Frivilligstafetten går denne gang til Stig Køhler, som er frivillig i Division Organisation & Kultur. Stig har prøvet lidt af hvert hos Roskilde Festival, siden han debuterede som frivillig i 1978. Selv under den nuværende coronapandemi har han været i gang med planlægningen af næste festival – blandt andet som en del af følgegruppen for festivalens ambitiøse ressource- og affaldsplan. Ifølge Stig er muligheden for at prøve kræfter med noget nyt noget af det bedste ved festivalen.

Vil du kort introducere dig selv?

Jeg hedder Stig, jeg bor i Vanløse, men er oprindelig fra Roskilde. Jeg er ingeniør og har arbejdet med IT og softwareudvikling i hele mit arbejdsliv i mange forskellige brancher og i mange forskellige stillinger. I øjeblikket er jeg ansat i Skatteforvaltningen. Jeg har 4 børn og bor sammen med min kæreste i en villalejlighed.

Jeg har lavet festival som frivillig siden 1978 (med undtagelse af 1984, hvor jeg var ude og rejse og 2018, hvor jeg brugte foråret på at skrive speciale, og hvor mit gamle frivilligjob var blevet nedlagt). Og så var jeg på festival i 1973-1977 som deltager.

Hvad er din rolle som frivillig?

Jeg er frivillig i Division Organisation & Kultur, hvor jeg er budget- og administrationsansvarlig. Jeg sikrer, at divisionens samlede budget og økonomi hænger sammen. Sammen med frivillig- og organisationschefen hjælper jeg også med det praktiske samarbejde i divisionen, og så er jeg desuden en del af ledelsen, hvor vi forsøger at sætte divisionens retning i forhold til festivalens strategi.

I min division er jeg blevet valgt som en del af RAP-følgegruppen. ’RAP’ er daglig tale for ’Ressource og affaldsplanen’. Det er en af de rigtig gode ting ved Roskilde Festival, at man kan blive en del af noget, som ikke er ens kerneområde. Det er et virkelig spændende og vigtigt arbejde, der foregår med at trække festivalen i en mere bæredygtig retning.

Frem til 2017 var jeg en del af Billetter og Check-in i Deltager-divisionen. Først som billetsælger i billethusene ved den gamle hovedindgang ved port 1, dernæst fra 1985 som indgangsansvarlig for et hold af billetsælgere, og fra 1994 blev jeg ansvarlig i Adgangssektionen med ansvar for design og opbygning af indgange, bomme og porte.

Hvad var årsagen til, du blev frivillig på Roskilde?

Min far, Erik Larsen, var fra 1972 den første leder af Roskilde Festival, og han tog mig med på festival fra 1973. Da jeg blev 18 og ikke længere kunne komme ind på en fribillet, var det naturligt, at jeg blev frivillig. Min mor var allerede på det tidspunkt en del af Adgangs-teamet, så det gav mening, at jeg blev 2. generations-frivillig der.

Hvorfor er du frivillig på Roskilde?

I mit første frivillig-job oplevede jeg et godt sammenhold, en god følelse af at jeg var en del af noget større, og at jeg kunne gøre en forskel. Denne oplevelse gav engagement, så det var helt naturligt for mig at blive hængende, og at tage chancen for større indflydelse, når den viste sig – dog altid i balance med et normalt aktivt liv med arbejde, familie, fritidsinteresser og venner.

Hvad er dit bedste råd til andre frivillige eller folk, der overvejer at blive frivillig?

Find et sted, hvor der er fællesskab og sammenhold. Lad være med at være for ambitiøs med omfang og tid brugt på dit frivillige job – sørg for, at der er balance med dit øvrige liv. Jeg har set for mange engagerede Ildsjæle, som har knækket nakken på deres festivaljob og trukket sig.

Hvordan er det at være frivillig for Roskilde Festival i en tid med Corona?

Forfærdeligt. Men det er godt vi mødes virtuelt fra tid til anden.

Er der stadig opgaver, der skal løses af de frivillige?

Vi har i divisionen forsøgt at holde et niveau af aktivitet for vores Ildsjæle. Emnerne var i foråret færdiggørelse af planlægningen for 2020. I efteråret har vi brugt tid på RAP-workshop, og på generelt at tale om og informere om situationen for Roskilde Festival og mulighederne for at gennemføre i festivalen i 2021.

I denne måned (januar 2021) vil vi afholde møder for at starte den praktiske planlægning af Roskilde Festival 2021. Vi har haft divisionsledelsesmøder hver måned.

Hvad savner du allermest ved ikke at kunne komme på græs?

Fællesskabet og relationsdannelsen. Musikken, oplevelserne, stemningen og festen.

Hvad har I i dit team gjort for stadig at opretholde fællesskabet under Corona?

Vi hat afholdt virtuelle møder, og nogle enkelte fysiske møder i sommeren 2020.

Hvad går din opgave ud på ifm. implementeringen af Ressource- og affaldsplanen i Roskilde Festivals arbejde?

Jeg deltager i RAP-følgegruppen for vores division. Følgegruppens ansvar er at dele information mellem divisionerne om arbejdet med implementeringen af RAP’en, og at sikre at den tværgående koordinering finder sted. Som følgegruppekontaktperson skal jeg i min division sikre kommunikations-flowet til og fra de RAP-projekter, vi har sat i gang.

Hvad er den største udfordring ved arbejdet med RAP’en?

At implementeringen i sagens natur skal foregå ude i divisionerne i de relevante teams. Dette gør den tværgående koordinering vigtig.

Hvor langt er i kommet med implementeringen? Har i allerede skabt resultater?

I organisation har vi haft flere workshops om RAP’en – både med teamledere og med alle Ildsjæle. Disse workshops har identificeret et antal projekter, vi som division ønsker at sætte i gang. Det er fx at inddrage læring om bæredygtighed i vores ’Team Læring & Ledelse’ og at lade rådgivning og affaldshåndtering være en del af ’Team Arbejdsmiljø’s rundering på festivalen.

Hvad er din bedste Roskilde-oplevelse?

Jeg har været med i mange år, så der er naturligvis rigtig mange – både som teenager, ung og voksen.

Nogle af de musikoplevelser, der har sat sig rigtig fast er: Bob Marley i 1978, DAD i 2000, Roger Waters i 2006, Nephew i 2007, Rolling Stones i 2014 og fra sidste festival Robert Plant i 2019.

Som frivillig har oplevelserne også været mange. Det er fantastisk at have planlagt noget gennem lang tid og så se det spille i virkeligheden. Jeg har fx været med til at designe og planlægge åbningen af festivalen i mange år. Fra ca. 2005 blev det besluttet, at deltagerne skulle holdes ude af pladsen indtil vi åbnede. Vi satte hegn op, men hegnet blev altid væltet før det tidspunkt, vi havde besluttet, der skulle åbnes. Vi prøvede mange forskellige løsninger uden at det hjalp. Det var først i 2012, at det lykkedes at holde deltagerne ude indtil åbningen fandt sted. Det var en fantastisk oplevelse, da det endelig lykkedes.

Beskriv Roskilde festival med tre ord

Fællesskab, musik og stemning.

Hvad er dit Roskilde-motto?

Roskilde er en del af min sjæl

Hvem skal depechen gives til næste gang? 

Det kunne være en af mine gamle kollegaer i ’Medarbejder Check-in’ – fx Lars Aagaard. De gør et fantastisk stykke arbejde derovre med at checke over 30.000 frivillige ind.

Hvad skal vi spørge ham om?

Lad os høre om opgavens udfordringer og omfang. Og om at have været med i så mange år, som Lars har.

Skriv en kommentar