Home Authors Posts by Inger Løwe

Inger Løwe

Japansk okonomiyaki og forudbestilt telt: Er Roskilde Festival blevet for luksus?

0

Træk-og-skyl-toiletter med spejle er den sidste nye luksus i rækken af mange på Roskilde Festival, der også tæller leje-køleskabe, gourmetmad og solcelle-opladere. Det er blevet mere bekvemt at gå på festival.

Men var der ikke noget charme over øl-bowling med slots på kogepunktet, naturligvis transporteret fra den tyske grænse til Roskilde Festivals campingplads? Og fik man ikke bare bedre historier med hjem fra de år, hvor halvdelen af campen havde fået madforgiftning af at have spist overophedet makrel i tomat.

RoskildeNyt har spurgt en række festivaldeltagere, om det ikke var bedre i gamle dage, hvor man skulle gøre en indsats for at overleve en uge på Roskilde Festival.

Bekvemme sovetilbud gør festival inkluderende

Festivalgæst Frederik Emil Appel Olsen er en af de personer, der for første gang har benyttet sig af et af festivalens bekvemme sovetilbud ved at købe sig ind i ’get a camp’-området. Det er hans 12. gang på Roskilde Festival.

“Folk sidder og hygger for lang tid ude på toiletterne, og det kan man mærke på køen”

”Jeg synes som udgangspunkt, at det er fint, at der er en pluralisme i måder at campere på. For det er fandeme ikke alle, der synes, det er fedt at bo ude i det der smadr-område og have en lydvogn i sit telt klokken fire om morgenen, som spiller Svenne-banan, når man gerne vil sove,” siger han.

”Når man først har boet i nogle af de mere luksuriøse campingarealer, er der ingen mulighed at komme tilbage til de almindelige, for man kan sove her, og det er bare så nice.”

For godt at gå på tønden

Han mener ikke, at festivalen som helhed er blevet luksuriøs, men han kan mærke, at der er kommet flere luksustilbud:

”Toiletterne er en klar forbedring. Jeg vil da hellere gå på de toiletter end de andre. Men for mig som fyr har det aldrig været et stort problem, for jeg kan bare pisse over det hele.”

Toiletterne er generelt det tiltag, festivalgæsterne peger på, når man spørger dem ind til Roskildes luksusniveau. Men der er ikke kun begejstring at hente.

”Folk sidder og hygger for lang tid ude på toiletterne, og det kan man mærke på køen,” siger Sofie Amalie Riisager, der runder Roskilde Festival for sjette gang.

Tal viser, at en festivalgæst på Roskilde bruger en femtedel af den mængde vand en gennemsnitlig dansker bruger. Dog bliver der stadig brugt omkring 18 millioner liter vand i løbet af ugen, hvilket svarer til ca. syv 50-meter svømmebassiner. Roskilde Festival arbejder hele tiden for at mindske vandforbruget.

Ekskluderende gourmet

På madfronten har standarderne også taget et gevaldigt hop de seneste ti år. Mange gæster har omfavnet udsigten til en kold ramen-salat fra Kuma eller den mere snaskede steak ’n’ bearnaise-burger fra Madklubben. For Sofie Amalie har gourmetstandarden også en bagside.

”Jeg synes, det er synd, fordi nogle af de foreningsbaserede madboder, der har været her i mange år, rykker fra festivalpladsen og ud til campingområdet, fx Dixie-burger.”

Foto: Skotlander Rom

Lars Orlamundt, chef for Salg og Partnere hos Roskilde Festival, fortæller, at en af grundene hertil kan være, at maden udgør en scene i sig selv i dag på festivalen.

”For 10-15 år siden var maden bare noget, man spiste for at blive mæt. I dag er maden et væsentligt indholdselement, og vi kan ikke ”nøjes” med at lave pizza, hot dogs og burgere. Her har foreningerne har det lidt sværere end de private stadeholdere, som lever af deres madfaglighed i tiden rundt om Roskilde Festival, hvor de foreningsansvarlige har private job og den foreningsaktivitet, som de kommer fra.”

Frihed eller ulighed?

I år sætter Roskilde Festival tilfældigvis fokus på temaet økonomisk (u)lighed, og som Sofie Amalie peger på, kan festivalens stigende luksustilbud også betyde større ulighed og kommercialisering.

”Generelt koster de luksuriøse tilbud jo penge, så på den måde kan de ramme skævt.”

Ifølge Frederik Emil er det dog vigtigt at have de tilbud, fordi det skaber nogle anderledes muligheder for at være på festivalen:

”Nogle mennesker elsker festivalen, men hader at campere på den der smadr-bølle-måde, som man gør for eksempel i L og C.”

Roskilde Festival med samtykke

0

Kampagnen ’Orange Together’ inviterede deltagerne på årets Roskilde Festival til samtale og diskussion om måder at være sammen på – til festival og hverdag. En stor del af kampagnen består af opsøgende arbejde, og Roskildenyt tog med nogle af bannerførerne ud på Roskilde Festivals campingområde en varm junidag.

Fotograf: Julius Villum Krogh

Sex og Samfund, Dansk Kvindesamfund, Twerk Queen Louise og Amnesty er her. Vi er ved frivilligområdet Volunteers Village på Roskilde Festival, og der bliver uddelt dilemma-kortspil, spørgeskemaer og muleposer. I dag skal Amnesty ned i campingområde B og lave opsøgende arbejde, og jeg har fået lov at gå i hælene sammen med Roskildenyts fotograf.

Roskilde Festival har gennem årene arbejdet med adfærd på festivalen under projektet Take Care. Her har frivillige og sekretariatsansatte undersøgt alt fra affaldskultur til sexistisk og krænkende adfærd. I sommeren 2018 lancerede festivalen Orange Together, der med kampagnefilm og et dilemmaspil søgte mere direkte dialog med Roskilde Festivals deltagere. Du kan læse mere om kampagnen her på RoskildeNyt.

Kulturændring og lovgivning skal følges ad

En stor del af ’Orange Together’-kampagnen handler om at sætte fokus på krænkende adfærd gennem opsøgende arbejde på årets festival. Hver opvarmningsdag går 120 frivillige fra forskellige aktører ud og skaber dialog med festivalgæsterne gennem et dilemmaspil eller spørgeskemaer.

”Folk er velkommende og ærlige. Selvom det er svære emner, vil folk gerne tale.”
– Programchef for Amnestys arbejder med køn, Helle Jacobsen

Programchef for Amnestys arbejder med køn, Helle Jacobsen, forklarer, hvordan NGO’en arbejder med det opsøgende dialogarbejde på Roskilde Festival:
”Nogle af de involverede organisationer fokuserer på bystanders; hvordan venner griber ind eller ikke griber ind over for hinanden, men i Amnesty fokuserer vi benhårdt på samtykke. Vi arbejder med samtykke på to måder: i forhold til loven og til den gængse holdning.”

Helle Jacobsen lægger ikke skjul på, at en lovændring er ekstremt vigtigt for Amnesty, fordi det i dag er nærmest umuligt at løfte en bevisbyrde i forbindelse med manglende samtykke, for eksempel ved anklage om voldtægt.
”Vi ved godt, at lovgivning ikke er et vidundermiddel, men kulturændringer skal kunne spejles i loven.”

Roskilde Festival er et særligt rum

Imens vi går langs vejen ned til den vestlige del af campingarealet er solbrune festivalgæster begyndt dagen; de ligger på luftmadrasser udenfor i skyggen, de drikker vand og tager solcreme på, spiser dåsemad og nogle har allerede åbnet den første øl.
Helle Jacobsen beskriver Roskilde Festival som et særligt sted til at lave disse undersøgelser:

”Folk er velkommende og ærlige. Selvom det er svære emner, vil folk gerne tale.”
Og allerede den første camp, vi spørger, vil gerne snakke. De finder ekstra campingstole frem, så alle kan sidde ned. Helle Jacobsen forklarer lidt om projektet, og campen introducerer sig selv. Der er fem mænd og en kvinde i aldersgruppen 26-31. Så begynder snakken ellers om kvinder, mænd, om sex, samtykke, forventninger, kulturer.

Snakken om grænser og sexisme er i fuld gang under soltaget. Fotograf: Julius Villum Krogh.

Flirt og nye forhold

De gæstfrie campister beskriver Roskilde Festival som et sted med en flirtende, velkommende stemning, og som et sted, hvor forhold er startet. En af de mandlige campister har netop fået andet barn med sin kæreste, som han mødte med en rosévin tapet fast på sin ene arm på Roskilde for 7 år siden.

Snakken falder på, hvordan man sikrer sig et samtykke, og selvom gruppen er enige om, at der skal være samtykke, er det også svært for dem at komme frem til, hvordan det præcis gøres.

”Man spørger”, siger Mads fra lejren og forsætter: ”det er sund fornuft”. Og lejrkammeraten Bo supplerer: ”Ja, det er jo ikke pinligt at spørge. Der er aldrig nogen, der synes, det er latterligt, at man spørger. Jeg synes, at samtykke er ligesom porno. Man kan ikke definere det, men man ved det, når man ser det.”

“Jeg tror på, at vi har lært en masse om vores festivalgæster og får nogle gode resultater.”
– Dina Konradsen, Adfærdsprojektet

Og selvom vi aldrig når til dilemmaspillet, der er opbygget efter Cards Against Humanities, bliver det af projekttovholder i Roskilde Festivals adfærdsprojekt, Dina Konradsen, beskrevet som en succes på årets festival:
”Det opsøgende dialogarbejde har været vildt spændende og givende. Spillet har virket helt efter hensigten og har startet den nødvendige dialog. Jeg tror på, at vi har lært en masse om vores festivalgæster og får nogle gode resultater.”

”Det gør mig irriteret, at I behøver at være her”

Hvad der skal ske inden næste års Roskilde kommer an på resultaterne på de undersøgelser, der er blevet foretaget på festivalen i år, som først vil være klar senere på året. Men Adfærdsprojektet slutter ikke her, forsikrer Dina Konradsen.

Tilbage på campingarealet er Sex og Samfund i gang med dilemmaspillet på den anden side af gangarealet, ligesom 120 andre frivillige er rundt omkring i området for at lave opsøgende arbejde. Længere inde på campingområdet hænger en oppustet lolitadukke som flag side som side med et regnbuestribet prideflag.

”Det, at I er her, viser, at der sker noget. Men det gør mig irriteret, at I behøver være her,” siger Mads, mens resten af gruppen nikker. ”Det er vigtigt, at vi begynder at lede efter ja i stedet for nej.”

Tankevækkende, altomfattende, og en vigtig sag for Roskilde Festival

Cecilie Bildstedfelt: “Jeg tænker generelt meget over de her ting”. Fotograf Julius Villum Krogh.

Cecilie Bildstedfeldt, 26, psykologistuderende:

Hvad synes du om, at der er den her slags opsøgende arbejde på Roskilde?
”Det er rigtig godt. Det er vigtigt at facilitere samtalen, vi sidder alligevel bare herude og har så meget tid.”

Fik det dig til at tænke på noget, du ikke har tænkt på før?
”Jeg tænker generelt meget over de her ting; hvor svært det er at navigere i alene. Man er bare virkelig ikke nødvendigvis på samme frekvens som andre.”

Synes du, der er en sexistisk kultur på Roskilde Festival?
”Ikke så meget som tidligere. Jeg kan huske nogle år, hvor der har været karaktergivning, når man bevægede sig rundt på campingarealerne. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er blevet ældre og bevæger mig nogle andre steder, men jeg ser i hvert fald ikke så meget mere af det.”

Bo Madsen: “Den form for sexisme, vi ser i samfundet, er selvfølgelig også her.” Fotograf Julius Villum Krogh.

Bo Madsen, 31, analytiker:

Hvad synes du om, at der er den her slags opsøgende arbejde på Roskilde?
”Det er virkelig fedt, og vi har bare god tid her om formiddagen, så vi kan ligeså godt tale om det, som vi kan tale om, hvad der skete i går, når der alligevel ikke rigtig skete noget.”

Fik det dig til at tænke på noget, du ikke har tænkt på før?
Mest bare, at Amnesty også lavede en her slags samtykke-arbejde. Det vidste jeg ikke.

Oplever du, at der er en sexistisk kultur på Roskilde?
Ikke mere end generelt i samfundet. Den form for sexisme, vi ser i samfundet, er selvfølgelig også her. Så derfor er her stadig sexistisk.

Signe Torill: “Det er fedt, at der bliver gjort noget fra festivalens side!”Fotograf Julius Villum Krogh

Signe Torrill Sørensen, 23, studerer Europæisk Etnologi:

Hvad synes du om, at der er den her slags opsøgende arbejde på Roskilde?
”det er vildt fedt! Særligt efter artiklerne på Politiken om Roskilde uden samtykke er det fedt, at der bliver gjort noget fra festivalens side.”

Fik det dig til at tænke på noget, du ikke har tænkt på før?
Det er generelt noget, vi taler meget om i min vennegruppe, både med drenge og piger. Men det er udfordrerende at specificere, fordi så meget af det her er baseret på intuition.

Oplever du, at der er en sexistisk kultur på Roskilde Festival?
Jeg har ikke selv oplevet noget, men jeg kan huske nogle år, hvor drenge sad og vurderede folk på deres udseende, når de gik forbi. Det var meget ubehageligt og virkelig udtryk for sådan en toxic masculinity. Men jeg har ikke set det så meget de seneste år.

Helle Jacobsen: “På Roskilde Festival er samtalen nemmere”. Fotograf Julius Villum Krogh

Helle Jacobsen, leder af køn-afdelingen hos Amnesty:

Hvordan oplever du at lave den her slags opsøgende arbejde?
Indtil videre har det været ekstremt positivt. Jeg har kun oplevet bred enighed på tværs af aldre og køn om, at det her er virkelig vigtigt. Roskilde er et helt særligt rum, alle vil gerne tale.

Oplever du, at det åbner øjnene for nogle?
Ja. Folk kommer frem til nye erkendelser sammen. Hver gang vi taler med en camp, skaber vi en fokusgruppe, og samtalen er virkelig vigtig.

Nu nåede vi ikke til spillet i campen, men tror du, det kan ændre noget?
Jeg tror, at spillet fungerer godt efter samtalen, som et slags dialogredskab. Det kan også fungere som samtalestarter, men den skal også faciliteteres, ellers risikerer man, at det bliver for fjollet. Men jeg oplever, at folk synes, det er sjovt.

Oplever du Roskilde Festival som bærer af en sexistisk kultur?
Vi lever stadig i en sexistisk kultur generelt, så den er også her. På Roskilde eksisterer der så nogle særlige risikofaktorer, fordi der er mange unge og meget alkohol involveret. Men faktisk oplever jeg også, at det er nemmere at tale om på Roskilde. Normalt føler jeg, at vi er oppe mod en antagelse om, at der allerede er ligestilling, men på Roskilde er samtalen nemmere

Fem hacks til at undgå kø på Roskilde Festival

0

Du står ved Pavillion og skal mødes med dine venner ved Arena, men der er koncert ved Orange Scene. Hvordan kommer du hurtigst derhen? Og bliver man nødt til at spise aftensmad klokken 3 om natten for at undgå kø? RoskildeNyt giver her fem hacks til at undgå kø.

 

Hack 1: Medbring ikke taske og undgå visitation til festivalpladsen

Det er onsdag, og efter warm-up-dagene er du ved at være klar til musikken, til pladsen, til nye madboder, nye drinksboder. Men hvilket tidspunkt er bedst til at gå ind på pladsen for ikke at undgå kø? I år har Roskilde Festival ændret adgangsforholdene en smule, så der er færre, der bliver visiteret, men til gengæld vil der være stikprøver på pladsen. Der er fire steder at komme ind på pladsen: Arena Gate, Main Gate, Apollo Gate og Avalon Gate – se kortet her. Lad tasken blive i teltet for at undgå ekstra ventetid – så skal du blot stille dig i højre side af køen og vise dit armbånd. Du må stadig medbringe flasker på max en halv liter, dog ikke glas.

 

Hack 2: Regulér din sult

Du er nu inde på festivalpladsen. Du er gået ind fra Arena-indgangen. Det er 27 grader, og nu er du blevet sulten. Heldigvis er Food Court tæt på, du går derind. Efter at have spist burgere i banevis på campingarealet, er du nu klar til noget nyt. Du stiller dig i kø til Fish’n’Chips, men opdager efter 10 minutter, at det er den forkerte kø. Andre festivalgæster maser sig forbi med deres nyanskaffede måltider, og sveden begynder at bane sig vej gennem din gråmelerede t-shirts og lave plamager. For at undgå at blive fanget mellem friture-osen fra forskellige madboder i Food Court igen er det vigtigt at vide, hvornår man skal gå derind. Her er de optimale tidspunkter for morgenmad ved 10-tiden, og for aftensmad inden 18 eller efter 22.

 

Hack 3: Gå på toilettet i frivilligområdet

Efter dit måltid skal du på toiletter. Du har allerede vænnet dig til, at Roskilde Festival har erstattet alle de klassiske festivaltoiletter med træk-og-slip-toiletter. Du går forbi et toiletområde, men køen er lang, og hele den ene toiletvogn er allerede ’out of order’ eller ’fulde af tis og lort’, som skilte på dem fortæller. Du vurderer, at det er værd at gå ind i frivilligområdet, selvom du egentlig skal over til Pavilion. I frivilligområdet er der ingen kø til toiletterne, og du køber en billig drink i Bar Rock med på vejen til den vestlige del af festivalpladsen.

 

Hack 4: Brug Trade Zone Central-området til at krydse området ved Orange Scene

Du er ikke en af dem, der forstår hypen omkring Eminem, og du er faktisk ligeglad med, at han spiller i Danmark for første gang nogensinde på Orange Scene klokken 22:30. Du er dog klar over, at det kan blive udfordrende at krydse området, når du skal over og se Dark Tranquility på Pavilion klokken 22 og drikke drinks i Gringo Bar. Fortvivl ikke! Det er muligt at bane sig vej uden at blive skubbet rundt af ventende og utålmodige Eminem-fans, der ikke umiddelbart vil lade dig komme forbi. Vejen gennem TradeZone Central er en måde at komme uden om området, eller du kan smutte bag om scenen gennem frivilligområdet.

 

Hack 5: Få dit armbånd til inderste pit på Orange klokken 10 på dagen for koncerten

Den koncert, du glæder dig allermest til, er Nick Cave & The Bad Seeds, og du havde tænkt, at du ville lægge dig i kø helt fra morgenstunden fredag. Men i år har Roskilde lavet pit-systemet om på Orange Scene, og i stedet for at ligge i kø i flere timer, skal du hente et armbånd klokken 10 ved pitten, når pladsen åbner. Det gælder til de forreste 3000 pladser. Har du fået fat i armbåndet, kan du komme ind i pitten indtil et kvarter før koncerten starter. Den bagerste pit-sektion, der kan indeholde omkring 10.000 mennesker, vil være åben i siderne.

Orange Together: Er frirummet på Roskilde Festival én stor gråzone?

0

Hvad er god flirtestil? Hvornår bliver kådhed til krænkende adfærd, og kan Roskilde Festival bestemme det? Denne sommer rammer kampagnen ’Orange together’ Roskilde Festival.

RoskildeNyt har talt med projektlederen bag Adfærdsprojektet på Roskilde Festival, Sofie Dahl, om festivalens løbende arbejde med adfærd til festival og hverdag.

Still fra kampagnefilmen Orange Together – exploring lols, lust, love & limits

Inden jeg skal mødes med Sofie Dahl, sender min redaktør en bunke af dokumenter til mig. Om igangværende aktiviteter. Beskrivelser af projektet. Om aktiviteter og kampagnen ‘Orange together’.

Jeg kommer til at tænke på, hvor meget krænkende adfærd, jeg selv har været udsat for på festivalen. At blive taget på røven gentagne gange til en tætpakkede koncerter. At gå af sted på festivalen for pludselig at blive båret af en gruppe drenge. Jeg tænker på det første år, jeg var afsted i 2010 som gymnasieelev, hvor drengene i lejren havde en konkurrence om, hvem der kunne være sammen med en pige flest dage i træk, og jeg får ondt i maven af at tænke på, at ingen så meget som satte spørgsmålstegn eller sagde fra over for det.

Vi er og bør være dem, der går forrest, og derfor bruger vi en masse energi på det her.

Det handler om at inspirere og vise vej. Vi kan sige ting til de unge, som de ikke ville høre efter, hvis deres forældre sagde til dem.

Det tager lang tid at læse dokumenterne igennem, fordi det ikke bare er én gruppe under festivalen, der arbejder med det. Det er et samarbejde på tværs af divisioner, og det går helt op på ledelses- og bestyrelsesniveau.

Fokus på adfærd gennem mange år

Adfærdsprojektet landede hos Sofie i oktober 2017. På det tidspunkt havde Roskilde Festivals Take Care-projekt i tre år arbejdet med at undersøge blandt andet trygheden på festivalen, og her fandt gruppen ud af, at der var behov for at forstærke respekten for frirummet på festivalen. Det blev nemlig rapporteret om en grænseoverskridende og sexistisk adfærd – udfordringer, man ser i nattelivet generelt. Derfor hed projektet dengang ”Indsats mod krænkende adfærd”.

Det blev hurtigt klart, at dét navn både var for langt og for snævert, fordi det kun handlede om sexisme og seksuelle krænkelser, hvorimod det nuværende Adfærdsprojekt handler om al opførsel på Roskilde Festival. En stor del af fokus ligger dog stadig på seksuelle problemstillinger, men det handler også om, hvordan frivillige opfører sig over for hinanden og publikum og omvendt.

Vi har nogle muligheder for at ramme folk, fordi de er mere åbne her, end når de står i s-toget på vej til arbejde.

Jo mere, jeg læser om projektet, desto mere tydeligt bliver det også, at festivalen ikke har tænkt sig at sætte formanende grænser. I stedet er det planen at arbejde med kulturændringer gennem blandt andet dialog og kampagner. Jeg mødtes med Sofie i Lydens Hus på Gammel Kongevej for at finde ud af, hvad det betyder.

Hej Sofie. Hvad er din rolle i Roskilde Festival?
”Jeg er ansat i Gæster og Sikkerhed, lige nu arbejder jeg som projektleder på Adfærdsprojektet.”

Hvor mange andre er med?
”Jeg arbejder internt i festivalen med to frivillige tilknyttet projektet, og flere af vores DOT’er (Det Opsøgende Team, der består af socialarbejdere på Roskilde Festival, red.), kommunikationsfolk, safety og security-repræsentanter og flere fra vores Equality-spor med. Desuden er der et bredt samarbejde med eksterne organisationer, som ved meget om sex, grænser og unge, blandt andet Sex og Samfund, Amnesty og DareGender. Vi har også holdt en række workshops for at sætte det hele i gang, og der var også stor opbakning fra for eksempel politiet, Rigshospitalets Center for Overgreb og Dagbladet Information. Det er altså et projekt med rigtig mange involverede.”

Still fra kampagnefilmen Orange Together – exploring lols, lust, love & limits

Hvad kommer der til at ske på Roskilde i år, som vi ikke så sidste år?
”I år samler vi en lang række organisationer til at lave opsøgende dialogarbejde de fire dage inden musikken rigtig går i gang. Vi har udviklet et dilemmabaseret kortspil, som vil fungere som samtalestarter for de lejre, vi kommer ud til. Vi vil gerne stille folk en række spørgsmål om adfærd på festivalen, og på den måde blive klogere på, hvad vores publikums holdning er. Vi vil indsamle viden som vi og alle de involverede organisationer kan benytte fremadrettet i den indsats man laver. Der vil ikke være så mange telte eller stationære steder, hvor folk selv skal gå hen. For dem, vi gerne vil ramme med kampagnen, er dem, der ikke vil spille sex-jeopardy til en workshop. Vi vil gerne ramme den målgruppe, der mest bare hygger sig og spiller øl-bowling.

Vil du fortælle lidt om kampagnen?
Den hedder ’Orange Together’, og den kommer til at være synlig flere steder. Det overordnede budskab er at respektere det frirum, der er på Roskilde Festival. Det er altafgørende for vores fællesskab, og måden vi er sammen på. Derfor er det også vigtigt, at kampagnen ikke handler om at pege fingre, men mere om at involvere publikum i debatten og starte samtalen.

kampagnen handler ikke om at pege fingre, men mere om at involvere publikum i debatten og starte samtalen.

Hvorfor tænker I, at Roskilde Festival udgør et særligt godt rum til at påvirke kulturer?
”Fordi frirummet på Roskilde Festival – udover at være en fest – er åbenhed og lyst til at engagere sig. Vi har nogle muligheder for at ramme folk, fordi de er mere åbne her, end når de står i s-toget på vej til arbejde. Vi har en ungdomskultur, der gerne vil os. Det er en helt unik position, som vi har et ansvar for. Som almennyttig organisation er det vigtigt, at vi tager problematikken seriøst, og det er jo også derfor vi har arbejdet med det i flere år. Selvom grænseoverskridende adfærd findes i så mange sammenhænge – også uden for festivalen.

Mærker I, at der er et andet momentum lige nu med #MeToo?
Det er der, og det vil der også være under festivalen. MeToo har vist, at de her udfordringer er noget, der vedkommer alle. Vi kan se fra Take Care-gruppens treårige undersøgelse, at der findes gråzoner som følge af, at Roskilde Festival er så åben, fri og grænseløs. Desværre er de svære at sætte fingeren på, fordi de er forskellige for alle, og derfor skal vi arbejde med holdninger og kultur fremfor at være belærende. Vi vil ikke genfortælle en historie om den ene som overtrådte den andens grænse, men vil hellere have vennerne til at sige, at det ikke er cool.

Still fra kampagnefilmen Orange Together – exploring lols, lust, love & limits

Flere undersøgelser viser, at risikoen for seksuelle krænkelser og overgreb ikke er større på Roskilde Festival end i resten af det danske natteliv. Risikerer I ikke at skabe en ide om, at det er særligt slemt på Roskilde med Adfærdsprojektet?
Jo, det er der en risiko for, men vi kan vi ikke bare læne os tilbage og håbe at det går væk. Vi er og bør være dem, der går forrest, og derfor bruger vi en masse energi på det her. Selv på bestyrelsesniveau har det kæmpe årvågenhed, fordi man vil det så meget. Det er et vigtigt emne for os, og vi vil gerne blive bedre til at tage hånd om det og fortælle om det.

Men er det så en image-indsats, eller er det noget, der ligger i Roskildes DNA, at der skal gøres en indsats?
Det ligger først og fremmest i vores DNA, fordi vi er en almennyttig organisation. Vi laver mange politiske og samfundsmæssige initiativer, og vi støtter mange organisationer, der arbejder med køn og ligestilling. Vi er en ansvarlig festival, og derfor vil det klinge hult, hvis vi ikke gør noget. For der er jo mennesker, der oplever nogle ting, de ikke synes er fede, og der kan vi simpelthen ikke bare sige, at det ikke er vores problem. Så på den måde har det jo noget med image at gøre også.

Når I siger I vil ændre og påvirke den ungdom, der kommer og er lige nu, kan man så undgå på en eller anden måde at komme til at opdrage?
Nej. Det handler om at inspirere og vise vej. Vi kan sige ting til de unge, som de ikke ville høre efter, hvis deres forældre sagde det til dem. Vi inviterer dem til en kæmpestor fest, vi accepterer, at de fester og drikker, men vi skal samtidig sikre, at vi giver dem de bedste værktøjer til at træde til over for vennerne, sætte grænser og respektere andres.

Der må vel ske noget med frirummet, hvis det her projekt skal lykkes?
Min klare overbevisning er, at vi balancerer noget, hvor vi italesætter de her problemstillinger på en fed, frisk og sjov måde, som stadig er seriøst, men som ikke går ud over frirummet. Det er jo dét, det handler om.

Hvad sker der med projektet, når festivalen er slut?
Vi har en lang række ting, vi samler op på: Viden, erfaring og samarbejder. Det kommer til at munde ud i en plan for de kommende år. Hvordan det reelt kommer til at foregå i 2019 er for tidligt at sige, men jeg har store forventninger til det. For os kunne det godt bare handle om musik og billetsalg, men det gør det altså ikke. Vi ønsker at præge den kommende ungdomsgeneration og lære dem om de værdier, vi synes er vigtige.

 

Adfærdsprojektets fire spor

Den overordnede ambition er at etablere en ny norm for, hvad der er socialt acceptabelt, hvor det, at ’det er Roskilde’ ikke bliver en undskyldning for grænseoverskridende adfærd.
Læring og uddannelse
Læringssporet er fokuseret omkring Roskilde Festivals egne frivillige, som skal have viden om adfærd, krænkelse og holdninger. Her er udviklet e-learning til de frivillige, ligesom adfærd har været et emne på flere trænings-sessions. Ligeledes arbejder dette spor med fastsættelse af de rammer, som der skal arbejdes ud fra på festivalen – det kunne for eksempel være konkrete tiltag som procedurer for uddeling af advarsler i forbindelse med krænkende adfærd.
Viden og research
Videnssporet handler om at indsamle og dele viden ud af huset. Roskilde Festival vil gå forrest og deler viden på tværs.
Research-delen fokuserer på indsamling af viden om adfærd, både på Roskilde Festival og i andre sociale sammenhænge. Her vil viden fra Take Care-projektet, medieanalyser og lignende også spille ind.
Omverden
Omverdenssporet handler om alle de kampagner og tiltag der er målrettet omverdenen. Det kunne for eksempel være kampagner på Roskilde Festival eller andre steder som forsøger at involvere eller ramme unge mennesker.
Kampagner og initiativer på Roskilde Festival
Der er løbende gang i en række initiativer, som henvender sig direkte til festivalens publikum. Dette er fx kampagner, workshops, opsøgende indsatser. Kampagnen ‘Orange Together’ er udviklet af Roskilde Festival i samarbejde med kommunikationsbureauet Volume.

Sofie Dahl

Sofie Dahl er 34 år, og ansat i Gæster og Sikkerhed hos Roskilde Festival. Uddannelet Bachelor i Crowd Safety Management fra Bucks University i England og har ni års erfaring med sikkerhedsarbejde i afdelingen ConCom Safety. Det er den afdeling i Roskilde Festival, der arbejder med planlægning, afvikling og rådgivning i forhold til sikkerhed hele året rundt til en lang række arrangementer.

En stor del af det, Sofie har fokuseret på i sin uddannelse og arbejde er, hvordan adfærd og positiv og dialogbaseret kommunikation kan skabe tryghed og samarbejde mellem publikum og medarbejdere.

Publikum mødtes i en røvsymfoni til kvindernes kampdag

0

Hverken Kvinfo eller Roskilde Festival havde været meget for at afsløre noget som helst om programmet for fejringen af kvindernes internationale kampdag, men det ændrede ikke på, at der både var udsolgt og venteliste. RoskildeNyt var med.

Fotos: Olafur Steinar Gestson

Der er god stemning i Vega den 8. marts. Her er alle mulige forskellige kvinder – fra gymnasiepiger til dem med begyndende gråt hår. Der drikkes, der udveksles håndtryk, knus og kampdags-highfives. Rundt omkring har der også sneget sig nogle mænd ind, men det må siges, at de er i undertal denne aften.

Der var et klart overtal af kvinder i Vega, hvor KVINFO og Roskilde Festival fejrede Kvindernes Kampdag. Foto: KVINFO

Det er fjerde år i streg, at Kvinfo fejrer kvindernes internationale kampdag på Vega, men det er første gang, at Roskilde Festival er medarrangør. At træde aktivt ind 8. marts-fejringen er en del af Roskilde Festivals holdningsarbejde i forlængelse af temaet equality, som kører på sidste år i år. Roskilde Festival har kurateret musikken, som står på de danske, kvindelige musikere Iris Gold, Annika Aakjær og Gurli Octavia.

Det handler ikke kun om ligestilling mellem køn

Aftenens værter er søskendeparret Yasmin Mahmoud og Abdel Aziz Mahmoud. Deres forældre er af anden etnisk herkomst. Abdel Aziz Mahmoud sprang derudover offentligt ud som homoseksuel på TV i 2016, hvilket indledningsvis var svært for hans familie at acceptere. Han tilhører altså ikke bare én, men to minoriteter. Dermed signalerer Kvinfo og Roskilde Festival, at kønskamp og feminisme ikke bare er en ensidig kamp for ligestilling mellem mænd og kvinder eller et metoo-hashtag, men handler om ligestilling mellem alle mennesker – uagtet etnicitet og seksualitet.

Desværre virker oplægget med deres historier og små jokes så planlagte, at jeg flere gange krummer tæer. Jeg får dem heldigvis rettet ud igen med de forskellige indslag, som blandt andet byder på den amerikanske kønsforsker Michael Kimmel, skuespiller Dorte Rømer og Kussesumpen – sidstnævnte er en slags optrædende kvindekvartet.

Kussesumpen in action. Foto: KVINFO

8. marts-fejringerne er kendt for at rekruttere nogle store oplægsnavne, og den næste, der indtager scenen, er finansminister Kristian Jensen. Han skal fortælle om FN’s verdensmål, men publikum er mest bare interesseret i, hvad han har at sige om det femte verdensmål: ligestilling mellem kønnene. Han står overfor et svært publikum, og det er tydeligt, at han ved det, han prøver nemlig mest at snakke om vindmøller og velfærd. Alligevel kommer han hurtigt i uføre med citater som ”der er en kamp, kvinder ikke har vundet i endnu, og det er ledelse” og ”kvinder skal gøre debatten sjovere for os mænd”. Der bliver buh’et, og kvinderne foran mig forlader salen for i stedet at hellige sig baren. Men med lidt snak om, at en mere ligelig kønsfordeling i politik, får Kristian Jensen ro på publikum igen, der dog har mistet koncentrationen. Til sidst kommer han med en opfordring til, at kvinder stemmer på kvinder til næste valg. Flot.

Kristian Jensen fanget i parringsdans

Oven på storpolitik og verdensmål er der brug for at lette stemningen, og det er der heldigvis sørget for. Twerk Queen Louise Kjølsen indtager scenen i en halvgennemsigtigt, tætsiddende, lyserød leoparddragt. Hun vil have hele Vega til at mødes i en twerkende røvsymfoni. Hun uddeler instruktioner fra scenen, og der opstår tøvende bevægelser rundt omkring i publikum, men det tager ikke Twerk Queens rystende røv lang tid at få resten af Vega til at følge trop. Kvinderne ved min side overraskes over, hvor gode de faktisk er til at twerke. Selv Kristian Jensen ryster sin konfirmandbagdel. Eller noget der i hvert fald minder om.

Abdel Aziz Mahmoud, Souad Taha og Yasmin Mahmoud i et rørende øjeblik på scenen, hvor mor fortæller, hvordan hun er vokset, siden hun accepterede, at hendes søn var homoseksuel. Foto: KVINFO

Den 3.5 timers fest forløber i en fin afveksling mellem musik, stand-up, politik, teori, performances og interviews. Vi kommer rundt om diverse emner inden for ligestilling, og gennemgående for hele aftenen er søstersolidaritet og følelsen af at stå midt i et fælles kønspolitisk momentum. Min gæst denne aften, som er en mand, føler sig fint inkluderet, og vi hygger os. Måske hygger vi os lige i overkanten, der bliver i hvert fald ikke sagt noget radikalt, der ikke før er blevet sagt i kønsdebatten, og hvad publikumsammensætningen angår, så kunne arrangementets intentioner om mangfoldighed godt have afspejlet sig bedre. Måske skulle undlade at holde programmet hemmeligt til næste år – det ville måske tiltrække en bredere sammensætning.

Det udvidede samarbejde mellem Kvinfo og Roskilde Festival ligger i direkte forlængelse af holdningstemaet equality, som i de sidste tre år har zoomet ind på forskellige emner inden for emnet lighed. I 2016 var det politisk lighed, i 2017 kulturel lighed. På festivallen 2017 var problemstillinger vedrørende køn fremtrædende, og Kvinfo var en af de organisationer, der var aktive på festivalens campingareal med workshops. I 2018 bliver fokus på økonomisk lighed.

Kommentar: Usynlig flashmob vakte ingen opsigt overhovedet

0

Den internationale aktivistiske organisation Freemuse havde proklameret at indtage festivalpladsen med flashmobs, der skulle sætte fokus på manglen af kvinder på programmet. Beklageligvis er det ikke alle Roskilde-tiltag, der er lige vellykkede. Gode intentioner er ikke nok.

Ingen tumult. Ingen begejstring. Ikke så meget som et løftet øjenbryn. Her får du en beretning om et fuldstændigt ligegyldigt stunt, som Roskilde Festival som det mindste bør genoverveje til næste år.

Inden Roskilde Festival 2017 fik jeg tilsendt et pressekit til, hvad der skulle ske af tiltag inden for området equality i år. Og det var side op og side med forskellige events, der omhandlede lighed – lighed inden for etnicitet, køn, race. Herunder naturligvis også en af de meget evidente problemstillinger, der kommer til syne på noget nær alle festivaller – den manglende repræsentation af kvindelige musikere på plakaten.

Ifølge Soundvenue er der blandt de 173 navne 74 kvinder på programmet mod 396 mænd, altså en rimelig ulige kønsbalance.

Derfor syntes jeg, da jeg bladrede igennem pressekittet, at det var passende og spændende, at organisationen freemuse.org ville sætte fokus på manglen af kvindelige musikere gennem hele festivalen. I løbet af musikdagene ville de indtage festivalpladsen ved at lave såkaldte flashmobs. En flashmob er en underholdende eller formålssynlig aktivitet lavet af en større gruppe af mennesker mobiliseret fx gennem sociale medier. Jeg bestemte mig for at dække deres flashmob inden Hun Solo-koncerten på Avalon torsdag 12.30.

Så jeg gik derhen.

Uden for teltet så jeg omtrent 8 personer stå på en række i hvide t-shirts, hvorpå der stod: let women sing. De havde en form for masker på, der lignede lidt white walkers fra Game of Thrones; en slags levende døde. Zombier om man vil. De stillede sig op på en række og sagde i kor: LET WOMEN SING. Så var der en, der tog et billede. Og så gik de videre, omtrent 10 meter, og gentog seancen. Det skete et par gange, og så gik de. Der fik du den, Roskilde?!

Her skulle have været et billede af en flashmob, men den var så sølle og usynlighed, at jeg knap nok ænsede, at den den var i gang. Så i stedet har jeg indsat noget i sort.

Lettere forvirret over, hvad jeg lige havde set, gik det op for mig, at den optræden tilsyneladende var det, der var flashmoben, for de kom ikke tilbage. Heller ikke selvom de over telefonen havde fortalt mig, at de både ville være der inden og efter koncerten. Jeg nåede ikke engang at fange stuntet på kamera(telefonen), fordi jeg ikke forstod i rette tid – jeg havde omkring et par minutter at løbe på – at flashmoben rent faktisk var gået i gang. Faktisk tvivler jeg på, at nogen opfattede, at der var et politisk statement under afvikling for øjnene af dem.

Da jeg talte med folket bag flashmobben, freemuse.org, tidligere på dagen, fortalte de mig, at de ville lave flashmobs hver dag, så jeg skal ikke afvise, at jeg blot fangede jeg dem på en dårlig dag. Og nå ja – de fortalte mig også i telefonen, at de ville udarbejde en alternativ programplakat kun med kvinder på til næste år, og den var jeg selvfølgelig meget interesseret i at se. Desværre havde de ikke planer om at offentliggøre den, men jeg var naturligvis velkommen til at høre, hvorvidt Roskildes musikbookere havde modtaget den.

Jeg mener, hvorfor overhovedet udarbejde en programplakat, hvis man ikke har planer om bruge den aktivt. Det virker ærlig talt lidt dovent. Og vil man gøre en forskel, tvivler jeg på, at dovenskab er vejen frem.

Roskildes campingareal: Et heteroseksuelt, sexistisk paradis?

0

Vi er til Kvinfo’s workshop ”er du KØN?” på RF2017, og på turen dertil passerer jeg gennem campingareal C. Mellem tomme øldåser og udefinerbart skrald fra festivalens foregående dagene, spiller festivalgæsterne øl-bowling og spiser pommes frites, mens andre plejer tømmermændene i deres camp.

Men der er også en flok unge mænd, der sidder og rater folk, der går forbi, på en skala fra 1 til 10 eller helt umotiveret stormer ud og krammer folk uden at spørge. Det er kun det modsatte køn, der bliver ratet. Unge kvinder bliver cat-called. Det er ting som disse, der vidner om forvrængede opfattelser af køn, af magt, og hvad man kan gøre mod hinanden.

Glitter og udklædning som våben

På denne dag i Clean Out Loud står fire store tøjstativer fyldt med blomstrede kjoler, beklædningsdele med pailletter, smækbukser og skovmandsskjorter. Et bord fyldt med glimmer, smykker, parykker og drags, der er klar til at lægge make-up eller guide folk i de rette outfit.

De fleste har klistermærker med teskten ”what gender are you today” på tøjet. Det er Kvinfo, der afholder en workshop om kønsudtryk og privilegieblindhed i samarbejde med Vesterbro Dragudlejning. Her kan alle komme og udforske deres køn. Og det stimler med mennesker, der gerne vil klædes ud.

”Vil du hjælpe mig med at finde noget, der passer til den her nederdel?” spørger en ung fyr mig, der står i en lang, blomstret nederdel og lilla øjenskygge på.

Han skal gå catwalk om lidt, så hans outfit skal være hundrede procent i orden. De optrædende skal catwalke til den amerikanske drag queen RuPauls musik ned igennem gangarealet, og folk poserer for kameraet.

Foto: Fie Frøling Ibsen

Selvom det virker som et kærkomment afbræk til den evindelige ølbowling, så er eventet ikke ren sjov og udklædningsfest. Ifølge en af projektlederne på workshoppen, Niels Bak Henriksen, har Roskilde Festival godt med potentiale til at eksperimentere med kønsstereotyper. Også selvom det ofte er de traditionelle, der dominerer.

”Folk på Roskilde afprøver grænser, og det kan vi udnytte ved at gøre det tydeligt for publikum, at der findes andet end det, der hele tiden dominerer vores kultur som det binære kønssystem,” siger Niels Bak Henriksen og fortsætter efter en kort pause: ”Men vi må ikke træde over nogens grænser, det er vigtigt.”

Må ikke forvente revolution

Niels Bak Henriksen understreger, at selvom det kan virke tillokkende, må der ikke blive opstillet regler:

”Vi – eller Roskilde Festival – må ikke begynde at opstille alle mulige krav for opførsel, det er det vigtigste. At ændre syn på krop og køn er ikke noget, der sker over natten. Det, vi kan gøre, er at skabe opmærksomhed, f.eks. ved workshops som denne,” siger han, og holder en pause.

Han har også svært ved at pege på, hvad Roskilde Festival kan gøre yderligere, fordi forandringen i folks bevidsthed er ikke noget, der skal komme oppefra.

”Roskilde Festival gør det i forvejen ret godt. Jeg har svært ved at se, hvilke flere tiltag man konkret kan tage, uden at det begynder at være tvang.”

Foto: Fie Frøling Ibsen

Catwalk

Nu begynder catwalken. 20-30 fuldt udklædte personer har stillet sig på række og venter på, at det bliver deres tur. De går ned ad deres græsstien i bedste runway-stil. Rundt omkring samles et publikum, som klapper modellerne ned ad catwalken. Andre er lige kommet til og vil gerne have lagt make-up, inden de skal videre til dansefest nede i Baguettecampen. Men det er også i orden, fordi folk må være med i det omfang, de har lyst, for som Niels Bak Henriksen udtrykker det:

”Det handler ikke om at få folk til at blive til noget andet, end det de er, men om at gøre dem bevidste om deres eget kønsudtryk, og om hvordan de modtager andres.

Workshoppen rykkede på årets festival rundt på campingområderne i tre dage, så ikke kun deltagerne i et område fik mulighed for at gøre sit eget køn.

HR-chefen i praktik som skraldesamler: – Det føltes som et frikvarter

0

Roskilde Nyt har sat HR-chefen i stævne som skraldesamler for en dag.

Han hedder Hans Christian Nielsen, og de sidste tre år har han været HR-chef for Roskilde Festival. HR-HC kunne man kalde ham. Han arbejder med engagement, fællesskab og frivillighed. Det er tre vigtige opgaver, for på selve festivalens sekretariat er der kun omkring 65 fastansatte. Resten af arbejdsstyrken udgøres af omkring 32.000 frivillige.

RoskildeNyt har sendt chefen i praktik hos ReAct – bedre kendt som skraldeholdet ­- for at minde ham om, hvordan det føles at være frivillig. Det hele skal jo ikke gå op i ord og udviklingsplaner.

Til dagligt arbejder HC på festivalens sekretariat som HR-chef. Han var for første gang på festival som 2-årig med sin mor i 1972. Foto: Inez Dawczyk

”Det er et lille mirakel, vi er vidne til den her uge hvert år,” siger HC, da snakken falder på vigtigheden af frivillighed. Ifølge ham giver det nemlig slet ikke mening organisatorisk, at festivalen overhovedet kommer op at stå.

det var virkelig fedt, og de var vildt dygtige, jeg blev simpelthen så glad

Festivalen ville ikke eksistere, hvis ikke organisationen og partnerforeningerne kunne rekruttere og fastholde frivillige.

Kampråb og gule veste

ReAct er et stort team, og deres arbejde består primært af hårdt, manuelt arbejde. På en typisk vagt møder man ind klokken 8.45, hvor man hægtes op på et team, som man skal samle skrald med. Derefter går man rundt på festivalpladsen med en skraldebil og samler affald og ikke mindst motiverer festivalgæsterne til selv at sortere deres affald. Vagten varer til klokken 16, og teamlederne understreger mange gange før vagten, at man skal huske tøj, der må blive beskidt.

HC er med et ReAct-team på vagt. Og selvom han hvert år hjælper til med at rulle teltdugen til Orange Scene sammen og kører ned og fylder en indkøbsvogn med solcreme til håndværkerne, så varetager han langt de fleste opgaver fra sit kontor.

”Det var helt fantastisk at være ude og få jord under neglene igen!” siger han, da jeg spørger om hans umiddelbare oplevelse.

”Vagten startede med et kampråb, hvor hele teamet skulle stå i en rundkreds og sige reeeeeeeeee ACT i kor, så vi kom i den rette stemning, og så hjalp vores teamleder os med en personlig og vildt motiverende tale,” siger han og fortsætter, ”det var virkelig fedt, og de var vildt dygtige, jeg blev simpelthen så glad.”

Holdet kører rundt med en skraldevogn og opfordrer deltagerne til at sortere deres skrald og rydde op efter dem selv. Foto: Inez Dawczyk

Iført gule veste og handsker gik HC og hans team rundt og uddelte poser og samlede skrald, men de kom også nærmere hinanden.

Dialoger mellem mennesker midt i skraldet

”Der sker altså bare noget sjovt på sådan en vagt. Selve frivilliggruppen er ret broget til at starte med. Og så bliver vi fulgt af en skraldevogn, hvor det er skraldemænd, som er på deres rigtige jobs. Så var der en af de frivillige, en ung studerende, som brokkede sig over, at klokken 9 var tidligt. Og så grinede skraldemanden og fortalte, at han er vant til at starte sin dag klokken 5 om morgenen… Det er den slags dialog, der ligesom kun sker herude.”

Jeg er så glad for, at jeg satte tid af til det her. Det var lidt ligesom et frikvarter.

Alligevel er ReAct et af de teams, der har svært ved at rekruttere frivillige. Jeg spørger HC, om han har et bud på hvorfor, og han trækker på skuldrene:

”Renomme. På en måde så spejler vi det omgivende samfund her på festivalen, og skraldejobs er bare ikke særlig højt oppe i hierarkiet, desværre. Og man bliver da også lidt træt i kroppen.”

Internationalt skraldeteam

På HC’s skraldeteam var over halvdelen internationale. Der var franskmænd, nordmænd og endda også en brasilianer. Det er en generel tendens for ReActs frivillige, og derfor foregår al kommunikation også på engelsk.

Humøret er højt på skraldeholdet trods det lidt kedelige arbejde. Foto: Inez Dawczyk

Som HR-chef på Roskilde Festival har man nok at se til, så der kom et par møder i vejen for, at han kunne blive hele vagten ud. Men HC er ikke tvivl:

”Jeg er så glad for, at jeg satte tid af til det her. Det var lidt ligesom et frikvarter.”

Og så skal han videre til det næste møde.

FAKTABOKS

I 2017 bestod ReAct af ca. 170 frivillige – men man ville gerne have haft 300 frivillige:

2.181 kg bilbatterier

122 kg  alm. batterier

47.700 kg metal

28.100 kg  luftmadrasser

31.920 kg  glas

17.060 kg pap

I alt 127.000 kg affald.

10 ting, du ikke vidste du kunne som frivillig på Roskilde Festival

2

Det er fedt at være frivillig på Roskilde Festival og være med til at give alle en fed festival. Men der skal også nu og da være lidt ekstra til dig selv – her kan du læse ti tip til at optimere din festivaloplevelse.

Foto: Inez Dawczyk

 

1. Wellness

Selvom der går mange festivalbabes M/K rundt på Dyrskuepladsen, så må vi hellere blive enige om, at folk generelt er ret uhygiejniske. Men nu får frivillige et forspring! I Volunteer Village tilbydes i år for første gang ”Volunteer Wellness”, hvor du kan blive stylet, eller få vasket hår, et fodbad (!) eller måske en omgang massage.

2. Bar Rock

Hvis du bare går og tæller timer til musikdagene starter, kan du med fordel tage forbi Bar Rock i Volunteers Village i løbet af opvarmningsdagene, hvor der hver aften klokken 23 vil være intimkoncerter med nogle af de bands, der også spiller på festivalens scener.

Foto: Inez Dawczyk

3. Billige øl

… Og når du nu allerede er i Bar Rock, så kan du jo ligeså godt benytte dig af de gode priser på kolde øl, drinks og vin, der er langt under priserne ude på festivalpladsen. Ja, det er lige før, det er billigere end dine medbragte lunkne dåseøl. Bar Rock er de frivilliges bar.

4. Genvej

Kan du huske Phlake-koncerten warm up-dagene 2016, hvor broen mellem G og C blev af sikkerhedsmæssige årsager, fordi koncerten var sådan et overvældende tilløbsstykke? Det var ret ærgerligt for dem, der befandt sig på den forkerte side af trappen fra f.eks. deres telt. Som frivillig er det intet problem:Du kan nemlig bruge den faste bro ved togstationen i dagene, inden indre plads åbner. Afhængig af zonerne på dit armbånd kan du også skyde genvej gennem festivalpladsen (husk blot ikke at forstyrre folk, der arbejder på at få festivalpladsen op at stå). I år åbner Phlake for resten Orange.

Foto: Inez Dawczyk

5. Yoga

Er luftmadrassen punkteret? Eller har du bare overbevist dig selv om, at du da saaagtens kan sove en uge på et nærmest symbolsk liggeunderlag? Uanset hvad: Du får med garanti ondt i kroppen på den ene eller anden måde. Men hver dag klokken 11 kan du deltage i en yogatime og få strakt kroppen i Volunteers Village.

6. Gratis solcreme

Roskilde Festival har indgået et samarbejde med Kræftens bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne om at beskytte festivalens frivillige. På Restricted Camping Darup Idrætscenter er der en skyggelounge, hvor frivillige i de brændende hede timer midt på dagen kan komme forbi og slappe af, spille spil og få gratis solcreme på. Såkaldte solformidlere vil derudover tage rundt på festivalens plads og uddele solcreme til de frivillige, der står direkte i solen.

Foto: Inez Dawczyk

7. Merchandiseforsalg til frivillige

Som frivillig kan du få fingre i årets Roskilde Festival-kollektion før alle andre, og du kan også få lov at købe de sidste års kollektioner med op til 60 procent rabat! Det hele sker i merchandiseboden i Trade Zone Central på festivalpladsen. Se 2017-kollektionen her.

8. Digital frivilligguide

Selvom Roskilde Festivals app ikke er en ny opfindelse, så gør den i år livet ekstra let for frivillige. Fra i år er det muligt at logge ind som frivillig og få adgang til Værd at Vide, så du altid har de vigtigste informationer lige i lommen.

9. Shuttlebus

Det kan godt være hårdt arbejde at være på festival, og når man har været nede og besøge sine venner i P mens man selv bor i medarbejdercamping, så bør man virkelig ikke gå mere den dag. Derfor er det heldigt, at der kører en gratis shuttlebus for frivillige på festivalområdet. Bussen kører mellem Parkering East, Parkering West, Gate 3, Øde Hastrupvej, Check-in, Roskilde Tekniske Skole og Havsteensvej 11.

10. En lille kaffepause

Har du festet med dine venner i timevis nede ved East, men nu kunne du godt bruge et lille pusterum? Så slå et smut forbi cateringen ved Vor Frue depotet, hvor du kan tage en kop gratis kaffe eller saftevand og et stykke kage, og få lidt ro om ørerne.

Settle’N’Share på Roskilde Festival: Er rammesatte campingfællesskaber virkelig lykken?

0

Settle’N’share er det nyeste skud på stammen i en række af specialområder på Roskilde Festivals campingarealer. Det er Roskilde Festival Højskole, der styrer området, som ligger i P. Her vil de samtænke festival- og højskoleånd. Men hvad betyder det egentlig Settle’N’Share og er koordineret camping virkelig lykken?

Julia Hunt er projektleder i Settle’N’Share, og jeg møder hende i bunden af P til en snak om, hvordan det nye område egentlig adskiller sig fra de andre. Og allerede da jeg kommer derned, er kontrasten fra naboområdet, L, markant. Græsset er faktisk grønt i Settle’n’share, teltene står oprejst, og der ligger ikke tomme makraldåser på jorden.

Julia forklarer mig, at Roskilde Festival har stillet området til rådighed for Roskilde Festival Højskole som en slags legeplads, sådan at de kan prøve nogle højskoleværdier af.

”I Settle’N’Share skal vi udleve vores højskoles værdier, inden den åbner i 2019. Værdierne handler om omsorg, om nabointeresse, at være fællesskabsopsøgende, og så forpligter man sig på at lave et event, hvor andre fra området også kan komme.”

Unge festivalgæster udvikler hinanden

For at komme i betragtning til en plads i Settle’N’Share skal man sende en ansøgning til en mail, og så får man tildelt en dialogansvarlig, som skal guide lejrene i, hvordan de kan tilpasse deres lejre til højskolens værdier.

Så er der bare klavergas! Det viser virkelig, at vi skaber noget her.

Så bliver man tildelt et område, og menneskerne bag Settle’N’Share laver så en plan over, hvem der skal være hvor med hensyn til de forskellige lejre. Men hvilke hensyn vægter man i sådan en proces – ligheder eller forskelle?

”Altså vi rammesætter fællesskabet, så vi placerer lejre ved siden af hinanden, som har fælles interesser og som kan udvikle sig sammen. De skal selvfølgelig ikke være kloner af hinanden, men vi prøver at skabe en rød tråd,” siger Julia.

Inddelingen foregår altså ret detailstyret, hvor camps bliver matchet med hinanden så at sige. Alle lejre får også en lejrven, som er en frivillig. Den her frivillige er en slags kontaktperson, som står til rådighed for lejren, og som skal være med til at udligne forskellene mellem de frivillige og gæsterne.

Under interviewet begynder en flok drenge pludselig at spille klaver og synge under den pavillion, hvor der også er fællessang hver dag klokken 10.

”Altså, det er jo så fedt, det der,” siger Julia og fortsætter: ”Så er der bare klavergas! Det viser virkelig, at vi skaber noget her.”

Specialområder skaber stereotyper

Campingområdet med særlige profiler synes i det hele taget at være en stigende tendens på Roskilde Festival. Men hvad gør det ved den diversitet, som Roskilde ellers bryster sig af?

Er der ikke noget smukt i, at man med sin gymnasiecamp, der kun har det nyeste Justin Bieber på anlægget, kan ende med at ligge ved siden af heavy metal-camp, der kun går efter high energy-koncerter?

”Jo, det kan man sige. Men jeg ville alligevel blive ret ked af det, hvis jeg tog på festival for første gang og lagde mig et eller andet sted, som så viste sig at være helt, helt forkert, fordi jeg ikke ville smadre løs.”

Jeg synes, at alle campingområder burde have et tema. Vi skal tænke på, at vi har unge mennesker mellem hænderne, som er meget let påvirkelige.

Julia Hunt anerkender, at man gennem profilerede campingområder risikerer at skabe stereotyper af, hvem der bor hvor. Men det mener hun ikke, at man nogensinde kan undgå:

”Det gør vi jo hele tiden. Når vi vælger bydel, når vi vælger uddannelse. Og her på Roskilde kan man jo bare opsøge det andet, hvis man gerne vil. Det er der ikke nogen, der nægter en.”

Vi skal påvirke de unge

Faktisk vil Julia gå så langt som at sige, at alle campingområder burde have en ramme.

”Jeg synes, at alle campingområder burde have et tema. Vi skal tænke på, at vi har unge mennesker mellem hænderne, som er meget let påvirkelige. For mange af dem står Roskilde Festival som årets begivenhed, Det sgu en unik chance for at ville noget med folk, som ikke bare er tilfældigt.”

Og blandt Settle’N’Shares beboere er der da også bred enighed om, at det er et rart sted at være.

Sigrid, Marie og Marie bor alle sammen i P114, og de er enige om, at det er et fedt initiativ, som gør Roskilde Festival til en tryg oplevelse.

”Man kan tit have oplevelsen af at være lidt alene på Roskilde, men her ved man, at folk bor her, fordi de gerne vil fællesskabet. Det er rart at vide,” siger Maria på 19 år.

FAKTABOKS:

Liste over specialområder på Roskilde Festival:

P: Settle’N’Share
Roskilde Festival Højskoles nye område I P. Her er højskoleværdier som fællesskab og fællessang integreret hver dag under festivalen.

E og dele af C: Clean Out Load
Vallekilde Højskoles styrer området, hvor man kan pre-booke en plads, hvis man har et lejrtema og lover at rydde op og tage hele sin camp med hjem igen.

H: Dream City
Dream City er et publikumdrevet område, hvor gæsterne får lov til at bygge store camps på baggrund af et koncept. Alle skal lave events, som resten af Roskilde Festivals deltagere er inviterede til.

J: Silent and Clean
Her skal man være stille efter klokken 22, og man skal rydde op. Der er mulighed for at pre-booke plads her også.

M: Get a Tent og Get a Camp
Campingområder til de magelige: pre-booker du enten et telt eller en camp, som er klar, når du kommer.

Get a Place
Området ligger ved øst-indgangen, og her skal kan du købe en plads, men du skal selv medbringe telt, pavillion og alt andet.