Der er ordinær generalforsamling i Foreningen Roskilde Festival torsdag 8. oktober 2020. RoskildeNyt har snakket med Peter Adelheid Wetke, der opstiller til bestyrelsen.

Kend din kandidat 

Der er lagt op til vaskeægte valggyser 8. oktober 2020, når der er generalforsamling i Foreningen Roskilde Festival. Der er to pladser i bestyrelsen på valg. RoskildeNyt har taget en snak med kandidaterne, så du er klar, når krydset skal sættes.

 

Kan du fortælle lidt om dig selv? 

Mit navn er Peter Adelheid Wetke. Jeg er 51 år og kører lastbil for Coop gennem min vognmand.  

Hvordan er du en del af Roskilde Festival i dag?

Jeg har været frivillig i RF i 20 år sammenlagt og de sidste 11 år hos HVB, hvor vi har et super team.  

Hvorfor opstiller du til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival?

Jeg vil skabe et tættere bånd mellem bestyrelsen og frivillige/gæster, og vil bruge min erfaring til at give nyt input til bestyrelsen og RF.  

Hvad, mener du, er bestyrelsens vigtigste opgave lige nu?

Den vigtigste opgave er at forny sig, og stadigvæk beholde ånden i RF, og lytte til alle de input der kommer fra frivillige og gæster, og give feedback.  

Hvorfor bør medlemmerne stemme på dig?

Jeg brænder for RF og mit engagement er stort og mangeårigt. Jeg vil prøve at bibeholde så meget af festivalens område som muligt, som er stort udfordret af opgravning. Grøn omstilling og renere festivals plads, større orange scene, mv.

Skriv en kommentar