Rundt omkring på dyrskuepladsen findes en række camps, der med solceller, tilbud om reparation af stole og plads til alle gør en ekstra indsats for miljø, klima og fællesskab. 

Laissez Fair Chair Repair 

Vennerne Andreas Måge på 21, Sebastian Hansen på 21 og Frederik Kirkeby Schjerning på 22 år sidder indhyllet i soveposer i hver deres campingstol. De er lige stået op.

Rundt i deres lejr ligger stel fra campingstole, der er gået i stykker. Drengenes lejr ligger i Clean out Loud, og for at gøre sig fortjent til pladsen, har de udtænkt et koncept, hvor de reparerer ødelagte festivalstole. Af den grund hedder deres lejr “Laissez Fair Chair Repair”. De bor i alt ti personer i lejren, og et halvt år før dette års festival gik de i gang med planlægningen.

Laissez Faire Chair Repair
Camp Laissez fiare chair repair fikser en stol. Foto: Arthur Cammelbeeck

“Vi brainstorm’ede ideer og fandt på navnet først, og så tænkte vi, at det kunne være et fedt koncept. Og så var der også billige kedeldragter i Harald Nyborg,” siger Andreas Måge, og refererer til det outfit, de har på, når de reparerer ødelagte festivalstole. Sebastian Hansen indskyder:

“Der ligger mange stole rundt omkring, som sagtens kan fikses. De mangler måske bare lige en stang, og så kan gaffatape fikse det meste. Det er også en god måde at komme i kontakt med andre camps på.”

I løbet af festivalens første dage har drengene i gennemsnit repareret fem stole om dagen, og de er blevet gode venner med de omkringliggende camps.

“I kikser, vi fikser”

I blå kedeldragt, hvide havehandsker og gaffatape i hånden er Sebastian Hansen og Andreas Måge og Michael Fuglø på 22 i gang med at reparere en gul festival stol, hvis ene ben er knækket.

“Vores teknik er at putte en afstiver ind og vikle gaffa rundt om frem for kun at bruge gaffa,” siger Michael Fuglø, der til dagligt læser til ingeniør.

Da den gule stol er fikset med afstiver og gaffatape, sætter Michael Fuglø sig i den for at teste, om stolen holder.

“Vi laver altid en ‘test-sidder’. Alle stole vi har lavet er test-siddet,” siger han og tilføjer, at de også næste år vil køre videre med samme koncept, da det har været en stor succes.

Han fortæller også, at det har været så stor en succes, at de er blevet indstillet til Camp of the year i kategorien environmental. Camp of the year er en årlig konkurrence, iværksat af Roskilde Festivals team med samme navn Camp of the year. Internt går teamet under forkortelsen COTY. Siden 2006 har COTY i løbet af festivaldagene kåret de mest imponerende camps i alverdens kategorier. Konkurrencen munder ud i en finale, hvor vinderlejren bliver fundet og belønnet med den prestigefulde COTY-titel.

Camp Kenned and the Juice 

En gruppe af drenge – cirka 13 – sidder i ly for regnen bag tre massive højtaleranlæg. Anlæggene er overdækket af grønne presenninger, og man kan ane konturerne af højtalerne, der gemmer sig under.

Foto: Arthur Cammelbeeck

“Hver aften slår vi vores anlæg sammen med Club 100’s, og så laver vi en kæmpe fest,” fortæller Magnus Daggaard på 22, der er medlem af Camp Kenned and the Juice.

De andre drenge, han sidder sammen med er primært fra lejren Club 100, som igennem tiden har været et kæmpe forbillede for Camp Kenned and the Juice. De har alle gået på Virum Gymnasium, men drengene fra Club 100 gik en årgang over Magnus Daggaard.

Anlægget som Camp Kenned and the Juice har lavet er i modsætning til mange andre drevet af solceller, og så bruger det også lithium-ion-batterier i stedet for bilbatterier. Lithium-ion-batterier kan genoplades og genbruges. Det kan bilbatterier ikke.

Camp Kenned and the juice viser deres batterier frem. Foto: Arthur Cammelbeeck

På grund af det miljøvenlige anlæg blev Camp Kenned and the Juice også indstillet til camp of the year i kategorien environmental. Helt som lejrnaboerne Laissez Fair Chair Repair.

“Vi differentierer os meget fra Laissez Fair. Altså vi fester bare og er bæredygtige. Vores hovedfokus er er holde fester,” fortæller Magnus Daggaard, der udover et hensyn til miljøet også valgte at gå over til lithium-ion-batterier for fire år siden, fordi de er hurtigere at lade op.

“Højtalerne tager fire timer at lade op, og så kan de spille i 20 timer på maks,” fortæller han.

Det er drengenes ottende år på Roskilde Festival, og de har igennem tiden udviklet deres anlæg, så det bliver hele tiden bedre og bedre – og større og større. Næste år kan vi ifølge Magnus Daggaard godt forvente, at anlægget er blevet forbedret og udbygget.

Camp Mash-up 

En hvid havepavillon tårner sig op i camp-området Settle and Share. To solpaneler er fastgjort på pavillonens tag og i baggrunden anes en vindmølle. Et hvidt flag med farverige bogstaver indikerer, at menneskene, der sidder under pavillonen er fra Camp Mash-up.

Camp Mash up gemt under deres pavillion med vindmøllen i baggrunden. Foto: Arthur Cammelbeeck

“Konceptet i Mash-up er, at folk, der ikke har nogen camp, kan slå sig ned her. Vi har lavet opslag på Facebook og Reddit for at gøre opmærksom på os selv. I år er vi cirka 50 mennesker i lejren,” fortæller Lauge Korsholm på 25 år.

Han er del af den hårde kerne i Mash-up. Han mener, at en klar fordel ved, at man åbner sin lejr op, er, at folk kommer med vidt forskellige personligheder og kan byde ind med noget forskelligt. For at ryste folk sammen laver lejren også en række aktiviteter.

“Vi har for eksempel lavet bingo og speed-dating, så folk, der er nye i campen kan finde ud af, at de andre ikke er så farlige,” fortæller Lauge Korsholm.

100 procent selvforsynende 

Udover at folk uden camp kan slå sig ned i Camp Mash-up, er lejren også miljøvenlig. Af den grund blev de indstillet til Camp of the year i kategorien environmental. For første gang i år er campen 100 procent selvforsynende. Det skyldes blandt andet solpanelerne på pavillonens tag, men også lejrens vindmølle, der forsyner dem med strøm.

“Det er første år, vi har solpaneler, men tredje år, vi har vindmøllen med,” siger Lauge Korsholm.

Udover et hensyn til miljøet, og at drengene i lejren synes, at det er sjovt at lave opfindelser, er der også et økonomisk perspektiv bag solcellerne og vindmøllen. Lejren sparer nemlig penge på opladninger ved at generere strømmen selv. Og strøm har lejren ifølge Lauge Korsholm brug for. De har nemlig også bygget en lyspult, en DJ pult og et kæmpe bashorn, der sluger en masse strøm.

Næste år er ambitionen at sætte flere solpaneler op, udbygge anlæg og lysshow og også at få overblik over lejrens energiforbrug.

“Vi vil gerne have indblik i, hvor meget vi producerer, og hvor meget vi rent faktisk forbruger,” siger Lauge Korsholm.

Skriv en kommentar