For den amerikanske musikjournalist, Alex Maiolo, er der ingen tvivl. Roskilde Festival er hans favorit. Selvom han hvert år besøger flere festivaler end de fleste, så er Roskilde Festival den oplevelse, han ikke kan undvære.

Roskilde Festival har en særlig plads i hjertet hos musikjournalisten, Alex Maiolo. Siden hans første møde med festivalen, har han været forelsket i festivalen og det har udviklet sig til et livslangt kærlighedsforhold. Det er den eneste festival, blandt de mange han besøger årligt, som han SKAL besøge.

”Hvis jeg kun må vælge en festival, jeg kan tage til, så vil det være Roskilde – I har mig for resten af livet”, understreger han begejstret..

Alex Maiolo er 51 år og musikjournalist. Til daglig skriver han for en lang liste af onlinemagasiner såsom Tape-op Magazine, FashionMusicStyle Magazine, Premier Guitar Magazine. Han bruger mange af årets 365 dage på at rejse verdenen rundt og dække musikfestivaler. Derfor har han også nogle udvalgte festivaler, som han altid prioriterer højest.

“Det kom bag på mig, hvordan 17-årige kan leve som vilde vikinger i en uge fyldt med fester og øl, når de til dagligt er nogle af de mest sofistikerede mennesker i verdenen.”

”Jeg tager oftest på South-by-South West. Derudover er jeg stor fan af Talinn Music Week. De har virkelig gang i noget spændende og den har jeg besøgt fast de sidste par år. Jeg har også lige været på Worldwide Festival i Sète, Frankrig, og så har jeg besøgt Pitchfork Chicago… Og selvfølgelig, Roskilde Festival”, oplister han, imens han fremhæver sin favorit.

Særlig publikumskultur

Alex Maiolos første møde med Roskilde Festival står stærkt i hukommelsen. Her fremhæver han mødet med Roskilde Festivals særlige publikum og dets opførsel

”Det kom bag på mig, hvordan 17-årige kan leve som vilde vikinger i en uge fyldt med fester og øl, når de til dagligt er nogle af de mest sofistikerede mennesker i verdenen. Det overraskede mig mest.”

Musikjournalist Alex Maiolo skriver til dagligt for musiknørdede magasiner som Tape-Op Magezine og Premier Guitar Magazine. Foto: Kasper Hjorth

Selvom mødet med den voldsomme vikinge-livsstil var mindeværdig, så er det ikke, hvad Alex Maiolo mener, er det mest kendetegnende for festivalen.

Fra hans perspektiv er der en helt unik publikumskultur blandt festivaldeltagerne på Roskilde Festival, hvor man skaber en særlig stemning sammen, der er kendetegnende ved at være behagelig, tryg og hvor man passer på hinanden.

”Der er en form uskreven kode for opførsel, som alle festivaldeltagerne retter sig efter. Hvis der er nogen, som opfører sig som en idiot, så vender festivaldeltagerne sig om og retter venligt på dem. Og det elsker jeg. Det gør hele oplevelsen så rar.”

Magten til at påvirke, ændre og udvikle

Når Alex Maiolo dækker en musikfestival i sit arbejde som musikjournalist, forsøger han at grave dybere end blot musikken. Han vil beskrive festivalernes sjæl. Derfor er han bl.a. optaget af Roskilde Festivals 90% økologi-tiltag.

”Jeg ville ønske, at flere kendte til kravet fra Roskilde Festival om 90% økologi ift. Virksomhederne. Eller at flere kendte til hele deres tilgang til bæredygtighed. Det siger meget om den magt til at påvirke andre, som Roskilde Festival besidder, at man bruger den til at ændre virksomheders praksis,” siger han og nævner samtidig, at det i sig selv ikke er usædvanligt, at festivaler fokuserer på at påvirke samfundet i en positiv retning.

”Eksempelvis er Talinn Music Week fokuseret på udfordringen med den ujævne kønsfordeling inden for musik. Det er normalt, at festivaler har et specifikt emne, som de fokuserer på, hvor de vil skabe en ændring. Men Roskilde har ca. 50”, siger han grinende.

I det hele taget, roser den amerikanske musikjournalist Roskilde Festival for at påtage sig ansvar. Ikke kun når det gælder miljøet, men også musikken.

“Jeg må indrømme, at da jeg første gang hørte om the orange feeling, tænkte jeg, det var en slags branding slogan.”

”Jeg er vild med det faktum, at Roskilde Festival forpligter sig til at være en slags inkubator for bands. The Entrepeneurs var det første band, som jeg så på festivalen, hvor de spillede uden scene i mediebyen. Få år senere spillede de på en af hovedscenerne og der var helt fyldt med publikum,” siger han og fortsætter begejstret:

”Roskilde Festival har den her forpligtelse til at hjælpe bands frem, og det kommer både bandet og festivalen til gavn. Bandet bliver bedre at spille overfor et større publikum og samtidig vil bandet vide, hvor det hele startede, når de 10 år senere spiller på Orange Scene”.

Ingen andre festivaler har en følelse

Når Alex Maiolo skal beskrive hvilken oplevelse, som han kun får på Roskilde Festival, beskriver han den første gang, han stiftede bekendtskab med en følelse, som vækker genklang hos trofaste festivalgængere.

”Jeg må indrømme, at da jeg første gang hørte om the orange feeling, tænkte jeg, det var en slags branding slogan. Men da det blev søndag morgen, og jeg gik alene rundt på festivalpladsen – alt er ved at blive pakket sammen – bliver jeg pludselig ramt af en melankolsk følelse af, at nu er sommerlejren slut! Nu skal jeg tilbage til virkeligheden. Der gik det op for mig – det her er følelsen af Roskilde Festival. Jeg har haft the orange feeling! Ingen anden festival har en følelse.”

Samtalen slutter med spørgsmålet, hvad Roskilde Festival kan gøre bedre? Og her bliver Alex for første gang stille. Meget stille. Indtil han siger;

”Den er svær. Det er jo ligesom at spørge, hvordan Michael Jordan kunne blive en bedre basketball-spiller. Når man er den bedste, så er det svært at sige, hvordan man kan forbedre sig.”.

Skriv en kommentar