

Artur Meinild er frivillig teamleder i Team Arbejdsmiljø. Han og resten af teamet arbejder året rundt for at forbedre arbejdsmiljøet og -sikkerheden på Roskilde Festival, både gennem opsøgende, forebyggende og evaluerende indsatser. Foto: Arthur Cammelbeeck.

Selv har Artur Meinild en baggrund som arbejdsmiljøkonsulent, og han arbejder nu med sikkerhed og sikkerhedsledelse. Da han overtog posten som teamleder, var han med til at udtænke retningslinjerne for gruppens arbejde.

“Vi lytter, vi hjælper og er konstruktive. Det nytter ikke, at man kommer ud med en løftet pegefinger, og at man er meget firkantet, når det er en festival. Så kommer man ikke ret langt,” siger Artur Meinild. Han fortæller, at gruppen er et service- og rådgivningsteam, der stiller viden til rådighed og klæder folk på til at løse deres opgaver, så de ikke er til fare for sig selv eller andre.

Som team består Arbejdsmiljø udover teamleder af fire 365’ere, tre medskabere og fire konsulenter. Forskellen mellem 365’ere og medskabere og konsulenter er, at 365’ere er frivillige hele året. Medskaberne bliver inddraget i arbejdet i februar/marts, hvor de sammen med 365’erne laver initiativer rettet mod de enkelte divisioner. Det er især de tre store divisioner Deltagere, Byplan & Produktion og Handel, som Team Arbejdsmiljø fokuserer deres indsats omkring.

Målet er at forbedre sikkerheden

Konsulenterne derimod er 32-timers frivillige, og de har deres virke inden campingområderne åbner, inden indre plads åbner, og ved nedtagningen efter festivalen.

“Konsulenterne går ud og møder folk og får en stille og rolig snak med dem, hvis nu der er noget, der ikke fungerer helt optimalt i forhold sikkerhed. De vil så komme med bud på, hvordan man kan forbedre sikkerheden,” siger Artur Meinild og tilføjer, at Arbejdsmiljø også har en rådgivningstelefon, der har åbent under festivalen i tidsrummet fra 9-18, hvor folk kan ringe ind og anmelde ulykker eller stille spørgsmål om sikkerhed.

Generelt oplever Arbejdsmiljø at blive taget pænt imod, og at folk bliver glade for den rådgivning, de får. Ja, der er sågar nogen, der selv henvender sig nogle dage efter eller året efter, de har haft besøg af Arbejdsmiljø for at vise, hvordan de har optimeret sikkerheden omkring deres arbejde.

Evalueringsarbejde efter festivalen

Når teltdugen fra Orange er pakket sammen og Dyrskuepladsen igen ligner en dyrskueplads, går evalueringsarbejdet i gang for Team Arbejdsmiljø. Her er medskaberne involveret.

“Vi laver opsamlingsarbejde på de ulykker, der er meldt ind under festivalen. Vi kigger på hvilke faktorer, der har været gældende, så vi over tid kan danne os et billede af, den type ulykker, der har været, og hvad der har været årsagen til dem,” fortæller Artur Meinild og tilføjer, at teamet på den måde får overblik over, om der er nogle bestemte områder, de skal være opmærksomme på.

Dataindsamling i felten. Foto: Arthur Cammelbeeck.

Evalueringsarbejdet efter festivalen munder ud i en arbejdsmiljøredegørelse. Artur Meinild fortæller, at redegørelsen præsenterer året der gik med grafikker over ulykker, runderinger på pladsen og særligt gode løsninger for hver division og de fokusområder, der har været aftalt.

Arbejdsmiljøteamet afholder også møder med de frivillig- og organisationsansvarlige og øvrige dele af divisionsledelserne i september og marts hvert år. På mødet i september er der med afsæt i redegørelsen opsamling på den festival, der har været, mens der på mødet i marts er fokus på den kommende festival, og der bliver besluttet konkrete indsatser for sikkerhed for den kommende festival.

Mission: Sikker festival

Tilbage på indre plads en lidt kold julidag det herrens år 2019 brager Phlake ud af højtalerne i hallen, hvor Gorm’s og Letz Sushi kommer til at have til huse. Biplyden fra en lift og brummen fra en boremaskine skærer gennem luften. Der dufter af træ. Dorte Jensenius og Bill Mortensen går rundt i hallen.

Team Arbejdsmiljø besøger madboder under opbygning. Foto: Arthur Cammelbeeck.

Ved et bord bagerst i hallen er en gruppe piger i færd med at vikle hvide stofstykker rundt om nogle tynde træbjælker. Kigger man op, vil man se, hvad de skal bruges til. Fastgjort med snore hænger sirlige rækker af stof ned fra loftet og er med til at skabe en drømmeagtig stemning i hallen.

“Tror du det er sikkert på den måde de har fastgjort stoffet?” spørger Dorte Jensenius henvendt til Bill Mortensen. De bliver enige om at tale med den ansvarlige og spørger en af pigerne, hvem der har ansvaret. En pige melder sig på banen.

“Vi kommer fra Arbejdsmiljø, og vi er rundt for at se, om det går godt, og om vi kan bidrage med noget,” siger Bill Mortensen til pigen. Han fortsætter: “Er I sikre på, at snorene kan holde? Det bliver jo som en sejl, hvis vinden tager i det. Skal det hænge i hele loftet?” spørger Bill Mortensen og refererer til stofstykkerne, der er blevet fastgjort i loftet.

Dorte Jensenius og Bill Mortensen på rundering. Foto: Arthur Cammelbeeck.

Ansvarspersonen nikker og forsikrer om, at der er taget højde for sikkerheden i madboderne. Dorte Jensenius og Bill Mortensen fortsætter formiddagsrunderingen på indre plads, på mission for at gøre Roskilde Festival så sikker som muligt for de frivillige, der bygger festivalen op, og alle andre deltagere.

Idéer eller spørgsmål?

Hvis du vil i kontakt med Team Arbejdsmiljø, kan du kontakte dem året rundt på arbejdsmiljo @ roskilde-festival.dk.

Foto: Arthur Cammelbeeck.

Tjek på toiletterne – ingen skal mangle papir på Roskilde Festival

Et omfattende planlægningsarbejde har resulteret i knivskarp bemanding af toiletterne. Målet er at ingen skal mangle lokumsrulle på Roskilde Festival. RoskildeNyt har taget pulsen på toiletsituationen, og undersøgt hvordan det er at være servicevært ved toiletterne.

Foto: Rasmus Kongsgaard

Dakke dak-musik pumper ud af højtalerne fra et de omkringliggende telte i N. Solen gemmer sig bag lammeformede skyer, og en let brise af urin florerer i luften. Ujævne rækker af festivalgængere står i kø til de to toiletvogne ved N2. Ved en af metalvaskene er en pige i færd med at børste tænder. En anden vasker hænder.

Jacob Toft Petersen på 19 år og Emil Skriver Outzen på 18 år er netop mødt ind til deres første vagt som serviceværter ved toiletterne. Iført orange veste, sorte bæltetasker og hvide gummihandsker er de klar til at tjekke, at alle toiletbåse er forsynet med toiletpapir, at skifte madameposer og i det hele taget sørge for toiletterne ser pæne ud.

”Vi ville hellere have en anden vagt, da vi tænkte, at det godt kunne gå hen og blive lidt klamt. Men det er ikke så slemt, når man er her, ” siger Emil Skriver Outzen og kigger på Jacob Toft Petersen, som tilføjer:

”Vi havde frygtet, at vi skulle vi skulle rode rundt ned i toiletterne, men der kommer heldigvis nogle andre og gør toiletterne rene, hvis de er alt for klamme.”

Emil og Jacob ser det som en klar fordel at være frivillig sammen med en ven. Foto: Rasmus Kongsgaard

Døgnbemandede toiletøer

For at undgå endnu et år med mangel på toiletpapir begyndte Hans Jessen, der er Teamleder for Bad og toiletter allerede at planlægge indsatsen for dette års festival i september sidste år. Han har sammen med tre andre ansvarlige lavet tydelige manualer for, hvad der skal være på toiletterne, og også beskrivelser af, hvad det vil sige at passe toiletterne.

”Manualerne beskriver, hvor mange serviceværter, der skal være ved hver toiletø, hvilke materialer, der skal være, og hvor tit toiletterne skal efterses og rengøres,” siger Hans Jessen.

I modsætning til tidligere, hvor man havde ansvar for et specifikt område, skal man som servicevært rokere rundt. Det vil sige, at man udover at skulle sikre sig at festivalpladsen er pæn også har noget af sin vagt ved en toiletø. Det er primært foreningsfrivillige, der er serviceværter.

”Med den nye model undgår man at skulle stå 32 timer ved et lokum.” siger Hans Jessen og uddyber, at man eksempelvis kan have fire vagter, hvor man ronderer på pladsen, og at man så kan have en halv vagt ved toiletterne. Hans Jessen fortæller også, at toiletøerne vil være bemandet med to serviceværter alle døgnets 24 timer.

”Vores målsætning er, at der ikke er nogen, der kommer til at møde et toilet uden toiletpapir, og at toiletterne er i rimelig stand. Vi kan selvfølgelig ikke undgå, at nogen efterlader toilettet uhumsk nede i kummen. Men derfra og til at man kommer tilbage nogle timer efter og det ser lige sådan ud – det kommer man ikke ud for.”

Tiden går hurtigt som toiletvært

Emil Skriver Outzen og Jacob Toft Petersen går fra toiletbås til toiletbås. Åbner døren og stikker hovedet ind i de kabiner, hvor der ikke er optaget. De har begge en rulle toiletpapir i hånden. Ud over rullen med toiletpapir i den ene hånd, har Emil Skriver Outzen en nøgle i den anden hånd. Den skal de bruge, hvis et toilet er så ulækkert, at andre kræfter må træde til for at gøre det rent.

”Er det jord, der ligger på gulvet?” spøger Jacob Toft Pedersen og vender hovedet væk fra toiletkabinen han står ved. En kraftig dunst står ud af dørens åbning. Emil Skriver Outzen træder op på metaltrappen, som Jacob Toft Petersen stod på for få sekunder siden. Han kigger ind på toilettet. De kigger på hinanden og bliver enige om at låse døren til toilettet, så RTR-teamet, der er et kombineret slamsuger og toiletvaskefirma, kan tage sig af rengøringen.

Emil Skriver Outzen og Jacob Toft Petersen havde for nogle få dage siden en vagt, hvor de skulle samle skrald på festivalpladsen. Af skraldetjansen og toilettjansen vil Jacob Toft Petersen helst samle skrald. Emil Skriver Outzen derimod vil hellere tager endnu en vagt ved en toiletø.

”Tiden går hurtigere ved toiletterne, end når man samler skrald. Der sker noget hele tiden. Det gør der ikke rigtig, når man samler skrald, hvor det meget er det samme hele tiden,” siger Emil Skriver Outzen og Jacob Toft Petersen supplerer.

”Det er meget hyggeligt at gøre det sammen med sin ven. Det ville være kedeligt at skulle stå her alene, og så er det meget enkelt, det vi skal.”

Ordnung muss sein – også i toiletkøen. Foto: Rasmus Kongsgaard

Ny organisering

Her nogle dage efter Roskilde Festival 2019 med toiletter og det hele er blevet indtaget af frivillige og betalende gæster, mener Hans Jessen at indsatsen for toiletterne er gået nogenlunde som han havde forventet. Han har dog oplevet, at enkelte foreninger ikke har ment, at det var deres job at passe toiletterne.

”Der er nogle foreninger, der hænger sig i, at de ikke længere er sikkerhedsvagter men serviceværter, der også har ansvar for at passe toiletterne,” siger Hans Jessen, der dog mener, at det går godt samlet set med det nye koncept. Han påpeger, at det nok snarere er et spørgsmål om, at foreningerne lige skal vænne sig til den nye organisering som serviceværter i stedet for sikkerhedsvagter.

Hans Jessen fortæller, at han løbende får meldinger fra RTR, om hvordan toiletterne ser ud, og at han undervejs også vil have møder med foreningerne, så de kan evaluere indsatsen og tage en dialog om eventuelle forbedringer.

I mellemtiden kan vi glæde os over trygheden ved at vide, at der er papir på toiletterne.

Bliv mester i rekruttering

Skal du rekruttere frivillige til dette års festival, men har ikke helt knækket rekrutterings-koden? Så læs her, hvordan Spillestedet Stengade, der hvert år har en bar på Roskilde, har fået succes med at tiltrække frivillige

For Spillestedet Stengade har det ikke været svært at tiltrække frivillige. Det har det hverken været sidste år eller i år. Ja, faktisk er Stengade så godt som i mål med rekrutteringen af de i alt 71 frivillige, de skal bruge til dette års Roskilde. I 2017 så det dog helt anderledes ud.

Foto: Maria Voss

”I 2017 kom der ændrede krav til de frivillige, som gjorde det virkelig svært at få fat i frivillige. Kravene var blandt andet, at antallet af timer man skulle arbejde, blev sat op,” fortæller Maria Voss, der er frivilligkoordinator hos Stengade. Til dagligt arbejder hun med marketing og branding, og i 2018 tilbød hun derfor at hjælpe med rekrutteringen til Stengade.

Rekruttering som begivenhed på Facebook

Videoer, tekstopslag, billeder og begivenheder på Facebook udgør grundelementerne i Stengades rekruttering. Sidste år foregik selve rekrutteringen via en åben Facebook-begivenhed med navnet ”Stengade Goes Roskilde”.

”I begivenheden skrev vi, fra hvilken dato og til hvilket tidspunkt vi var på Roskilde, og så kunne folk ellers bare tilmelde sig”, siger Maria Voss, og tilføjer, at de pludselig havde så mange tilmeldte, at de måtte skrive folk på venteliste og spørge andre, der var manglede frivillige, om de kunne bruge folk fra ventelisten.

I år har Stengade lavet en offentlig Facebookgruppe. Her kan alle, der har lyst til at være frivillige, melde sig ind. I gruppen ligger alt materiale såsom vagtplaner fuldt tilgængeligt for alle. Stengade går nemlig ind for 100 procent gennemsigtighed.

Foto: Maria Voss

Det kan være lige lovligt nemt at trykke på knappen ”deltager” på Facebook eller melde sig ind i grupper. Derfor bliver man først regnet som frivillig, når man har betalt et depositum på 300 kroner. Maria Voss fortæller også, at rekrutteringsprocessen i år har mindet om et normalt ansættelsesforløb. Eksempelvis har de, der vil være frivillige, udfyldt et spørgeskema med detaljer om, hvilken stilling de kunne tænke sig, hvilken erfaring de har og så er der lavet alderstjek. Derudover har Maria Voss også mailet og talt i telefon med folk for at høre, om de har været oprigtigt interesseret.

Glem alt om at bruge billetten som lokkemad

Ifølge Maria Voss er en ting, du helt skal undgå, hvis du vil have fat i frivillige at bruge Roskilde Festival-billetten som lokkemad. Hun mener, at grunden til at Stengade har haft stor succes med at tiltrække frivillige, er, at de har fået det til at handle om alt andet end at få en gratis billet.

”Ingen af vore frivillige er her, fordi de vil have en billet. Den er komplet ligegyldig. Det er en røvdårlig timeløn, hvis du bare er der for billetten, så du kan sgu’ lige så godt arbejde pengene op et andet sted og så være fuld hele tiden”, siger Maria Voss, og tilføjer, at frivillighed ikke længere er en selvfølge.

”Vi vil gerne have noget mere. Vi vil gerne være en del af et community, og vi vil gerne have det godt og vide, at der er en mening med det, vi laver.”

Som frivillig får du den fulde festivaloplevelse

Da Stengade fokuserer på alt andet end Roskilde Festival-billetten, er det dét community, man bliver en del af, som skinner igennem i de videoer, tekstopslag og billeder, Maria Voss poster på Facebook på vegne af Stengade.

”Vores videoer handler om alt det, der sker omme bag ved. Og vi præsenterer vores koordinatorer og skaber det community, som kan blive en del af. Vi vil have det sjovt, og det skal give mening at være her,” siger Maria Voss. Hun mener, at Roskilde Festival er en tam oplevelse, hvis man kun er der som betalende festivalgænger.

”Jeg plejer at sige, at hvis du kun er på festivalen som gæst, så ser du kun halvdelen.”

Hvert år er 31.000 frivillige med til at skabe Roskilde Festival. Af dem skal cirka 10.000 rekrutteres. Det oplyser Team Rekruttering, der hvert år hjælper divisioner, teams, hold, projekter og foreninger med at skaffe frivillige. Ifølge Team Rekruttering er vi på nuværende tidspunkt godt med i forhold til rekrutteringen til dette års festival.

Stengades 3 råd til rekruttering

  • Drop billetten som lokkemad!

Fokuser på, hvorfor man skal være frivillig i dit team. Det vil sige, hvad får de frivillige ud af det udover billetten? Hermed menes der ikke mad, men derimod hvad man får ud af det på et personligt plan.

  • Hav struktur

Sørg for at have en gennemsigtig og struktureret tilmeldingsproces. Læg alt information tilgængeligt – også selvom folk ikke altid læser det. Der er ikke noget værre end at dukke op et sted uden at vide, hvad du skal eller hvem du skal kontakte.

  • Byg et community

Opret en Facebook-gruppe. Det er hverken svært eller koster penge, men det tager tid at holde styr på. Folk kan godt lide hinanden, så sørg for at samle dem andet end kun, når de er på vagt.

”Donationen fra Roskilde er et kæmpe skulderklap”

Foreningen Dragekompagniet, der hjælper ud til udsatte børn, er en ud af 10 modtagere af Roskilde Festivals Open Call donation. Pengene vil foreningen bruge på at udbrede deres arbejde til hele Sjælland, Lolland og Falster.

Hos Foreningen Dragekompagniet kan de ikke få armene ned. Sådan har det været, siden de fik nyheden om, at de er en af 10 modtagere af en Open Call donation. I alt modtager Dragekompagniet 130.000 kroner fra Roskilde Festival. Det fortæller Dorte Olsen, der er kontaktperson og bestyrelsesmedlem i foreningen.

”Vi er meget beæret over donationen. Det er virkelig et skulderklap, der kan mærkes. At vi har får bevillingen overbeviser os om, at vores arbejde rent faktisk nytter noget,” siger Dorte Olsen, der har været med siden foreningen blev stiftet i 2017.

Temaet for dette års Open Call donation var arrangementer og foreninger, der gennem kunst og kultur skaber åbne fællesskaber for børn og unge. I tråd med dette tema har Foreningen Dragekompagniet til formål at give udsatte børn og unge et frirum, hvor de igennem aktiviteter som skyggespil, dukketeater og historiefortælling kan give fantasien frit spil og glemme de svære ting, der er i deres liv for en stund.

“Vores formål er firkantet sagt at lave en forestilling eller aktivitet i frirum med børnene, hvor de kan føle sig trygge og slappe af”

”Vores formål er firkantet sagt at lave en forestilling eller aktivitet i frirum med børnene, hvor de kan føle sig trygge og slappe af,” siger Dorte Olsen og fortæller, at foreningen tager rundt til kvindekrisecentre og institutioner og giver børn gode oplevelser.

Aktiviteterne foregår sammen med foreningens frivillige dragepassere, der alle har en kunstnerisk baggrund og erfaringer med børn i sårbare positioner, der har oplevet alt for meget.  

Penge til at drage ud

Dorte Olsen fortæller, at foreningen udspringer af Den røde Drage, som er et samarbejde med Kirkens Korshær Drejervej. De sidste 12 år har den Røde Drage rejst rundt til kvindekrisecentre, fængsler og bemandede legepladser i København. Hvor Den røde Drage har sit virke i hovedstaden, skal Foreningen Dragekompagniet rejse rundt på hele Sjælland, Lolland og Falster. Af den grund skal pengene fra Roskilde Festival også bruges til at nå bredere ud. Og foreningen er allerede godt i gang.

I sensommeren planlægger foreningen at lave et åbent arrangement på Stændertorvet i Roskilde, hvor børn og mulige samarbejdspartnere kan komme og møde dem.

I Dragekompagniet tager man rundt i Danmark for at give udsatte børn et frirum til leg. Foto: Dragekompagniet

”Vi har kontaktet Roskilde Kvindekrisecenter, som meget gerne vil have os på besøg. De synes også, at vi skal tage fat i kvindekrisecenteret i Haslev,” siger Dorte Olsen og fortæller, at de også har planer om at kontakte døgninstitutioner, opholdssteder og et hjemrejsecenter.

Den næste store drøm er en bil

I de to år Foreningen Dragekompagniet har eksisteret, har de modtaget to bevillinger. For de bevillinger er det blevet til i alt 10 besøg rundt omkring på kvindekrisecentre og institutioner, og foreningen har stadig råd til et besøg mere.

Dorte Olsen fortæller, at det primært har været dem selv, der har taget kontakt til kvindekrisecentre. Og det håber de på vil vende nu med donationen fra Roskilde Festival.

”Vi håber på, at kontakten også vil komme den anden vej fra, i takt med, at vi bliver mere kendte,” siger Dorte Olsen. Hun tænker ikke, at det er usandsynligt, nu hvor pengene fra Roskilde Festival netop kan hjælpe dem at udbrede aktiviteterne til resten af landet.

En ting, der også står højt på foreningens ønskeliste er en bil fortæller Dorte Olsen. En bil, som de kan køre ud med og placere udendørs, hvor børnene kan komme ind og sidde. En bil, hvor dragepassernes materialer kan være, og hvor man kan trække en presenning ud i siden af bilen og sidde under på borde og stole. Ifølge Dorte Olsen kan donationen fra Roskilde bidrage til, at de får erfaringer, samarbejdspartnere og positive tilbagemeldinger, som gør det nemmere at lave en fondsansøgning til en bil.

”På den måde er donationen fra Roskilde Festival virkelig et ryk, der kan sikre os, at vi får flere erfaringer, og at det giver mening for os at få en bil.”