På årets festival spirer et nyt område frem. Central Park er opkaldt efter den centrale position og de grønne omgivelser. Med placeringen imellem trærækkerne, der deler campingpladsen og festivalpladsen, skal Central Park både fungere som en grøn portal og et hyggeligt hang-out-spot. 

 Når du går igennem Kongens Have i København, så er der en lille flok som ligger og soler sig i græsset, en anden gruppe som sidder og snakker på en bænk, og andre der sidder opad et træ og læser en bog. Alt Imens folk går til og fra arbejde igennem parken. Sådan skal Central Park også gerne fungere.”  

Sådan beskriver Bertel Baae, der er divisionschef for byplanlægning og produktion på Roskilde Festival, hvordan han håber, at Central Park kommer til at blive anvendt.  Sammen med en masse frivillige fra arkitektgruppen og byplanlægningsgruppen, har han været med til at føre Central Park fra plantegning og ud  festivalpladsen. 

Roskilde Festivals spritnye nye park finder du det mest centrale sted på festivalpladsen. Central Park er bygget op midt i trærækkerne, som  de tidligere festivaller har adskilt indre og ydre plads. Det nye område er karakteriseret ved at inddrage de grønne omgivelser, som træerne og planterne naturligt sætter som ramme, og skal medvirke til at skabe parkfornemmelsen. 

”Central Park er en sammensmeltning af Trade Zone, der har ligget bag ved vores tribune område bag ved Orange, og så er det vores bycenter, South, der har ligget ude  campingpladsen. Ved askabe aktivitet i det levende træbælte og danne nogle gode atmosfærefyldte pladser, forsøger vi at opbløde grænselandet mellem de to pladser med Central Park., udtaler Bertel. 

Udsigten fra Central Park, når du kigger ind på Indre Plads. Foto: Seline Dam Temiz

Hybrid mellem port og park 

Ligesom i en rigtig park, vil Central Park opfylde flere behov for dig som gæst. Det er både her du kan tage hen og fordøje koncertoplevelserne med vennerne, læse din Orange Press i ro og mag i en grøn afkrog eller nyde en kold forfriskning i skyggen af trækronerne. Alt imens de øvrige gæster færdes frem og tilbage mellem festivalpladsen og campingpladsen. Og det er netop pointen med området.  

Vi vil gerne skabe rammerne for den her park-feeling, hvor man kan hænge ud under træerne, slappe af og sidde og have det godt og hygge sig og se på alle dem, som går forbi”, fortæller Bertel og fortsætter: 

”Det er også her den store hovedindgang sydpå er placeret, så det vil være et sted, vi forventer mange vil gøre brug af ved at bevæge sin igennem Central Park. Vhåber, det giver en lidt anden feeling og oplevelse som ankomst til indre plads.” 

Indretningen af pladsen vil også være med til at give grønne fornemmelser og parkvibesMed sine bænke bygget rundt om træerne og mange træpalleinstallationer, vil der være rigeligt med kringelkroge og hyggehjørnerder er ideelle som steder at hænge ud. På denne måde vil Central Park være et dynamisk område, hvor du både vil valfarte til og igennem. 

Masser af aktivitet alle festivalens otte dage 

Det er ikke kun plads til ro og fred og fordybelse ved Central Park. Ligesom det er kendetegnet for de fedeste parker i storbyerne, kan Roskilde Festivals største park også danne ramme for en god fest. I de første dage af festivalen vil der være fuld gang i Countdown scenen, som er placeret lige ved parken. 

F.eks. vil der være mulighed at kickstarte festivalsugen med en åbningsfestnår der bliver skruet op for 4 timers koncert med et væld af nye og populære artister. Det kan du læse mere om her.

Trækronerne hjælper med at holde området nedkølet. Foto: Seline Dam Temiz

Udover koncerter på Countdown scenen, vil parken også indeholde en masse små øer med forskellige boder, som du kan gå på opdagelse i. Her kan du både forsyne dig med noget til maven, ganen og garderoben. Det er også her du kan få fingrene i din frivillig tshirt. 

Derudover vil aktiviteten i høj grad skabes af den dynamik, som parken automatisk skaber, hvis du spørger Bertel Baagøe. 

”For mig, så bliver parkens puls en aktivitet i sig selv. Det er vores deltagere som bruger byen, og det skaber jo aktivitet. Der skal være plads til alle aktiviteter i sådan et rum”. 

Vision om at udnytte de naturlige rammer 

Central Park er et resultat af en langsigtet indsats fra frivillige, der arbejder i byplanlægnings og arkitektgrupperne for Roskilde Festival. De har igennem et par år arbejdet koncentreret på at indarbejde de naturgivne rammer i byplanlægning, så de kunne en mere integreret del af festivalen. 

For flere år tilbage, besluttede vi i organisationen, at vi gerne vil arbejde mere bevidst med vores plads og udvikle den ud fra den fede oplevelse i stedet for rat lade os diktere for meget af, hvor er det nemmest at placere ting”, siger Bertel og påpeger de frivilliges store arbejde i planlægningsprocessen. 

”Det har resulteret i en masse analysearbejde, hvor vores frivillige arkitekt- og byplanlægningsgruppe har observeret gæsternes bevægelsesmønstre og adfærd på de seneste festivaler. Ovenpå det analysearbejde, er der nogle fra arkitektgruppen som har sagt, ”Vi har noget guld her i form af trærækken, hvorfor bruger vi det ikke? 

Lørdag aften fejrer Roskilde Festival det nye område med en kæmpe Housewarming. Foto: Seline Dam Temiz

De flere års arbejde har nu mundet ud i opførslen af Central Park.  Om lidt skal parken tages i brug for første gang, og fra hele teamet bag parken, håber man at gæsterne vil få en fornemmelse af have en orange feeling i de grønne omgivelser.   

Vi håber på, at vi har lavet et område, som både ansporer til, at man får talt sammen med nye mennesker, eller bare sidder og betragter det virvar, der er det store fællesskab, man er en del af. Vi vil gerne lave nogle gode rammer til gæsterne, som lever og ånder Roskilde Festival alle otte dage. Der skal de bruge Central Park som en bastion på deres rejse på Roskilde”, slutter Bertel. 

Previous articleOrange Together 2019: Respekt for fællesskabet på Roskilde Festival
Next articleChiparmbåndene kommer – hvad betyder det for dig og dine data?
Rasmus Raasø Hjorth

Rasmus Raasø Hjorth

Rasmus holder meget af at være på Roskilde Festival, men han holder også meget af 8 times søvn og et varmt bad. Derfor er han den type festivalgænger, der har været loyalt besøgende de seneste 10 år, men altid med mulighed for en blød seng, enten hjemme eller på de mere sanitære områder af festivalen. Hangen til fed musik, hygge med vennerne og mødet med nye bekendtskaber på festivalen, har gjort ham til en inkarneret Roskilde Festival tilhænger. Med sin baggrund indenfor kommunikationsarbejde, har Rasmus beskæftiget sig meget med frivilligt arbejde, og er fascineret af den indsats og entusiasme, som de frivillige på Roskilde Festival lægger for dagen. Sidste år var han endda selv med til at lange øl over disken foran Orange Scene som frivillig, hvor han til sin glæde også erfarede, at man kan få 8-timers søvn og varmt bad, når man arbejder som frivillig på festivalen.

Seline Dam Temiz

Seline Dam Temiz

Seline læser til dagligt antropologi på Københavns Universitet. 2013 var hendes første år som frivillig på festivalen, hvor hun rullede pølsehorn i 32 timer i en madbod ved Skate-scenen. Siden er det blevet til ølskænkning ved Orange Scene og et praktikophold i Roskilde Festivals kommunikationsafdeling.

Skriv en kommentar