Roskilde Festival Højskole er endelig åbnet. Den skal bidrage til at gøre festivalens værdier levende hver dag.

Det startede med en løs idé til et møde på Gimle for mere end 12 år siden, og nu står den der endelig, færdigbygget og i fuld sving: 6. januar bød Roskilde Festival Højskole det første kuld højskoleelever nogensinde velkommen i den spritnye, pang-orange foredragssal.

Frem til og med årets Roskilde Festival skal eleverne arbejde intenst med nogle af de discipliner, der tilsammen skaber festivalen år efter år: Ledelse, musik, medier, kunst, politik og håndværk. Højskolen har med festivalens erfaringer inden for netop de områder et solidt grundlag at bygge på.

Men hvad betyder det for festivalen (og ikke mindst alle os, der laver festival til daglig), at vi nu deler navn med en 5.200 kvadratmeter stor højskole et langt stenkast fra hovedkontoret på Havsteensvej?

Roskildenyt har hevet fat i den nye højskoles viceforstander, Jonas Møller, for at blive klogere på, hvad højskolen betyder for festivalen – og omvendt.

“De to steder skal berige hinanden gensidigt. Det betyder blandt andet, at man i højere grad end tidligere får mulighed for at have festival året rundt, og at festivalens værdier bliver levendegjort hver eneste dag,” fortæller Jonas Møller, der selv er forholdsvis ny i Roskilde-sammenhæng.

Før han blev ansat som viceforstander i foråret 2018, havde han kun erfaringer med at besøge festivalen som deltager. Lidt modvilligt indrømmer han dog at have kendskab til livet som festivalfrivillig fra en konkurrent vest for Storebælt:

“Jeg ved ikke, om det er noget, man må sige højt, men jeg har været på scenevagt på Skanderborg festival fem år i min ungdom,” siger han grinende.

De nye elever på Roskilde Festival Højskole er mødt frem for at høre Kristian Leth

Festival- og højskoletradition går godt i spænd

Noget, Jonas Møller til gengæld har masser af erfaring med, er højskolebevægelsen. I syv år har han undervist på Silkeborg Højskole, og inden han kom til Roskilde Festival Højskole, arbejdede han som specialkonsulent i Folkehøjskolernes Forening (FFD) med ansvar for pædagogisk udviklingsarbejde og videreuddannelse af højskolelærere.

Ifølge Jonas har højskolebevægelsen og idealerne bag Roskilde Festival meget til fælles, blandt andet fokus på det almennyttige.

“Det er især i forhold til civilsamfundet og frivillighedsdimensionen, at festivals- og højskoletraditionen går virkelig godt i spænd. Højskolebevægelsen har lige siden sin begyndelse været med til at styrke civilsamfundet og været et sted, hvorfra man tog hjem og lavede andelsbevægelser og byggede forsamlingshuse. Vi lever i en anden tid i dag, hvor eleverne ikke tager hjem til den landsby, de kommer fra, men tit skal videre et nyt sted hen. Og her håber vi, at den oplevelse de får af at gå på højskole og ved at være med til at skabe festivalen, gør, at de får lyst til at fortsætte med at skabe noget resten af deres liv. Det skulle meget gerne komme festivalen og resten af civilsamfundet til gode,” forklarer Jonas Møller.

Højskolen som laboratorium

Den konkrete plan for samspillet mellem festivalen og højskolen er endnu ikke fuldstændigt på plads, men samarbejde lover den nyudklækkede viceforstander, at der kommer til at være meget af.

“Eleverne skal bidrage til festivalen. Om foråret ved at lave projekter op til og under festivalen som frivillige og om efteråret en anden type samarbejde, hvor de skal være med til at lægge nogle linjer for næste års festival og lave arrangementer og indhold i den periode, hvor der ellers normalt ikke sker så meget udover planlægning,” fortæller Jonas Møller.

Han nævner Orange Press som et eksempel på et projekt, eleverne på medielinjen kunne arbejde videre med uden for festivalperioden. Et andet eksempel lyder på, at kunstnere, der er en del af festivalens ART-program, kan få et ophold på højskolen, hvor de kan udvikle deres kunstprojekter og lave workshops sammen med eleverne.

“Og så kan højskolen være et sted, hvor festivalen kan prøve nogle ting af – en slags laboratorium,” tilføjer han.

Rapper og digter Per Vers er lige så populær på højskolen som på Orange Scene.

Ildsjæle har vigtige erfaringer

Ligesom eleverne skal inddrages i at stable festivalen på benene, skal ildsjæle være velkomne på højskolen. Den 27. februar skal der være ildsjæleaften på højskolen, hvor helårsfrivillige kan komme og se stedet og møde eleverne. Detaljerne for arrangementet er ved at falde på plads, og det er planen, at der skal være flere møder mellem højskole og ildsjæle.

“Vi har en klar ambition om, at højskolen skal være et sted, hvor festivalen naturligt lever året rundt, og hvor vi inviterer ildsjæle til at møde eleverne. Der er ingen tvivl om, at ildsjælene besidder nogle af de vigtigste erfaringer, der findes,” slår Jonas Møller fast. Han mener, at de fleste af eleverne nok har en romantisk forestilling om, hvordan man skaber en festival og dermed ingen idé om, hvor meget benarbejde der skal til. Men det skal ildsjælene gøre dem meget klogere på.

“Vi er også igang med at planlægge, at forskellige begivenheder som eksempelvis fællesmøder, kickoffs og den slags kan finde sted på højskolen,” fortæller Jonas Møller.

Orange talks for offentligheden

Udover at højskolen kommer til at huse arrangementer for festivalfrivillige, bliver lokalsamfundet også af og til inviteret på besøg. Det sker blandt andet hver onsdag, hvor højskolen byder på arrangementer med det mundrette navn ‘RoFH Talks’. Første gang var onsdag den 16. januar, hvor Per Vers åbnede skolens orange foredragssal med ordsmederi og anekdoter, ligesom han plejer at åbne Orange Scene, og 23. januar kom forfatter og musiker Kristian Leth med et beroligende forsvar for, at dommedag ikke ligger lige om hjørnet.

Du kan følge med i, hvad der ellers sker på højskolens hjemmeside og Facebookside.

Skriv en kommentar