Hjem Authors Posts by Anita Oien

Anita Oien

Og vinderen af årets miljøpris er…

0

Der blev poppet økologisk champagne tirsdag, da madspildsforeningen Det Runde Bord fik overrakt Roskilde Festivals årlige Miljøpris af talskvinden Christina Bilde og Miljøgruppen.

I 2014 forvandlede de på 12 dage 27,5 tons madrester til 65.000 måltider, som blev distribueret ud til socialt udsatte. I år vandt foreningen Det Runde Bord Roskilde Festivals Miljøpris for deres innovative tilgang til madspild, indsamling af overskydende mad og sociale engagement.

Hvert år uddeler Roskilde Festival en miljøpris til særlige initiativer eller projekter, som gør en forskel for miljøet på Roskilde Festival. Prisuddelingen er en del af festivalens strategi for en mere bæredygtig festival – og det var Christina Bilde, Roskilde Festivals talskvinde, som overrakte prisen med ordnene ”det bæredygtige valg skal være det naturlige valg på Roskilde Festival”.

En pris mere til samlingen

Roskilde Festivals Miljøpris er ikke den første og slet ikke den største pris, Det Runde Bord modtager. Peter Haugelund, som er manden bag foreningen og godt og vel 70 frivillige, modtog i januar Green Operations Award ved European Festival Awards. Prisen vandt de for deres madspildsindsats, som kort fortalt går ud på at indsamle overskydende mad på Roskilde Festival, kokkerere det til måltider, som efterfølgende distribueres ud til socialt udsatte omkring Roskilde og København.

Peter Haugelund er glad og stolt, og fortæller om visionerne for foreningen:

”Vi vil gerne sprede det ud til andre danske festivaler, og i sidste ende er det noget, vi alle sammen skal tænke på til hverdag – ikke kun, når vi er på festival.”

Uden de frivillige havde foreningen ikke opnået de resultater og det fokus, der er kommet på projektet.

”De frivillige i projektet er alle af meget højt niveau, og vi hygger os – der er smil, på smil, på smil her hos os. Og så er folk dedikerede. Sidste år gav jeg alle fri under Rolling Stones – men 15 af dem blev sgu stående og lavede mad i stedet for,” fortæller Peter Hagelund.

Tæt opløb

Det Runde Bord var oppe imod mere end 30 initiativer, der også kandiderede til prisen.

”Der er så mange gode initiativer: Fra de helt små ting, som de frivillige ved Apollo, der skriver navn på deres krus, så de kan genbruge dem, til den slags tiltag, hvor store danske virksomheder samarbejder med festivalen, eksempelvis som Landbrug og Fødevares ’Fra pis til pils-projekt’,” lyder det fra Lars O. Mortensen fra Miljøgruppen.

’Fra pis til pils’ bygger på cirkulær tankegang om at opsamle festivalgæsternes urin og bruge det som gødning på bygmarker, som senere anvendes i ølproduktion. En anden nomineret var ’Brusebad i genbrugsvand’, som er et forsøg på at rense og genbruge badevand på festivalen, det er et samarbejde mellem Grundfos og CBS. Den sidste nominerede var DTUs projekt ”smart grid” som går ud på at kortlægge og optimere elforbruget på festivalen. Drømmen er, at festivalen på sigt kan køre på grøn energi og være uafhængig af det danske elnet.

ReActs grønne veste indtager camping

0

Roskilde Festivals affaldshåndtering har haft vokseværk. Nu er de grønne veste klar til at komme på græs og minde os om, at Roskilde Festival er meget rarere, hvis vi hver især gør en lille indsats på skraldefronten

Sidste år var der 175 frivillige i ReAct-teamet, men i år kan du møde 250 frivillige iført de let genkendelige grønne veste fra rundt om på campingområdet. De skal ikke kun samle affald, de skal også motivere os alle til at rydde op efter os selv og hinanden.

”I år er Roskilde Festivals bæredygtighedsstrategi synlig på camping. Vi kan ikke lade stå til længere. Vi skal alle sammen tage ansvar, og vi frivillige kan gå forrest og vise det gode eksempel”, fortæller Rasmus Nør Hansen, som er en af medskaberne i ReAct.

Hele Roskilde Festivals affaldshåndtering er i år samlet under initiativet ReAct, som er et ambitiøst initiativ, der kombinerer den triste skraldetjans med en åben dialog om den affaldskultur, vi alle er en del af, når vi er på festival. Hovedelementerne i initiativet er bemandede sorteringsstationer, hvor man kan få hjælp til at sortere sit affald, masser af affaldsstativer rundt omkring i camping og ikke mindst frivillige motivatorer, der opsøger lejrene for at tale med de glade festivaldeltagere om dét at rydde op og sortere affald.

Foto: Khanh Gia
Foto: Khanh Gia

Lad os tale om det

”Vores opgave handler grundlæggende om, at bede alle festivaldeltagerne om at tage stilling til affaldskulturen på Roskilde Festival. Vi vil gerne give dem muligheden for at tage aktivt medansvar i det midlertidige samfund, vi alle sammen er en del af under festivalen” fortæller Soffi Ernst. Carina Hammer, som sammen med Soffi, som er projektleder i ReAct, fortsætter: ”Vi vil gerne møde folk med et smil, og tale med dem om, hvordan vi sammen kan gøre festivalen lidt bedre – og på den måde prikke til gamle vaner.”

Men ReAct handler ikke kun om dialog. Det handler også om at give festivaldeltagerne en reel mulighed for at gøre en forskel. Det skal 11 skraldestationer og op mod 400 affaldsstativer hjælpe med. Rasmus Nør Hansen fortæller: ”Grundlæggende tror vi på, at festivaldeltagerne gerne vil sortere affald, de skal bare have reel mulighed for det. Den mulighed får de i endnu højere grad i år”.

De frivillige i grønne veste synlige i warm up-dagene, og folkene bag ReAct håber, at vi alle tager godt i mod dem – de kommer trods alt bare for at få en lille snak. Carina Hammer fortæller: ”Vi har heldigvis fået mange gode og engagerede frivillige. Nu håber vi bare, at festivaldeltagerne vil tage godt imod vores motivatorer, når de kommer forbi.”

Vil du følge med i ReActs initiativer i løbet af festivalen? Så kig forbi en skraldestation og se genbrugsbarometeret, søg på #reactrf15 på Instagram, eller kig op på storskærmene på festivalpladsen.

Arbejdsmiljøet er i fokus – lovgivning eller ej

0

En lovændring betyder, at frivillige organisationer ikke længere behøver at lave officielle vurderinger af arbejdsmiljøet. Men hvad betyder det for os frivillige? Tager organisationen stadig hånd om os? Og hvor meget kontrol har vi brug for, for at skabe de bedst mulige vilkår for alle os, der er med til at skabe Roskilde Festival?

Gennem det seneste år har regeringen haft fokus på at gøre det lettere at være frivillig i Danmark. En lovændring, udsprunget af dette er, at frivillige indsatser nu er undtaget af kravet om en arbejdspladsvurdering og kravet om at have en arbejdsmiljøorganisation.

Men er det godt eller skidt? Er det en basal rettighed for de frivillige, der tages væk? Eller hjælper det frivillige organisationer som Roskilde Festival til at være mere fleksible og mere dynamiske?

Når man spørger inden for Roskilde Festivals organisation er svaret klart; arbejdsmiljøet blandt de frivillige er helt essentielt – lovgivning eller ej. Annette Jørgensen, som arbejder med blandt andet Frivilligsupport på Roskilde Festivals sekretariat, fortæller: ”Det handler om hvad der giver mening på det enkelte område i festivalen. Der er forskellige rutiner, opgaver og udfordringer om man anlægger veje eller sætter lys i campingområdet eller om man serverer mad til de mange ildsjæle. Og netop derfor er lovændringen med til at gøre det lettere at være frivillig – også i praksis.

Lovændringen, som skal gøre det lettere at udføre frivillige indsatser, og som samtidig er et forsøg på at styrke samarbejdet mellem det frivillige og det offentlige Danmark, trådte i kraft 11. februar 2015.

Foto: Ivone Lopes
Foto: Ivone Lopes

API’er: Et bedre værktøj for os

Størstedelen af Roskilde Festivals frivillige er særligt aktive i løbet af de tre uger før under og efter festivalsafviklingen. Derfor er APV’er (Arbejdspladsvurderinger), som fokuserer på langsigtet udvikling med dokumenterede handlingsplaner, ikke nødvendigvis den bedste løsning på tværs af organisationen. Afhængigt af den enkelte frivillige indsats har festivalen behov for redskaber, som kan identificere og løse udfordringer løbende – og som samtidig kan sikre, at erfaringerne tages med på næste års festival. Derfor arbejder mange af divisionerne i stedet med de såkaldte API’er, arbejdspladsinstrukser, som beskriver hvordan et stykke arbejde udføres rigtigt og sikkert.

Det fysiske arbejdsmiljø er til at tage og føle på – det psykiske arbejdsmiljø derimod, kan være svært at håndgribeligt. Derfor fokuserer Roskilde Festival særligt på emner som konflikthåndtering og stress i uddannelsen af ledere igennem Leadership Lab. Et eksempel herfra er undervisning i ”den svære samtale” hvor lederne lærer, at tage snakke om samarbejde og trivsel på festivalen, men også om personlige problemer. Roskilde Leadership Lab er et tilbud til alle ansvarspersoner i Roskilde Festivals organisation.

Arbejdsmiljøkoordinator på festival: Tager læringen med

I divisionen Arealer, hvor frivillige blandt andet anlægger veje og sætter lys til festivalgæsterne, er der også fokus på arbejdsmiljøet. Peter Juhl Nielsen, som er arbejdsmiljøkoordinator, fortæller om sit daglige arbejde under festivalen:

”Jeg bruger blandt andet festivalen på at lave trivselsundersøgelser, hvor jeg spørger ind til om de frivillige kender deres arbejdspladsinstruks, men også til, hvordan de har det. Faktisk er det en arbejdspladsvurdering, jeg laver. Den eneste forskel er, at jeg ikke sætter mig og laver en handlingsplan på baggrund af undersøgelsen. Meget ofte reagerer jeg med det samme.

Peter er ikke i tvivl om, at lovændringen gør det væsentligt nemmere at skabe et godt arbejdsmiljø i Roskilde Festival: ”Så længe vi har styr på API’erne, så gør det faktum, at vi ikke skal lave APV’er, at vi i stedet kan bruge ressourcerne på at undersøge og ændre arbejdsmiljøet i løbet af festivalen.” Han tilføjer dog: ”Jeg evaluerer altid på indsatsen efter festivalen, for at sikre, at vi tager læringen med os til næste år.”

Lovændring på græs

Lovændringen skal for alvor stå sin prøve i Roskilde Festival-regi ”på græs” i festivalugen. Annette Jørgensen fortæller at ”det bliver spændende at se under festivalen. Lovændringen bør ikke til at påvirke frivillige negativt, tværtimod skal den give plads til, at man på tværs af den store festivalsmaskine kan fokusere på arbejdsmiljøet på lige netop den måde, det giver mening for den enkelte.”

Foto: Kari Lome
Foto: Kari Lome

Vi mødes i Rising

0

Roskilde Festival har fået et område og en scene for samtale. Ikke sådan et med talerstol, langborde og ostemadder, men i et format, der passer til festivalen

Roskilde Rising udvider sine aktiviteter til ikke bare at dække nye kunstnere, men til også at handle om festivalens CHANGE-tema og dermed give plads til nye initiativer, engagement og debat. Uri Andersen, som er en del af holdet bag Rising fortæller: ”Vi håber på at kunne præsentere festivaldeltagerne for en gryde af spirende engagement, og på den måde give dem noget med hjem, som de ikke havde regnet med.”

Holdningsarbejdet på plakaten

Initiativet CHANGE er Roskilde Festivals holdningsarbejde, og det er herigennem, festivalen hvert år donerer sit overskud til kulturelle og velgørende formål, og dermed giver et bidrag til at forandre verden. Holdningsarbejdet er ikke noget, Roskilde Festival tidligere har reklameret meget med, og slet ikke under festivalen, men i år inddrages holdningsarbejdet i warm up-dagene. Uri Andersen fortæller: ”Ideen om at gøre en forskel er jo ikke ny for Roskilde Festival, men formatet på selve festivalen er”.

Derfor kommer der i Rising området også til at være fokus på fællesskab, og forandring i fællesskabet. Både forstået som forandring for den enkelte i fællesskabet, men også som et fællesskab hvor man kan gøre en forskel og være med til at forandre verden.

Foto: Inez Dawczyk
Foto: Inez Dawczyk

Spejlbeklædte tipier

Tæt ved Bycenter Vest skyder en ny scene og to store tipier beklædt med spejle op og bliver indrettet til Roskilde Rising, og der bliver højt til loftet og plads til debat. Temaet for alle oplæg, oplevelser og workshops er Roskilde Festival 2015 temaet for CHANGE ”det meningsfulde ungdomsliv” – både for unge mennesker i verdens brændpunkter, men også for unge danskere og den enkelte festivaldeltager. Der vil eksempelvis være en fotoudstilling lavet af unge flygtninge, en teaterforestilling om unges kamp med en triviel hverdag på Nørrebro og flere workshops. En af de mest spændende af disse handler om, hvordan vi kan være med til at omsætte FN’s nye Verdensmål til reel handling og engagement – samtidig lyder programmet også på workshops om kærlighed, venskab og orgasmer.

Et nyt element i Rising bliver et såkaldt åbent vindue til verden, hvor internationale talere vil holde indlæg for festivaldeltagerne via Skype, efterfulgt af samtalesaloner i tipierne, hvor deltagerne kan reflektere og diskutere over talerne.

Debatkultur på prøve

De forskellige arrangementer, der kan opleves i Rising-området, kommer til at stikke til festivaldeltagernes holdninger og lege med deres oplevelser af virkeligheden. Det bliver et moderne forsamlingshus, hvor der er plads til både kunst, debat, musik og leg – det eneste der mangler, er deltagere. Uri Andersen fortæller:”Vi er spændte på at se, hvordan festivaldeltagerne tager imod det. Det er helt unikt at lave sådan noget på en festival, og vi har aldrig før lavet projekter af den her slags på Roskilde Festival, så årest festival bliver virkelig en slags lakmusprøve for hele initiativet.

Prisvindere indtager årets festival med dobbelt styrke

0

Roskilde Festivals miljøpris gik sidste år til Camp Aids affaldskampagne, som fokuserede på at genbruge telte og andet campinggrej. I år er ambitionerne for projektet endnu større – og det samme er antallet af frivillige.

Teltet, som har fungeret som dit hjem en uge på Roskilde Festival, virker måske på hjemdagen, som en beskidt skraldepose lænket fast til dine trætte ben, som du mest af alt bare har lyst til at efterlade. Men i stedet for at vente på bulldozerne, kan dit telt få nyt liv og gøre en forskel – enten i verdens brændpunkter, for en hjemløs eller sågar i den lokale spejdertrup. Det er tanken bag Camp Aid, som vandt Miljøprisen på festivalen sidste år.

Indstil et projekt!
Ved at klikke her, kan du selv indstille et projekt til at vinde æren som årets miljøprojekt 2015. Du kan indstille dit projekt indenfor kategorierne
– Miljø
– Innovation
– Orange Feeling

”Efterladte telte og campinggrej udgør en stor del af den affaldsmængde, som skal bortskaffes efter festivalen, og fordi der er så meget blandet rod, bliver det ikke genbrugt. Der er ingen tvivl om, at Camp Aids indsats gør en forskel,” fortæller Lisbeth Hanefeld Sejerøe fra miljøgruppen.

I 2014 bestod Camp Aid af 50 frivillige, som gik rundt på campingpladsen og talte med festivaldeltagerne om muligheden for at tage campingudstyret med hjem, eller alternativt donere det til velgørende formål. I dagene efter festivalen indsamlede Camp Aid telte og andet udstyr og videregav det til forskellige hjælpeorganisationer.

På den måde blev de næsten nye telte genbrugt i verdens brændpunkter. Bl.a. i Syrien og Uganda, men de blev også genbrugt af hjemløse i Danmark, og spejdergrupper for udsatte børn og unge fik glæde af de overskydende ressourcer fra festivalen.

Morten_Lau-Nielsen_06072014_CampAid_Donation_Telt
Foto: Morten Lau Nielsen

Camp Aid på RF15

Camp Aid er i fuld gang med forberedelserne til årets festival, hvor affaldskampagnen især kommer til at handle om holdninger.

”Formålet med Camp Aid er ikke at samle så meget udstyr ind som muligt. Det er at få festivaldeltagerne til at reflektere over de muligheder, de har; man kan lade sit telt stå og vente på bulldozerne, man kan tage teltet med hjem eller man kan pakke det sammen og lade nogle andre få glæde af det,” fortæller Camilla Nielsen-Englyst, som koordinerer kampagnen og fortsætter, ”men når det er sagt, så er det dejligt, at vi har så mange aftagere, at det udstyr, vi samler ind, kan hjælpe – både ude i verden men også i nærområdet,”

Siden sidste år er antallet af frivillige vokset fra 50 til 90, og indsatsen er udvidet til også at omfatte holdningsarbejde i warm up-dagene.

”Vi gerne vil diskutere holdninger med festivaldeltagerne, men på en måde, hvor vi hverken peger fingre eller er moraliserende,” fortæller Camilla Nielsen-Englyst.

Derudover er der i år ekstra fokus på at genbruge Get a Tent-teltene, som festivalen selv har sat op.

”Selvom teltene er solgt til festivalgæsterne, så har vi som festival et ekstra ansvar for at genbruge de ressourcer, vi selv har sat op. Derfor er det dejligt, at vi har fået mulighed før at gøre en ekstra indsats der,” forklarer Camilla Nielsen-Englyst.

Miljøgruppen står bag
Bag Miljøprisen står Roskilde Festivals Miljøgruppe som består af seks ildsjæle – med specialer fra energi og el til affald og miljøpåvirkning. Miljøgruppen fungerer også som rådgivere, så hvis du har brug for hjælp til at tage den bedste beslutning – både for dit initiativ og for miljøet, så er du velkommen til at kontakte dem på environment@roskilde-festival.dk.

 

Kender du et initiativ, der skal indstilles?

Miljøprisen uddeles også på RF15, og der er åbent for indstillinger. Så hvis du er en del af et projekt eller initiativ, som gør en forskel for miljøet på Roskilde Festival, kan du nu indstille dit projekt til Miljøkataloget og dermed være med i opløbet til Årets Miljøpris. Klik her for at indstille et godt initiativ på Roskilde Festival 2015.

Miljøkataloget indsamler alle gode ideer
Alle indstillede initiativer og projekter bliver en del af Roskilde Festivals Miljøkatalog, som skal sikre, at erfaringer og gode ideer deles på tværs af festivalen.

Pas på ildsjælene!

0

Hvordan sikrer man det gode træk til gløderne som ildsjæl hos Roskilde Festival? Og hvordan passer festivalen bedst på sine ildsjæle? Det var spørgsmålene, som gruppen Trivsel på Tværs kaldte til workshop om en kold februarlørdag hos headspace i Roskilde.

Trods kulden var 12 deltagere fra tre divisioner mødt op til workshoppen som omhandlede os ildsjæle; Hvad der motiverer os, og hvordan Roskilde Festival kan passe på os. Der var både plads til grin og tårer i løbet af  eftermiddagen, der bød på rollespil, oplæg og debat. Engagementet var nærmest håndgribeligt.

Værterne, Trivsel på Tværs, er en tværorganisatorisk gruppe, der fokuserer på emner som rekruttering, motivation, trivsel og ledelse af de mange frivillige i festivalen. De havde lånt lokaler af ungdomsrådgivningen headspace, som er årets modtager af  Making a Change-donationer fra Roskilde Festivals billetsalg.

Foto: Anita Oien
Foto: Anita Oien

Ingen ‘one size fits all’

Der er mange af os ildsjæle, faktisk mere end 1000. Der er forskel på, hvordan og hvorfor vi er ildsjæle, hvornår og hvor engagerede vi er (og har mulighed for at være) og på, hvor meget tid, vi kan bruge på festivalen. Vores eneste fællesnævner er, at vi brænder for Roskilde Festival.

Det er ifølge koordinator for festivalens psykologteam, Sif Thordis både godt og skidt, for “ildsjæle brænder, men der er også risiko for, at de brænder ud”. Og fordi vi er så forskellige, så er der ikke én måde, hvorpå vi kan passe på alle. Både lederne – men også alle vi andre – må derfor være opmærksomme på ildsjælene omkring os. Men hvordan gør man lige det? Det er netop noget af det, som Trivsel på Tværs-gruppen er sat i verden for at fokusere på.

Foto: Anita Oien
Foto: Anita Oien

Motivation og trivsel i teori og praksis

Workshoppen var bygget op omkring modeller, som forklarer hvad motivation og engagement er for nogle størrelser . Diskussionen gik på hvordan man finder en fornuftig balance mellem dét at lægge et kæmpe stykke arbejde og være en del af festivalen – og samtidig tager sig tid til at lade sine batterier op. Og ikke mindst, på festivalens rolle i at ildsjælene finder balancen, for det handler om selvindsigt. Det handler om at kende sine grænser.

Derfor er det vigtigt, at vi alle er opmærksomme på, at passe på os selv og på hinanden, både i løbet af festivalen – men også resten af året. Lederne kan hjælpe ved at sætte rammer for arbejdet, blandt andet ved hjælp af forventningsafstemning og god kommunikation og ved simpelthen at lave aftaler med ildsjælene, så  vi alle ved, hvad der forventes af os.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om hvordan du kan passe på sig selv og andre ildsjæle, så kan du finde information og værktøj på facebook i gruppen Roskilde Festival – Trivsel på Tværs.

Hvad er headspace?
Midt på Musicon, gemt væk mellem Hal 11 og Hal 12 ligger der en lille, men vigtig bygning. Det er nemlig der, headspace Roskilde holder til. Det er ét af syv rådgivningscentre landet over, hvor unge mellem 12 og 30 år anonymt og gratis kan henvende sig og få hjælp til at løse store som små problemer. headspace er et forebyggende initiativ, der skal hjælpe unge med både almindelige hverdagsudfordringer, men også dem, der har brug for støtte til at komme igennem længere og svære perioder i deres liv. Det er et sted, hvor unge kan finde nogen at tale med, og hvor de samtidig kan blive hjulpet videre, hvis de har også har brug for hjælp uden for headspace (f.eks. hos kommunen, lægen eller en andet frivilligorganisation).

Ud over at være placeret i Roskilde Festivalens baghave, har headspace også andre bånd til festivalen. De særlige Making A Change-billetter, hvor der lægges 200 kr. oven i billetprisen, går i år til headspace. Derudover har headspace også tidligere modtaget en donation fra Roskilde Festival. I 2013 uddelte Metallica Orange Donationen til syge og udsatte børn i Danmark. Orange Donationen uddeles hvert år af festivalen med hjælp fra en af de kunstnere, der har rocket den legandariske Canopy. Da Metallica havde tur, fordelte de 290.000 kr. mellem Børnecancerfonden, Børns Vilkår, Ungt Sind og headspace Danmark.

Lovændring: Frivillighed og overførselsindkomst

0

Er du efterlønner, fleksydelse- eller dagpengemodtager? Så har du nu mulighed for at forhøje din frivillige indsats fra fire til 15 timer om ugen, uden at mærke det på pengepungen!

Tidligere måtte du kun arbejde frivilligt fire timer om ugen, før du blev trukket i dagpenge, fleksydelse eller efterløn. Det ændrer sig i dag. Folketinget har nemlig godkendt en lovændring, som løfter timegrænsen for modtagere af overførselsindkomster.

Fra at frivillige indsatser med ”karakter af almindeligt lønarbejde” (se faktaboks) tidligere kun måtte fylde fire timer om ugen, forhøjes grænsen nu til 15 timer ugentligt. De nye regler gælder i en toårig prøveperiode, som begynder i dag, d. 23. marts 2015.

Hvorfor er det vigtigt?

For at forstå, hvad det betyder for Roskilde Festivals frivillige, har vi talt med talskvinde Christina Bilde. Hun fortæller, at mange frivillige indtil nu skulle navigere i ”et skel mellem virkelighed og lovgivning, når eksempelvis unge arbejdsløse bliver mødt af et reglement om maksimalt fire timers frivillig indsats – samtidig med, at det fremhæves som værende godt for CV’et med den ekstra erfaring og ikke mindst, det udvidede netværk, som det at være frivillig giver”.

Christina fortæller videre, at rigtig mange af festivalens frivillige, som har et fuldtidsarbejde, lægger flere end de fire timer om ugen. Derfor kan det virke paradoksalt, at det tidligere blev vurderet, at arbejdsløse ikke skulle være i stand til det.

Hvordan navigerer man rent praktisk i reglerne?

Som ildsjæl registrer man sjældent timer, så gør det her overhovedet en forskel? Vi talte med Mathias Adam Munch, som er HR- og organisationsansvarlig i divisionen Kultur og Kommunikation.

Mathias fortæller, at ”det kan være rigtig svært for både os frivillige og a-kasserne at gøre vores indsats op i timer og minutter”. Han er derfor glad for det nye timeloft på 15 timer om ugen, for så behøver de færreste ildsjæle bekymre sig om, at de måske kunne komme til at overtræde reglerne.

Der er stadig faldgruber og gråzoner, hvor det kan være svært at navigere i systemet, men som helårsfrivillig er det som oftest ikke noget problem at være ildsjæl i Roskilde Festival, da de 100 timer jo som oftest er spredt ud over hele året.

Er du i stedet festivalfrivillig i eksempelvis 32 timer samtidig med, at du er på dagpenge, skal du også være obs på reglementet. Det er nemlig ikke altid nok at melde ferie. Du skal i stedet fortælle din a-kasse, at du har arbejdet frivilligt 32 timer i løbet af ugen. Din a-kasse vil så vurdere, om du skal modregnes i overførselsindkomst.

Generelt er det altid sikrest at tjekke med din egen a-kasse for at sikre, hvilken type frivilligt indsats du bidrager med, og hvad det betyder for din situation.

Et af flere initiativer

Lovændringen er en del af regeringens 10 initiativer, som skal gøre det lettere at være frivillig i Danmark. Bag de ti initiativer står regeringen, med Minister for Børn, Integration, Ligestilling og Sociale Forhold, Manu Sareen (R) og daværende Beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S) i spidsen. Lovændringen om timeantallet bakkes dog op af et bredt flertal i Folketinget, hvor kun Enhedslisten har valgt ikke at støtte aftalen.

Af andre initiativer kan nævnes muligheden for nemt og hurtigt online at hente sin børneattest, som tillader dig at arbejde med børn og unge. Desuden sænkes enkelte hygiejnekrav, så det bliver muligt at uddele overskydende mad til velgørende formål. Der introduceres også undtagelser for kravet om udarbejdelse af arbejdspladsmiljøvurdering. Vi vil i den kommende tid komme nærmere ind på et par af initiativerne her på RoskildeNyt, men du kan også selv læse mere om de ti initiativer her.

Lovændringen er en anerkendelse af, at det frivillige engagement er vigtigt og gør en forskel

En anerkendelse af det frivillige arbejde

Med de ti initiativer bliver det forhåbentlig nemmere at navigere i de offentlige systemer som frivillig – og med denne konkrete lovændring bliver der mere albuerum til det frivillige engagement. Roskilde Festival tager da også positivt imod lovændringen. ”Lovændringen er en opbakning til den frivillige indsats og samtidig også en anerkendelse af, at det frivillige engagement er vigtigt og gør en forskel, hvad enten man er frivillig fodboldtræner eller engageret i Roskilde Festival”, slutter Christina Bilde.

”Karakter af almindeligt lønarbejde”

Men hvad betyder ”karakter af almindeligt lønarbejde” egentlig? Definitionen lyder sådan her: ”Frivilligt ulønnet arbejde, som kan eller vil kunne udbydes som almindelig lønarbejde”.

Er du stadig i tvivl om hvordan dit arbejde i Roskilde Festival kan kategoriseres? Så har Center for Frivilligt Socialt Arbejde opstillet følgende fem spørgsmål. Hvis du kan svare ja til disse, så er der stor sandsynlighed for, at dine opgaver vil høre under kategorien ”frivilligt ulønnet arbejde”, som du altså – pr. 23. marts – må udføre 15 timer om ugen.

  1. Hvis ikke frivillige påtog sig opgaven, ville den da ikke blive udført?
  2. Udføres lignende opgaver i din organisation af lønnede medarbejdere?
  3. Hvis du ser på andre organisationer, som har tilsvarende formål, størrelse og organisering, er det så normalt lønnede medarbejdere, der udfører opgaver, som ligner din?
  4. Er der planer om, at lønnede medarbejdere på sigt skal overtage opgaven?
  5. Kræver opgaven særlige uddannelsesmæssige forudsætninger?

Skæve historier med potentiale til endnu mere

0

Den danske medievirksomhed Zetland har de sidste to år været en del af programmet på Roskilde Festival. RoskildeNyt har mødt Zetlands direktør, Jakob Moll, til en snak om Zetland Live og om festivalens betydning og fremtid for konceptet.

Zetland udgiver dybdegående, perspektivrige journalistiske historier og afholder anderledes  live optrædener kaldet Zetland Live. Det, der er kendetegnende for dem og deres produktioner er, at de ikke er bange for at udfordre de journalistiske genrer og sprænge de rammer, vi kender. Heller ikke på Roskilde Festival.

Det startede som et eksperiment

Udgangspunktet for Zetland Live var en række spørgsmål, som kredsen bag Zetland stillede sig selv: Kan man flytte en skarp journalistisk fortælling fra papiret og op på en scene? Kan man puste liv i interviewformen ved at fokusere på den originale tanke og stille alternative spørgsmål? Kan man formidle virkeligheden med gennemslagskraft og bevare nærværet? Med andre ord: Kan man opføre journalistik?

Det kan man. Eller: Det kan Zetland. Med Jakob Molls ord, så ”sker der noget, når det fortalte bliver kort og præcist som en knytnæve”. Det er der også andre, der synes, så Zetland Live-arrangementerne er vokset fra at være gratis arrangementer for arrangørenes venner til at være udsolgte arrangementer på store spillesteder som Bremen og Det Kongelige Teater.

Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis

En øjenåbnende udfordring

I 2013 var Zetland for første gang en del af Roskilde Festival. Zetland Live blev sat op i Domen i Dream City. Festivalen havde givet Zetland en udfordring: Det skulle ikke bare være et almindeligt Zetland Live-arrangement, det skulle være så publikumsinvolverende som muligt.

Zetland tog imod udfordringen, og Jakob fortæller, at lige netop publikuminvolvering og medskabelse skulle vise sig at være en nøgle til at styrke Zetlands live-journalistik yderligere: ”Lige dér i Domen skete der noget fantastisk! Folk var med til at skabe forestillingen, og de gakkede fuldstændig ud. Det var det sidste, vi manglede”. Storsmilende husker han, hvordan kombinationen af interview, flerstemmig fællessang og fabrikering af papirsflyvere fik folk helt op at køre i Domen.

Jakob lægger vægt på, at det netop er involveringen af publikum, som gør forskellen. ”Det bliver rigtig sjovt, når vi undervejs i forestillingen prikker hul i den rollefordeling, at nogen gør noget på scenen, mens publikum sidder i mørket og lytter”, fortæller han. Derfor har medskabelse – kombineret med den gode historie og journalistikkens skarphed – siden da været blandt grundpillerne i Zetland Live.

Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis

Zetland Live var selvfølgelig også med i år

På årets festival havde Zetland en lidt anden rolle end i 2013. De havde hjemme i ArtZone mellem Orange Scene og Avalon, midt på festivalpladsen, hvor de afholdt artist talks inspireret af Zetland Live fredag, lørdag og søndag eftermiddag.

Jeg kiggede forbi på festivalens sidste dag, hvor jeg slog mig ned foran en kunstinstallation ved navn Changing Spaces, som nemmest kan beskrives som et hus uden vægge. Derfor fungerede installationen, da jeg kom, som siddeplads for et ægtepar, der delte en pizza. Et par unge fyre sad og spyttede lidt i deres øl, mens en lille pige brugte det åbne hus som jagtmark i sit forsøg på at fange sæbebobler.

Rundt omkring Changing Spaces sad, lå og stod mennesker i alle aldre, og af alle typer. Der var en afslappet stemning – indtil en fyr trådte frem og slog på en gonggong. Fyren var Hakon Mosbech, partner i Zetland. Da han bød velkommen til festivalens sidste udgave af Zetland Live skete der noget med området omkring Changing spacecs – der opstod et slags rum omkring huset uden vægge, som nu fungerede som scene.

Bare business as usual?

Umiddelbart var jeg ikke rigtig imponeret, for det virkede rodet og en anelse uinteressant. Jeg oplevede ikke at blive inviteret til at tage del i skabelsen af arrangementet. Historierne fangede mig ikke rigtig. Det virkede til at være alt andet end det, jeg havde hørt om Zetland Live.

Men så præsenterede de the Indiana Jones of Roskilde, Peter Hvalkof, der er en af festivalens garvede bookere. Og så skete der noget! Vi fik et indblik i en af folkene bag festivalens hverdag, vi blev indviet i bookerens arbejdsmetoder og håndtering af kunstnere, både de kendte og de ukendte. Vi fik nye, skæve historier serveret, lige dér, midt i ArtZone på festivalens sidste dag. Den form for historiefortælling og bemærkelsesværdig journalistik, som normalt er Zetlands varemærke, strømmede ud over scenekanten.

Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis

Peter Hvalkof var ikke alene på scenen, han havde taget et af de bands med, som han har booket til årets festival. Desværre var argentinske Perota Chingó lidt forsinkede, så interviewet blev lidt kort. Bandet var nemlig på vej tilbage fra København, hvor de havde været inde, for lige at spille et par numre på Strøget.

Tænk sig, et af de bands, der spillede på årets Roskilde Festival, havde få timer tidligere spillet for et par mønter på Strøget! Dét er en af de sjove og skæve historier, som nemt kunne være glemt mellem nyhederne om de store etablerede kunstnere på festivalen. Det er de historier, Zetland-folkene ville fortælle om årets festival – og dem, der overbeviste mig.

I en af programmets pauser faldt jeg i snak med en anden let tømmermændsramt tilskuer. Vi blev ret hurtigt enige om, at alle programpunkterne, så var det klart Zetlands artist talks, der fangede publikum. Han fortalte også, at Zetland Live havde været endnu bedre dagen før, hvor Jenny Wilson været forbi til en snak om politiske budskaber, efterfulgt af verdens bedste beatboxer som fremviste sine talenter. Det ærgrede mig faktisk lidt, hvorfor kom jeg ikke forbi noget før?

Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis

Hellere den rigtige historie end det store navn

Det tyder på, at Zetland har knækket koden og genopfundet den artist talk, som gennem de senere år ofte har haft tendens til at være uopfindsom, grænsende til kedelig.

Jakob Moll er lidt beskeden og lægger vægt på, at ”det altid er de kunstnere, der brænder for noget, som brænder igennem – det er dét, der får en artist talk til at fungere.”

Det er også grunden til, at Zetland-folkene hellere vil gå efter en god historie end et stort navn. ”Det vi kan gøre på Roskilde Festival er, at vi kan vende pyramiden og hierarkiet på hovedet. Den rumænske beatboxer kan nemlig lave en meget federe artist talk end Arctic Monkeys kan”, pointerer han. Og jeg er enig, for det var jo lige netop det, der skete med Peter Hvalkof og Perota Chingó.

Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis

Zetland Live er vejviseren til det, du ikke vidste, du kom for

I min iver efter at opleve flere af den slags artist talks og skæve indslag prøver jeg at få Jakob til at love mig, at han og resten af Zetland vil lave nyskabende journalistik på Dyrskuepladsen igen næste år. Jakob vil dog ikke love noget og spiller bolden over til festivalen. I hans øjne skal festivalen i første omgang finde ud af, om den vil bygge videre på erfaringerne fra i år. Selv er han dog overbevist om, at Zetland Live kan spille en vigtig rolle for en af Roskilde Festivals centrale ambitioner: at give folk uventede oplevelser.

”Man behøver ikke at fortælle en overraskende historie for at lokke folk hen til Artic Monkeys på Orange, men der er nogle sindsygt gode historier i rigtig mange af de mere skæve, ukendte og karakterfulde bands og artister. De historier får festivalen desværre ikke altid fortalt. Vi oplevede i glimt, at det kan et format som Zetland Live hjælpe til med. Vi kan hjælpe publikum hen til de overrumplende koncertoplevelser. Når du kender fortællingen eller mærker menneskene bag en koncert, bliver du langt mere åben for det nye.”

Efter oplevelsen på festivalens sidste dag, hælder jeg til, at være enig med Jakob. Zetlands artist talks virker! De formår at præsentere de mindre kendte kunstnere og deres skæve historier – og det hjælper os almindelige festivaldeltagere til de skøre koncertoplevelser, som er så særlige ved Roskilde Festival.

Det handler om de koncertoplevelser med kunstnere, man aldrig har hørt om før – og måske aldrig ser igen – men som man aldrig glemmer. Hvis Zetland samtidig formår at involvere deres tilskuere i deres artist talks, så tror jeg på, at den er hjemme – og en lidt fortærsket genre er genfødt, i hvert fald på Roskilde Festival!

Hvordan booker man Pussy Riot?

0

Da de to tidligere medlemmer Pussy Riot, Nadya Tolokonnikova og Masha Alyokhina, kom til Roskilde Festival for at deltage i et debatinterview, var det et bevidst valg. De havde deres helt egen dagsorden. Og en ting er klar, de kom ikke som turister.

Det kan også mærkes, når man taler med folkene, som har fået besøget op at stå. Det er måneders planlægning, der udfoldede sig under årets festival. RoskildeNyt har mødtes med tre af de centrale personer bag planlægningen af besøget for at lære mere om, hvordan et besøg af dén karakter kommer i stand.

Peter Hvalkof er booker, og havde det overordnede ansvar for at hente årets måske mest alternative navn til Roskilde Festival, de to tidligere medlemmer af Pussy Riot. Det gjorde han i samarbejde med Marianne Ifversen, som er ophavskvinde til ideen. Peter Hvalkof er en travl mand – især under Roskilde Festival – men alligevel har han afsat tid til at fortælle om processen med at booke de to russiske aktivister.

Besværligt, men det er det altid

Peter fortæller, at det ganske vist er lidt af et arbejde at få sådan en aftale i stand, for man kan jo ikke bare google telefonnummeret på Pussy Riot og ringe til dem. Som alle bookinger kræver det i stedet, at man bruger sit netværk. Derfor adskiller denne booking sig ifølge Peter ikke så meget fra det, han plejer at arbejde med.

Alligevel krævede det flere forsøg før det lykkedes bookergruppen at få kontakt til de to kvinder og deres manager. Nøglen til en succesrig booking er nemlig at finde en kontaktperson, man stoler på, og som man ved, har været tæt på kunstneren.

Bookingen af Nadya Tolokonnikova og Masha Alyokhina var altså ikke bare procedure as always, men Peter og resten af bookergruppen er vant til at tackle opgaver af forskellig art. Der er aldrig to bookinger, der er ens, nogle bookinger går mere smertefrit end andre. Som Peter Hvalkof siger, så er der jo selvfølgelig stor forskel på, om man booker the Rolling Stones eller Fendika fra Etiopien.

Da kontakten endelig kom i stand, havde de to aktivister allerede hørt om Roskilde Festival. De var nemlig kort tid forinden, under et besøg i Bergen, blevet anbefalet at besøge festivalen af to norske ministre, som i hvert fald selv skulle afsted.

Alternative festivaldeltagere

Denne booking adskiller sig også fra andre på grund af genren: de to kunstnere og aktivister deltog ikke som scenekunstnere. De har deres egen dagsorden, nemlig at udbrede kendskabet til organisationen Zona Prava, som betyder Zone of Rights. Organisationen er sat i verden for at overvåge indsattes forhold i russiske fængsler, og i den forbindelse at sætte fokus på undertrykkelse af menneskerettigheder. Derfor bestod deres besøg på festivalen i en alternativ sceneoptræden, hvor de fortalte festivaldeltagerne om deres oplevelser i fængslet – og ikke mindst om Zona Prava.

Det dér med at invitere to udenlandske politiske aktivister på besøg i et dansk fængsel, det er ikke sådan noget man bare lige gør. Også hér handler det om at bruge sit netværk. Her er Roskilde Festival så heldige, at bookerne tidligere har været i kontakt med en institution og tilbudt at afholde en koncert under Roskilde Festival. Tanken var, at lade musikken komme til dem, som ikke kunne komme ud og høre musikken på festivalen. Arrangementet blev aldrig til noget, men Peter vidste, hvem han kunne kontakte, for at finde den rette kontaktperson.

Peter Hvalkof fortæller desuden, at folk som regel er positivt stemte, når man fortæller, at man kommer fra Roskilde Festival. Det samme gjorde sig gældende i forhold til Pussy Riot; De fleste ved godt, hvem de to kvinder er, og kender til deres arbejde med at skabe fokus på fængsledes forhold i Rusland.

Detailplanlægningen vil han dog ikke tage æren for, men henviser i stedet til to ildsjæle, som har fået til opgave at detailplanlægge Tolokonnikovas og Alyokhinas besøg i Danmark. Den ene, Sofie Stilling, er garvet Roskilde-ildsjæl, hvorimod Anne Kløjgaard er helt ny som frivillig i festivalen.

Det er lidt af en opgave at skulle planlægge og koordinere alt det praktiske ved de to kvinders besøg, som de to ildsjæle blev stillet; lige fra overnatning og transport til planlægning og koordinering af de arrangementer, de skal deltage i. Og ikke mindst at skulle gøre det i al diskretion, da nyheden om deres besøg først blev offentliggjort i den sidste tid op til årets festival.

Opgaver til det sidste

Alle de tre ildsjæle fortæller, at projektet blevet mødt med velvilje. Alle de har talt med i forbindelse med planlægning af arrangementer, besøg og møder, har været både imødekommende, fleksible og samarbejdsvillige. Derudover er der ikke en eneste af de politikere og meningsdannere, festivalen har kontaktet, der har sagt nej til at mødes med de to aktivister. Derfor har Roskilde Festival kunnet leve op til alle de ønsker, de har haft til programmet i Danmark.

Da vi taler med Anne og Sofie, er besøget i fuld gang, og de to aktivister er blevet hjulpet til rette på festivalen. Der er stadig meget arbejde, der skal gøres. Anne Kløjgaard står for at koordinere og planlægge møder med ministre, ambassadører, meningsdannere, NGO’er – og ikke mindst kvindernes besøg på Horserød og Vestre Fængsler. Selvom meget af arbejdet er gjort i ugerne op til, er der opgaver til det sidste.

Det samme gælder for Sofie Stilling, som er ansvarlig for logi og transport. Sofies opgave er derfor at følge kvinderne rundt til de forskellige arrangementer. Selvom der er masser af arbejde, og selvom, at det er en tidskrævende opgave, at være ildsjæl på et projekt som dette, så er Sofie og Anne positive og glade for hvervet – også på tredje dag af aktivisternes besøg.

Hvordan passer to russiske kunstnere og aktivister ind i Roskilde Festival? Festivalens talskvinde, Christina Bilde, kan godt forstå, at nogen undrer sig over alvoren midt i festen, men hun fortæller, at Roskilde Festival igennem mange år har fokuseret på menneskerettigheder, både gennem donationer og arrangementer. Og i år var ingen undtagelse.

African Youth Panel, som er et panafrikansk ungdomspolitisk ungdomspanel, der arbejder på tværs af det afrikanske kontinent for at give den afrikanske ungdom en stemme i både afrikanske og internationale demokratiske processer, har flere gange besøgt festivalen, og også i år var de at finde i Dream City.

Et andet projekt med fokus på menneskerettigheder, der kunne opleves på årets festival er Human Rights Tattoo. Projektet går ud på at tatovere hvert enkelt af de 6773 bogstaver i FN’s Menneskerettighedserklæring på 6773 forskellige mennesker rundt om i verden.

På den måde hænger besøget af Nadya Tolokonnikova og Masha Alyokhina godt sammen med festivalens værdigrundlag og CHANGE-fokus.

Iværksættere tager skraldet

0

Hvorfor har en af verdens største midlertidige byer ikke nogen officiel, tværgående skralde- og sorteringspraksis? Og hvorfor synes vi deltagere, at det er lige meget at rydde op efter os selv, når vi opholder os på Dyrskuepladsen? De spørgsmål stillede Anne, Carina og Soffi sig selv og hinanden, efter at de havde været aktive sammen i Dream City under sidste års festival. Da de kom hjem, besluttede de sig for at gøre noget ved det, og udtænkte deres helt egen løsning, som de i dag arbejder intenst for at realisere under årets festival.

Et ambitiøst projekt

I takt med at Roskilde Festival producerer mere og mere skrald, har der gennem årene været søsat flere forskellige projekter, som på forskellig vis har forsøgt at løse festivalens udfordringer med de massive mængder af affald. Men der har ikke tidligere været én fælles, tværgående politik – eller praksis – som har samlet alle de mange indsatser.

Det er der i år! Det ambitiøse projekt er stablet på benene af tre ildsjæle, som fandt inspiration i festivalens og dens deltageres lade holdning til det der med at rydde op efter sig selv, som om det er lige meget, når man er på festival. Motivationen til at fortsætte, selv når processen var lang, fandt de i visionen om at gøre festivalen mere bæredygtig, til gavn for både festivaldeltagere og miljøet.

Projektet fokuserer på at ændre affaldskulturen på Roskilde Festival via en håndgribelig tværgående indsats som understøttes af kommunikation med det hovedbudskab, at det ikke er lige meget. Din rolle er enkel. Du skal bare huske på, at det ikke er lige meget. Det gør en forskel, at du rydder op efter dig selv og din camp. Og fra 2014 er det ikke engang besværligt at gøre en lille indsats, som gør en stor forskel.

Fra idé til projekt

Efter sidste års festival satte de tre kvinder sig ned og lavede et forslag til et ambitiøst projekt, som er udtænkt til intet mindre end at ændre skraldekulturen på Roskilde Festival. Det skal ske dels via synlige skraldestationer – kaldet Trash Stations – på campingområdet, og dels via konkret kommunikation om deltagernes rolle og ansvar. Ideen blev sammenfattet i en projektansøgning, som både var kritisk og udfordrede organisationen, men som samtidig præsenterede en seriøs løsning på de problemer, de tre kvinder pegede på.

Ansøgningen indeholdt blandt andet både budget og tidsplan for projektet, og var på den måde løsningsfokuseret fra starten. De tre kvinder vidste dog, at det ikke var nok til at nå hele vejen i mål, så de gik i gang med at aktivere deres netværk i Roskilde Festival-organisationen.

Og så venter man…

Da ansøgningen var havnet i de rette hænder, var der ikke andet at gøre end at væbne sig med tålmodighed. Og det blev nødvendigt. Deres tålmodighed – og projektets tidsplan – blev sat på en alvorlig prøve.

Der gik tre måneder fra ansøgningen blev sendt af sted, til der endelig skete noget konkret. De tre kvinder blev inviteret til en samtale, hvor de blev bedt om at præsentere deres projekt på en workshop i december 2013. På workshoppen blev der, med baggrund i projektet, som nu havde fået navnet ”Det’ ik’ lige meget”, ideudviklet på festivalens affaldshåndtering.

Herefter var der endnu en omgang stilhed. Denne gang før stormen, for i marts blev projektet endelig godkendt; ikke i sin oprindelige form, men som et resultat af workshoppen i december. Og dermed fik Anne, Carina og Soffi i marts deres endelige ’go’.

Stadig deres eget projekt

Den lange og lidt sløve godkendelsesproces gør, at projektets tidsplan er blevet skubbet, og at de tre har enormt travlt. Men trods tidspresset er Anne, Carina og Soffi tilfredse og glade, for de har fået lov til at lave deres projekt.

Kvinderne mener selv, at en af grundene til at projektet er blevet godkendt, er, at de har haft mulighed for at kunne kombinere deres viden om organisationen og det netværk, de havde bygget op som ildsjæle på Roskilde Festival, med de fordele det giver, at kunne se organisationen udefra – at turde være kritisk og stille spørgsmål ved normale procedurer og processer.

Vi bad Anne, Carina og Soffi om at dele deres erfaringer med andre ildsjæle, som kunne tænke sig at stable et projekt på benene i festivalen. Det kan opsummeres i disse råd:

  • Vær ude i god tid – ting tager tid i Roskilde Festival.
  • Brænd for din idé – ellers bliver det for tungt.
  • Find gode kompagnoner – Alt er lettere, når man løfter i flok.
  • Lav en seriøs ansøgning, og formuler og forklar dit projekt, så udefrakommende også kan forstå det.
  • Brug dit netværk – vær ikke bange for at kontakte forskellige mennesker i organisationen, heller ikke når du sender din ansøgning af sted.
  • Vær ikke bange for at tænke stort, men husk realismen.
  • Resultatet

    Deres tålmodighed og mod til at være kritiske gav altså pote: Projektet blev godkendt, og resultatet er, at det på Roskilde Festival 2014 bliver langt nemmere at komme af med affald, for ingen festivaldeltager får mere end 100 meter til den nærmeste station med containere.

    Der bliver nemlig oprettet 17 Trash Stations i områderne omkring agoraerne, og de bliver ikke svære at finde. Tværtimod bliver de genkendelige, og det bliver nemt at regne ud, hvor man skal gå hen og sortere og aflevere sit affald.

    Og for at det ikke skal være løgn, bliver hver Trash Station bemandet af søde frivillige, som kan hjælpe alle, der er i tvivl om, hvordan man sorterer sit affald.

    Iværksætteri i Roskilde Festival

    Ambitioner, tålmodighed og netværk. Det er ifølge de tre ildsjæle nøgleordene for iværksætteri i Roskilde Festival-regi. For selvom det bestemt ikke er umuligt at komme igennem med sin idé, så er det heller ikke nemt. Det kræver et vist kendskab til organisationen, og så kræver det arbejde og vilje.

    På grund af Annes, Carinas og Soffis indsats har Roskilde Festival nu en officiel, tværgående skralde- og sorteringspraksis – nu er det op til os andre at få det til at virke.

    Carina Ellekær Hammer har været på Roskilde festivalen siden 2007, og har arbejdet som frivillig internt i Roskilde Festival-regi i 2 år. Carina er 27 år gammel og studerer til dagligt Organisational innovation and entrepreneurship på CBS, samtidig med at hun arbejder hos ”Forskning & Innovation” hos KEA – Københavns Erhvervsakademi.

    Anne Schack Simonsen er 27 år gammel, og har været på Roskilde siden 2004, første gang som frivillig i 2013. Anne er uddannet professionsbachelor i Business & Design, og arbejder nu som Projektmedarbejder hos Forskning & Innovation hos KEA – Københavns Erhvervsakademi.

    Soffi Ernst Mbenga er 27 år gammel og har været på Roskilde Festival i 10 år, de fem af årene som frivillig, og første gang for Roskilde Festival i 2013. Hun studerer til dagligt Digital Design & Kommunikation på IT Universitetet, og arbejder ved siden af for Region Hovedstaden.