20 år som en integreret del af festivalen har vendt op og ned på graffitimiljøet og kunstnernes opfattelse af fællesskab.

Som frivillig på Roskilde Festival er man med til at gøre en forskel og gøre festivalen speciel for andre. En vigtig del af fundamentet for det frivillige arbejde er ligeledes at ”skabe varig forandring”, som Frivilligmanifestet foreskriver.

En gruppe ildsjæle har gennem 20 år sat sit aftryk og skabt markant forandring, ikke bare på festivalen men i hele det miljø, de repræsenterer. I år er det nemlig 20 år siden, at graffitikunst for alvor gjorde sit indtog på festivalen.

De sidste 20 år har graffitikunsten ændret status fra autonomt og dæmoniseret klatmaleri til at blive en accepteret og fast integreret del af mange bybilleder. På Roskilde Festival er det med tiden blevet en helt essentiel del af festivalens visuelle identitet.

I dag tæller graffitigruppen op mod 100 frivillige, inklusive malere fra forskellige lande som USA, Frankrig, Sverige, Venezuela, Australien og New Zealand – mange af dem er lige så store navne inden for graffiti som hovednavnene på plakaten er for musikken.

Foto: Rasmus Kongsgaard

Succesrig workshop

En afgørende person bag denne proces er 43-årige Lars Pedersen. I 1999 fik han – som en del af Stop Voldens projektgruppe – for alvor øjnene op for, hvordan graffiti kunne integreres i festivalbilledet. Han var med til at arrangere en graffiti-workshop, som fik en uhørt grad af tilslutning.

 

hvis det er så forbudt og farligt inde i København, hvorfor prøver vi ikke at vende det om og gøre det til noget positivt nede på Roskilde?

Projektet fik en afgørende betydning for udviklingen, og blev det første store gennembrud for den graffiti, som nu fylder så meget på festivalen. Endda i en tid, hvor graffitikunsten havde ualmindeligt svære vilkår. Lars Pedersen fortæller:

“Roskilde Festival har jo altid godt kunnet lide at gøre tingene lidt modsat af resten af samfundet, så de sagde ‘Jamen hvis det er så forbudt og farligt inde i København, hvorfor prøver vi ikke at vende det om og gøre det til noget positivt nede på Roskilde?’ Så det gjorde vi i 1999, og fulgte op på det i de følgende år.”

Søren Pind vs Graffiti

Københavns Kommune med daværende teknik- og miljøborgmester Søren Pind i spidsen var ifølge Lars Pedersen med til at lægge graffiti for had med henvisning til den nultolerancekampagne, som var i gang på dette tidspunkt. Heldigvis for graffitien havde Roskilde Festival også dengang karakter af parallelsamfund, hvor kreative kræfter får friere rammer.

I 2003 blev der sat struktur på graffitikunsten, og der blev oprettet en decideret graffitigruppe, som vi kender den i dag og som udfører en lang række velkendte frivilligopgaver. Gruppen voksede sig større op gennem 00’erne og har siden 2011 talt knap 100 frivillige.

Sideløbende har den gængse opfattelse af graffiti også flyttet sig markant i den positive retning. Ligesom publikum forventer at musikken skal stimulere ørerne og maden skal pirre smagsløgene på nye måder hvert år, er det ifølge Lars Pedersen efterhånden blevet et krav fra publikum at få ”noget rock ’n’ roll til øjnene”.

Foto: Rasmus Kongsgaard

Har vendt miljøet på hovedet

Graffitis udvikling på Roskilde Festival har ikke kun haft afgørende betydning for festivalens visuelle udtryk; graffitimiljøet er også blevet positivt påvirket. Hvor det tidligere har været et meget egoistisk miljø, har graffitigruppen på festivalen haft stort fokus på at skabe et fællesskab og en sammenhørighed blandt malerne. Derfor er Lars Pedersen heller ikke meget for at fremhæve enkelte malere frem for andre, da han bliver spurgt til det:

”Selvfølgelig har der være store navne forbi festivalen, og gruppen har også fungeret som en rugekasse for talenter, der sidenhen er blevet store navne. Men vi har altid været et hold. For os handler det ikke om én superstjerne, det handler om, hvad vi kan præstere samlet. At vi har et fællesskab hernede og at vi alle sammen arbejder for det samme mål, at udsmykke pladsen. Og det er holdindsatsen, der har gjort forskellen”, siger Lars Pedersen.

det er efterhånden blevet et krav fra publikum at få noget rock ’n’ roll til øjnene

Netop denne holdindsats er en atypisk ting for graffitimiljøet, som længe været præget af en høj grad af individualisme, hvor enhver er sig selv nærmest. Roskilde Festival er gennemsyret af de stik modsatte værdier, hvor fællesskabet vægter højere end alt andet.

For at kunne passe ind og have succes på Roskilde Festival har gruppen også været nødt til at hive egoet ud af graffitien og spille med på festivalens præmisser, ifølge Lars Pedersen. Rygtet har spredt sig, og Roskilde Festival er blevet en særdeles attraktiv destination for både danske og internationale graffitikunstnere. På den måde har festivalens graffitigruppe været med til at vende miljøet på hovedet.

Har flyttet graffiti

Graffitien er efterhånden så integreret på festivalen, at der nærmest er tale om et symbiotisk forhold. ”Akkurat som flere store musiknavne har haft deres ilddåb på festivalen, så har flere graffitistjerner vokset sig store her. Og festivalen har også været med til at skabe en holdningsændring i samfundet til graffitikunst”, siger Lars Pedersen.

”Her kan folk se, hvor fedt graffiti kan være når det får de rigtige præmisser og forhold, og hvor positiv en indflydelse det kan have på en by og et samfund”, siger han, og slutter: ”Stoltheden ligger i kontinuiteten. Jeg er utroligt stolt over, at vi i nu 20 år har været med til at flytte graffiti på den her måde.”

Skriv en kommentar