Home Authors Posts by Arthur Cammelbeeck

Arthur Cammelbeeck

Vi fandt tre camps, der havde taget klimabrillerne med på festival 

0

Rundt omkring på dyrskuepladsen findes en række camps, der med solceller, tilbud om reparation af stole og plads til alle gør en ekstra indsats for miljø, klima og fællesskab. 

Laissez Fair Chair Repair 

Vennerne Andreas Måge på 21, Sebastian Hansen på 21 og Frederik Kirkeby Schjerning på 22 år sidder indhyllet i soveposer i hver deres campingstol. De er lige stået op.

Rundt i deres lejr ligger stel fra campingstole, der er gået i stykker. Drengenes lejr ligger i Clean out Loud, og for at gøre sig fortjent til pladsen, har de udtænkt et koncept, hvor de reparerer ødelagte festivalstole. Af den grund hedder deres lejr “Laissez Fair Chair Repair”. De bor i alt ti personer i lejren, og et halvt år før dette års festival gik de i gang med planlægningen.

Laissez Faire Chair Repair
Camp Laissez fiare chair repair fikser en stol. Foto: Arthur Cammelbeeck

“Vi brainstorm’ede ideer og fandt på navnet først, og så tænkte vi, at det kunne være et fedt koncept. Og så var der også billige kedeldragter i Harald Nyborg,” siger Andreas Måge, og refererer til det outfit, de har på, når de reparerer ødelagte festivalstole. Sebastian Hansen indskyder:

“Der ligger mange stole rundt omkring, som sagtens kan fikses. De mangler måske bare lige en stang, og så kan gaffatape fikse det meste. Det er også en god måde at komme i kontakt med andre camps på.”

I løbet af festivalens første dage har drengene i gennemsnit repareret fem stole om dagen, og de er blevet gode venner med de omkringliggende camps.

“I kikser, vi fikser”

I blå kedeldragt, hvide havehandsker og gaffatape i hånden er Sebastian Hansen og Andreas Måge og Michael Fuglø på 22 i gang med at reparere en gul festival stol, hvis ene ben er knækket.

“Vores teknik er at putte en afstiver ind og vikle gaffa rundt om frem for kun at bruge gaffa,” siger Michael Fuglø, der til dagligt læser til ingeniør.

Da den gule stol er fikset med afstiver og gaffatape, sætter Michael Fuglø sig i den for at teste, om stolen holder.

“Vi laver altid en ‘test-sidder’. Alle stole vi har lavet er test-siddet,” siger han og tilføjer, at de også næste år vil køre videre med samme koncept, da det har været en stor succes.

Han fortæller også, at det har været så stor en succes, at de er blevet indstillet til Camp of the year i kategorien environmental. Camp of the year er en årlig konkurrence, iværksat af Roskilde Festivals team med samme navn Camp of the year. Internt går teamet under forkortelsen COTY. Siden 2006 har COTY i løbet af festivaldagene kåret de mest imponerende camps i alverdens kategorier. Konkurrencen munder ud i en finale, hvor vinderlejren bliver fundet og belønnet med den prestigefulde COTY-titel.

Camp Kenned and the Juice 

En gruppe af drenge – cirka 13 – sidder i ly for regnen bag tre massive højtaleranlæg. Anlæggene er overdækket af grønne presenninger, og man kan ane konturerne af højtalerne, der gemmer sig under.

Foto: Arthur Cammelbeeck

“Hver aften slår vi vores anlæg sammen med Club 100’s, og så laver vi en kæmpe fest,” fortæller Magnus Daggaard på 22, der er medlem af Camp Kenned and the Juice.

De andre drenge, han sidder sammen med er primært fra lejren Club 100, som igennem tiden har været et kæmpe forbillede for Camp Kenned and the Juice. De har alle gået på Virum Gymnasium, men drengene fra Club 100 gik en årgang over Magnus Daggaard.

Anlægget som Camp Kenned and the Juice har lavet er i modsætning til mange andre drevet af solceller, og så bruger det også lithium-ion-batterier i stedet for bilbatterier. Lithium-ion-batterier kan genoplades og genbruges. Det kan bilbatterier ikke.

Camp Kenned and the juice viser deres batterier frem. Foto: Arthur Cammelbeeck

På grund af det miljøvenlige anlæg blev Camp Kenned and the Juice også indstillet til camp of the year i kategorien environmental. Helt som lejrnaboerne Laissez Fair Chair Repair.

“Vi differentierer os meget fra Laissez Fair. Altså vi fester bare og er bæredygtige. Vores hovedfokus er er holde fester,” fortæller Magnus Daggaard, der udover et hensyn til miljøet også valgte at gå over til lithium-ion-batterier for fire år siden, fordi de er hurtigere at lade op.

“Højtalerne tager fire timer at lade op, og så kan de spille i 20 timer på maks,” fortæller han.

Det er drengenes ottende år på Roskilde Festival, og de har igennem tiden udviklet deres anlæg, så det bliver hele tiden bedre og bedre – og større og større. Næste år kan vi ifølge Magnus Daggaard godt forvente, at anlægget er blevet forbedret og udbygget.

Camp Mash-up 

En hvid havepavillon tårner sig op i camp-området Settle and Share. To solpaneler er fastgjort på pavillonens tag og i baggrunden anes en vindmølle. Et hvidt flag med farverige bogstaver indikerer, at menneskene, der sidder under pavillonen er fra Camp Mash-up.

Camp Mash up gemt under deres pavillion med vindmøllen i baggrunden. Foto: Arthur Cammelbeeck

“Konceptet i Mash-up er, at folk, der ikke har nogen camp, kan slå sig ned her. Vi har lavet opslag på Facebook og Reddit for at gøre opmærksom på os selv. I år er vi cirka 50 mennesker i lejren,” fortæller Lauge Korsholm på 25 år.

Han er del af den hårde kerne i Mash-up. Han mener, at en klar fordel ved, at man åbner sin lejr op, er, at folk kommer med vidt forskellige personligheder og kan byde ind med noget forskelligt. For at ryste folk sammen laver lejren også en række aktiviteter.

“Vi har for eksempel lavet bingo og speed-dating, så folk, der er nye i campen kan finde ud af, at de andre ikke er så farlige,” fortæller Lauge Korsholm.

100 procent selvforsynende 

Udover at folk uden camp kan slå sig ned i Camp Mash-up, er lejren også miljøvenlig. Af den grund blev de indstillet til Camp of the year i kategorien environmental. For første gang i år er campen 100 procent selvforsynende. Det skyldes blandt andet solpanelerne på pavillonens tag, men også lejrens vindmølle, der forsyner dem med strøm.

“Det er første år, vi har solpaneler, men tredje år, vi har vindmøllen med,” siger Lauge Korsholm.

Udover et hensyn til miljøet, og at drengene i lejren synes, at det er sjovt at lave opfindelser, er der også et økonomisk perspektiv bag solcellerne og vindmøllen. Lejren sparer nemlig penge på opladninger ved at generere strømmen selv. Og strøm har lejren ifølge Lauge Korsholm brug for. De har nemlig også bygget en lyspult, en DJ pult og et kæmpe bashorn, der sluger en masse strøm.

Næste år er ambitionen at sætte flere solpaneler op, udbygge anlæg og lysshow og også at få overblik over lejrens energiforbrug.

“Vi vil gerne have indblik i, hvor meget vi producerer, og hvor meget vi rent faktisk forbruger,” siger Lauge Korsholm.

Syrien i fokus på Orange Scene

The Orchestra of Syrian Musicians + Damon Albarn + guests åbnede Orange Scene på Roskilde Festival 2016. RoskildeNyt var på pletten og indfangede stemningen på den solbadede orange sceneplads.

Læs interview med Roskilde Festivals booker Peter Hvalkof om årets åbningskoncert her på RoskildeNyt

Læs interview med dansk-bosiddende Maher Mahmoud fra the Orchestra of Syrian Musicians her på RoskildeNyt

Kæmpekoncert med politisk dimension på Roskilde Festival

Orange Scene åbnes i 2016 af det op til 90 mand store The Orchestra of Syrian Musicians i selskab med Damon Albarn og gæster. RoskildeNyt har talt med booker på Roskilde Festival, Peter Hvalkof, om baggrunden for den enestående booking og hvilke logistiske udfordringer en så enorm koncertproduktion indbefatter.

Selvom geografien ikke umiddelbart antyder det, er koncerten med The Orchestra of Syrian Musicians produceret af holdet bag Africa Express og hænger dermed sammen med afslutningskoncerten i 2015 på Arena. Grundlaget for samarbejdet mellem Roskilde Festival og Africa Express blev lagt i 2014 i forbindelse med koncerten Atomic Bomb! Who Is William Onyeabor, hvor medlemmer af bands som Hot Chip og LCD Soundsystem samt Damon Albarn hyldede den nigerianske synth-pioneer William Onyeabor.

Orchestra_of_Syrian_Musicians_Peter_Hvalkof_Arthur_Cammelbeeck-4
Booker på Roskilde Festival Peter Hvalkof i samtale med RoskildeNyts udsendte. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck

En umage størrelse på Roskilde Festival

En af arrangørerne af Atomic Bomb-turneen var britiske Bryn Ormrod, der også er en del af Africa Express-holdet. Ifølge booker på Roskilde Festival, Peter Hvalkof, havde festivalen i mange år forsøgt at booke Africa Express, men først da Ormrod selv havde besøgt festivalen kom der hul igennem: ”Bryn havde formodentlig været ovre for at se, om vi kunne håndtere en sådan umage størrelse som Africa Express, og så kunne han jo kun melde tilbage, at hvis nogen kan det, så er det Roskilde Festival,” fortæller Peter Hvalkof, da RoskildeNyt møder ham få dage før den store åbningskoncert på Orange Scene på Roskilde Festival 2016.

Peter Hvalkof fortalte i efteråret Ormrod om Roskilde Festivals støtte til projektet Den Syriske Kulturkaravane, der har turneret rundt i Danmark, og festivalens ønske om at bringe et sådant projekt op på et internationalt niveau. Da Africa Express på det tidspunkt var ved at stable turneen med Damon og de syriske musikere på benene, gav samarbejdet nærmest sig selv. Sammen med en koncert på Holland Festival og en i Southbank Centre i London blev Roskilde Festival omdrejningspunkt for turneen, der efterfølgende er kommet til at indbefatte stop på Glastonbury Festival, i Istanbul og i Paris.

The Orchestra of Syrian Musicians. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck
Fra The Orchestra of Syrian Musicians’ koncert på spillestedet Global, juni 2016. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck

Udvidede koncertproduktioner

Sidste år gav Africa Express en over fire timer lang maratonkoncert, da de lukkede Arena og Roskilde Festival 2015. I 2016 åbnes Orange Scene af et orkester, der tæller op til 90 musikere. Vi spurgte Peter Hvalkof om de udvidede koncertproduktioner er en ny tendens på festivalen:

“Projekter af den størrelse er noget nyt, men vi har dog lavet andre lignende ting gennem årene. Vi havde for eksempel en koncertpakke med Mike Patton i forskellige opstillinger, vi har haft en pakke med Bill Laswell, der var her med fire forskellige bands og Suede lavede tre forskellige koncerter et år, så irregulære projekter er noget, vi har beskæftiget os med i mange år. De sidste par ting med Africa Express og det syriske orkester er selvfølgelig ekstravagant store, men vi har tidligere lavet store opsætninger af klassisk musik. Vi havde eksempelvis Den Kongelige Opera på Arena i 2004, og vi har haft forskellige symfoniorkestre på besøg. Vi kan godt lide at lave sådanne ting, fordi vi har pladsen til det, og når publikums umiddelbare poptørst er slukket, så synes mange, at det er superfedt at opleve disse store ensembler.

Kan vi forvente at koncerter i den stil bliver en større del af Roskilde Festivals profil fremover?

“Det er meget ressourcekrævende, men vi vil selvfølgelig gerne lave eksklusive koncerter og oplevelser – sådan er det jo med alle festivaler. Vi er nødt til at have en kunstnerisk profil og skabe nogle koncerter, som gør det interessant at komme hertil – det nytter ikke noget, at man bare kan gå hen i den nærmeste park og høre det samme program. Men jeg tror ikke, at disse store produktioner bliver et bærende grundlag for fremtiden som sådan, for vi er afhængige af at have en bred palet af populære artister, og de turnerer normalt i sommerperioden for at tjene penge til den mørke vinter.”

The Orchestra of Syrian Musicians gæstede spillestedet Global i juni 2016. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck
Et medlem af The Orchestra of Syrian Musicians øver på Spillestedet Global, juni 2016. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck

Mere end flygtninge

Sidste år lukkede Africa Express Roskilde Festival, og i år står The Orchestra of Syrian Musicians for åbningskoncerten på Orange Scene. Er den programlægning en måde at give det ekstra gennemslagskraft?

“Ja, der er ingen tvivl om, at en åbningskoncert på Orange giver ekstra bevågenhed, og det har vi ville udnytte. Dels vil vi præsentere publikum for noget, for mange af os, ukendt musik, men vigtigst er den menneskelige og politiske dimension. Det er utroligt vigtigt for os at understrege, at i denne tid hvor flygtninge bliver udstillet og betragtet som værende en stor byrde – ja, ikke nok med det, som folk, der kommer for at tage det der er ”vores” – er det Roskilde Festivals holdning, at ingen flygtninge forlader deres hjem af egen fri vilje, de gør det af nød. Vi skal behandle dem ordentligt, men vi skal også betragte dem, som det de er: Mennesker som du og jeg med ressourcer, der kan være til stor glæde for vores samfund. Vi håber, at koncerten på Orange kan bidrage til denne forståelse og skabe opmærksomhed om den ulykkelige situation, den syriske befolkning befinder sig i.”

 

Orchestra_of_Syrian_Musicians_Peter_Hvalkof_Arthur_Cammelbeeck-2
Peter Hvalkof er en ud af seks bookere, der står for musikprogrammet på Roskilde Festival. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck.

Gensidig forståelse og tillid

Hvilke erfaringer tager I med fra afviklingen af Africa Express-koncerten sidste år?

“Det kommer til at køre på samme måde, de rykker ind med et crew. Var man til Africa Express-koncerten sidste år, så man Africa Express’ stagemanager dirigere rundt med de mange artister, der var indover. Det var jo lige før, han var årets spiller – hold kæft hvor var han dygtig! Han kommer til at styre det, der foregår på scenen igen i år.”

Er der nogen ekstra udfordringer for de sceneansvarlige og de frivillige?

“Jo, der skal slæbes en masse udstyr, da der er op til 90 mand på scenen. Ellers er det ikke så meget anderledes end andre koncerter, atmosfæren bliver måske endda meget hyggeligere og mere afslappet, da det er nogle folk (Africa Express-holdet, red.), der har været her før og kan lide at være her.”

Hvad angår samarbejdet med Damon Albarn; er det lidt blevet en del af Roskildes identitet, at han kommer hvert år?

“Vi er ikke kede af, at Damon Albarn kigger forbi. Han har jo også en lang historie med Roskilde Festival: Han spillede her med Blur, da de stadig var purunge knægte, og sidenhen har han været her et hav af gange, med Blur, med Gorillaz, som soloartist, med Africa Express, og nu kommer han så med syrerne. Han skal være velkommen anytime. Nu er det jo ikke Damon vi har forhandlet direkte med, han har jo et netværk af folk til alt. Det er organisationen Africa Express, der er producent på det her. Det er dem, vi har den fortsatte dialog med, og det har været meget nemmere i år, dels fordi de ikke skal øve, og dels fordi vi kender hinanden fra sidste år, og tingene ikke skal forklares på samme måde. De ved, at når vi lover at levere en sublim oplevelse for alle, så holder det, og vi kan på samme måde stole på dem. Der er en gensidig forståelse og tillid til, at vi arbejder rigtig godt sammen.”

Læs interviewet med dansk-bosiddende Maher Mahmoud fra the Orchestra of Syrian Musicians her på RoskildeNyt.

The Orchestra of Syrian Musicians + Damon Albarn + Guests åbner Orange Scene onsdag den 29. juni 2016 kl. 18.

 

 

 

En anden side af Syrien på Orange Scene

The Orchestra of Syrian Musicians står sammen med Damon Albarn for dette års åbning af Orange Scene. Vi mødte en af orkestrets nøglefigurer, dansk-bosiddende Maher Mahmoud, for at høre historien bag genforeningen af ensemblet, og hvilke forventninger man kan have til Roskilde Festivals indtil videre mest omfattende åbningskoncert.

The Orchestra of Syrian Musicians udspringer af The Syrian National Orchestra of Arabic Music. Sidstnævnte er et af Syriens mest anerkendte orkestre og turnerede inden den syriske borgerkrigs udbrud i 2011 flittigt i både hjemlandet, resten af Mellemøsten og Europa. Repertoiret omfattede både traditionel syrisk musik såvel som mere eksperimenterede værker, sidstnævnte primært introduceret efter dirigenten Issam Rafea overtog orkestret. Rafea ønskede at gøre den traditionelle syriske musik mere vedkommende for det yngre publikum, hvilket blandt andet også førte til et samarbejde med Damon Albarn omkring en koncert i Operahuset i Damaskus i 2008. Senere hen medvirkede medlemmer af orkestret på Gorillaz’ Plastic Beach album og den efterfølgende turne, der blandt andet bragte dem til Roskilde Festival i 2010:

Øver på Skype

Da krigen brød ud året efter, flygtede en stor del af det oprindelige orkesters 90 musikere ud af Syrien og bor i dag forskellige steder rundt om i verden. Nogle af orkestrets musikere blev dog tilbage i Damaskus og optræder stadig under navnet The Syrian National Orchestra of Arabic Music, hvilket er grunden til at orkestret, der optræder på Roskilde, kalder sig The Orchestra of Syrian Musicians. Maher Mahmoud, der spiller oud (tolvstrenget mellemøstlig kusine til instrumentet lut, red.) i orkesteret, uddyber:

”Jeg synes, navnet The Orchestra of Syrian Musicians passer bedre under alle omstændigheder. Orkestret er ikke længere baseret i Syrien, så det er ikke korrekt at kalde det ”nationalt”. Hele turneen handler om at bringe orkestret sammen igen, men det er ikke det samme orkester længere. Selvfølgelig er musikerne og dirigenten de samme, men en stor del af musikerne bor i forskellige lande. For et eller to år siden ville en genforening have været umulig, men nu har de fleste musikere fundet sig til rette i deres nye lande og er begyndt at arbejde igen. De er vendt tilbage til deres instrumenter efter nogle grimme år. Alle har haft det hårdt.”

Maher Mahmoud i samtale med RoskildeNyts udsendte. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck
Maher Mahmoud i samtale med RoskildeNyts udsendte. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck

Så det føles som en ny begyndelse for jer som musikere?

”Det synes jeg. Når man flytter et nyt sted hen tager man selvfølgelig sin kultur med sig, men på den anden side lærer man også en ny kultur at kende. Jeg lærer for eksempel at tale dansk og spille dansk musik, og de andre medlemmer har haft lignende oplevelser i Holland, Belgien, Tyskland og så videre. Vi har mange forskellige oplevelser, både at fortælle hinanden om, men også at udtrykke musikalsk. Vi har alle udviklet nye teknikker eller en ny musikalsk mentalitet. På den måde er det en spændende ny begyndelse.”

Maher Mahmoud. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck
Maher Mahmoud. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck

I vinteren 2014 spillede Mahmoud og to af orkestrets andre medlemmer en koncert i London med Damon Albarn og Brian Eno, hvilket var den første spæde start på en genforening. I samarbejde med den danske musiker Morten Carlsen samlede Mahmoud sidste år en ”lille version af det store orkester” og turnerede rundt i Danmark under navnet The Syrian National Ensemble. Det bragte ganske naturligt ideen om en genforening af det store orkester nærmere:

”Jeg holder tæt kontakt til vores dirigent Issam Rafea (der i dag bor i USA, red.). Vi taler ofte sammen og spiller for hinanden på Skype. Jeg begyndte at samle navnene på de af orkestrets musikere, der bor i Europa: hvilke instrumenter vi har og hvem der bor hvor. Verden er ikke så stor længere. Med det lille ensemble har jeg spillet koncerter rundt om i Europa, ofte forbereder vi koncerterne over Skype eller ved at sende numre til hinanden online.
Issam og Damon begyndte at planlægge en genforening af det store orkester og sætte en turné sammen, mens jeg hjalp med at tage kontakt til musikerne. Og jeg arbejder også sammen med Issam om det musikalske repertoire.”

Maher Mahmoud spillede på Global med The Syrian National Ensemble den 3. juni 2016. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck
Maher Mahmoud spillede på Global med The Syrian National Ensemble den 3. juni 2016. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck

”Vi viser en anden side af Syrien”

Maher fortæller videre: “Det er en ny start for orkestret, men vi holder stadig fast i det vi har fra Syrien. Vi er meget ivrige efter at vise… jeg bryder mig ikke om at sige ”den lyse side af Syrien”, men en anden side af Syrien. Nogle gange er det ikke klart, hvad den lyse side er. Det kunne være hvad som helst; normale mennesker fra Syrien fra landet. Det bør ikke altid være højtuddannede folk, der spiller avanceret musik. Det er derfor, jeg kalder det en anden side af Syrien. Især i Europa for tiden med alle de negative nyheder om Syrien er det godt at give folk en ide om vores kultur og den musik vi har.”

Global, 3. juni 2016. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck
Global, 3. juni 2016. Fotograf: Arthur J. Cammelbeeck

Da vi turnerede med The Syrian National Ensemble i efteråret, oplevede vi, at det danske publikum var glade for at opleve denne side af Syrien. I det mindste fik de en ide om, hvilken slags klassisk og traditionel musik vi har, og hvilken slags instrumenter vi spiller på. Vi siger i Syrien, at hvis man er heldig kan man ramme ”to fugle med en sten”. Det var, hvad vi gjorde: vi havde muligheden for at vise det danske publikum vores musik, og vi kunne give nogle syriske flygtninge følelsen af at være tilbage hjemme. Og det var selvfølgelig også godt for os musikere, så det var faktisk tre fugle med en sten. Nu ser vi frem til den helt store oplevelse her til sommer.”

The Orchestra of Syrian Musicians + Damon Albarn + Guests åbner Orange Scene onsdag den 29. juni 2016 kl. 18.

Fotoreportage: Art & Rising på Charlottenborg 4. maj 2016

Solen skinnede, musikken spillede, kunsten var til at tage med hjem og der var økologisk øl i dåserne. På en af årets første forårsdage præsenterede Roskilde Festival, Kunsthal Charlottenborg og Det Kongelige Danske Kunstakademi deres nye samarbejde, der sætter spot på at støtte og fremme vækstlaget i dansk musik og billedkunst. Der var gratis adgang til festen, hvor man kunne få en forsmag på bands, der også optræder på Roskilde Festivals Rising-scene lige om lidt.

Jakob Fenger (Superflex). Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Kunstner Jakob Fenger (Superflex). Fotograf: Arthur Cammelbeeck
ArtandRising_kunstner_Arthur_Cammelbeeck-2
Kunstner Sofie Hesselholdt (Hesselholdt & Mejlvang). Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Baby Blood. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Baby Blood. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Baby Blood. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Baby Blood. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Mendoza. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Mendoza. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Mendoza. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Mendoza. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Emilie Ramirez. Fotograf: Arthur Cammelbeeck
Emilie Ramirez. Fotograf: Arthur Cammelbeeck

Roskilde rockes af Ragnarock

Danmarks første museum dedikeret til pop, rock og ungdomskultur i dens mange afskygninger – fra beat til street – åbnede for første gang dørene i fredags under navnet RAGNAROCK. Museet tiltrak masser af gæster over hele weekenden, der kom for at se, hvad Musicon, Roskildes nye kreative bydel, og dets kronjuvel havde at byde på.

Så snart du sætter foden på Rabalderstræde, hovedgaden der løber igennem Roskildes nye kreative bydel kaldet Musicon, bliver du varslet om, at dine sanser skal udfordres.

Danmarks nye museum for pop, rock og ungdomskultur, Ragnarock, pryder området og springer straks i øjet med sit nittebælte-beklædte ydre, der i aftentimerne oplyses af kulørte scenelamper, der bestemt er den store rockkoncert værdig. Der hersker ingen tvivl – det er kærligheden til den nyere danske musik og kultur, det handler om.

Ragnarock_aabningen_røde_løber_ArthurCammelbeeck-2
Den røde løber var rullet ud ved åbningen af Ragnarock.

Den røde løber og burgerosen

Jeg går fuld af forventning op ad den lange, røde løber, der strækker sig fra strædet til museets indgang, hvor adskillige kunstneriske tilbud gør sig til undervejs, for at give en lille forsmag på, hvad Ragnarock egentlig er for en størrelse.

Museet ligger kun et ”rock”-kast fra Roskilde Festivals HQ – H11, der er velkendt for mange af RoskildeNyts læsere. Jeg havde ikke regnet med, at en 20 minutter lang kø ved indgangen var det første, jeg ville møde.

Jeg var åbenbart ikke den eneste, der havde tænkt sig at bruge 1. maj på en kulturel insprøjtning i stedet for arbejderkamp. Da jeg er på nippet at at få adgang til rocktemplet, går brandalarmen. Så tæt på… Forvirring… Hvad sker der?

Folk bliver roligt, venligt men bestemt, gennet ud af bygningen af personalet. En rød indsatsleder-brandbil kommer med højhastighed kørende over den matchende røde løber for at tage bestik af situationen. Mange opfatter det som en brandøvelse og synes, “det godt nok er et dårligt valgt tidspunkt”, men alarmen er god nok. Emhætten i køkkenet var ikke tændt, og burgerosen havde udløst alarmen.

Ragnarock_aabningen_indsatslederen_ArthurCammelbeeck-3
Burgerosen udløste brandalarmen, så indsatsleder-vognen var et smut forbi åbningen.

Efter der er blevet informeret om, hvad der er sket og museet igen er tilgængeligt, ser jeg mit snit til at skynde mig ind og kæmpe mig vej op til udstillingen på øverste etage pr. trappe. Der er igen lang kø foran elevatoren, som de fleste – måske af høflig lemming-køkulturs-indstilling stiller sig op i.

Gæster og Otto Brandenburg på pladespilleren

På tredje sal træder jeg ind i en mørk, sort og orangerød verden, som er udstillingsområdet. Mit blik bliver først fanget af nogle vægge med hovedtelefoner. Jeg tager et sæt på, men intet sker. Elektriciteten har været slået fra pga. alarmen, så systemet skal lige genstartes.

Jeg går lidt videre og kommer til et rum hvori en kæmpemæssig pladespiller er placeret. ”Så går vi i gang igen, nu er systemet genstartet – sæt jer gerne på pladen”. Gæsterne træder forsigtig nærmere, og det samme gør jeg.

Vi lægger os tilrette på den stille, drejende skive. Musik spilles i langsom gengivelse. Mens jeg ligger på ryggen, opdager jeg, at her er tale om en leg. Der står i loftet, at man skal prøve at gætte, hvad der bliver spillet – den er let; det er Otto Brandenburgs melodi grand prix-hit ”To lys på et bord”.

Ragnarock_aabningen_pladespiller_ArthurCammelbeeck-4
Der var både gæster og Otto Brandenburg på pladespilleren.

Der er mange af denne slags eksperimentarium-lignende aktiviteter på Ragnarock. For at nævne et par stykker, så kan man indspille en demo, udleve sin drøm som dansetrold i et interaktivt dansespil og styre sit eget lysshow.

Selvfølgelig er der masser at se – hele udstillingen og huset er visuelt appellerende. Spejlsal, DAD’s bas-raket, en maskinpark af apparater til afspilning af netop musik; båndspole, kassetteafspiller, walkman og selvfølgelig Cd-afspiller, fanbreve til bl.a. Gasolin og Duné og meget, meget mere. Det skal du selv komme ud og opleve.

Ragnarock_aabningen_fanbreve_ArthurCammelbeeck-5
Forevigede fanbreve har fundet vej til Ragnarock.

Råb dig til fan

En aktivitet, jeg ikke kunne modstå, er fantesten. En slags megafon, der er lidt fjernt placeret fra alt andet, da det går ud på at bevise, om du er en rigtig fan, ved at råbe så højt, som du kan. Der vælges mellem Beatles, Metallica og Lady Gaga og dernest spørges der: ”Er du klar til at råbe?” Nedtællingen starter og en decibelmåler viser, hvad du kan. Jeg når, hvis jeg selv skal sige det, imponerede 101 DB, og trækker mig stolt tilbage.

To unge drenge overtager scenen, deres råben starter. Deres råb er mindre maskulint end det ur-brøl, som et hvert metalband ønsker at høre fra deres publikum, jeg selv præsterede. 103 DB scorer de med deres skingre stemmer. Jeg fordufter stille fra stedet.

Ragnarock_aabningen_fantest_ArthurCammelbeeck-6
Husk at tage fantesten – hvor højt kan du råbe?

Nede i workshoppen lægger jeg perler på perlepladeværket, som er en efterligning af David Bowies Aladdin Sane-cover. Et publikums produktet, der kommer til at hænge i museet, når det er færdig. Dermed bliver jeg også endnu mere en del af udstillingen, der i forvejen tidsmæssigt dækker alle de år, jeg selv har sat mine spor på kloden.

Her kommer jeg til at tænke over noget; Hvornår er noget værdig til at blive udstillet på Ragnarock? Meget af det, der vises, er ret nyt.

Ragnarock_aabningen_JacobWestergaardMadsen_ArthurCammelbeeck-7
Museumsinspektør Jacob Westergaard Madsen.

Indtryksmættet på den veltilfredse måde

Dagens program fortæller mig, at James Rasmussen og The Felines går på scenen lige foran indgangen om et par minutter. Før jeg skal se og høre den 76-årige gamle rocker sammen med det unge orkester, sammensat til anledningen, møder jeg Jakob Westergaard Madsen, Museumsinspektør, for at få skudt et par portrætbilleder.

Museumsinspektøren er meget tilfreds med de sidste par dage og har nu også fået pulsen ned igen, efter at alarmen ryddede hans flotte nitte-prydede museum, som han selv og hans team har arbejdet så hårdt på at få færdigt til tiden.

Vi oplever James og Cos’ korte koncert, hvorefter jeg veltilfreds og indtryksmættet går ud i forårssolen med musikken frisk in mente. En aldeles værdig måde at efterlade Ragnarock på.

Ragnarock_aabningen_JamesRasmussenTheFelines_ArthurCammelbeeck-8
James Rasmussen og The felines.

Hvad skal vi høre i år?

For første gang blev Roskilde Festivals programpræsentation i går afholdt som en reception for ildsjælene – og RoskildeNyt var med.

I sidste ende, er det altid vejret, vi ender med at fokusere på; bliver årets Roskilde Festival en hummerrød solskinsfest på halmtørre stepper, eller bliver det en sejr for Spejder Sports gummistøvledivision og koncerterne på Gloria?

Skal man tage bestik af vejret denne fredfyldte onsdag eftermiddag, forbliver regnslaget trygt i bunden af teltet i år, for på en dag, der startede trist, meldte foråret sin ankomst med lunt solskin netop som kalaset stod for døren.

For vejret er jo netop kun en ydre omstændighed, vi i værste fald kan blæse på, og som i bedste fald kan danne ramme om det, som festivallen for mange først og fremmest handler om, nemlig musikprogrammet.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Bobler og de første reaktioner

I år var alle ildsjæle for første gang inviteret til præsentation af årets samlede program, og det fik en bred skare af nysgerrige ansatte og frivillige til at møde op på H11, Roskilde Festivals hovedkvarter på Havsteensvej 11, til et fyraftensmøde, hvor der blev budt velkommen med champagne og præsentationsvideo.

Divisionschef i Kultur og Kommunikation, Mads Mikkelsen, fulgte op med en kort gennemgang af pressens reaktioner, både nationalt og internationalt. Udover at kunne bekræfte mistanken om at den mindre stavefejl på plakaten var en kynisk gamble på mediernes forudsigelige pavloviske reaktioner på mindre fodfejl, var hans indtryk af den generelle stemning overvejende positiv fra både medier og deltagere.

 

Spørgsmål og svar til programmet

For at vise, at vi på Roskilde Festival er både internationale og en del af den digitale tidsalder, kunne arrangørerne dernæst præsentere et interview med programansvarlig Anders Wahrén hele vejen fra det eksotiske København. Midt i en hektisk dag med interviews til et utal af medier, kunne han berette om en spændt stemning og stor interesse hos det meste af både den trykte og elektroniske presse.

Mange spørger til, hvorvidt Roskilde Festival har en rød tråd i sit musikudvalg, og hertil svarer Anders: ”Programmet er eklektisk, og skal stikke i forskellige retninger, så det er ikke sådan at vi, når vi er rundt i hele verden og høre ny musik, leder efter en tendens, der dominerer. Men det er klart, at en stor del af den musik, der rummer fornyelse indenfor forskellige genrer i dag, også rummer en bestemt form for alternativ tilgang til pop, om det måtte være Ghosts brug af Abba-referencer i den hårde rock eller Grimes’ skævt poppede refræner.”

Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Vi spurgte ham, hvordan man skulle prioritere sin tid i forhold til det efterhånden ret store program i Roskilde Rising.

Emilie Ramirez, som er en lokal kunstner fra Roskilde, og havde sin debut på Gimle for et par år tilbage, er en af de kunstnere under warm-up, som klart kan anbefales, og i den forbindelse er det også rart nu og da at kunne præsentere nogle unge navn, som er helt lokale”, sagde han.

Teamchef for RSR, Mads Martinussen, spurgte, om årets særlige fokus på lighed også gav sig til udtryk i musikprogrammet. Anders Wahrén forklarede, at en bred diversitet i køn, kulturel og etnisk baggrund er vigtig for Roskilde Festival, men at der ikke er lavet kvoter for, hvilke navne vi hyrer. Det er først og fremmest kvaliteten og bookernes liveoplevelser med navnene, der er afgørende.

Til sidst var der kage, og den var flot, så alle kunne gå hjem, om ikke mætte af kage, så i hvert fald sultne på sommerens musikalske oplevelser. Vi ses på græs, Roskilde!

Fællesmøde på Rockmuseet: Rass annoncerede sin afgang

0

Årets vinterfællesmøde, der blev holdt i spritnye lokaler på det endnu uåbnede Rockmuseum, bød på quiz, områdeorganisering, kage, holdningsarbejde m.m. Og så meddelte Rass, at han stopper som adm. direktør i Roskilde Festival-gruppen med udgangen af 2016.

Stående og taktfaste klapsalver. Det var reaktionen fra de mere end 200 fremmødte festivalildsjæle på nyheden om, at Roskilde Festival gruppens direktør Henrik ’Rass’ Rasmussen vælger at stoppe. De rejste sig i respekt for det lange og hårde arbejde, som Rass har udført i spidsen for Roskilde Festival-gruppen i en årrække. Rass indledte selv med mødet med at fortælle om baggrunden for sin beslutning.

Ildesjaele_Stormoede_vinter_AfgaaendeDriektør_ArthurCammelbeeck-3
Rass annoncerede, at han stopper som adm. direktør for Roskilde Festival-gruppen. Men først ved udgangen af 2016

Har du adgang til people, kan du læse mere her.

Rass understregede, at hans dør på H11 er åben (som den altid har været). Så hvis du har spørgsmål, så er det bare at møde op.

Inden da blev ildsjælene præsenteret for den video, som var blevet lavet til annonceringen af LCD Soundsystem, Mø, Tame Impala og en masse andre navne.

Indersiden af en guitarkasse

Da de massive klapsalver var stilnet af, fik Jakob Westergaard Madsen ordet.  Han er udstillingsansvarlig for Rockmuseet, og han kunne fortælle, at RF var de første til at indtage de nye lokaler. Museumsrummet, der er beklædt med rødt velour, som man kender det fra indersiden af en guitarkasse, var en fin ramme for et fællesmøde, og den udstillingsansvarliges hovedbudskab var da også, at han gerne ser Rockmuseet, Roskilde Festival og Roskilde Festival Højskole lege endnu mere sammen i fremtiden.

Ildesjaele_Stormoede_vinter_RaganrockDagligLeder_ArthurCammelbeeck-4
Rockmuseets Jakob Westergaard Madsen var glad for, at Roskilde Festivals ildsjæle var de første til at indtage museumsrummet.

En, der også var klar til at lege, var Niels Hansen, teamleder for vores analysegruppe, der hvert år gennemfører et hav af analyser og spørgeundersøgelser under festivalen. Han præsenterede ildsjælene for en lille quiz, der skulle teste deres viden om vores deltagere. Vinderen fik ti rigtige. Du kan selv prøve quizzen.

Hent spørgsmålene her. Tip13_analyse

Og svarene her. SVAR Tip en 13er – kend dit publikum

Lars Lilliengren, områdechef fra Indhold, var også på og fortalte om den ny områdeorganisering. Hvis du arbejder med områder på festivalen, vil du få mere info om områdeorganiseringen fra din områdeleder i løbet af foråret.

Stand up for your rights

Efter kagen, som efter sigende var over vanlig standard, var det Mads Martinussen, teamchef for Roskilde Social Responsibility og Christina Bilde, strategisk kommunikationschef, der kunne løfte sløret for temaet for RF’s holdningsarbejde for de næste tre år. De understregede, at holdningsarbejde er meget mere end at være non-profit. F.eks. skal vores sikkerhedschef Morten Therkildsen og en frivillig afsted til Lesbos. Her skal de hjælpe med sikkerheden blandt de frivillige og de flygtninge, som ankommer til og opholder sig på den græske ø, som er mange fordrevenes indgang til Europa.

Ildesjaele_Stormoede_vinter_StandUpForYourRights_ArthurCammelbeeck-11
Mads Martinussen og Christina Bilde. Stand up for your rights!

Ikke mange kunne huske temaet for holdningsarbejdet fra sidste år, så lad os slå fast allerede nu. Den overordnede overskrift for RF’s holdningsarbejde de næste tre år er equality. Og for i år er temaet, stand up for your rights. Du vil kunne læse meget mere om vores holdningsarbejde i løbet af foråret her på RoskildeNyt.

Har du selv en holdning til holdningsarbejdet? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Hent arket her EQ2016 page og smid svarene afsted til mads.martinussen@roskilde-festival. Det vil skabe glæde.

Mødet sluttede tidligt, så der var god tid til at få sig en øl og hygge med sine ildsjælekollegaer.

Næste fællesmøde er fredag d. 20. maj. Vi ses!

Se flere fotos fra mødet i galleriet herunder.

En gåtur med kant

0

Gadens stemmer tilbyder autentiske historier på gåture med kant, som viser Københavns barske sider frem. Foreningen Roskilde Festival støtter den socialøkonomiske virksomhed.

Vega ligger i den pænere ende af Istedgade på Vesterbro i København – langt forbi Gasværksvej, der deler gaden i to. I Vega-enden er der længere mellem de hjemløse, mellem fixerummene og mellem værestederne. Det er her, på Vega, at Foreningen Roskilde Festival på en grå novemberdag inviterede foreningsmedlemmerne til at lære mere om en af de donationer, som Roskilde Festivals overskud går til, nemlig den socialøkonomiske virksomhed Gadens stemmer.

Når Foreningen Roskilde Festival donerer overskuddet fra festivalen, så er det ikke uden tanke og overvejelse, for det forpligter. Som formand for foreningen, Steen Jørgensen, sagde i sin velkomst til Vega; ”vores donationer forholder sig til virkeligheden. De gør en forskel. De er med til at flytte mennesker”.

Steen Jørgensen
Steen Jørgensen, formand for Foreningen Roskilde Festival. Foto: Arthur Cammelbeeck

Store armbevægelser og røverhistorier

Arrangementet på Vega handler også om mødet mellem mennesker. Vi mødte Jørgen, vores guide til aftenens byvandring. Jørgen har store armbevægelser og er fuld af røverhistorier som han fortæller med en dialekt der afslører, at han er fra stenbroen. Han er født og opvokset på Vesterbro dengang karréerne var delt ind efter farverne på den heroin, der blev solgt der. Gaden og stofferne har taget de fleste af hans venner fra barndommen, og Jørgen har også selv været derude, hvor han ikke kunne bunde. Men i dag er han stoffri. Det har han været i siden 2009, og han har været en del af Gadens stemmer de sidste tre år. Han har tilbragt en stor del af sit liv på gaden, og er lige nu tilbage for en stund. Det er dog kun midlertidigt mens han leder efter en ny lejlighed. Arbejdet i Gadens stemmer har nemlig hjulpet ham på fode – også økonomisk.

Jørgen fra Gadens stemmer på arbejde. Foto: Arthur Cammelbeeck
Jørgen fra Gadens stemmer på arbejde. Foto: Arthur Cammelbeeck

Roskilde Festival støtter Gadens Stemmer

I foråret var Jørgen og hans kolleger bange for at miste deres job som guides på de alternative byvandringer. Gadens stemmer var nemlig lukningstruet. Det er den ikke længere. Foreningen Roskilde Festival har nemlig doneret 200.000 kr. til den socialøkonomiske virksomhed. En af dem, der har været med til at godkende donationen er medlem af Foreningen Roskilde Festivals bestyrelse, Trine Bechmann Henningsen. Trine er også med på byvandringen. ”Gadens stemmer fortæller en vigtig del af byens historie,” siger hun, og fortsætter ”Foreningen Roskilde Festival vil gerne understøtte et initiativ som Gadens Stemmer, der bidrager til en identitet og levevej for mennesker, der ikke passer ind i det traditionelle arbejdsmarked på grund af de ar på krop og sjæl, som gadens liv har givet dem. Men som også giver os andre et mere nuanceret billede af vores samfund. Vi kan støtte ting, som traditionelle puljer og fonde ikke støtter”.

Tine Bechmann
Trine Bechmann. Foto: Arthur Cammelbeeck

Festivalens DNA

Trine debuterede på Roskilde Festival som runner i 1994. I dag sidder hun i bestyrelsen for Foreningen Roskilde Festival på niende år. ”Bestyrelsen kaster sammen med frivillige og med sekretariatet hvert år kræfter og hjerte i at udvælge de humanitære katastrofer, men også de holdningsprægede og udviklende initiativer, der ligger tæt på festivalens DNA. Eksempelvis i forlængelse af årets CHANGE tema, hvor vi gerne vil bruge vores stemme og midler til målrettet at skubbe på for en forandring,” forklarer Trine om sit frivillige bestyrelsesarbejde.

På byvandring med hjemløse
Gadens Stemmer organiserer byvandringer i København. Byvandringerne skiller sig ud ved at guiderne er, eller har været hjemløse og fortæller deres egen unikke historie. Ruten er personlig og giver indblik i guidens liv på gaden. Gadens Stemmer arbejder for at skabe selvtillidsløft samt et bedre økonomisk forsørgelsesgrundlag for hver enkel guide.

Byvandringen er ved at være forbi, og Jørgen afslutter turen ved den mindesten, han egenhændigt har samlet ind til blandt venner og bekendte på gaden. Han giver os hånden, og vi takker for det, han har givet os: Vi har hørt historier om både brosten, skudhuller og vejnavne, men vi har også fået et åbenhjertigt indblik i et liv, som ifølge Jørgen selv ”ikke altid har været nemt, men sådan er det jo”.

Hvis du har været frivillige på årets Roskilde Festival kan du blive medlem af Foreningen Roskilde Festival og være med til at forme fremtidens Roskilde Festival. Se mere på din People-profil, eller du kan skrive til forening@roskilde-festival.dk.

 

En bittersød smagssymfoni på Roskilde Festival

0

Rigtige hiphoppere spiser whoppere, benhårde metaldrenge drikker guldøl, og på en fin restaurant kan klassisk musik akkompagnere din hummerbisque. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan lyden i virkeligheden påvirker det, du putter i munden?

Tag med en tur tilbage til RF15 og mød de svenske eventmagere og mad-innovatører Josefin Vargö og Ayhan Aydin. Det viser sig nemlig, at det slet ikke er ligegyldigt, hvilke lyde du udsætter din smagsoplevelse for. Og det fik jeg lov at tænke over på Roskilde Festival 2015.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

“Jeg var på en virkelig god, gennemført restaurant. Men der var bare noget helt galt. Musikken var så fucking høj, at jeg ikke kunne mærke smagen af den mad, jeg spiste”, fortalte Ayhan, der arbejder med måltidsøkologi og agrikultur. Dette inspirerede ham til at undersøge, hvorfor det egentlig forholdt sig således – burde smagsløg ikke være ligeglade med lydniveauet?

Nysgerrigheden resulterede i eventet ”Taste the change of frequencies”, som Ayhan og Josefin tog med til Roskilde Festival 2015. I et lille hus i Art Zone inviterede de indenfor til smagsprøver på både pilsner, brown ale og gulerodsjuice, som satte sanserne i sving til lyden af forskellige analoge synth-toner.

“Det handler om at mærke interaktionen mellem hørelsen og smagsløgene,” forklarede Ayhan. En interaktion, der ved dyb bas forstærker bitterheden i det, man smager på, mens høje toner derimod bringer sødmen frem.

Smagsfulde samspil

Lettere skeptisk tog jeg høretelefoner på og satte mig til at nippe af smagsprøverne, mens jeg prøvede at finde den rette smagsdommer-grimasse. Den første udfordring bestod dog i at få hørelse og smagsløg, der ikke umiddelbart har været på talefod tidligere, til at interagere.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

Jeg må indrømme, jeg ikke havde ventet at kunne mærke alverden. Dog idet jeg fyldte munden med den mørke brown ale, mens den dybe bas brummede i mine ører, kunne jeg ganske rigtigt fornemme, hvordan bitterheden spredte sig, som en integreret del af lyden. Da bassen blev til en lys synth, forlod dramatikken mine smagsløg lige så hurtigt, som den var kommet.

Pilsner-effekten var svær at mærke, men da festivalen lakkede mod enden, og jeg på daværende tidspunkt havde fået syndig mængde pilsnere på samvittigheden, var det måske ikke så underligt. Gulerodsjuicen – en fraværende drukkammerat i denne omgang – spillede derimod lystigt sammen med tonerne. Det ene øjeblik var den vandet og let, det næste stærkere og mere fyldig.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

”Ofte har folk ikke rigtigt ordforrådet til at udtrykke, hvad det er, de mærker, når de smager” fortæller Josefin mig efterfølgende, hvilket ovenstående forsøg må siges at være et udmærket eksempel på. Det ér svært at sætte ord på. Derfor er Josefin og Ayhan klar til at snakke med smagsprøvekaninerne efter oplevelsen.

”Dramatisk” var det første ord, der faldt mig ind, da jeg fortalte Ayhan og Josefin om brown ale/bas-kombinationen. Ayhan smilede: ”Det er sjovt. Det er lige præcis det ord, rigtig mange bruger om det”.

Foto: Arthur Cammelbeeck
Foto: Arthur Cammelbeeck

”Folk har generelt forskellige reaktioner – og de smager på forskellige måder. Men efter mange forsøg viser der sig dog en overvejende korrelation i de ting, folk siger om oplevelsen”, fortalte Josefin.

”Mad og drikke er noget, alle har til fælles” forklarede Ayhan. ”Det er sjovt at arbejde med så familiære ting, så folk forstår, at oplevelsen ikke altid er den samme. Det er ikke noget, der har en statisk smag”. Og nej, det måtte jeg jo give ham ret i.

Med alle sanser i spil forlod jeg Art Zone. Langt mindre skeptisk, men godt grundforvirret over, hvad i alverden jeg burde høre, når jeg spiser min næste whopper.