RoskildeNyt har snakket med Marianne Ifversen, der genopstiller til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival.

Marianne er til daglig overlæge på Rigshospitalets børneafdeling og har gennem årene haft stort kendskab og tilknytning til Roskilde Festival. Marianne ser stor værdi i festivalens aftryk i deltagerne, og hun mener, at man bør forstå festivalen gennem publikums sanser.


Kend din kandidat

Der er lagt op til vaskeægte valggyser den 4. april 2019, når der er generalforsamling i Foreningen Roskilde Festival. Der er to pladser i bestyrelsen på valg. RoskildeNyt har taget en snak med kandidaterne, så du er klar, når krydset skal sættes.


Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg er 52 år og har været på Roskilde Festival hvert eneste år siden 1987. Siden 1991 som frivillig – de første 2 år i den daværende PR-gruppe og siden da i musikgruppen indtil jeg blev valgt ind i Foreningens bestyrelse for 3 år siden. Jeg bor i Vanløse og arbejder til daglig som overlæge på Rigshospitalets Børneafdeling.

Hvorfor genopstiller du til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival?
Først og fremmest fordi jeg gerne vil gøre en forskel for festivalen. Jeg mener, det er essentielt, at der i bestyrelsen sidder nogen med indgående kendskab til festivalens musikalske DNA og bookingprocesserne. Den viden vil jeg fortsat meget gerne spille ind med i Foreningens bestyrelse. Jeg er også optaget af, at den løbende udskiftning, der er i gang i hele Roskilde Festival-gruppens bestyrelser på tværs, sikres en fælles ramme, så vi i Roskilde Festival-Gruppen samlet set står endnu stærkere og endnu klarere både udadtil og indadtil. Det får vi brug for, så vi kan ruste os endnu mere til de skærpede konkurrencevilkår, vi er en del af. Jeg vil også arbejde for endnu mere sammenhæng mellem medlemmer og bestyrelse, især i form af mere direkte kommunikation til medlemmerne, og så vil jeg arbejde for endnu mere opmærksomhed på klimaspørgsmål i alle RF-gruppens strategiske mål.

“Det aftryk festivalen sætter i deltagerne, er det allervigtigste, og det skal foreningen sikre bliver muligt – også i fremtiden”

Hvornår var dit første møde med Roskilde Festival, og hvordan har du været en del af festivalen siden?
Mit første møde med Roskilde Festival var DR-TV udsendelserne i 1984-1986. Jeg blev student i 1984 og boede langt fra Roskilde, men jeg kunne tydeligt mærke, at der foregik noget jeg skulle prøve. Og efter to år som almindelig publikummer var jeg med behind the scenes i 1989 og 1990 sammen med medaktivister fra Next Stop Sovjet. Jeg blev meget imponeret over, hvor tjekket alting var i Roskilde og sagde straks ja, da Leif Skov, som jeg mødte under arbejdet med Next Stop, spurgte om jeg ville være med i PR-gruppen. Fra 1991 til 2016 var jeg helårsfrivillig i musikgruppen og har været med under både op- og nedture. Heldigvis har der kun været få nedture, og festivalen har på imponerende vis holdt sig relevant for nye unge generationer af publikummer i årevis ved hele tiden at evne at forstå og være i øjenhøjde med publikum.

Hvor længe har du været medlem af foreningen, og hvor længe har du været frivillig?
Jeg har været frivillig uafbrudt siden 1991 – de sidste 3 år også som en del af rundviserholdet. Undervejs har jeg on and off været medlem af foreningen. De første mange år skulle man huske at komme omkring posthuset for at betale sit kontingent a 2 x 25 kr. Det var desværre ikke hvert år, jeg nåede omkring posthuset. Nu er det blevet meget lettere at være medlem – og at huske at betale kontingent 🙂

Hvad er du mest stolt over at have bidraget med i din tid i bestyrelsen?
Hvis jeg skal nævne én håndgribelig ting, som alle deltagere har kunnet mærke – og lugte…, vil jeg fremhæve kloakeringen på campingområdet, som jeg mener, er én blandt en håndfuld giga-forbedringer for publikum over de seneste 30 år. Jeg er også glad for, at der er udarbejdet nye strategier for bl.a. donationsarbejdet, bæredygtighed og frivillighed på Roskilde Festival. Især er det vigtigt for mig, at der arbejdes målrettet med at løfte oplevelsen for alle frivillige – også de tilknyttede foreningsfrivillige. For uden det dedikerede orkester af frivillige er der slet ingen musik, der spiller på festivalen.

“Som mangeårig frivillig har jeg indsigt i de dilemmaer, der er for de frivillige på alle niveauer, og det mener jeg, er væsentligt at have øje for – også i de mere langsigtede strategiske beslutninger”

Hvad, mener du, er foreningens vigtigste formål?
Jeg mener, at foreningen skal sikre de bedst mulige rammer for afholdelsen af hovedbegivenheden, Roskilde Festival. Det aftryk festivalen sætter i deltagerne, er det allervigtigste, og det skal foreningen sikre bliver muligt – også i fremtiden.

Hvorfor bør medlemmerne stemme på dig?
Fordi jeg har en dyb forståelse for festivalens DNA, og jeg vil arbejde uegennyttigt for at sikre festivalens fortsatte markante tilstedeværelse både i festivallandskabet og på det (kultur)politiske niveau. Jeg har en god strategisk sans, er struktureret og har et stort netværk både i og uden for festivalen. Som mangeårig frivillig har jeg indsigt i de dilemmaer, der er for de frivillige på alle niveauer, og det mener jeg, er væsentligt at have øje for – også i de mere langsigtede strategiske beslutninger.

Hvordan vil du gøre Foreningen mere synlig for de frivillige?
Jeg tror, det kan være svært for medlemmerne at se forskel på festival og forening. Vi kan nok blive bedre til at synliggøre forskellene, måske endda også i vores grafiske layout, så det bliver mere tydeligt, om det er forening eller festival, der kommunikerer. Men først og fremmest kan vi blive bedre til at lave digitale fællesskaber og derigennem sikre en bedre og mere direkte dialog med medlemmerne.

Hvad mener du, er festivalens største udfordring lige nu?
Vi har nogle gevaldige arealmæssige udfordringer, som skyldes grusgravningen, som igen accelereres i disse år. Og så bliver festivalmarkedet fortsat tiltagende professionaliseret med monopoldannelser på udbyderniveau og tiltagende honorarkrav. Det stiller krav til vores uafhængighed og forretningsmodel. Heri ligger der også et iboende dilemma omkring professionalisering af medarbejdere versus inddragelse af frivillige. Det er en svær balancering, som til evig tid vil være udfordret – også i fremtiden.

Hvad er din bedste Roskilde Festival-anekdote?
Anekdoter tager tid, og de er sjovest at fortælle. Så hvis nogen har lyst, fortæller jeg gerne om Slipknot vs. Bowie, eller den amerikanske radiovært jeg kom til at kalde for en supercock – on air i New York. Eller om det sjoveste kram jeg nogensinde har fået på Roskilde – af en tysker lige efter VM-finalen i 1992.

Hvis du havde et valgslogan – hvordan ville det så lyde?
Noget i retning af: ”Forstå altid din festival gennem publikums sanser”.

Bonusspørgsmål: Hvis du skulle booke en artist til årets festival – hvem skulle det så være?
Jeg har været længe nok i musikgruppen til at have lært, at booking til Roskilde Festival er en svær og kompleks opgave, som ikke blot er at pege på en artist man godt kan lide. Så jeg vil trygt overlade den opgave til dem, der arbejder dedikeret med det året rundt. Men hvis de booker Janelle Monae, så skal jeg nok være på plads 🙂

Læs RoskildeNyts portræt af Marianne Ifversen fra 2018 lige her

Skriv en kommentar