Torsdag den 4. april er der generalforsamling i Foreningen Roskilde Festival. Men hvad er en generalforsamling egentlig, og hvorfor skal man komme? Hvem er inviteret, og hvad søren betyder det, når man klapper? Ved du ikke så meget om generalforsamlingen, og tør du ikke stille alle de dumme spørgsmål? Så bare rolig, vi har gjort det for dig.

Vil du med til generalforsamlingen?

Hvis du har lyst til at deltage i generalforsamlingen, skal du være medlem af Foreningen Roskilde Festival. Er du ikke allerede det, kan du melde dig ind på din profil på People. Det koster 100 kr. Du skal have meldt dig ind i Foreningen senest 14. marts kl. 23.59 for at modtage en invitation.

Hvis du tilmed har lyst til at stille op til bestyrelsen, skal du melde dit kandidatur til forening@roskilde-festival.dk senest 26. marts. Se mere om at opstille til bestyrelsen her.

Vi har talt med advokat Bruno Månsson, der siden 1986 har været juridisk rådgiver for Roskilde Festival og samtidig været gæst og frivillig på festivalen i mange år. Han er generalforsamlingens ukronede konge, og vi har fået lov at spørge ham om alt mellem himmel og jord, der kunne have noget med en generalforsamling at gøre.

Hvad er en generalforsamling?

En generalforsamling er et årligt møde for medlemmerne af forening, hvor man gør to ting:

1. Tager stilling til beretningen og årsregnskabet.

2. Vælger en ny bestyrelse.

Beretningen fortæller, hvad der er sket i foreningen det sidste år, og årsregnskabet giver indblik i foreningens økonomi. På generalforsamlingen fremlægger formanden på bestyrelsens vegne typisk en beretning. På baggrund af denne og årsregnskabet tager man stilling til, om man er tilfreds med bestyrelsens arbejde og det økonomiske resultat. Det er sådan set kernen i generalforsamlingens opgave.

Hvem er med til generalforsamlingen?

Det er medlemmerne af foreningen. Hos Foreningen Roskilde Festival er det alle ca. 1.800 medlemmer, der kan komme til generalforsamlingen, men det er jo så kun dem, der dukker op, og som afgiver sin stemme, som får indflydelse.

Hvad får man ud af at være medlem af foreningen?

Det at være frivillig på festivalen er en måde at være en del af fællesskabet på, men ved at være medlem af foreningen er det et skridt nærmere fællesskabet og muligheden for at få et større indblik i organisationen. Det er også en måde at vise, at man gerne vil bakke op om foreningen, ved at være en del af dets fundament. For medlemmerne er jo fundamentet for foreningen.

Hvorfor er det relevant og vigtigt at komme til generalforsamlingen – også hvis man ikke selv stiller op til bestyrelsen?

På samme måde som at stemme til folketingsvalget, kommunalvalget, til skolebestyrelser osv. så er det her, man får mulighed for at sætte sit præg, deltage i debatter og tage stilling til diverse emner. Det er samtidig en god mulighed for at lære de andre medlemmer at kende, og se hvem det er, der skaber Roskilde Festival.

Hvad er bestyrelsens opgave, og hvorfor er det relevant at opstille til bestyrelsen?

Til generalforsamlingen kommer medlemmerne til orde, men i det daglige udgøres den strategiske og overordnede ledelse af bestyrelsen, og den daglige ledelse varetages af direktionen.

Bestyrelsen har det strategiske og overordnede ansvar. De blander sig ikke i det daglige, men træffer beslutninger af overordnet karakter og fastlægger strategi. De beslutter hvor festivalen skal begive sig hen i fremtiden –og de sørger for at festivalen hele tiden tilpasser sig den udvikling, som samfundet er en del af.

For at kunne forholde sig til dette på en kompetent måde, er det vigtigt, at bestyrelsen er sammensat af det, man kalder forskellige eller komplementære kompetencer. Det er ikke en kompetence at have været på festival eller medlem af foreningen i 20. Det kan være vigtigt, men der skal mere til.

Det kan være at en person, der ikke har været en del af foreningen så længe, kan stille de vigtige spørgsmål, som dem der har været der i længere tid, er holdt op med at spørge om. Så hvis man mener, man har de kompetencer, der skal til, og for alt i verden den tid der skal til, så skal man endelig stille op!

Hvordan starter dagen?

Det hele foregår meget efter traditionerne. Det er fastlagt i vedtægterne, hvordan dagsordenen er for generalforsamlingen.

På samme måde som man har traditioner til jul, og at man går rundt om juletræet, så er der også traditioner til generalforsamlinger.

– Bruno Månsson, juridisk rådgiver for Roskilde Festival

Først bliver der budt velkommen. Det er typisk formanden for bestyrelsen, der gør det. Det næste der sker, er, at man vælger en dirigent. Det er dirigentens opgave at være generalforsamlingens ”ombudsmand” – altså at varetage generalforsamlingens samlede interesser. Det vil sige, at det først og fremmest er dirigentens opgave at generalforsamlingen afvikles på en god og ordentlig måde, og at dem der vil til orde kommer til orde. Dirigenten er tillagt et relativt stort ansvar. Det står i vedtægterne, at det er dirigenten, der afgør debatten og fremgangsmåden. Dirigenten er valgt af forsamlingen, så hvis dirigenten ikke gør det godt nok, kan man til hver en tid foreslå, at der stilles en anden dirigent op.

Hvad må man spørge om?

Man må spørge om alt mellem himmel og jord! Man kan spørge om, hvorfor en specifik ting er blevet ændret eller give et forslag til, hvad man burde ændre fremadrettet. Nogle gange kan der være spørgsmål, der er for detaljerede at svare på, og så kan det være, at man vil få et skriftligt svar efter generalforsamlingen. Der er mulighed for at stille spørgsmål under beretningen, hvor man kan spørge til de ting, der står i beretningen, og de ting der eventuelt ikke står i den.

Der var et flot fremmøde til generalforsamlingen i 2018. Foto: Stine Østergaard og Maria Nibak

Hvad betyder det, når man klapper?

På samme måde som man har traditioner til jul, og at man går rundt om juletræet, så er der også traditioner til generalforsamlinger. En af dem er, at når forsamlingen tilkendegiver, at de er enige med dirigenten, så i stedet for at række hånden op, eller stemme hele tiden, så klapper de. Det er den hurtige måde at tilkendegive, at man er enig. Hvis man er uenig, så rækker man hånden op og får ordet til at sige, hvad man er uenig i.

Hvorfor gennemgås årsregnskabet?

Årsregnskabet gennemgås for at kigge på vigtige udsving og tendenser. Hvis overskuddet er større eller mindre, end det plejer, kan man fremhæve, hvad der specifikt har gjort det. Det er vigtigt i gennemgangen af årsregnskabet at få at vide, om resultaterne er kommet af et heldigt tilfælde, eller om der er noget, der indikerer, at der er en fremtidig risiko.

Hvad skal vi stemme om den 4. april?

1. Valg af dirigent
2. Beretningen (godkende den eller ikke godkende den)
3. Årsregnskabet (godkende den eller ikke godkende den)
4. Valg af bestyrelsen.
5. Valg af statsautoriseret revisor

Hvis der derudover er kommet forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne, vil disse også tages op til afstemning.

Hvorfor ”anbefaler” bestyrelsen specifikke kandidater?

Bestyrelsen er ansvarlige for, og har til opgave at sikre, at der vælges den bedst mulige bestyrelse. Og det sker ved at bestyrelsen forinden generalforsamlingen anbefaler et par mulige kandidater. Det udelukker ikke andre for at opstille, og det gør ikke de andre opstillede mindre kompetente. Det er blot for at sikre, at der altid vil være det rette antal kandidater at stemme på, og som man kan stå inde for.

Det er op til generalforsamlingen at træffe et intelligent valg om, hvem de mener, samlet set, udgør den bedst mulige strategiske ledelse. Om det er de anbefalede kandidater eller ej, spiller ingen rolle.

Efterfølgende sker der en udpegning, som består af 1 eller 2 kandidater, som oveni de valgte til generalforsamlingen skal supplere bestyrelsen.

Nu hvor bestyrelsen efterfølgende udpeger 1-2 til at supplere sig med – kan de så udpege folk, der stillede op til bestyrelsen og ikke blev valgt?

Hele meningen med den efterfølgende udpegning går på, at man supplerer med medlemmer, så bestyrelsen består af de bedst mulige komplementære kompetencer. Og så er det i og for sig helt ligegyldigt, om den supplerede har stillet op til generalforsamlingen og fået en, to eller mange stemmer, fordi dét der er det afgørende, er, at bestyrelsen altid har det sæt af kompetencer, der skal til for at kunne løfte opgaven. Det gælder for alle foreninger, selskaber eller virksomheder, at de der har den bedst mulige bestyrelse, og at den bedst mulige direktion også er dem, der har den største succes. 

Hvor vigtigt er det for medlemmerne at sætte sig ind i bestyrelsens arbejde, inden de kommer til generalforsamlingen?

Det synes jeg ikke er vigtigt. Det handler ikke om, at man skal lave et voldsomt stort forarbejde. Det er klart, at hvis man læser årsberetningen inden, er det både godt og lærerigt, og det er måske det, der gør at man stiller nogle endnu mere præcise og intelligente spørgsmål. Men det er ikke nødvendigt for at deltage.


Previous article”Donationen fra Roskilde er et kæmpe skulderklap”
Next articleLæs for Livet: ”Donationen betyder, at vi kan nå ud til flere udsatte børn og unge”
Seline Dam Temiz

Seline Dam Temiz

Seline har, med sine erfaringer og lærdomme som antropologistuderende på Københavns Universitet, nærmest professionelle kundskaber i at kigge på og beskrive mennesker. Intet sted bedre for at udfolde dette end på Roskilde Festival. Deltagerobservation har der været rigeligt af, siden hun første gang i 2011 drog ud på feltarbejde i Danmarks største mudderpøl. Hun har det allerbedst ved at stå med nok plads i menneskemængden til at jonglere med én øl i hver hånd og samtidig svinge hofterne til bløde tunes. 2013 var hendes første år som frivillig på festivalen, hvor hun rullede pølsehorn i 32 timer i en madbod ved Skate-scenen. Siden er det blevet til ølskænkning ved Orange Scene og et igangværende praktikophold i Roskilde Festivals kommunikationsafdeling.

Oliver Mellergaard

Oliver Mellergaard

Som barn blev Oliver installeret på sin fars skuldre foran Orange, og da han lærte at gå, samlede han pant til tonerne af den musik, der senere skulle blive hans altoverskyggende passion. Siden har han jublet, danset, grinet og grædt sig gennem utallige uforglemmelige oplevelser på Dyrskuepladsen. Oliver er uddannet cand.mag i Film- og medievidenskab på Københavns Universitet, udøvende musiker, fast koncertgænger og den stolte ejer af en voksende vinylsamling.

Skriv en kommentar