Home Authors Posts by Ina Jacobsen

Ina Jacobsen

”Du er bedre end en kebab” – med SIND Ungdom på Roskilde Festival

0

SIND Ungdom var klar til at nedbryde tabuer om psykisk sårbarhed med komplimenter og dilemmaspil på Roskilde Festival 2019.

Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad

Tusindvis af mennesker overalt, tung bas, spontane fester, vilde farver, glæde, sorg, begejstring, magteløshed… Roskilde Festival er fyldt med voldsomme sanseindtryk og store følelsesudsving, så man skulle måske tro, at festivalen ikke er et sted for unge med ondt i psyken.

Men ifølge Theodor Gjerding, der er formand i SIND Ungdom, gør Roskilde Festival faktisk meget for, at også psykisk sårbare skal føle sig velkomne på festivalen.

Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad.

”Roskilde Festival har i år fået sat meget fokus på, hvordan man kan få en god festival, selvom man er psykisk sårbar, synes jeg. Der er flere campingområder, hvor man  kan trække sig tilbage og komme lidt ovenpå. Der er social  workers, man kan gå  til. Og så er Roskilde gode til at oplyse og italesætte psykisk sårbarhed,” fortæller Theodor Gjerding.

En del af oplysningsarbejdet står Theodor Gjerding faktisk selv for gennem SIND Ungdom, som til daglig arbejder med psykisk sårbare unge mellem 16 og 35 år. Arbejdet består typisk i at facilitere sociale fællesskaber for de unge i de 12 lokalforeninger rundt omkring i Danmark – og nu også på Roskilde Festival.

Dilemma på camping

Sammen med 20-25 frivillige, hvoraf hovedparten også arbejder frivilligt i SIND Ungdom, når der ikke er festival, er Theodor Gjerding på rundtur i campingområderne i festivalens opvarmningsdage. Til at få festivaldeltagerne op af campingstolene og i gang med samtalerne om, hvordan det kan være svært at være til, har de nogle redskaber med sig: Et dilemmaspil og en komplimentkasse.

Gang i samtalen på camping. Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad.

I dilemmaspillet bliver campens beboere stillet over for en række dilemmaer, som de skal tage stilling til. Spørgsmålene starter i den lette ende: ”Må der være ananas på en pizza?”, men et par spørgsmål inde i spillet bliver det mere alvorligt: ”Du ser en pige ligge på græsset midt i et angstanfald. Reagerer du?”

Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad

Spørgsmålene skal få deltagerne til at blive bedre til at tage stilling, argumentere for deres sag og til at sætte sig i andres sted.  Og så er der ellers flettet en masse relevante facts ind i spillet; eksempelvis hvordan man får fat i en social worker, hvis man møder nogen, der har det svært.

Det  gode kompliment

Det andet værktøj, SIND Ungdom har med sig rundt blandt telte, campingstole og pavilloner, er en lille kasse fyldt med badges. På dem er påtrykt komplimenter, som de deler ud til festivaldeltagerne – og så får de nogle nye komplimenter tilbage, der også bliver trykt på badges, som de tager med sig videre til næste camp. På den måde kommer en masse komplimenter i omløb fra lejr til lejr.

Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad.

”Jeg fik selv et badge i går, hvor der stod ’du er bedre end en kebab’. Det er altså store ord på Roskilde!”, griner Theodor Gjerding og tilføjer, at komplimentkassen også er til for at starte en samtale om, hvad det gode kompliment er. At det ikke er sexistisk eller handler om overfladisk karaktergivning.

”Vi opdager, når vi snakker om komplimenter, at de unge faktisk gerne vil hinanden det godt, og at de også er helt klar på at tale med os om de her emner, selvom de sidder på tredjedagen og hænger lidt”, fortæller Theodor.

Foto: Inger Marie Helgasdatter Mulvad.

Roskilde Festival-debut med SIND Ungdom

En af de frivillige, der går rundt med dilemmaer og komplimenter, er Daniel Kristiansen, som er lokalformand og frivillig i SIND Ungdoms afdeling i Guldborgsund.

Hans opvækst har båret præg af turbulens og omsorgssvigt, og det har givet ham nogle psykiske udfordringer. Dem har han først og fremmest håndteret ved at hjælpe andre psykisk sårbare unge i SIND Ungdom. Og var det ikke for organisationen, ville han nok ikke have sat sine fødder på Roskilde Festival.

”Det er første gang, jeg er på Roskilde, og jeg tager også hjem i dag. Jeg kan godt lide stemningen og konceptet, men jeg skal hjem og have ro, et ordentligt bad og ordentlig mad,” siger Daniel Kristiansen og rynker lidt på næsen.

Han  synes dog, at arbejdet med SIND Ungdom  har været en positiv oplevelse og kunne godt finde på at besøge festivalen en anden gang.

”Nu hvor jeg har fået lidt smag for det, kunne jeg godt finde  på at komme igen, hvis der nu var en  artist, jeg mega gerne ville høre.  Men havde jeg ikke været  frivillig, ville jeg ikke tidligere have skænket det en tanke,” siger han efterfulgt af et forsigtigt grin.

Optimale rammer for at nedbryde tabuer

Ifølge Theodor Gjerding får en organisation som SIND Ungdom virkelig meget ud af at være med på Roskilde Festival.

”Hvor møder du ellers 80.000 primært unge mennesker, hvor får man ellers fat i dem? Vi arbejder for at få nedbrudt tabuerne for psykisk sårbarhed, og det har Roskilde givet os ret optimale rammer for. Og vores frivillige får mulighed for virkelig at være ambassadører for sagen, de får virkelig lov til at udfolde sig og føle, at de gør noget for andre,” fortæller Theodor Gjerding, helt uden at skjule sin begejstring.

SIND Ungdom var Solidaritypartner på RF19

SIND Ungdom er en af partnerne i Solidaritykampagnen på Roskilde Festival 2019, der sætter fokus på fællesskab og solidaritets betydning for vores alle sammens fremtid.

SIND Ungdom arbejder for et samfund, hvor ingen unge føler sig alene eller isolerede, men i stedet møder forståelse, respekt og anerkendelse, når de selv eller deres nærmeste bliver ramt af psykisk sårbarhed.

Time is Now: RF50 skuer fremad

0

Første fællesmøde efter årets festival handlede især om næste års jubilæumsfestival, der har fået undertitlen ’Time is Now’.

Knapt var den ikoniske orange teltdug blevet pakket sammen, før der atter var samling nær festivalpladsen for Roskilde Festivals ildsjæle og ansatte.

Startskuddet lød til næste års helt store fejring, RF50, til fællesmøde i den gyldne Tetris-agtige klods på Rabalderstræde, der går under navnet Ragnarock – Roskildes museum for pop, rock og ungdomskultur. I anledning af det gode vejr gav indersiden af klodsen direkte mindelser til kropslige erfaringer fra årets festival; i hvert fald var der ca. lige så varmt som i en teltkabine en solskinsfyldt sommermorgen.

Festival i bevægelse

Lidt ekstra sved på panden fik de godt 100 fremmødte til et af aftenens første programpunkter. Hele organisationen blev – bogstaveligt talt – sat i bevægelse til en omgang electric boogie under ledelse af HR-chef H. C. Nielsen, der understregede, at hans fortid altså tilhørte breakdance, ”som er noget helt andet”.

H.C. Nielsen fortæller historier, fra da hiphoppen var ung og instruerer i electric boogie. Foto: Ina Jacobsen

Skal man opsummere Roskilde Festival 2019 i ét ord, er det nemlig bevægelse, slog administrerende direktør Signe Lopdrup også fast i sit verbale skulderklap til årets festival. Både fordi festivalens historiske ophav udspringer af en bevægelse, ungdomsoprøret i 1960’erne, fordi festivalen er en bevægelse, der hvert år samler 130.000 om en fælles mental rejse, og fordi der helt konkret er blevet bevæget meget rundt på festivalpladsen i år; Central Park er kommet til, Avalon og Apollo har fået nye pladser, Backstage Village er blevet mindre for at nævne et par eksempler.

Hovedtemaet på fredagens fællesmøde handlede da også om at bevæge blikket frem mod næste års festival, der står til at blive en særlig en af slagsen. Festivalen i 2020 er nemlig den halvtredsindstyvende udgave. Kampagnen for RF50, som har fået undertitlen ’Time is Now’, er allerede i fuld gang med blandt andet annoncer, plakater og et Facebookevent med mere end 59.000 interesserede eller deltagende i skrivende stund.

Jubilæum fokuserer på nu- og fremtid

Time is Now handler om at fejre Roskilde Festival ved at fokusere på nuet og på at pege fremad fremfor at se for meget tilbage. Hvordan det præcis skal markeres, er endnu ikke fastlagt, men forberedelserne er i gang.

Fejringen kulminerer selvfølgelig på selve festivalen, men kommer til at strække sig over hele året; der skal udgives en bog om Roskilde Festival, der udkommer flere opsamlingsplader med musik, der vil være Roskilde Festival-udstillinger på Statens Museum for Kunst, Ragnarock og Museum for Samtidskunst, alle skal fejre løs på de kommende fællesmøder og meget mere.

Som afslutning på fællesmødet holdt Lydmor en tale bestående af sætninger fra deltagere på årets festival og spillede et par numre. Foto: Ina Jacobsen

På dette fællesmøde blev ildsjælene spurgt om deres drømme for, hvordan RF50 skal blive helt særlig. Det kom der mange kreative bud på – bl.a. tidskapsler, der skulle graves ned til RF100, en genrejsning af den oprindelige scene og orange lagkage til alle 130.000 festivaldeltagere.

Hvis du er nysgerrig efter, hvor mange af ildsjæledrømmene, der bliver til virkelighed, så følg med på Roskildenyt, hvor vi frem mod næste års festival selvfølgelig vil dække alle RF50-aktiviteterne.

 

Hvem skal vinde den Grønne Pris?

0

Fortjener den største klimaforkæmper i dit team eller det mest opfindsomme miljøinitiativ på Indre Plads både hæder og trofæ? Nu kan du indstille dem til Den Grønne Pris! 

Foto: Et af årets bæredygtige tiltag på Roskilde Festival 2019 var Swap Shop på camping. Fotograf: Kristine Bang Nielsen.

Genanvendelige glas, elbilbatterier i Food Court, lamper der bruger badesøens alger som energikilde. Det skorter ikke på små og store initiativer, der skal gøre Roskilde Festival lidt grønnere.

Festivalens egne klimarådgivningskonsulenter, Grøn Omstilling, er i gang med at kortlægge alle de grønne initiativer – og de allerbedste vinder Den Grønne Pris, som bliver uddelt til årsfesten for de festivalfrivillige ildsjæle den 24. august 2019.

Prisen, der har det med at skifte navn – tidligere hed den Miljøprisen, sidste år hed den Green Footsteps Award, og i år hedder den slet og ret Den Grønne Pris – er først og fremmest blevet sat i verden for at gøre opmærksom på alle de spirende grønne ideer, der opstår i forbindelse med tilblivelsen af Roskilde Festival. Og så handler det om at udbrede kendskabet til gruppen bag, Grøn Omstilling, så de kan komme til at hjælpe endnu flere klimatiltag i gang på om omkring festivalen, fortæller Marie Holm Thomsen, der er ansvarlig for gruppen.

“Helt grundlæggende vil vi gerne, at prisen hjælper os med at få flere rådgivningsopgaver i løbet af året, så vi kan få endnu flere grønne initiativer i gang på tværs af festivalen. Det er jo selvfølgelig fedt at fejre dem, der gør det bedst eller sjovest, men vi gør det også for at skabe opmærksomhed omkring alle de projekter eller teams, der gør noget ekstra grønt”, siger Marie.

Nominér din grønne favorit inden 8. juli 2019

Ved du, hvem der har fået den bedste grønne idé? Så send en mail til marie.thomsen@roskilde-festival.dk. Det eneste, du skal skrive i mailen er, hvilket tiltag og hvilken person/hvilket team, du vil indstille. Du må selvfølgelig gerne indstille dig selv eller dit eget team. Intet er for stort og intet er for småt til at vinde trofæet, så længe det gør en grøn forskel. Der er frist for at indstille et team eller en person mandag efter festivalen, 8. juli 2019.

Intet for stort, intet for småt

Sidste år vandt Sara Gregersen og Britt Lehmann med projektet REUSE, der går ud på at bortauktionere stole, borde, og hvad der ellers bliver efterladt, efter festivalen. Med i opløbet til sidste års pris var også flere innovationer fra DTU; et elbilbatteri der leverede strøm til Food Court, lamper der fik energi fra algerne i badesøen og teltsolceller til mobilopladning.

Men man behøver ikke opfinde den næste genanvendelige dybe tallerken for at blive indstillet til Den Grønne Pris.

“Det kan være alt, lige fra at et team er begyndt at affaldssortere på deres produktionskontor, men også større projekter som for eksempel de nye vaskbare krus. Vi vil gerne give nogle interne skulderklap, også til Bente, der sørger for, at der bliver sat vand frem i kander på kontoret i stedet for plasticflasker. Man kan indstille Bente, man kan indstille en gruppe, og man kan også indstille Tuborg, hvis de har et projekt om bæredygtig energi i deres bar,” forklarer Marie.

Grøn Omstilling, der efter eget udsagn er en samling grønne nørder med ekspertiser inden for bl.a. energi, affald og genanvendelighed, vurderer løbende alle indstillingerne og opsøger også selv kandidater til prisen frem til mandag den 8. juli 2019.

Orange Together 2019: Respekt for fællesskabet på Roskilde Festival

0

Sidste år gik Roskilde Festival i dialog med festivaldeltagerne om krænkende adfærd. I 2019 inviterer festivalen også til dialog om, hvordan det påvirker andre, når vi smider affald og larmer.

Foto: Marie Munkner

»Hey, det’ jo Roskilde,« er et udbrud, man ofte støder på, når man bevæger sig rundt på Roskilde Festivals lejlighedsvis støvede, lejlighedsvis mudrede campingplads.

Udbruddet kommer som regel i kølvandet på, at en festivaldeltager har sagt eller gjort noget, der har overtrådt en anden festivaldeltagers grænser.

Med adfærdsindsatsen Orange Together forsøger festivalen ikke desto mindre at sende et tydeligt budskab om, at festivalens frirum ikke skal være en fribillet til at opføre sig respektløst over for andre.

Dialog flytter holdninger

Første version af Orange Together blev rullet ud sidste år, og her var grænseoverskridende adfærd og seksuelle krænkelser det helt store fokus.

Kampagnen blev ført ud i festivallivet i tæt samarbejde med nogle af Danmarks fremmeste NGO’er, når det kommer til arbejdet med seksualitet, køn og krænkelser: Sex & Samfund, Amnesty International, Askovfonden, DareGender, Everyday Sexism Project og Dansk Kvindesamfund.

Et af hovedelementerne i kampagnen var opsøgende dialogarbejde. Frivillige fra de seks partnerorganisationer indtog det meste af campingområdet med et dilemmakortspil, der er særligt udviklet til at understøtte samtaler om gråzoner, de fleste unge kender fra deres hverdag.

På Roskilde Festival 2018 startede Orange Together med et dilemmaspil samtalen om festivaladfærd på camping. Foto: Marie Munkner

Ifølge Karen Andersen, der er projektleder for Orange Together, er det opsøgende dialogarbejde helt centralt for at kunne lave kulturændringer.

»Det er den tætte dialog, der gør, at vi kan flytte folks holdninger. Det ser ud til at være tendensen i vores arbejde fra sidste år. Det er ikke nok at uddele pamfletter. Vi skal have samtaler i gang, hvis det skal ind under huden på folk,« forklarer hun.

Meldingen fra partnerorganisationerne er, at dilemmakortspillet har fået sat nogle vigtige samtaler i gang rundt omkring i campingstolene.

»De organisationer, vi samarbejder med, har alle den fornemmelse, at tonen er blevet bedre, og at det har gjort folk mere observante, når vi har sat fokus på emnet,« forklarer Karen Andersen.

Dilemmaspil på Roskilde Festival 2018. Foto: Marie Munkner

Kortspillet vender tilbage i år med få justeringer, men med samme koncept: Dilemmaerne skal bruges til at sætte gang i samtaler, dialog og refleksion. I år arbejder festivalen mere målrettet på at kunne måle de konkrete effekter, dialogarbejdet har.

Fokus på krænkelser, larm og affald

Tilfredshedsundersøgelser fra de seneste års festivaler har vist, at en betragtelig del af festivaldeltagerne føler sig generet af støjniveauet på campingpladsen.
Heller ikke overraskende oplever festivalen store udfordringer med affald. Det er især på campingområdet, skraldemængderne hober sig op, selvom der de seneste år er kommet flere ’rene’ arealer såsom Clean Out Loud og Silent & Clean.

Derfor vil festivalens adfærdsarbejde i år også skubbe til deltagernes holdninger til affald og støj – eller i hvert fald sætte gang i dialogen om, hvordan man forbruger og fester.

Der er ikke planer om at udvikle et kortspil om hverken lyd eller affald, men til gengæld skal festivalværterne, som er dem, du møder overalt på pladsen, og som tidligere blev kaldt servicevagter, klædes bedre på til at gå i dialog om de udfordringer, der opstår på pladsen, hvad angår skrald og lyd. Inddragelsen af værterne er stadig på forsøgsbasis, oplyser Karen Andersen, men på sigt kan kampagnearbejde blive en mere fast del af det at iklæde sig den orange vest.

Det ultimative frirum – eller hvad?

Roskilde Festival bliver ofte betegnet som det ultimative frirum. Så hvorfor skal festivalen overhovedet blande sig i, hvad man smider ud, hvor høj musik man hører, og hvordan man taler til hende fra nabolejren med den korte nederdel?

Festivalen afviser, at adfærdskampagnen på nogen måde er en indskrænkelse af festivaldeltagernes frihed.

»Vi er ikke ude med en løftet pegefinger, men vi har en appel om respekt for fællesskabet. Roskilde Festival har en filosofi om at gøre en forskel i fællesskab for fællesskabet og skabe positiv forandring i verden. Og det handler både om at være en god nabo og respektere omverdenen som helhed ved at passe godt på miljøet,« påpeger Karen Andersen.

Orange Together-kodekset

Respektér frirummet

Du er medskaber af den enestående orange stemning. Det minder om en drøm, men det er virkelighed, og det findes ingen andre steder i verden. Nyd friheden, glem hverdagen, udforsk grænserne og værn om fællesskabet.

Respektér hinanden

Du møder mennesker med andre værdier og normer end dig selv. Uanset hvem du møder på din vej, så vis din respekt for dem og deres grænser.

Respektér miljøet

Sammen passer vi på verden. Så efterlad festivalbyen lige så ren som du og din lejr fandt den. Sortér dit affald og tag dit campingudstyr med hjem. For ellers ender det som miljøskadeligt affald.

Denne artikel har tidligere været bragt i Orange Press forårsudgaven, maj 2019.

Et frirum hvor de unge skaber løsningerne

0

Med udstillingen “Nutidens Forbrug – Fremtidens Problem” sætter Roskilde Festival fokus på, hvordan den unge generation går forrest og viser nye veje i klimakampen.

Udstilling er måske et lidt misvisende ord at bruge om “Nutidens Forbrug – Fremtidens Problem”. For det er ikke meningen, at man bare skal tage ind og betragte, når man besøger Dansk Arkitektur Center (DAC) i forårsmånederne.

I løbet af foråret kan du møde den aktivistiske del af Roskilde Festival midt i København. Sammen med en række ungdomsorganisationer og NGO’er har festivalen og festivalhøjskolen kurateret en udstilling i Guldgalleriet på Dansk Arkitektur Center, der kredser om FN’s verdensmål nr. 11: Bæredygtige Byer og Lokalsamfund.

“Det er et helt nyt format, og det er på samme tid et værksted, en eventplatform, et eksperiment – og allermest et frirum”, forklarer Signe Brink Wehl, der er chefkurator på Roskilde Festivals program for kunst og aktivisme.

Roskilde Festival højskole deltager i udstillingen på DAC. Foto: Kasper Hjorth

Nye deltageformer

Udstillingen forandrer sig hele tiden, og der er lagt op til, at alle besøgende kan tage del i den. Du kan eksempelvis lære at holde en ægte brandtale hos Ungdomsbureauets overdimensionerede ølkasse ude foran bygningen, bygge møbler med Public Works eller lave videoer med Turning Tables.

Ungeråd KBH, der til daglig arbejder for at sikre demokratisk indflydelse til unge under 18, har bidraget til udstillingen med en stemmeboks. Ikke sådan en, du kender fra folketingsvalg, men en nytænkt stemmeboks, hvor du både kan fortælle om dine drømme for et mere klimavenligt København og lytte til andre unge stemmer, der gør det samme.

“Jeg drømmer om et bilfrit København”, siger en af stemmerne. “Jeg ønsker en mere miljøbevidst befolkning”, siger en anden.

Fælles for installationerne er, at de understøtter den aktivistiske bevægelse, der er i gang rundt om i verden, og som har den unge generation i spidsen.

Det er på tide, at denne generation får sit eget ungdomsoprør

Inden du går ind til selve udstillingen i Guldgalleriet, møder du en tidslinje med nedslag i Roskilde Festivals historie, flettet sammen med historiske højdepunkter for forskellige oprørsbevægelser i både ind- og udland fra 1968 og frem til i dag.

“Det her handler om det spirende ungdomsoprør, der finder sted lige nu, men vi har med udstillingen også dykket ned og set tilbage på, hvad det var, der skete i ‘68. Hvad var det for nogle bevægelser, der skabte netop skabte frirum, kritik, modkultur, social engagement og som drev den forandring, som vi står på skuldrene af? De unge i dag kalder på en ny solidaritet, og det er enormt inspirerende”, siger Signe Brink Wehl.

De historiske referencer er Den Grønne Studenterbevægelse også helt bevidste om. De deltager på udstillingen med nogle af de breve, hundredvis af unge har sendt til de politiske magthavere.

“Inspireret af de kulturelle forandringer, Studenterbevægelsen formåede at gennemføre i 1960’erne og 1970’erne, har vi sagt, at det er tid til, at den her generation får sit eget ungdomsoprør. Men det er ikke kun vores ansvar at gøre noget, det er også dem, der har magten nu. Så vi prøver at sparke opad,” fortæller Frida Simon Jahn om dannelsen af Den Grønne Studenterbevægelse.

“De unge i dag kalder på en ny solidaritet, og det er enormt inspirerende”

Skriv et brev

“En af de måder, vi arbejder på, er at skrive breve til både klimaministeren og den kommende statsminister. Brevskrivning er noget af det mest decentrale, man kan gøre. Unge fra hele landet har sat sig ned med papir og blyant og skrevet, og det er virkelig en måde, vi kan få bredt klimakampen ud på”, forklarer Kolja Dahlin,  der også er aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.

Foto: Kasper Hjorth

Som en del af udstillingen kan man også skrive sit eget personlige brev, som Den Grønne Studenterbevægelse vil aflevere til klimaministeren, og det er bare en blandt mange aktiviteter i udstillingens omfattende eventprogram, som du kan læse mere om på DAC’s hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om Roskilde Festivals program for kunst og aktivisme på selve festivalen, kan du læse om det her.

“Nutidens forbrug – fremtidens problem” kan opleves på Dansk Arkitektur Center frem til 2. juni. Der er gratis entré for alle unge under 26.

Højskole forlænger festivalen – både for elever og ildsjæle

0

Roskilde Festival Højskole er endelig åbnet. Den skal bidrage til at gøre festivalens værdier levende hver dag.

Det startede med en løs idé til et møde på Gimle for mere end 12 år siden, og nu står den der endelig, færdigbygget og i fuld sving: 6. januar bød Roskilde Festival Højskole det første kuld højskoleelever nogensinde velkommen i den spritnye, pang-orange foredragssal.

Frem til og med årets Roskilde Festival skal eleverne arbejde intenst med nogle af de discipliner, der tilsammen skaber festivalen år efter år: Ledelse, musik, medier, kunst, politik og håndværk. Højskolen har med festivalens erfaringer inden for netop de områder et solidt grundlag at bygge på.

Men hvad betyder det for festivalen (og ikke mindst alle os, der laver festival til daglig), at vi nu deler navn med en 5.200 kvadratmeter stor højskole et langt stenkast fra hovedkontoret på Havsteensvej?

Roskildenyt har hevet fat i den nye højskoles viceforstander, Jonas Møller, for at blive klogere på, hvad højskolen betyder for festivalen – og omvendt.

“De to steder skal berige hinanden gensidigt. Det betyder blandt andet, at man i højere grad end tidligere får mulighed for at have festival året rundt, og at festivalens værdier bliver levendegjort hver eneste dag,” fortæller Jonas Møller, der selv er forholdsvis ny i Roskilde-sammenhæng.

Før han blev ansat som viceforstander i foråret 2018, havde han kun erfaringer med at besøge festivalen som deltager. Lidt modvilligt indrømmer han dog at have kendskab til livet som festivalfrivillig fra en konkurrent vest for Storebælt:

“Jeg ved ikke, om det er noget, man må sige højt, men jeg har været på scenevagt på Skanderborg festival fem år i min ungdom,” siger han grinende.

De nye elever på Roskilde Festival Højskole er mødt frem for at høre Kristian Leth

Festival- og højskoletradition går godt i spænd

Noget, Jonas Møller til gengæld har masser af erfaring med, er højskolebevægelsen. I syv år har han undervist på Silkeborg Højskole, og inden han kom til Roskilde Festival Højskole, arbejdede han som specialkonsulent i Folkehøjskolernes Forening (FFD) med ansvar for pædagogisk udviklingsarbejde og videreuddannelse af højskolelærere.

Ifølge Jonas har højskolebevægelsen og idealerne bag Roskilde Festival meget til fælles, blandt andet fokus på det almennyttige.

“Det er især i forhold til civilsamfundet og frivillighedsdimensionen, at festivals- og højskoletraditionen går virkelig godt i spænd. Højskolebevægelsen har lige siden sin begyndelse været med til at styrke civilsamfundet og været et sted, hvorfra man tog hjem og lavede andelsbevægelser og byggede forsamlingshuse. Vi lever i en anden tid i dag, hvor eleverne ikke tager hjem til den landsby, de kommer fra, men tit skal videre et nyt sted hen. Og her håber vi, at den oplevelse de får af at gå på højskole og ved at være med til at skabe festivalen, gør, at de får lyst til at fortsætte med at skabe noget resten af deres liv. Det skulle meget gerne komme festivalen og resten af civilsamfundet til gode,” forklarer Jonas Møller.

Højskolen som laboratorium

Den konkrete plan for samspillet mellem festivalen og højskolen er endnu ikke fuldstændigt på plads, men samarbejde lover den nyudklækkede viceforstander, at der kommer til at være meget af.

“Eleverne skal bidrage til festivalen. Om foråret ved at lave projekter op til og under festivalen som frivillige og om efteråret en anden type samarbejde, hvor de skal være med til at lægge nogle linjer for næste års festival og lave arrangementer og indhold i den periode, hvor der ellers normalt ikke sker så meget udover planlægning,” fortæller Jonas Møller.

Han nævner Orange Press som et eksempel på et projekt, eleverne på medielinjen kunne arbejde videre med uden for festivalperioden. Et andet eksempel lyder på, at kunstnere, der er en del af festivalens ART-program, kan få et ophold på højskolen, hvor de kan udvikle deres kunstprojekter og lave workshops sammen med eleverne.

“Og så kan højskolen være et sted, hvor festivalen kan prøve nogle ting af – en slags laboratorium,” tilføjer han.

Rapper og digter Per Vers er lige så populær på højskolen som på Orange Scene.

Ildsjæle har vigtige erfaringer

Ligesom eleverne skal inddrages i at stable festivalen på benene, skal ildsjæle være velkomne på højskolen. Den 27. februar skal der være ildsjæleaften på højskolen, hvor helårsfrivillige kan komme og se stedet og møde eleverne. Detaljerne for arrangementet er ved at falde på plads, og det er planen, at der skal være flere møder mellem højskole og ildsjæle.

“Vi har en klar ambition om, at højskolen skal være et sted, hvor festivalen naturligt lever året rundt, og hvor vi inviterer ildsjæle til at møde eleverne. Der er ingen tvivl om, at ildsjælene besidder nogle af de vigtigste erfaringer, der findes,” slår Jonas Møller fast. Han mener, at de fleste af eleverne nok har en romantisk forestilling om, hvordan man skaber en festival og dermed ingen idé om, hvor meget benarbejde der skal til. Men det skal ildsjælene gøre dem meget klogere på.

“Vi er også igang med at planlægge, at forskellige begivenheder som eksempelvis fællesmøder, kickoffs og den slags kan finde sted på højskolen,” fortæller Jonas Møller.

Orange talks for offentligheden

Udover at højskolen kommer til at huse arrangementer for festivalfrivillige, bliver lokalsamfundet også af og til inviteret på besøg. Det sker blandt andet hver onsdag, hvor højskolen byder på arrangementer med det mundrette navn ‘RoFH Talks’. Første gang var onsdag den 16. januar, hvor Per Vers åbnede skolens orange foredragssal med ordsmederi og anekdoter, ligesom han plejer at åbne Orange Scene, og 23. januar kom forfatter og musiker Kristian Leth med et beroligende forsvar for, at dommedag ikke ligger lige om hjørnet.

Du kan følge med i, hvad der ellers sker på højskolens hjemmeside og Facebookside.

Orange Together: Forandringen skal komme fra de unge selv

0

De unge vil gerne tale om krænkelser, men skal hjælpes på vej. Og så synes de, at festivalens frirum kan gøre grænserne sværere at gennemskue. Det mangeårige arbejde med adfærd på Roskilde Festival, som festivalen selv har sat i verden, fortsætter også til næste år.

Foto: Dina Konradsen

“Hey, det’ jo Roskilde!”

Et udbrud, som du sikkert er stødt på mere end én gang, når du har bevæget dig rundt på den lejlighedsvis støvede, lejlighedsvis mudrede campingplads, der hvert år er midlertidigt hjem for mere end 100.000 festivaldeltagere i en hel uge.

Udbruddet kommer som regel i kølvandet på, at en festivaldeltager har sagt eller gjort noget, der har overtrådt en anden festivaldeltagers grænser. Men festivalens frirum skal ikke være en undskyldning for at opføre sig respektløst over for andre.

Kampagne skal skabe en bedre festival og samfundsforandring

Siden 2015 har festivalen arbejdet målrettet med at afdække karakteren og omfanget af den grænseoverskridende adfærd, og årets kampagne ’Orange Together’ er indtil videre kulminationen på det arbejde.

Orange Together er en samlet indsats mellem Roskilde Festival og seks organisationer, der til daglig arbejder med sexualitet, køn og krænkelser: Sex & Samfund, Amnesty International, Askovfonden, DareGender, Everyday Sexism Project og Dansk Kvindesamfund.

Kampagnen er sat i verden for at skabe en bedre festivaloplevelse for alle, men samtidig også for at samle viden på området og skabe et tværfagligt netværk, hvis arbejde rækker langt udover festivalpladsen – kort sagt med det sigte skabe forandring i hele samfundet.

Du kan læse mere om kampagnen her og her.

Festivaldeltagere vil gerne diskutere grænser

Og hvordan er det så gået? For at samle op på årets adfærdskampagne inviterede Roskilde Festival til Orange Together Meet Up i slutningen af okotber. Her samledes græsrødder, politibetjente, embedsmænd, branchefolk og andre med interesse for krænkelsesproblematikken for at dele erfaringer, se film, høre podcast og debattere resultaterne fra Orange Together-kampagnen.

Et af hovedelementerne i kampagnen har været partnerorganisationernes fælles opsøgende dialogarbejde på festivalpladsen. I alt 120 frivillige fra seks forskellige organisationer indtog det meste af campingområde bevæbnet med et kortspil, særligt udviklet til at understøtte samtaler om gråzoner med dilemmaer, som de fleste unge kan kende fra deres hverdag.

For alle parter i kampagnen har det være en glædelig overraskelse, hvor parate de unge har været til at dele deres tanker om gråzoneadfærd.

Det gælder også Sofie Dahl, der er projektleder og crowd safety manager for Roskilde Festival:

”De unge vil rigtig gerne tale om grænser, og de svære emner som ligger i vores spørgsmål og kortspillet. Det er en positiv overraskelse, at de tog SÅ godt imod det. Vi har generelt en opfattelse af, at de rigtig gerne vil tale med os, men det var jo ikke helt sikkert, at de også ville tale om disse ting,” fortæller Sofie.

“De unge snakker gerne om sex, men de har ikke noget sprog for, hvornår de føler sig krænkede. Ofte er begge parter i tvivl, hvornår noget er en krænkende handling”

Jesper Mikkelsen, Volume

Selvom de unge gerne vil tale om krænkelsesproblematikker, er det dog også en læring fra kampagnen, at de svært ved selv at bringe emnet på banen.

“De unge snakker gerne om sex, men de har ikke noget sprog for, hvornår de føler sig krænkede. Ofte er begge parter i tvivl, hvornår noget er en krænkende handling,” fortæller Jesper Mikkelsen fra bureauet Volume, der har hjulpet med at udvikle Orange Together-kortspillet.

Til at få sat de samtaler i gang har kortspillet, ifølge Jesper Mikkelsen, været en stor succes.

Et godt flirtespil

Og – tilføjer han – “så er det også et godt flirtespil. Du kan bruge det til at få en fræk snak med ham, du godt kan lide,” siger han og griner.

I samtalerne, der er opstået i forbindelse med kortspillet, har mange af de unge festivaldeltagere også givet udtryk for, at festivalen er med til at gøre dem mere åbne end til hverdag. Frirummet gør dem udadvendte og eksperimenterende, men det betyder samtidig, at det kan være svært at afkode, hvor andres grænser går – især når der er kommet ølbong og lunke shots indenbords.

Orange together-kortspillet blev brugt som en måde at få festivaldeltagerne til at tage stilling til hvad krænkende adfærd er på årets Roskilde Festival. Men det har også vist sig at være et godt flirtespil. Foto: Ina Jacobsen.

Et af de vigtigste pointer, som fremgår af Orange Together-rapporten, er samtidig, at det har enormt stor betydning, hvad vennerne gør. De unge festivaldeltagere har generelt en forventning om, at vennerne griber ind, hvis de oplever noget grænseoverskridende. Det er altså ikke en løftet pegefinger, der skal til for at ændre de unges adfærd – det er fællesskabet, der skal sige fra.

Flere skal inviteres med i samtalen

Lene Stavngaard er direktør i AskovFondens afdeling KBH+, som arbejder med sociale løsninger for unge på kanten af samfundet. Organisationen har været med til at skabe og udføre Orange Together.

“der er måske sket et skift til, at der mere social sanktionering, og at adfærd, der tidligere var accepteret, ikke længere er okay”

Lene Stavnsgaard, Askovfonden

Hun oplevede allerede i år en positiv adfærdsændring på festivalen sammenlignet med tidligere:

”Vi oplevede en generel opmærksom omkring det her, som vi ikke tidligere har oplevet. Jeg havde vores ambassadør, Twerk Queen Louise, med på festivalen, som jeg har haft med i flere år nu, og vi oplever næsten altid, at folk rør ved hendes hår, rør ved hendes røv, råber ad hende. Men det oplevede vi overhovedet ikke i år. Så der er måske sket et skift til, at der mere social sanktionering, og at adfærd, der tidligere var accepteret, ikke længere er okay,” fortæller Lene Stavnsgaard.

For AskovFonden handler samarbejdet med Roskilde Festival også om at invitere flere med ind i samtalen om gråzoneadfærd.

”Det har også vigtigt for os at have nogle af de her unge mennesker med, som ellers ikke kommer på festival. Noget af det, der virkelig har overrasket mig, er, at mange af de unge, som er uden for job og uddannelsessystemet, måske er kriminelle og har andre sociale problemer, aldrig har hørt om #MeToo. Det forstår man jo næsten ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Så det er vigtigt, at vi bliver ved med at arbejde for at inkludere de her unge mennesker, også på Roskilde Festival”, siger Lene Stavnsgaard.

Bred opbakning til at sætte fokus på krænkende adfærd

Det var langt fra kun gennem dilemmakortspillet, festivaldeltagernes holdning blev undersøgt på årets festival.

Hvert år udfører Roskilde Festival en omfattende trivselsundersøgelse blandt deltagerne. I år indeholdt denne undersøgelse, som et led i Orange Together-kampagnen, også en række spørgsmål om adfærd på festivalpladsen. Og undersøgelsen viser, at krænkende adfærd er kærkomment fokus hos festivalgængerne.

91 procent af de deltagere, der har deltaget i undersøgelsen, har erklæret sig meget eller delvist enige i udsagnet om, at Roskilde Festival skal sætte fokus på krænkende adfærd.

Undersøgelsen viser også, at selvom festivaldeltagerne mener, at det er helt rigtigt af prioriteret af Roskilde Festival at sætte fokus på krænkende adfærd, så mener hovedparten ikke, at problemet er større på festivalen end andre steder i nattelivet.

Besvarelserne fra undersøgelsen viser, at kun 15 procent er enige eller meget enige i, at  krænkende adfærd er et større problem på Roskilde Festival end andre steder, de går ud.

“Det er helt naturligt for en almennyttig festival at gå ud og engagere sig i omverdenen og forsøge at forandre den.”

Christina Bilde, Roskilde Festival

Alligevel er Roskilde Festival det helt rigtige sted at tage kampen mod krænkende adfærd, mener Christina Bilde, der er talskvinde for Roskilde Festival.

”Det er helt naturligt for en almennyttig festival at gå ud og engagere sig i omverdenen og forsøge at forandre den. Det er dejligt at flirte, og vi skal holde fast i, at det skal være sjovt”, slår Christina Bilde fast som en af de afsluttende bemærkninger til Orange Together-konferencen.

Hvad så nu?

Arbejdet med adfærdsændringer på Roskilde Festival er først lige begyndt. Hvordan fokus skal være næste år, og hvem der skal være med i næste års kampagne vil blive besluttet engang inden dette års udgang. Men der er uden tvivl blevet draget nyttige erfaringer fra Orange Together. En af de vigtigste erfaringer har ifølge Christina Bilde været, at de yngste festivaldeltagere har været nemmest at få i dialog.

”Unge har lettere ved at tale om krænkelser og erkender det som en problematik, de skal forholde sig til i deres hverdag. De ældre har det ikke på samme måde. Der er et eller andet med generationerne.
Men vi er jo så heldige at have et ungt publikum, og det giver os en unik mulighed for at skabe den her forandring. For den kommer fra de unge, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om,” slår Christina Bilde fast.

Og hvem ved. Måske bliver ”Hey, det’ jo Roskilde!” med tiden blot et synonym for, at festen er fed og frirummet intakt, frem for en undskyldning for at glemme respekten derhjemme.

Du kan læse mere om resultaterne af Orange Together i rapporten, der blev udgivet i forbindelse med Meet Up.

Orange Togethers fire spor

1. Holdningskampagne over for deltagerne
Før og under festivalen blev kampagnen udfoldet online, blandt beboerne i festivalbyen og i festivalens publikationer såsom avisen Orange Press. Aktiviteterne var baseret på et nyudviklet kortspil, der understøttede samtaler om gråzoner baseret på dilemmaer, som de fleste kender til.

2. Indsamling af viden og dialog med deltagere
I år var et øget fokus på dialogen med festivalens deltagere om deres holdning til og oplevelser med krænkende adfærd på og uden for Roskilde Festival. Dialogindsatsen foregik i samarbejde med organisationerne DareGender, Dansk Kvindesamfund,Amnesty International, AskovFonden, Sex & SamfundogEveryday Sexism Project.

3. Læring og uddannelse
Service- og safety-frivillige gennemgik et e-learning-program, hvor krænkende adfærd indgik som et selvstændigt modul. Dette havde til formål at øge deres viden og kompetencer i forhold til at italesætte og indrapportere krænkende adfærd og gøre dem i stand til at agere som ambassadører for god adfærd. Safety-frivillige blev understøttet af teams med specifikke erfaringer på området, som kunne aktiveres, når behovet for fokuseret dialog og håndtering af konkrete krænkende hændelser opstod.

4. Samarbejde med omverdenen
Roskilde Festival udveksler nu viden med organisationer, der i forvejen har erfaringer med hjælp og håndtering, hvis et overgreb har fundet sted. Festivalen er i dialog med Rigshospitalets center for overgreb, Midt og Vestsjællands Politi, Joan Søstrene samt festivalens egne Social Workers.

… og derudover
Et væsentligt greb i Roskilde Festivals tilgang til de aktuelle samfundsproblematikker er desuden at se dem perspektiveret og taget under behandling af kulturens aktører. Derfor indgik krænkende adfærd også som tema i det programsatte indhold på festivalen. Dagbladet Information præsenterede serien ‘Grænseland’, og Meta Film viste deres filmiske #MeToo-mosaikker.

Kilde: Rapporten fra Orange Together Meet Up 31. oktober 2018

Her er de mest eftertragtede frivilligjobs på Roskilde Festival

1

Flest drømmer om at knipse billeder eller løbe rundt på de store scener.

Fotografer: Inez Dawczyk og Rasmus Kongsgaard

Rekrutteringen af frivillige til Roskilde Festival 2018 er gået strålende. 1. juli, altså dagen efter campingarealet officielt åbnede, kunne festivalen melde, at alle frivillige festivaljobs var blevet fordelt. Både dem i madboderne, ved toiletterne, kontorvagterne, og hvor de ca. 31.000 frivilliges arbejdskraft ellers gjorde gavn på festivalen.

Det er ikke alle frivilligjobs, der er lige eftertragtede, det er klart. Men hvilke af de mangeartede tjanser på Roskilde Festival er egentlig de mest populære?

Roskildenyt har stillet lige netop det spørgsmål til Mikkel Sørensen, der er teamleder i Team Rekruttering. Ifølge Mikkel er der særligt to arbejdsområder, festivalen får flest henvendelser om fra håbefulde frivillige in spe.

“Vi fører ikke statistik over, hvilke indsatser der bliver ‘hurtigst udsolgt’, men vi får absolut flest henvendelser fra folk, der gerne vil være fotografer eller videografer på festivalens regning”, forklarer teamlederen.

Der er især rigtig mange amatørfotografer derude, der godt kunne tænke sig at vise, afprøve eller finpudse deres fototalenter ved at filme eller tage billeder for Roskilde Festival. Men de fleste af den slags henvendelser er forgæves. I hvert fald dem, der stiles til Team Rekruttering.

“Fotografholdet er bare så småt, at der ikke er behov for nær så mange fotografer, som der er henvendelser. Og de hold, der bruger fotografer, de står meget selv for rekrutteringen”, fortæller Mikkel Sørensen.

Femte gang var lykkens gang

En af de fotografer, der er sluppet igennem nåleøjet, er Alexander Hjort Jespersen. Han har på årets festival været fotograf på Orange Press – et frivilligjob han har jagtet i flere år.
“Jeg har søgt det her job fire gange før, men der har altid været noget i vejen. Enten har jeg haft svært ved at komme igennem til de rigtige, eller også har holdet bare allerede været sat, når jeg har henvendt mig”, fortæller Alexander.

Alexander Hjort Jespersen er frivillig fotograf på Roskilde Festivals egen avis, Orange Press. Fotograf Inez Dawczyk

I år lykkedes det så endelig, fordi Alexander fik banet vejen af en bekendt, der har været journalist på Orange Press. Journalisten fik besked om, at der var et par ledige fotografpladser på årets hold og sendte den melding videre til Alexander, der skyndte sig at sende en ansøgning afsted til redaktørerne.

“Det her er bare større”

Ligesom på arbejdsmarkedet uden for Roskilde Festival er det en god idé at få noget relevant arbejde på CV’et, hvis der er et bestemt frivilligjob, man har sat næsen op efter. Det er i hvert fald Alexanders erfaring.

“Sidste år var jeg fotograf på både Northside, Heartland og Haven Festival, og det har helt klart hjulpet at have den erfaring på CV’et. I hvert fald skrev de tilbage efter min ansøgning, at jeg fik en af pladserne, og det var super fedt,” fortæller Alexander.
Selvom det er Alexanders ottende gang på festivalen, er det første gang han arbejder frivilligt for sin billet.

“Jeg har ikke overvejet at søge andet frivilligt her på Roskilde, for det var kun det her, jeg ville. Indtil nu har jeg købt billetten, for jeg synes, det er det værd, selvom den bliver dyrere og dyrere. Jeg elsker bare så meget at fotografere,” siger Alexander.

Udover glæden ved at fotografere, værdsætter Alexander at der er frie rammer, og at det er muligt selv at disponere over sin tid – selvom det også er hårdt arbejde. Og så er det bare noget særligt, fordi det er Roskilde Festival.

“Det er lidt af det samme arbejde, jeg har lavet på Northside og Heartland, men det her er bare større. Alle kender Roskilde, og det er mere prestigefyldt”, konstaterer den nyudklækkede Orange Press-fotograf.

De store scener lokker

Udover fotograf- og videofotografjob får Team Rekruttering mange henvendelser fra folk, der “bare gerne vil arbejde på en scene”.

“Det næstmest populære, det er klart at arbejde for scenerne. Det får vi mange henvendelser om. De er ikke altid sikre på, hvad der lige skal ske på scene, eller hvad det egentlig handler om at arbejde på en scene, men de kunne bare godt tænke sig at arbejde der og måske lige få et glimt af Eminem på Orange”, fortæller Mikkel Sørensen.

Men heller ikke scenejobbene er helt nemme at få fat i. Rekrutteringen af nye frivillige sørger dem, der arbejder på scenerne ofte selv for. Og så bliver de scenefrivillige ofte hængene i mange år.

“Det kræver et vist kompetencesæt, og der er lidt mere rigide regler omkring scenerne. Når man putter et menneske op på en scene, så skal de helst vide, hvad de har gang i. Og så sørger de selv for at finde nogle, der har motivationen til at blive der i en del år,” forklarer Mikkel Sørensen.

Ikke altid glamourøst

En af de frivillige, der arbejder ved Orange år efter år, er Simon Dollerup Madsen. I år har han været kontorvagt på produktionskontoret på Orange, og fra 2011 og indtil nu har han været runner ved selv samme scene. Ifølge Simon er jobbet ikke nær så glamourøst, som man måske skulle tro.

Simon Dollerup Madsen er runner på Orange Scene. Fotograf Rasmus Kongsgaard.

“Jeg startede som runner, og det er et meget simpelt job, hvor man gør, hvad der er brug for, der skal gøres. Man henter noget gaffatape, strips… Vi bruger rigtig mange strips. Og alle mulige andre ting, vi får besked på. Det er egentlig ikke så glamourøst. Man cykler en hel masse og henter ting til andre mennesker,” fortæller Simon.

Han fik jobbet på Orange ved et tilfælde, da de akut manglede en runner på scenen i 2011. En af Simons venner arbejdede der, så han ringede til Simon og spurgte, om han havde mod på at begynde med det samme. Det havde han, og fordi han viste sig at være lidt af en arbejdshest, fik han tilbuddet om at komme tilbage året efter.

“Jeg kan godt lide at arbejde meget af natur, så jeg var der bare hele tiden det første år. Og så ringede min chef og spurgte, om jeg ville komme igen, og det har jeg så gjort lige siden”, fortæller Simon.

Minus manglen, masser hårdt arbejde

Hvis man tror, at et runnerjob på Orange handler om at mingle med alle de største stjerner, kan man godt tro om igen. Til gengæld er det et fedt job, hvis man kan lide at være i gang hele tiden og ikke er bange for hårdt arbejde.

“Det er ikke sådan noget, hvor du render rundt og snakker med kendisser hele dagen. Faktisk ser vi ikke meget til kunstnerne. Det sker, at man ser en, men der er meget strikse regler for, hvad vi må og ikke må gøre. Vi må ikke tage kontakt til dem, for de er her for at arbejde, og vi er her for at arbejde. Så det handler om at respektere dem,” forklarer Simon.

Det betyder ikke, at Simon ikke har oplevet spændende og ting omme bag Orange. De bedste anekdoter har han dog fået besked på at holde hemmelige.

“Det er hårdt arbejde at være runner. Der er overhovedet ikke noget med at rende rundt i Artist Village – faktisk har vi har ikke engang adgang,” fortæller Simon.

Vil du have et af de mest eftertragtede jobs på Roskilde, må du altså i gang med at opgradere CV’et eller netværke dig frem. Men måske er det heller ikke det sjoveste for dig at løbe efter gaffatape på Orange eller opleve festivalen gennem en kameralinse? Heldigvis er der tusindvis af frivilligjobs at vælge imellem. Læs mere om at være frivillig og hvordan du kan blive det på Roskilde Festivals volunteer-side.

“Vi tror på kunstens betydning for fællesskabet”

0

Roskilde Festival sætter i år mere fokus på kunstprogrammet end nogensinde. Det skal give festivaldeltagerne særlige oplevelser, de ikke får andre steder.  

En 25 meter lang sort oppustelig slange snor sig gennem campingområdet H. Under og omkring den vrimler det med sortklædte performere, forundrede og forvirrede festivaldeltagere og massive mængder støv. Slangen ledes an af tre kutteklædte kvinder med hvidmalede ansigter og et mindre horn- og trommeorkester, der skiftevis spiller en begravelseslignende hymne og dansevækkende rytmer. På siden af slangen står ordet ‘kapitalisme’ på både dansk, engelsk og tysk, og performernes kampråb og dystre miner leder tankerne hen på en middelalderlig dommedagsmarch.

I takt med, at slangen æder sig gennem campingområdet, afbryder den ølbowling, limbodans og andre gængse festivalaktiviteter på sin vej. Nogle stopper op og oplever paraden gennem deres iPhones, andre danser og klapper i takt, mens en del virker om end ikke forvirrede, så i hvert fald overraskede over at kapitalistisk slange bryder ind i festivalens rutiner.  “Hvad fuck sker der?”, spørger en tilskuer i støvbelagt kasket og bar overkrop.

Fotograf: Inger Marie Mulvad
Fotograf: Inger Marie Mulvad

Afgørende interaktion

Det, der sker, er, at den oppustelige slange er en del af festivalens kunstprogram. Projektet hedder Serpent of Capitalism, og det er den skotske kunstnerduo Niel Bromwich og Zoe Walker der står bag. I opvarmningsdagene har der været eftermiddagsworkshops i FLOKKR, hvor festivaldeltagere har kunnet lave deres egne kostumer til optoget, mens frivillige performere har engageret i diskussioner om kapitalismen og dens alternativer.

Interaktion med festivaldeltagerne er helt afgørende for kunsten på Roskilde Festival. Serpent of Capitalism er ét eksempel på, hvordan festivaldeltagerne bliver en del af kunsten, også selvom de ikke måske selv har opsøgt det. At opleve kunst på en festival er nemlig noget helt andet end at gå på museum.

Fotograf: Inger Marie Mulvad
Fotograf: Inger Marie Mulvad

“Vi tror på kunstens betydning for fællesskabet. Vi tror på, at kunsten skal give noget helt særligt. Det er et ret anderledes sted at opleve kunst end på for eksempel et museum, hvor der er hvide vægge, og hvor man opfører sig på en særlig måde. Sanserne er ligesom ude, alle forpligtelserne er lagt derhjemme, og man er åben og har god tid til at reflektere over de forskellige projekter,” forklarer Signe Brink Wehl, der er Head of Arts hos Roskilde Festival.

Kunst på plakaten

For første gang i år har programmet for kunst og aktivisme fundet vej til festivalplakaten. Det er en prioritering, som Arts-gruppen har arbejdet for i flere år, og det betyder meget for kunstarbejdet, at det nu er lykkedes, fortæller Signe Brink Wehl.

“Det har en ret stor betydning. Dels for at sige, at vi tror på, at kunsten er en vigtig del af vores program, der fortjener en plads på plakaten sammen med alt det andet. Men det handler også om at give kunstnerne den plads, det rum og den anerkendelse og sige, at I er vigtige for begivenheden og er med til at gøre den til det, den er. Og så handler det også om at tydeliggør over for vores publikum og for vores omverden, at vi altså er en ret mangfoldig festival, som ikke kun har musik på programmet, men også har nogle meget anerkendte kunstnere. Det har vi tidligere måske underspillet lidt,” forklarer Signe.

På programmet er der mere end 100 forskellige kunstnere, musikere og aktivister. Nogle navne vil helt sikkert vinde genklang i mange festivaldeltageres ører, som eksempelvis den amerikanske aktivist og whistleblower Chelsea Manning, mens en stor del af navnene er håndplukket fra det spirende vækstlag. Fælles for performances som f.eks. Serpent of Capitalism og talks, er at de på forskellige måder beskæftiger sig med årets tema, economic equality.

Det er fedt at være med til at skabe

Hvis man har været forbi Serpent of Capitalism-workshoppen i FLOKKR i opvarmningsdagene, er man måske stødt på nogle af de frivillige performere, der deltager i optoget tirsdag og onsdag, men også til at engagere de besøgende festivaldeltagere og fortælle dem om projektets tilblivelse og tema.

Vil du møde kunstnerduoen, Walker & Bromwich, der står bag slangen, kan du finde dem i KlubRÅ fredag den 6. juli 2018 klokken 17.15.

En af dem er Freja Johansen, der er frivillig performer. I løbet af workshoppen har hun lavet en hat med to slangelignende guldfarvede øjne til performancen. Freja faldt over jobbet i et opslag i en Facebookgruppe for teaterinteresserede.

Fotograf: Inger Marie Mulvad
Freja Johansen. Fotograf: Inger Marie Mulvad

“Det her er en meget anderledes måde at være frivillig på, fordi vi bliver inviteret til at være med til at skabe værket. Det er fedt at få lov til at have indflydelse på performancens udtryk, selvom vi som hyrede frivillige ikke har nogen indflydelse på projektets overordnede funktion eller formål. Men performancens udførelse er afhængig af at alle løfter i flok – bogstaveligt talt – og det skaber et godt fællesskab kunstnere og frivillige imellem.” siger Freja Johansen.

Generelt mener Freja Johansen, at festivalgængerne tager godt imod projektet og er klar på at diskutere kapitalisme.

Festivalgæsterne er gode til at sætte spørgsmålstegn

Signe Brink Wehl er også af den opfattelse, at deltagerne går åbent til de kunstprojekter, de bliver præsenteret for.

“Faktisk bliver jeg næsten overrasket hvert år, hvor meget deltagerne går ind i det. Der er en stor, stor nysgerrighed over for, hvad det er, vi præsenterer. Der er en helt vildt store legesyghed, et ønske om at være med og også en kritisk sans, hvor de sætter spørgsmålstegn ved det, vi præsenterer dem for,” siger Signe Brink Wehl.

Art Zone er epicenter for kunsten på Roskilde, men du kan også møde kunstværker både i campingområdet, på graffitivæggene på Indre Plads, i Gloria og KlubRÅ. Du kan finde en oversigt over alle de kunstevents, der finder sted, i det samlede program her

Flere festivaldeltagere sætter også umiddelbart en slags spørgsmålstegn ved slangeparaden tirsdag aften, om end det måske ikke er af den mest reflekterede slags. En råber “fuck jer” med en dertilhørende finger i vejret, mens en anden råber “kapitalisme er det bedste”. De fleste har dog en mere fredelig og nysgerrig tilgang til slangen, der bevæger sig rundt på camping i en times tid.

I Art Zone på indre plads har slangen nået sin endestation midt i en for-fernisering for hele årets kunstprogram, hvor den går i gang med en rituel transformation. Som en slange skifter ham, fjernes den oppustelige slanges yderste lag, så slangen genfødes og ryster sig fri af kapitalismens greb.

Ny service gør festivallivet nemmere for handicappede

0

For første gang i år er fagforeningen FOA med på festivalen med et korps, der hjælper handicappede festivaldeltagere og deres hjælpere. 

Sidder din kørestol fast i et uventet hul på vejen, er batteriet i kørestolen gået dødt eller bliver du ramt af pludselig angst midt i campingpladsens inferno af farver, fest og fornøjelser? Fat mod, hjælpen er på vej! I år er der nemlig kommet et korps, der er helliget til at hjælpe festivaldeltagere med alskens handicap med de akutte problemer, der kan opstå i festivalugens løb.

Du synes sikkert, at mange af dagens praktiske gøremål er lidt mere besværlige, når du er på Roskilde Festival, end de er derhjemme. At komme i bad, få mad eller bare at transportere sig rundt kan give udfordringer. Det gælder også, hvis du har et fysisk eller mentalt handicap. Derfor har fagforbundet FOA gjort sin entré på Roskilde Festival med det formål at gøre det lidt nemmere at være på festival, selvom man sidder i kørestol, lider af autisme eller på anden vis har flere udfordringer end de fleste.

Fotograf: Rasmus Kongsgaard
Fotograf: Rasmus Kongsgaard

Festival uden knas

Fagforbundet FOA, som også er fagforeningen for handicaphjælpere, står blandt andet bag et frivilligkorps, der er til rådighed fra kl. 10 om morgenen til 1 om natten. Korpset har base i FOAs lounge på HandiCamp-området, hvor der er åbent for alle, og ellers kan de lynhurtigt nås via telefon, uanset hvor på pladsen man befinder sig.

FOAs frivilligkorps kan under afviklingen af Roskilde Festival 2018 nås mellem kl. 11 og frem til midnat hver dag på telefonnummer 40 41 72 68. I folderen her kan du få overblik over alle FOAs aktiviteter og tilbud til handicappede på årets festival.

En af de frivillige er Tina-Malene Hansen, der også uden for Roskilde Festival er ansat i FOA.  Hun forklarer, at FOAs frivilligkorps ikke er handicaphjælpere, men er til stede for at give en ekstra hånd her og der, så både de handicappede og deres ledsagere får en sjovere festival.

“Vi tager jo ikke deres arbejde, for vi går ikke ind og er handicaphjælpere, men vi ser på, hvordan vi kan understøtte, så de ikke har en festival, hvor der er for meget knas.”

Fotograf: Rasmus Kongsgaard
Fotograf: Rasmus Kongsgaard

Alle skal have lov til at være en del af fællesskabet

Tina-Malene Hansen kalder sig selv en af ‘de mere garvede’ i frivilligkorpset og holder mest til i loungen, hvor hun serverer gratis kaffe, te og vand og sørger for trygge rammer, hvor både handicappede festivalgængere og deres hjælpere kan få lidt ro til hovedet.

Alex Bagger, en af de andre frivillige i korpset, er i gang med at uddanne sig til SOSU-assistent, og på Roskilde Festival fungerer han som runner.

“Hvis nogen sidder fast et sted eller har brug for at komme et mere roligt sted hen, så kan jeg køre ud og finde dem på festivalpladsen eller låse op for et rum, vi har på teknisk skole, hvor de kan få noget ro,” fortæller han.

Festivalgæsterne med handicap kan kun få adgang til rummet i dagtimerne, men flere af dem har allerede benyttet sig af tilbuddet om at komme lidt væk fra festivalpladsen for at hvile hovedet.

Indtil videre har Alex Bagger ikke oplevet, at han skulle ud og hjælpe nogen, der har siddet fast.

“Vi har jo heldet med os med vejret i år. Der er ikke noget mudder, så der kommer måske ikke til at være så mange opkald”, griner Alex Bagger.

Mudder eller ej, så føler både Alex Bagger og Tina-Malene Hansen at frivilligkorpset er en succes og gør en forskel.

“De er glade for, at vi er her. Og vi skal alle sammen have lov til at være en del af fællesskabet – med eller uden handicap. Det er det, der driver vores arbejde,” siger Tina-Malene Hansen med et smil på læben.