Hjem Authors Posts by Inger Marie Helgasdatter Mulvad

Inger Marie Helgasdatter Mulvad

Lopdrup: RF kan være del af corona-løsning

RoskildeNyt har sat Roskilde Festivals direktør, Signe Lopdrup, i stævne for at besvare de mest presserende spørgsmål ovenpå hendes Orange Klumme fra starten af september. For hvad betyder det egentlig, når hun skriver, at vi skal sikre fremtidens festivaler?

Signe Lopdrup, du skriver, at I (Roskilde Festival, red.) vil sætte jeres viden i spil for at sikre fremtidens festivaler. Betyder det, at Roskilde Festivals eksistens er truet?

Nej, jeg har en meget stærk tro på, at festivalen er stærkere end den her virus. Vi skal nok klare den igennem, men krisen er alvorlig for os, fordi festivalen repræsenterer alt det, vi ikke må lige nu.

Vi kan ikke afholde en Roskilde Festival med de nuværende afstandskrav. Derfor er vi nødt til at prøve på at finde andre løsninger sammen med de øvrige festivalarrangører – både lokalt og internationalt. Og vi skal gøre det nu, fordi hvis vi ikke gør det, har jeg svært ved at se, at vi bliver klar til at afholde en Roskilde Festival 2021. Derfor byder vi kollegaer, forskere og myndigheder op til dans, så vi sammen kan udvikle nogle nye løsninger.

Nye samarbejder

Hvordan er det helt konkret, I vil sætte jeres viden og erfaring i spil?

Udfordringen er, at vi lige nu kun har to våben til at bekæmpe virussen; Afstand og hygiejne. Vi mener, at vi også er nødt til at tænke i andre løsninger både som Roskilde Festival, men også som samfund.

Vi ved om nogen, hvordan man håndterer store menneskemængder i komplekse miljøer, og hvordan man får folk til at tage hensyn og udvise god adfærd. Så vi håber at blive inviteret med rund om bordet, når der skal tænkes nye tanker om åbning af samfundet.

“vi kan bidrage med vores viden og erfaring med at håndtere store menneskemængder”

Når du siger ”rundt om bordet”, er det så et ønske om at blive inddraget politisk?

Nej, jeg tænker på vores særlige faglighed i crowd management. Den viden er der behov for nu, hvis vi skal håndtere mange mennesker i et risikofyldt miljø, som det er lige nu med coronavirussen. Her kan vi bidrage med vores viden og erfaring med at håndtere store menneskemængder.

Fremover kan Roskilde Festival blive noget helt andet, end vi hidtil har været vant til. Foto: Inger Marie Mulvad

Du skriver i din klumme, at I vil bruge mest tid på at etablere samarbejder, som kan skabe ny viden, der kan bidrage til at sikre næste års festivalsæson. Hvilke samarbejder og med hvem?

Vi er gået sammen med vores festivalkolleger hos bl.a. Smukfest, Tinderbox og Grøn Koncert for at lave en fælles løsning.

Derudover samarbejder vi også med andre europæiske festivaler, for selvom krisen er global, så er der store forskelle på, hvordan krisen er blevet tacklet nationalt. Man har eksempelvis lavet nogle spændende eksperimenter i Tyskland med livekoncerter uden afstand. De resultater venter vi spændt på.

Sidst, men ikke mindst, fokuserer vi på at gøre det, vi er allerbedst til; at arbejde tværfagligt og samle vores egne folk med andre aktører, myndigheder og forskere, og udvikle nye løsninger, ligesom når vi bygger festival.

Vi kan se perspektiver i at udvikle nye og hurtigere test, så man kan testes på stedet, eller muligheder for at man kan testes inden festivalafholdelse, så man på den måde skaber en sikker ”skal” rundt om festivalen.

Fra RF til hele samfundet

I hvilken grad samarbejder Roskilde Festival med sundhedsfaglige institutioner?

Vi arbejder også på at etablere forskningssamarbejder, fordi vi har brug for mere viden, og fordi vi jagter svar på, hvad man rent sundhedsfagligt vurderer, at en ”normal” Roskilde Festival vil betyde for samfundet i den nuværende situation.

Der har indtil videre ikke været overskud til at gå ind i de drøftelser, fordi man har været mere optaget af at sige, at det slet ikke kan lade sige gøre. Derfor skal vi have folk med på rejsen om at forestille sig, hvordan det kan lade sig gøre.

Vil Roskilde Festival være bannerfører for at afholde store events i en corona-tid?

Min pointe er nærmere, at når vi undersøger, hvordan vi kan samle mange mennesker uden afstandskrav, kommer det ikke kun Roskilde Festival og de mange unge mennesker, der savner fællesskaberne, til gode – vi kan også hjælpe hele samfundet. Der er jo ingen, der ønsker et scenarie, hvor vi bliver nødt til at lukke helt ned igen.

Festival i det offentlige rum

Når man sammenligner med andre områder indenfor udendørs events såsom fodboldkampe, har der været forhandlinger om, at danske Superligaklubber skal kunne åbne for flere tusinde tilskuere. Er udviklingen gået for langsomt på festivalområdet?

Nej, man kan ikke sammenligne Roskilde Festival med en fodboldkamp på stadion. Det er mere håndterbart at lukke folk ind i sektioner på stadion og sikre afstand, end det at være en stor menneskemængde foran Orange Scene.

Vores opgave minder mere om det offentlige rum, og derfor forstår jeg godt, at det tager tid at finde de gode løsninger.

Hvordan ser du sandsynligheden for at vi afholder Roskilde Festival i 2021?

Jeg kan ikke sætte procenter på. Jeg er ikke naiv, og det bliver svært. Det er ikke umuligt, men det kræver nye løsninger, som vi ikke har set endnu. Når det er sagt, så er der ingen der ved, hvordan situationen ser ud til næste sommer.

Vi har set et hav af forandringer, vi aldrig havde drømt om være en realitet de seneste 5 måneder. Og vores viden om coronavirussen udvikler sig hele tiden.

Mens vi venter på sommer: Roskilde Festival i vinterklæder

Vinterfesten var en sanseeksplosion af smagsprøver på Roskilde Festival 2020 i form af både mad, musik, foredrag, dans og ikke mindst oplevelser. RoskildeNyt var med.

“Er det gratis?”

Der var begejstring at møde hos de fremmødte til årets Vinterfest. Ud over mad og drikke blev der også uddelt muleposer med termoflasker til deltagerne.

Mellem øllerne blev der sunget, danset, lyttet og grinet.

Aftenen sluttede i de hellige haller i Stk. Johannes Kirke, hvor Jada fyldte rummet med sin tyste, stemningsmættede musik.

Frivilligstafetten: Marianne skulle blive 50 år før hun fik sin festivaldebut

Hun havde sin frivilligdebut forrige år som 52-årig og har tænkt sig at blive ved længe endnu. Hendes råd til andre, der overvejer det? Spring ud i det! Frivilligstaffen går denne gang til Marianne Mensal.

Hvad består dit frivilligjob i?

Jeg er tilknyttet Rekruttering & Registrering og er her frivilligansvarlig i Handel, Field og Porte.

Har du nogle gode råd til dem, der overvejer at være frivillig?

Spring ud i det! Start måske med en funktion som ikke indebærer så meget ansvar, så du får en fornemmelse af, hvad det vil sige at være frivillig. Derefter kan man bedre forholde sig til, hvor man kan bidrage på en måde, der passer til ens kompetencer.

Hvad var årsagen til, du blev frivillig på Roskilde?

Jeg var på RF første gang i 2016 på en endagsbillet, og så var jeg solgt! De sidste tre år har jeg været der hele ugen, og festivalen er bare kommet ind under huden på mig. Jeg forsøger at komme rundt til så mange områder som muligt – det er som at være på én lang opdagelsesrejse, hvor man bliver bombarderet af indtryk. Forrige år blev jeg spurgt af en kollega, som har været frivillig i rigtig mange år, om jeg ikke var frisk på at blive frivillig, da de manglede nogen med mine kompetencer. Jeg blev nysgerrig, for det ville give mig mulighed for at komme bag kulisserne, samtidig med at jeg faktisk også kunne gøre en forskel.

Frivillig-stafetten: “Nu siger jeg noget helt vildt cheesy…”

Hvorfor er du frivillig på Roskilde?

Jeg er dybt fascineret af hele konceptet og synes, det er helt unikt, at en festival af denne kaliber bidrager til velgørenhed. Samtidig ser jeg også en mulighed for personlig udvikling og en masse fede oplevelser.

Hvad er dit bedste råd til andre frivillige?

Husk at smile og vær hjælpsom – også når du ikke er på ’arbejde’.

Hvad er din bedste Roskilde-oplevelse?

Der er så mange gode oplevelser, at det er svært at pege på den bedste. Men MØ på Orange i 2016 var en fantastisk koncert!

Det er også ganske særligt at opleve, hvordan festivalpladsen bliver lukket ned til sidst. I 2018 havde jeg den sidste vagt søndag til kl. 22, og jeg følte, at jeg nærmest lukkede og slukkede festivalen. Det var vildt at observere scener og bygninger mm., der blev taget ned. Fra det ene øjeblik til det andet var ’byen’ nærmest væk!

Beskriv Roskilde festival med tre ord

Vildt, vanvittigt og wonderfull!

Hvad er dit Roskilde-motto?

Hvis man ikke prøver noget nyt, så oplever man ikke noget nyt!

Hvem skal stafetten tale med næste gang? 

Henriette Rifbjerg Erichsen

Hvad skal vi spørge vedkommende om?

Hvad er din drivkraft i forhold til at varetage så krævende en frivilligrolle som frivilligheds- og organisationchef –  og så altid med et smil?’

Tag på virtuel kunstvandring med RoskildeNyt

Roskilde Festival er et levende forum for kunst i talrige former. RoskildeNyts fotograf Inger Marie Helgasdatter Mulvad har været på reportage med kameraet under armen – Tag med og bliv inspireret.

Fællesskaber er vigtige for Roskilde Festival. Den schweiziske kunstner Clauida Comtes skulptur ME WE giver festivalgængerne mulighed for at skabe fællesskab. Store træstammer skaber en skulptur, hvor man kan sidde, møde nye venner eller skabe overblik over festivalområdet.

Ambereum er et sensuelt og roligt, men også knitrende rum i udvikling for drømme, kunst, lyd, nye møder og gamle bekendtskaber. Et lille afbræk i den hektisk festivaldag, om natten en pumpende natklub. Rummet, som er kurateret af Solvej Helweg Ovesen, ligger mellem Art Zone og Arena, og du må ikke gå glip af det!

Midt mellem Gloria og Food Court møder man en eksplosion af farver og ideer, hvor kunst møder performance, debatter og talks sniger sig mellem værkerne og workshops og musikindslag blander sig i et kreativt virvar. Du er kommet til House of Chroma, en drøm realiseret af den brasilianske kunstner Eli Sudbrack, hvor alle er velkomne.

Japansk okonomiyaki og forudbestilt telt: Er Roskilde Festival blevet for luksus?

Træk-og-skyl-toiletter med spejle er den sidste nye luksus i rækken af mange på Roskilde Festival, der også tæller leje-køleskabe, gourmetmad og solcelle-opladere. Det er blevet mere bekvemt at gå på festival.

Men var der ikke noget charme over øl-bowling med slots på kogepunktet, naturligvis transporteret fra den tyske grænse til Roskilde Festivals campingplads? Og fik man ikke bare bedre historier med hjem fra de år, hvor halvdelen af campen havde fået madforgiftning af at have spist overophedet makrel i tomat.

RoskildeNyt har spurgt en række festivaldeltagere, om det ikke var bedre i gamle dage, hvor man skulle gøre en indsats for at overleve en uge på Roskilde Festival.

Bekvemme sovetilbud gør festival inkluderende

Festivalgæst Frederik Emil Appel Olsen er en af de personer, der for første gang har benyttet sig af et af festivalens bekvemme sovetilbud ved at købe sig ind i ’get a camp’-området. Det er hans 12. gang på Roskilde Festival.

“Folk sidder og hygger for lang tid ude på toiletterne, og det kan man mærke på køen”

”Jeg synes som udgangspunkt, at det er fint, at der er en pluralisme i måder at campere på. For det er fandeme ikke alle, der synes, det er fedt at bo ude i det der smadr-område og have en lydvogn i sit telt klokken fire om morgenen, som spiller Svenne-banan, når man gerne vil sove,” siger han.

”Når man først har boet i nogle af de mere luksuriøse campingarealer, er der ingen mulighed at komme tilbage til de almindelige, for man kan sove her, og det er bare så nice.”

For godt at gå på tønden

Han mener ikke, at festivalen som helhed er blevet luksuriøs, men han kan mærke, at der er kommet flere luksustilbud:

”Toiletterne er en klar forbedring. Jeg vil da hellere gå på de toiletter end de andre. Men for mig som fyr har det aldrig været et stort problem, for jeg kan bare pisse over det hele.”

Toiletterne er generelt det tiltag, festivalgæsterne peger på, når man spørger dem ind til Roskildes luksusniveau. Men der er ikke kun begejstring at hente.

”Folk sidder og hygger for lang tid ude på toiletterne, og det kan man mærke på køen,” siger Sofie Amalie Riisager, der runder Roskilde Festival for sjette gang.

Tal viser, at en festivalgæst på Roskilde bruger en femtedel af den mængde vand en gennemsnitlig dansker bruger. Dog bliver der stadig brugt omkring 18 millioner liter vand i løbet af ugen, hvilket svarer til ca. syv 50-meter svømmebassiner. Roskilde Festival arbejder hele tiden for at mindske vandforbruget.

Ekskluderende gourmet

På madfronten har standarderne også taget et gevaldigt hop de seneste ti år. Mange gæster har omfavnet udsigten til en kold ramen-salat fra Kuma eller den mere snaskede steak ’n’ bearnaise-burger fra Madklubben. For Sofie Amalie har gourmetstandarden også en bagside.

”Jeg synes, det er synd, fordi nogle af de foreningsbaserede madboder, der har været her i mange år, rykker fra festivalpladsen og ud til campingområdet, fx Dixie-burger.”

Foto: Skotlander Rom

Lars Orlamundt, chef for Salg og Partnere hos Roskilde Festival, fortæller, at en af grundene hertil kan være, at maden udgør en scene i sig selv i dag på festivalen.

”For 10-15 år siden var maden bare noget, man spiste for at blive mæt. I dag er maden et væsentligt indholdselement, og vi kan ikke ”nøjes” med at lave pizza, hot dogs og burgere. Her har foreningerne har det lidt sværere end de private stadeholdere, som lever af deres madfaglighed i tiden rundt om Roskilde Festival, hvor de foreningsansvarlige har private job og den foreningsaktivitet, som de kommer fra.”

Frihed eller ulighed?

I år sætter Roskilde Festival tilfældigvis fokus på temaet økonomisk (u)lighed, og som Sofie Amalie peger på, kan festivalens stigende luksustilbud også betyde større ulighed og kommercialisering.

”Generelt koster de luksuriøse tilbud jo penge, så på den måde kan de ramme skævt.”

Ifølge Frederik Emil er det dog vigtigt at have de tilbud, fordi det skaber nogle anderledes muligheder for at være på festivalen:

”Nogle mennesker elsker festivalen, men hader at campere på den der smadr-bølle-måde, som man gør for eksempel i L og C.”

Kaos før stormen

Ugerne, dagene og især de sidste timer indtil lørdag klokken 16.00 arbejder frivillige på at gøre ydre plads klar til de løbende festivalgæster. Når de første fødder rammer den støvede jord, er der ikke andet at gøre end at slippe skruetrækkeren, skovlen eller pennen og blot kigge på pladsen, der går fra tom til teltfyldt

“Er der ingen toiletter, der er låst op? Men folk løber lige om lidt”

“Det er Christian. Ja, hej igen”

Christian Lynge, chef for tømrerholdet og medlem af bestyrelsen for Roskilde Kulturservice, får mindst et opkald hvert andet minut. Klokken er 14.12 og der er blot få timer til ydre plads og alle dens toiletter, bade og boder skal stå klar til at modtage 100.000 festivalgæster.

“Øh, Christian… Arbejdstilsynet står herude. De vil gerne have, at vi smider noget snor rundt om det område, vi arbejder i. De vil også have, at vi skal have hjelme på.”

Fakta:
Virksomheden bag Roskilde Festival kaldes Roskilde Festival-gruppen. De tre dele af gruppen er henholdsvis Foreningen Roskilde Festival, Fonden Roskilde Festival og Roskilde Kulturservice. Til hvert led af gruppen sidder der en besluttende bestyrelse. Alle led er i samme ånd som begivenheden Roskilde Festival baseret på frivilligt engagement, og på Roskilde Festival samarbejder frivillige og de lige omkring 80 ansatte på lige vilkår. Læs mere om Roskilde Festival-gruppen lige her.

Christian Lynges arbejdsopgaver er meget alsidige. Alt fra besøg fra arbejdstilsynet, til porte der skal låses op, køretilladelser og meget andet. Mens hans telefon ringer, kører han rundt og løser de problemer og mangler, som de frivillige ringer med.

“Jeg har noget snor i bilen, og så kører jeg lige ud og henter nogle hjelme.”

Stemningen smitter

En gruppe fra tømrerholdet er på depotet for at hente en bestilling fra Rom & Cigar baren, der skal bruge tyve hegnspæle og fire forskansningsbræt. De er lidt for mange til opgaven, da de om lørdagen primært løser i-sidste-time opgaver for de mange boder, hold og byggeprojekter. Derfor ved de aldrig helt, hvor de skal hen og hvad de skal.

De kører rundt i en stor John Deer-traktor med lad på. De mange frivillige sidder bag på ladet, og da nogle af dem begynder at læse træ op på ladet, åbner de andre den første kolde festivalsøl. Stemningen tyder på, at den sidste time nærmer sig og adrenalinen blandt de mange spændte festivalgæster lister sig ind på pladsen til de frivillige.

Da traktoren finder vej gennem pladsen til Rom & Cigar bar, kan man mærke en form for anspændthed. Det var ikke den rigtige bestilling, og bar-folkene havde også en forventning om, at tømreholdet var kommet for at bygge det hegn, der manglede at blive bygget op omkring baren.

Mens en af de frivillige prøver at finde en løsning med den ansvarlige fra baren ringer Christian. Anders fra hegnsholdet har netop fundet ud af, at der mangler at blive sat hegn op flere steder på campingområdet.

Christian, der efterhånden har været i festival-gamet i mange år, er ganske rolig trods en mere bekymret ansvarlig i den anden ende af røret:

“Der er ikke noget, der haster her. Vi er jo frivillige. Vi åbner først klokken 16.”

Vest på og videre

“Ja, ja, jeg er på vej. Bare bliv der.”

På vejen ud for at hente hjelme til de tømrere der arbejder ved Trump-muren inde på festivalpladsen stopper Christian Lynge for at uddele to armbånd og en kørselstilladelse og får citronfromage med på vejen. Alt imens han ordner det, han kalder ‘kontorarbejde’ over telefonen. I alle de samtaler, han har med andre frivillige, laver han jokes, han tager sig tid til at snakke og stopper gerne op på vejen, hvis han møder nogen i en modkørende bil, som han kender.

På samme tid et helt andet sted er tømreholdet på vej til den sidste toilet-ø med de sidste hegn. Ude på venteområderne har de forreste gæster rejst sig for at ryste benene klar til at skulle løbe for at fange det camp-spot de har udtænkt sig. En vagt stopper traktoren, fordi de frivillige omme bag på ladet ikke har veste på.

Ingen ved rigtigt om kravet om at have den ikoniske orange vest også gælder alle håndværker-frivillige. Heldigvis har Christian givet de frivillige en håndfuld veste med, som hurtigt kommer på med en kommentar i forbifarten:

”Vi har veste. Vi skal videre. Vi får altså lidt mere travlt, når en traktor ikke kan køre hurtigere!” Vestene bliver svinget i luften i en hurtig håndsoprækning, og de kører videre mod den sidste toilet-ø i L området.

Anders får bomben

Klokken er 14.28 og Christian Lynge er hos Team Materiel. 12 minutter senere står han med 10 hjelme nede ved Trump-muren. Alle medarbejderne samler sig om ham.

“Vi mangler også noget mere af den mørke blå maling. Hvorfor er det helt præcist, at vi også skal male det her?”

“Nej, der står noget derhenne.”

“Hvor?”

“Henne ved pladerne.”

Christian ryster på hovedet. Det her byggeprojekt har taget de fleste arbejdsdage i ugen op til åbningen af campingområdet. Det er et kompliceret projekter, da de fire mure er ti meter høje og cirka halvdelen af tømreholdet er ikke-certificerede frivillige, der udlever drømmen om at kunne bygge ting op fra bunden. De frivillige, der rent faktisk er uddannet tømre, taler ofte i et fagsprog, ikke alle forstår. Christian Lynge kigger anerkendende rundt på sine frivillige og vender sig om midt i en kommentar, da hans telefon ringer igen:

”Bliver vi færdige i dag? Jeg kommer igen om 45 min.”

Efter small talk, flere jokes og endnu flere opkald kører Christian Lynge mod L, hvor han mødes med tømrerholdet, som har bevæget sig fra P over til toiletterne i L. I L var det bare ikke kun hegn der skulle sættes op.

“Der er ikke nogen af toiletterne, der er låst op og vi åbner om en time. Jeg ringer til Anders. Nu får han bomben.”

Anders er ansvarlig for toiletterne, og klokken 14.57 er ingen af toiletterne i L åbne. Umiddelbart ser det ud til, at ingen af toiletterne på pladsen er låst op. Klokken 15.15 begynder toiletterne i L at blive låst op, mens en Safety Manager dukker op ved toiletterne i L.

“Hvem ejer den bil?”

“Den der, det ved jeg ikke.”

“Nej, den har stået der hele dagen.”

“Nå, har den det? Det er ikke godt.”

Ingen stress

Den unge Safety Manager ser forvirret ud og forstår tydeligvis ikke den interne joke, der er i gang mellem Christian Lynge og resten af tømrerholdet.

“Det er fordi, der er kørselsforbud fra klokken 15 af på hele pladsen. De kommer jo løbende lige om lidt, og de ser sig ikke for, når først de løber.”

Når kørselsforbuddet er trådt i kraft, er der ikke mere at gøre for Christian Lynge på ydre plads. Han kører klokken 15.22 mod festivalpladsen for at udstyre to frivillige med nøgler til toiletterne mens resten af tømrerholdet får sat det sidste hegn op ved toilet-øen i L.

Den sidste halve time inden ‘hegnet vælter’ falder antallet af opkald, han modtager. Alt det arbejde, de frivillige er i gang med går i stå og folk samles på udsigtsposter, ved hegnet ind til ydre plads og andre steder, hvor der er fuld udsigt til den grønne mark, som om kort tid vil være fyldt med telte, larm og tomme øldåser.

“Jeg står ved Trump-muren. Der er ikke så meget mere at gøre ude på pladsen. Der er køreforbud.”

Klokken bliver 16.01 og 16.06. Christian Lynges telefon ringer.

“Stress? Det slutter jo i aften. Så sover jeg, og så starter jeg igen i morgen.”

Faktaboks
Tømrerholdet består af cirka 80 frivillige, der bygger Danmarks fjerdestørste by. På tømreholdet har de frivillige nemlig selv ansvar for at holde styr på deres timer. De fleste på tømreholdet er enige om at tjansen er en af de mere eftertragtede. Opgaverne spænder fra konstruktioner som kunstprojekter, tagterrasser, sorte pladehegn til de mere kedelige bestillingsopgaver, hvor andre hold finder ud af, at de har brug for et skrivebord på kontoret eller ti pæle til et hegn omkring en bar. Men det som nok mest af alt gør det til en eftertragtet tjans, er Christian Lynges evne til lade tingene tage den tid det tager. Dette betyder også at mange på tømreholdet kommer igen hvert år, og ventelisten til at komme med på traktoren er lang.

Seks kølige comebacks til sexistiske tilnærmelser

RoskildeNyt har været til comeback battle med Everyday Sexism Project. Klogere på hverdagssexisme får du her seks gode comebacks på sexistiske tilnærmelser til fri afbenyttelse.  

Bebyrdet af aftenens strabadser er det måske det tidspunkt på dagen, hvor folk har allermindst overskud til et snappy comeback, hvis det skulle blive aktuelt.

Ikke desto mindre står tre hold klar til at dyste på netop comebacks på basketbanen i game city. To skuespillere fremfører et sexistisk scenarie, og det er så de tre holds opgave at komme på det mest kølige eller kreative comeback.

Egentlig går det meget godt på Roskilde. Taget i betragtning, hvor mange mennesker og hvor meget alkohol her er. Vores arbejde er derfor hovedsagelig proaktivt

Det er Everyday Sexism Project, som står bag formiddagens comeback battle. En international forening, som arbejder for at sætte fokus på hverdagssexisme. Men hvornår er noget egentlig sexisme? Og er det ikke en del af den orange følelse, at vi kommer hinanden lidt ekstra ved her på festivalen?

”Sexisme er alle de ting, vi gør og siger, som degraderer kvinden til hendes mest stereotype form,” forklarer forkvinde for Everyday Sexism Project i Danmark, Katrine Blom. Jeg møder Katrine ved Rising mandag eftermiddag til en snak om projektet og om festivalsexisme.

Svenske erfaringer

Samarbejdet mellem Roskilde Festival og Everyday Sexism Project startede, efter en svensk festival for et par år siden oplevede en række voldsomme overgreb mod festivalens kvindelige gæster.

Mod alle odds forsøger deltagerne at være sjove og kække tidligt på en mandag. Foto: Inger Marie Mulvad

”Egentlig går det meget godt på Roskilde. Taget i betragtning, hvor mange mennesker og hvor meget alkohol her er. Vores arbejde er derfor hovedsagelig proaktivt,” forklarer Katrine.

Men dermed ikke sagt, at sexistiske forulempelser ikke er et problem på festivalen:

”Her på Roskilde er grænserne lidt mere flydende. Der er en tendens til, at man må lidt mere, og det kan godt være svært at læse hinanden. Men sexisme er altid sexisme. Og det for eksempel at røre hinanden uden at have fået lov er aldrig i orden.”

Og det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvor grænsen går:

”Vi er alle mennesker, og vi skal være her alle sammen. Derfor kan man ikke bare gøre, hvad der passer en. Man er nødt til at tage hensyn.”

Go’ røv

At sexismen lever i bedste velgående på campingområdet, fik jeg da også selv at føle på min vej til Rising.

Jeg var kun nået forbi de første tre camps i C, før en gruppe glade ølbowlere for op af deres campingstole og plantede deres ivrige hænder på min numse. Jeg kiggede fortørnet på dem. ”Ja altså, undskyld, undskyld, men det er en del af spillet,” sagde den af fyrene, som mit bebrejdende blik mødte. ”Og så er det okay at tage fremmede på røven?” blev mit intuitive comeback. Ikke så snappy, men heller ikke helt dumt, hvis man spørger Katrine Blom.

Der var ikke forfærdelig mange deltagere til arrangementet, men dem der var, fik det bedste ud af det. Foto: Inger Marie Helgasdatter
Der var ikke bforfærdelig mange deltagere til arrangementet, men dem der var, fik det bedste ud af det. Foto: Inger Marie Mulvad

”Når jeg bliver udsat for noget sexistisk, så plejer jeg at spørge ind til, hvorfor vedkommende gjorde eller sagde det,” forklarer hun. En snedig strategi, fordi man på den måde kan sætte nogle tanker i gang hos den, der har krænket en, og måske få vedkommende til selv at indse, at ”go’ røv” ikke er en smart scorereplik men en gang sexistisk bullshit.

Har du også oplevet, at en fremmet hånd finder vej til din bagdel bedst som du nyder en koncert? Eller at en flok fulde fremmede råber efter dine bryster? RoskildeNyt har samlet seks snappy comebacks til fri afbenyttelse, skulle det ske igen:

  1. Du står til koncert med dit yndlingsband, og pludselig mærker du en fremmed hånd på afveje. Grib den, ræk den i vejret og råb: ”Undskyld, er der nogen, der mangler en hånd? Jeg fandt den her på min røv.”
  2. Du har spillet ølbowling i timevis, og nu skal du virkelig tisse. Men din camp ligger langt fra toiletterne, så du løber hen til hegnet og trækker bukserne ned. Fyren, som står og tisser ved siden af, smider en kommentar om, at det altså er total klamt, når piger sidder ned og tisser. Luk munden på ham med: ”I det mindste kommer der ikke pis ud af munden på mig.”
  3. ”Hvorfor sagde/gjorde du det?”Kan bruges i de fleste tilfælde og får, hvis du er heldig, krænkeren til selv at indse tåbeligheden af deres handling.
  4. Nogen havde højlydt sex i nabolejren i nat. Da I vender episoden over en dåse morgenmakrel, siger din vens ven pludselig: ”Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor den kvindelige orgasme stadig eksisterer. Jeg mener, den har jo ingen evolutionær funktion.” Og du svarer kækt: ”Jeg forstår heller ikke, hvordan du har overlevet den naturlige selektion, men sådan er der så meget.”
  5. Hvis en fyr føler behov for at fortælle dig, at dine bryster er store, små eller flotte, bedst som du slentrer mod badesøen i din badedragt, så kig på dine bryster og skrig, som om du aldrig før havde opdaget
  6. Skulle du komme til at springe nogen over i toiletkøen og blive mødt med et bittert ”bitch,” så find dit mest vanvittige ansigtsudtryk frem og gø højt og vredt af vedkommende.

Har du oplevet sexisme på Roskilde Festival? Så kan du dele din oplevelse med hashtagget #SexismeRF16 eller på www.danmark.everydaysexism.com

Og har du brug for at finde en bedre pickup-line end ”go’ røv”, så kig forbi Rising city tirsdag kl. 20.45, hvor Everyday Sexism Project holder flirtekursus.

Rundvisning på Roskilde Festival – her er donationerne i spil

Roskilde Festival Tours arrangerer normalt rundvisninger for samarbejdspartnere og V.I.P’ere, men også festivalsfrivillige og medlemmer af Foreningen Roskilde Festival kan hoppe med på en rundvisning på arealerne.

Den mulighed havde 33 medlemmer af Foreningen Roskilde Festival benyttet sig af, da bestyrelsen gav rundvisning en solbeskinnet søndag på Roskilde Festival 2016. Event-teamet var tovholder på søndagens rundvisning, og guidede den brogede forening med frivillige i alle aldre fra Indgang Vest, ned til Rising, forbi Clean Out Loud og over jernbanen til Dream City.

Fotograf: Inger Marie Helgasdatter Hansen Mulvad

Et venligt ansigt på donationerne

Under interimistiske omstændigheder på et slidt podium i Rising, blandt fulde festivalgæster og musik fra mindst syv anlæg, mødte forsamlingen Malik, der satte et venligt ansigt på Foreningen Roskilde Festivals donationsarbejde. Foreningens donation til projektet KBH+ i 2015 og dermed Roskilde Festivals frivilliges indsats har nemlig hjulpet Malik med at komme videre og realisere sig som elektronisk komponist, der i år spiller på Rising-scenen. Tilhørerne var ivrige for at stille spørgsmål og de mange smil og nik spredte en følelse af samhørighed og fællesskab blandt forsamlingen.

Mandag på Roskilde Festival 2016 blev det offentliggjort at Foreningen Roskilde Festival donerer 500.000 kr. til årets Making a Change-partner, Kompis Sverige.

Fællesskabsfølelsen på Roskilde Festival var det overordnede tema på rundvisningens næste programpunkter; nemlig arbejdet med at udvikle og præge campingkulturen. I det velduftende Clean Out Loud, hvor talerne konkurrerede med en festivalgæsts drillende megafon, blev renlighed som fælles mission understreget. På tourens sidste etape på toppen af Dream Citys centrale container kunne forsamlingen spejde i en 360 graders vinkel over Dream Citys perler. Her blev den fælles byggeindsats understreget af den første taler, mens det fælles naboskab blev understreget for Settle & Share.

Fotograf: Inger Marie Helgasdatter Hansen Mulvad

Indblik i frivilligmaskineriet

Med som bagtrop på rundvisningen var frivillig rundviser hos Roskilde Tours Bent Gringer, der indsamlede inspiration til sine næste rundvisninger. Rundvisningerne på Roskilde Festival illustrerer de mange forskellige kasketter af frivillighed på Roskilde Festival og giver – med Bents egne ord  – udsyn og smag for mere.

Bliv medlem af Foreningen Roskilde Festival

Som medlem af Foreningen Roskilde Festival kan du komme med på Roskilde Tours rundvisning – foruden sætte dit præg på Roskilde Festival, f.eks. ved at stille op til bestyrelsen og deltage i generalforsamlingen.

Ud over at rundvise for samarbejdspartnere som Danske Bank, V.I.P.’ere og firmaer der køber sig ind, rundviser Bent og de andre fra Roskilde Festival også for frivillige på Roskilde Festival, som han med stor entusiasme opfordrede til at opsøge turene. Bent påpegede at man som frivillig ind i mellem er så optaget af sin egen lille frivilligfirkant og team, at man glemmer det store maskineri bag Roskilde Festival, der består af alt fra servicevagter på toiletterne, ølsælgere i teltene og teknikere bag scenerne.

Frivillig på festival – mød Caspar

Kom bag om vesten på Roskilde Festivals frivillige og mange forskellige funktioner. Mød Caspar With, 16 år og fra Holbæk.

Hvad laver du?

“Jeg passer på folk i Art Zone og holder øje med, at de ikke får det dårligt. Jeg holder også styr på, at folk ikke kravler på kunstinstallationerne eller tisser op ad dem. Det er en rolig tjans, specielt om natten. Om dagen er der mere at lave, så det er sjovest.”

Hvad er det bedste ved din opgave som frivillig?

“Det bedste er, at jeg er så tæt på Orange Scene. Selvom jeg er på vagt, misser jeg ikke koncerterne. Jeg havde en vagt, imens Muse spillede, så der kunne jeg se koncerten på en af mine runder. Det var fedt. Desuden er folk venlige over for os frivillige og lytter efter, hvad jeg fortæller dem. Det er mest dem, der tisser, jeg får en snak med. Nogle af dem flygter dog bare.”

“Det er også fedt at lære de andre frivillige at kende og at være en del af et hold.”

Jeg havde ikke forventet, at folk var så vilde. Det var fedt

Hvorfor er du frivillig?

“Min far fik tilbud om den her tjans og spurgte os søskende, om vi ville med. Min far blev dog nødt til at arbejde, så han er her ikke selv, så jeg inviterede en af mine venner. Det er første gang, jeg er på Roskilde Festival.”

Er der noget, der har overrasket dig ved Roskilde Festival?

“Mosh pits. Jeg havde ikke forventet, at folk var så vilde. Det var fedt. Jeg var med i flere mosh pits i Dream City den første dag ved de store lydanlæg og miniscener. Der væltede jeg og fik gjort min hvide t-shirt brun.”

Hvor ligger din lejr på campingområdet?

“Jeg bor i L. Vi kalder vores lejr ‘Camp Surround’, fordi vi har tre-fire lydanlæg rundt om os, så der er hele tiden musik. En af lejrene spiller de samme tre sange på repeat, blandt andet Darudes ‘Sandstorm’.”

Hvad er det værste, du har oplevet på Roskilde Festival?

“Det eneste, jeg kan komme i tanke om, er toiletterne. Nogle af dem er ret slemme. På festivalpladsen er der tidspunkter, hvor der kun er adgang for de frivillige, og der er toiletterne fine, hvis de lige er blevet rengjort.”

Frivillig på festival – mød Marianne

Kom bag om vesten på Roskilde Festivals frivillige og mange forskellige funktioner. Mød Marianne Krog, 28 år og fra København.

Hvad laver du?

“Jeg sørger for, at toiletterne fungerer på festivalpladsen, så deltagerne har et sted, de kan komme af med deres nødtørft. Jeg fikser også toiletterne backstage, så det kan være det er mig, der skal ordne toiletterne til Timbuktu.”

Hvorfor er du frivillig?

“Det er mit syvende år på Roskilde Festival, men første gang jeg er frivillig. Der var udsolgt, da jeg kom i tanke om, jeg ville på festival. Derfor meldte jeg mig som frivillig, og i løbet af en halv time havde jeg en tjans.”

Jeg føler et sammenhold, når jeg møder andre med orange armbånd

Benytter du dig af de tilbud, der er til frivillige?

“Den forening, hvor jeg er frivillig, har et telt, hvor man kan få lidt mad og købe billige øl, få en sludder og spille spil. Det er en nem indgang til at møde nye mennesker. Det har også været en fordel at bruge toiletterne på festivalpladsen, inden der blev åbnet for resten af deltagerne.”

Hvad er det bedste ved at være frivillig?

“Jeg føler et sammenhold, når jeg møder andre med orange armbånd og ser, at der også er andre, der har en ‘halvtarvelig tjans’, som bare skal ordnes, for at det hele kan fungere. Det er meget fedt at opleve. Det gode ved min tjans er desuden, at jeg er tæt på scenerne, så jeg kan gå og synge lidt med. Jeg forventer, at når jeg går rundt i orange vest, vil der komme masser af mennesker og spørge om alt muligt, som man så kan hjælpe dem med. Det er også sjovt.”

Er der nogle dårlige sider ved at være frivillig?

“Jeg har en vagt klokken syv om morgenen, som jeg gruer for. Og så er det jo som bekendt toiletterne, jeg gør rent. Behøver jeg at sige mere? Det er bare ikke fedt, når alle toiletterne er tilstoppede. Men så er det bare heller ikke værre – vi har jo også handsker på. Jeg havde dog ikke gjort det, hvis der var tale om plastiktoiletterne ude på campingpladsen. De her er trods alt med skyl, så det er begrænset, hvor klamt der bliver.”

Hvad er dit sjoveste minde fra Roskilde Festival?

“I 2013 havde jeg en endagsbillet og var lige blevet kandidat dagen inden. Det var sjovt, fordi jeg skulle nå at opleve Roskilde Festival på én dag. Jeg skulle nå at se en nøgen mand, kysse en fremmed, have en burger fra Kristinedal og nå på de forskellige toiletter. Og jeg nåede det hele. Jeg fik også en tatovering, krammede Peter Mygind og så Metallica i en kæmpe hvidvinsbrandert. Det var så intensivt, og jeg var lykkelig. Jeg var blevet færdig med studierne og havde hele verden foran mig. Det var den perfekte måde at fejre det på.”