Hvad er Roskilde Festivals ressource- og affaldsplan, og hvorfor er den vigtig for dig? Det får du svaret på her, hvor programleder for bæredygtighed, Sanne Stephansen, guider dig igennem planen og uddyber, hvordan vi kan mindske affaldsmængderne på Roskilde Festival ved at tænke mere cirkulært.

Fyldte skraldespande, efterladte telte, ødelagte campingstole, tomme makrel- og øldåser – nogle kan nok fremkalde både synet og lugten af endt festival i vores hukommelse. Men vores billede af en veloverstået Roskilde Festival skal laves om til en grønnere virkelighed, hvor telte og campingstole tages med hjem og genbruges, og hvor makrel- og øldåser ender i affaldssorteringen.

Ja; hvad nu hvis vi sikrede os, at alle ressourcer indgik i lukkede kredsløb?

Det kommer Roskilde Festival et skridt nærmere med en ny ressource- og affaldsplan. Målet med planen er netop en cirkulær ressourceanvendelse på festivalen. Midlet: En koordineret indsats på tværs af organisationen baseret på principperne fra cirkulær økonomi.

Roskilde Festivals ressource- og affaldsplan for 2020-2024

I foråret 2020 udkom Roskilde Festivals ressource- og affaldsplan for perioden 2020-2024. Som frivillig kan du bruge RAP’en, som den også kaldes i daglig tale, til at forstå hvilke ændringer vi i fællesskab skal lave for at få en mere ressourcemæssigt cirkulær festival. Du kan også blive klogere på, hvordan dit ”hjørne” af festivalen vil blive påvirket af omstillingen til de cirkulære principper.

Læs Roskilde Festivals ressource- og affaldsplan for 2020-2024

På skuldrene af gode frivilliginitiativer

Det er første gang, Roskilde Festival har fået en ressource- og affaldsplan, men det er ikke nyt, at der arbejdes med initiativer indenfor affaldsforebyggelse og bedre affaldshåndtering. Gennem tiden er der udviklet en række initiativer.

Blandt disse husker du måske indsamling af ting og byggematerialer til genbrug, som videregives til værdigt trængende institutioner og organisationer rundt i landet, og indsatser mod madspild, hvor overskudsråvarer fra madboderne blev samlet ind og distribueret videre til sociale organisationer, eller indsatsen for sortering til genanvendelse på campingområderne med genanvendelsesstationer.

”Det er jo på baggrund af alle de tidligere indsatser, udviklet og båret af frivillige, at vi har kunne udvikle en plan – der har været så meget godt at bygge videre på”, lyder det fra programleder Sanne Stephansen.

”Jeg er ikke i tvivl om, at frivillige og deltagere gerne vil med denne vej, og det giver et stort håb for, at vi kan lykkes med det her i fællesskab”

Der er også blevet gjort en stor indsats for at påvirke affaldskulturen på de såkaldte community camping-områder, fx Clean Out Loud og Settle’n’Share.

”Der er blevet arbejdet meget med adfærd, hvor man har haft stor succes med at udvikle tilgange, som ændrer deltageres adfærd og mindset omkring affald”, fortæller Sanne og påpeger, hvad der skal bygges videre på fra disse initiativer:

”Der er mange deltagere, der allerede er rigtig dygtige til at rydde op, affaldssortere og genbruge, men vi mangler at få udbredt denne adfærd, så den bliver en selvfølge alle steder. Det skal vi for eksempel gøre ved at tydeliggøre forventningerne til deltagerne allerede ved billetkøb,” siger Sanne Stephansen.

Affaldsparade på campingpladsen. Fotograf: Nicolai Hegelund Vilhelmsen

Opbakningen til en grønnere festival mærker hun over hele linjen: Hos de festivalfrivillige, ildsjæle, ansatte, partnere og mange af deltagerne.

”Jeg er ikke i tvivl om at vi alle, ildsjæle og deltagere, gerne vil denne vej. Og det giver et stort håb for, at vi kan lykkes med vores store ambition i fællesskab. Men jeg har også et indtryk af, at nogle har manglet konkrete svar på, hvad det er, man så skal gøre. Det kan ressource- og affaldsplanen være med til pege på”, fortæller Sanne.

Den cirkulære økonomi som fundament

De konkrete mål for 2024 er 30 % affaldsreduktion i forhold til 2019 og 55 % genanvendelse. I arbejdet med denne omstilling er engangsforbruget en stor udfordring:

”Vi skal bort fra, at produkter og materialer kun bruges en gang under festivalen, for derefter at ende i restaffaldet og blive brændt af. Det gælder både for det ”klassiske” engangsforbrug som engangskrus, bestik og så videre, men også for byggematerialer, campingudstyr og andre produkter der bruges på festivalen. Vi mener det i en bred forstand, når vi snakker om opgør med engangsforbrug. I stedet skal vi sørge for, at flere produkter bliver genbrugt, og materialer sorteres til genanvendelse”, siger Sanne, og kommer selv med et konkret eksempel fra byggeri af midlertidige konstruktioner:

”Flere af vores byggehold er megadygtige til at bygge efter standardmål, så træ, der for eksempel et år har været brugt til garderobe, let kan bruges til en bar næste år. Vi skal have udbredt disse metoder til hele festivalen, og til vores samarbejdspartnere, så flere kan få gavn at disse metoder”.

Tilgangen til at tackle affaldsproblemet på Roskilde Festival bygger på princippet om den cirkulære økonomi. Her er pointen at bruge ressourcer og materialer, så man bevarer dem – i cirkulation – i længere tid, end man gør i dag. Det giver mere valuta for pengene – også i bæredygtighedsforstand.

Fra ressource- og affaldsplanen: Figur 3 ”I den cirkulære økonomi forlænger vi ressourcernes levetid. Vi stræber efter at bevare produkter i de inderste loops så længe som muligt.”

”Traditionelt har vi i samfundet haft en lineær tankegang, hvor man udvinder og bearbejder ressourcer, fremstiller og forbruger produkter og smider dem ud. I den cirkulære økonomi bevarer man produkter i ”loops” – først ved at forlænge levetiden gennem genbrug og vedligehold, dernæst ved at reparere og istandsætte. Og til sidst, når et produkt eller enkeltdele af et produkt ikke længere kan bruges, skiller man det ad og genanvender materialerne. Det vil sige, at materialerne forarbejdes til ”nye” råmaterialer, der kan indgå i produktion af nye produkter” forklarer Sanne Stephansen.

Det betyder ikke, at Roskilde Festival forventer at blive en affaldsfri festival i løbet af de næste 4 år – dette ligger meget længere ude i fremtiden. Men målet er, at affaldet betragtes som en ressource, der kan genanvendes igen og igen.

Med Ressource- og affaldsplanen sætter Roskilde Festival sig i første omgang ambitiøse mål i ressource- og affaldsplanen for de kommende fire år:

”Det er nogle ambitiøse og realistiske mål, vi har sat os. Og det er også vigtigt at pointere, at vi er på en lang udviklingsrejse. Vi skal teste og lære, hvad der virker og justere hen ad vejen for at finde de bedste løsninger, og så skal vi sætte nye mål og lave nye indsatser. Ressource- og affaldsplanen har ikke alle svarene, men angiver den overordnede retning. Der er behov for, at vi hjælpes ad både med at udvikle de gode løsninger og sætte gang i handlingerne”, fortæller Sanne Stephansen.

Løsningerne skal findes længe før affaldet er på pladsen

De seneste 23 år har Roskilde Festival indsamlet data på udviklingen af den affaldsmængde, som både festivalen og deltagerne genererer. Tallene stiger støt, og derfor skal der fortsat arbejdes på at reducere mængden af affald og på at sikre, at det affald, der produceres, genanvendes.

”Det starter ved den måde, vi designer, planlægger og bygger festivalen på, og ved de (for)brugsmuligheder vi tilbyder vores deltagere”

Som noget nyt skal vi med ressource- og affaldsplanen i højere grad se på affaldsproblemet gennem en koordineret indsats på tværs af hele festivalen, lyder det fra Sanne Stephansen:

”Det er nyt, at vi tager fat på helheden af problemet og ser samlet på hele vores ’ressourcekredsløb’ – lige fra indkøb og regulering af de produkter, der kommer ind på pladsen, til indretning af hele vores affaldshåndtering” siger hun, og fortæller videre at planen stiller ambitiøse mål, som kræver en fælles indsats:

”Man kan og skal ikke sidde i et affaldsteam alene og løse den her udfordring. Der er brug for at sætte ind langt før, så produkter og materialer ikke ender som affald. Det starter ved den måde, vi designer, planlægger og bygger festivalen på, og ved de forbrugsmuligheder vi tilbyder vores deltagere. Derfor har alle festivalteams en rolle i affaldsforebyggelsen”.

Roskilde Festival har selv et stort ansvar for at sikre et ansvarligt forbrug i ugerne, hvor festivalen opbygges, afvikles og nedtages, og når det kommer til de produkter og materialer, der bruges til at skabe festivalen. Men Roskilde Festival har også ansvar for at skabe de rigtige rammer for at festivalens deltagere kan agere mere bæredygtigt.

”Hvis vi rigtig skal lykkes, skal vi lave nogle retningslinjer for, hvad deltagerne må tage med ind, og det kan også sagtens være, at vi vil blive restriktive og stille større krav til deltagernes adfærd, før vi kommer helt i mål. Men vi kan også gøre meget for selv at sætte retningen,” konkluderer Sanne Stephansen.

En RAP følgegruppe

Der er samlet en række ildsjæle på tværs af alle festivalens divisioner, som følger RAP’en og de indsatser og projekter, der opstår i forlængelse af planen.

En af dem er Stig Køhler, økonomi- og administrationschef i divisionen Organisation og Kultur: ”At skabe en cirkulær festival kræver, at alle divisioner og teams engagerer sig i at ændre status quo. Jeg har engagereret mig i følgegruppen for at bidrage til nye løsninger og for sammen med andre ildsjæle -på tværs af divisioner – at skabe de bedste betingelser for, at vi lykkes med at indfri vores store ambitioner på ressource- og affaldsområdet.”

Hvis du gerne vil høre mere om RAP’en og følgegruppens arbejde, kan du kontakte Stig Køhler på stig.køhler@roskilde-festival.dk.

Skriv en kommentar