Home Authors Posts by Espen Fyhrie

Espen Fyhrie

Mens de andre sover

0

Hver nat mens Roskilde Festival sover, fester eller kysser, tager flere hundrede frivillige vesten på, kosten i den anden hånd og kærligt hånd om os alle: De mødes klokken fire om morgenen foran Orange Scene, og så går den store oprydning af indre plads igang. I morgengryets første stråler fejer de, rydder spande og samler affald og pant; alt sammen smukt koordineret som en ballet, så pladsen påny står klar til at omfavne de første morgenfriske gæster. Oprydningsholdet har i år en særlig tak til alle deltagerne, for vi har været ekstra gode til at holde pladsen pæn, så deres job har været lettere at gøre rigtig flot.

RoskildeNyts fotograf Rasmus Kongsgaard er stået tidligt op og har fulgt rengøringsholdet rundt på pladsen, og det er der kommet disse dejlige billeder ud af. Vi glæder os allerede til næste år!

Klik på billederne for at gøre dem større.

Tag på virtuel kunstvandring med RoskildeNyt

0

Roskilde Festival er et levende forum for kunst i talrige former. RoskildeNyts fotograf Inger Marie Helgasdatter Mulvad har været på reportage med kameraet under armen – Tag med og bliv inspireret.

Fællesskaber er vigtige for Roskilde Festival. Den schweiziske kunstner Clauida Comtes skulptur ME WE giver festivalgængerne mulighed for at skabe fællesskab. Store træstammer skaber en skulptur, hvor man kan sidde, møde nye venner eller skabe overblik over festivalområdet.

Ambereum er et sensuelt og roligt, men også knitrende rum i udvikling for drømme, kunst, lyd, nye møder og gamle bekendtskaber. Et lille afbræk i den hektisk festivaldag, om natten en pumpende natklub. Rummet, som er kurateret af Solvej Helweg Ovesen, ligger mellem Art Zone og Arena, og du må ikke gå glip af det!

Midt mellem Gloria og Food Court møder man en eksplosion af farver og ideer, hvor kunst møder performance, debatter og talks sniger sig mellem værkerne og workshops og musikindslag blander sig i et kreativt virvar. Du er kommet til House of Chroma, en drøm realiseret af den brasilianske kunstner Eli Sudbrack, hvor alle er velkomne.

Hvordan smager Orange Scene? Ny prisvindende romfabrikant har eksperimenteret med et svar

0

Den danske virksomhed Skotlander har lanceret en rom lagret i den Orange teltdug. RoskildeNyt tog en snak med fabrikanten bag og smagte på varerne i den nye eksklusive rombar på 8th street foran Orange Scene.

Den danske romproducent Skotlander har i flere år eksperimenteret med forskellige måder at lagre rom på. De har lagt tønder i konstant atmosfære i en beskyttelsesbunker, og for øjeblikket har de en tønde liggende og skvulpe rundt i lasten på en gammel træskonnert, der står ud fra Københavns Havn. De har længe leget med en idé om at lagre deres rom i en hermetisk lukket atmosfære, og her kommer Roskilde Festival ind i billedet. Med Orange scenes kolossale plasticdug råder festivalen nemlig over en helt perfekt ramme for projektet.

Foto: Skotlander Rom

RoskildeNyt har talt med Anders Skotlander, der har inviteret til en prøvesmagning i Skotlanders speak easy foran Orange scene. Han fortæller, at ideen blev mødt med åbne arme:

”Det var en løs idé, vi havde rumsteret med i et par år, men da vi blev mere seriøse og kontaktede festivallen og holdet bag Orange scene, var de med på den med det samme.”

Det gamle telt er med

I praksis er det byggeleder på Orange scene, Anders Hinding, der har stået for det praktiske arrangement. ”For det første gælder det jo om at vide, præcis hvor man har placeret rommen”, forklarer Anders Skotlander.

”Men derudover er der faktisk en ekstra Roskilde-kuriøsitet ved indpakningen: For at undgå at rommen kommer i kontakt med selve teltdugen, har tønden ligget pakket ind i et ekstra lag, nemlig et stykke af den oprindelige Orange Scene, som blev lavet til Rolling Stones’ Europa-tourné i 1976. Og med alle flasker følger en lille mærkat lavet af dette.”

Folkene bag Skotlander har efter eget udsagn været på Roskilde Festival mange år ”på den anden side af baren”, men har I år i forbindelse med lanceringen af Skotlander Orange bygget en lille, ”hemmelig” Lounge med plads til ti personer pr seating. Her præsenterer de deres forskellige rom i samarbejde med bartender Søren Krog Sørensen, der har komponeret cocktails af et lidt mere eksklusivt tilsnit, end man normalt ser på Roskilde Festival, som eksempelvis hvid rom med fermeneteret honning, stikkelsbær, vilde markblomster og syltede svampe.

Foto: Skotlander Rom

Fed og floral

Den særlige Orange rom bliver, udover at blive solgt i en meget begrænset serie, også brugt som særlig gave til alle kunstnere på årets festival, der modtager en flakse med en særlig etiket med band- eller kunstnernavn påtrykt. Det betyder, at First Aid Kit kan se frem til at nyde en meget stærk rom, med en syrlig aroma, næsten helt uden den klassiske vanilleduft, og en fed dråbe med klare florale elementer. Hvis det københavnske hardcore-band LLNN skal kunne optræde efter at have nydt rom i deres eget navn, vil det dog nok være en hjælp med en lille dråbe vand, der hjælper til at åbne smagen, som afslører toner af brun farin og en snert af røde druer. Selvom Eminem kun får ét shot, vil han kunne nyde en eftersmag, der rummer masser af terroir, en næsten blodigt mineralsk dybde, men som samtidig er næsten uden basisk bitterhed.

Al Skotlanders produktion er i den sande Orange ånd helt økologisk.

Hvad skal vi høre i år?

0

For første gang blev Roskilde Festivals programpræsentation i går afholdt som en reception for ildsjælene – og RoskildeNyt var med.

I sidste ende, er det altid vejret, vi ender med at fokusere på; bliver årets Roskilde Festival en hummerrød solskinsfest på halmtørre stepper, eller bliver det en sejr for Spejder Sports gummistøvledivision og koncerterne på Gloria?

Skal man tage bestik af vejret denne fredfyldte onsdag eftermiddag, forbliver regnslaget trygt i bunden af teltet i år, for på en dag, der startede trist, meldte foråret sin ankomst med lunt solskin netop som kalaset stod for døren.

For vejret er jo netop kun en ydre omstændighed, vi i værste fald kan blæse på, og som i bedste fald kan danne ramme om det, som festivallen for mange først og fremmest handler om, nemlig musikprogrammet.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Bobler og de første reaktioner

I år var alle ildsjæle for første gang inviteret til præsentation af årets samlede program, og det fik en bred skare af nysgerrige ansatte og frivillige til at møde op på H11, Roskilde Festivals hovedkvarter på Havsteensvej 11, til et fyraftensmøde, hvor der blev budt velkommen med champagne og præsentationsvideo.

Divisionschef i Kultur og Kommunikation, Mads Mikkelsen, fulgte op med en kort gennemgang af pressens reaktioner, både nationalt og internationalt. Udover at kunne bekræfte mistanken om at den mindre stavefejl på plakaten var en kynisk gamble på mediernes forudsigelige pavloviske reaktioner på mindre fodfejl, var hans indtryk af den generelle stemning overvejende positiv fra både medier og deltagere.

 

Spørgsmål og svar til programmet

For at vise, at vi på Roskilde Festival er både internationale og en del af den digitale tidsalder, kunne arrangørerne dernæst præsentere et interview med programansvarlig Anders Wahrén hele vejen fra det eksotiske København. Midt i en hektisk dag med interviews til et utal af medier, kunne han berette om en spændt stemning og stor interesse hos det meste af både den trykte og elektroniske presse.

Mange spørger til, hvorvidt Roskilde Festival har en rød tråd i sit musikudvalg, og hertil svarer Anders: ”Programmet er eklektisk, og skal stikke i forskellige retninger, så det er ikke sådan at vi, når vi er rundt i hele verden og høre ny musik, leder efter en tendens, der dominerer. Men det er klart, at en stor del af den musik, der rummer fornyelse indenfor forskellige genrer i dag, også rummer en bestemt form for alternativ tilgang til pop, om det måtte være Ghosts brug af Abba-referencer i den hårde rock eller Grimes’ skævt poppede refræner.”

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Vi spurgte ham, hvordan man skulle prioritere sin tid i forhold til det efterhånden ret store program i Roskilde Rising.

Emilie Ramirez, som er en lokal kunstner fra Roskilde, og havde sin debut på Gimle for et par år tilbage, er en af de kunstnere under warm-up, som klart kan anbefales, og i den forbindelse er det også rart nu og da at kunne præsentere nogle unge navn, som er helt lokale”, sagde han.

Teamchef for RSR, Mads Martinussen, spurgte, om årets særlige fokus på lighed også gav sig til udtryk i musikprogrammet. Anders Wahrén forklarede, at en bred diversitet i køn, kulturel og etnisk baggrund er vigtig for Roskilde Festival, men at der ikke er lavet kvoter for, hvilke navne vi hyrer. Det er først og fremmest kvaliteten og bookernes liveoplevelser med navnene, der er afgørende.

Til sidst var der kage, og den var flot, så alle kunne gå hjem, om ikke mætte af kage, så i hvert fald sultne på sommerens musikalske oplevelser. Vi ses på græs, Roskilde!

Årets Cuvée er klassisk Red Feeling

0

Igen i år løber en lind strøm af rød saft gennem de tusindvis af frivillige – RoskildeNyt har smagt på varen.

Gennem flere år har Roskilde Festivals pairing til både de velsmagende menuer i gourmettemplet Hal 45 og til de lettere serveringer i flere af festivalens mindre traktørsteder bestået af den velkendte Cuvée Roskilde, også enigmatisk kendt i folkemunde som ’Den Røde Saft’. Som det naturlige alternativ til de store publikumssucceser ’øl’ og ’kaffe’ har denne frivillighedens eliksir lifligt dryppet fra sin kilde dybt under Dyrskuepladsen. I år byder slottet på en ny aftapning, og RoskildeNyt har den i glasset.

Det første man bemærker, er den højrøde, næsten æblemodne teint, der klæder den kun nænsomt viskøse dråbe som en balkjole på Askepot: Luksuriøs, elegant og dog klædeligt diskret omfavner den glassets kant. Bouqueten er langt mere kropsstærk; uden at give køb på den mondæne elegance binder den an med tydelige toner af frugthave, både søde og syrlige nuancer. Æble, blomme og hindbær slænger sig kælent om en medicinsk, lidt alkalisk undertone, der sammen med fraværet af en egentlig fornemmelse af terroir afslører, at der er tale om en ung saft.

Ung saft og fyldig bouquet er som bekendt en ildevarslende kombination, men i munden afsløres det, at vi her har at gøre med endnu en fremragende årgang: Hvad der før måtte mangle af jordede, salte nuancer, danner nu en solid klangbund for de mere flygtige smagselementer. Her er en næsten cideragtig syrlighed, der i perfekt afbalanceret samspil med en naturlig – men ikke underspillet – sødme giver en saft, der uproblematisk kan assistere både de store kødserveringer fra kantinegastronomiens Ecclesia Sepulchre – Hal45 – såsom farsbrød og braiserede krebinetter, og til de mere æteriske smagspaletter i festivalens bistro-klassikere som rabarbersuppe med ubagt marengsmasse og fiskefrikadeller uden remoulade.

Eftersmagen spiller næsten kontrapunktisk op mod de søde elementer med en spids, næsten lidt overraskende bitterhed, men skal der dryppes en smule malurt i bægeret, må man erkende, at den forlader munden noget hastigt. Det kan for så vidt forventes, når der er tale om så ung, næsten fersk saft, men spørgsmålet er, om afrundingen på dunk i en længere periode vil kaste barnet ud med badevandet og slibe så mange hjørner af de bitre noter, der er netop dette chateaus særkende, at saften står tilbage mere anonym. Det vil kun tiden – og glasset – vise. Herfra skal falde fem store og forhåbningsfulde telte til den nektar, vi alle skylder så meget. Uden den røde feeling, ingen Orange Feeling.

Familien på H11

0

Roskilde Festivals hovedkontor på Havsteensvej 11 er under festivalen et summende centrum for aktivitet, hvor frivillige og ansatte suser ind og ud mellem hinanden fra tidlig morgen til sen aften. Men for adressens faste – og mindste – beboere, er bestillingsprocedurer, produktionsplaner og koordinationsmøder mindre væsentlige end orm, myg og kviste. I en af ventilationskanalerne under bygningens tag har en familie af skovspurve etableret rede, og dagen lang kan man følge hr. og fru H11 flyve til og fra de forventningsfuldt gabende unger.

Kæmpe succes for frivilligby

0

Flere frivillige har sikkert opdaget det allerede, men i år er flere af tilbuddene til frivillige blevet samlet på ét sted i Volunteers Village. Her er det ifølge Morten Storr, der er ansvarlig for området, ideen at de frivillige skal kunne mødes under afslappede forhold. Men hvorfor netop nu?

”Ideen er at få samlet alle de tilbud, vi synes, de frivillige har brug for, når de har fri eller skal mødes med andre. Vi har åbent fra klokken ni om morgenen til klokken fem om natten, så der er tilbud til alle på alle tidspunkter,” siger Morten Storr. Men når han siger tilbud, er det så deciderede aktiviteter, eller er det mere oplæg til personligt initiativ fra de frivillige?

”Her er lagt op til, at man kan gøre lidt, som man har lyst til: Man kan sætte sig med en kop kaffe og slappe af i solen; man kan mødes med andre frivillige på kryds og tværs af divisioner og teams, eller man kan udnytte nogle af de mange tilbud, vi har i Volunteers Lounge. Her byder vi på aktiviteter foredrag, musikquiz, banko og meget andet. Og endelig kan man komme i Bar Røv om aftenen og drikke sig i hegnet eller se fodboldkampe.”

volunteers-area_ivonelopes-12

Ny organisationsstruktur hjælper

Er det lagt program for områdets aktiviteter?

”Ja, men vi har kun sat rammen, så man kan gå til og fra, men det er helt op til de frivillige, hvordan de gør brug af området,” forklarer han. Men hvad er årsagen til, at man ikke tidligere har haft et samlet område med tilbud til de frivillige?

”Den nye organisationsstruktur har for første gang åbnet for ideen med at arbejde på tværs af divisionerne, og samtlige divisioner har været involveret i arbejdet. Og vi har fået ja fra alle sider; der er ikke kommet et eneste nej til de spørgsmål og forslag vi er kommet med. Folk har været meget interesseret, og har virkelig støttet op om projektet. Jeg har lavet festival i 18 år, og der har altid været en vilje til at arbejde på tværs og få projekter som dette op at stå, men man arbejder jo altid indenfor den ramme man har, og det er blevet lettere at få succes med et samarbejde som det her.”

Hvordan er projektet kommet i gang i forhold til jeres succeskriterier for udviklingen?

”Man har jo altid en grundlæggende drejebog for et projekt som dette, og uden at den slags skal være alt for færdigskrevet, så vil jeg sige, at vi nok er et halvt år forud for, hvad vi havde regnet med, da vi begyndte arbejdet op til dette festivalår. Og det skyldes igen, at alle divisioner har bakket op om projektet. Det betyder ikke at idékassen er tom, der er masser af ting, vi kan udvikle videre. En af de ting, vi rigtig gerne vil arbejde videre med, er flere tilbud med særlig handel til de frivillige – lige nu har vi en pølsevogn, der har vist sig som en kæmpe succes. Måske vil vi inddrage flere boder med både forplejning og merchandise; gerne med et begrænset sortiment, men til gengæld til frivilligvenlige priser,” fortæller han, og uddyber: ”Ideerne er mange, og der er mange grupper, der ikke har arbejdet sammen før, der skal prøve det nu, men alt gøres med et smil.”

volunteers area_ivonelopes

Plads til alle

Oplever I, at der er stor diversitet i hvilke frivillige, der opsøger jeres tilbud?

”Der er måske ikke så meget integration mellem teams og divisioner, men der er plads til alle. Vi har et meget godt samarbejde med Frivillig Support, forstået på den måde at alle deres aktiviteter, som f.eks. Volunteers Warm-Up, udspringer hernede. Designideen bag stedet er, at der skal være plads til alle.”

Så Volunteers Village er ikke bare et sted, Bar Røv ligger?

”Det er et samlingspunkt. Vi kører meget caféorienteret i flere af vores tilbud, og Volunteers Lounge åbner f.eks. med morgenmad fra klokken ni. Så i det hele taget er området et fristed; et vandhul til alle de frivillige, der lægger en masse timer før, under og efter Festivalen.”

Betyder det så også, at I har skaffet agurkesalat til pølsevognen? Det var der nemlig i går?

”Det ville i hvert fald udvide vores vegetarudbud.”