Kampagnen ’Orange Together’ inviterede deltagerne på årets Roskilde Festival til samtale og diskussion om måder at være sammen på – til festival og hverdag. En stor del af kampagnen består af opsøgende arbejde, og Roskildenyt tog med nogle af bannerførerne ud på Roskilde Festivals campingområde en varm junidag.

Fotograf: Julius Villum Krogh

Sex og Samfund, Dansk Kvindesamfund, Twerk Queen Louise og Amnesty er her. Vi er ved frivilligområdet Volunteers Village på Roskilde Festival, og der bliver uddelt dilemma-kortspil, spørgeskemaer og muleposer. I dag skal Amnesty ned i campingområde B og lave opsøgende arbejde, og jeg har fået lov at gå i hælene sammen med Roskildenyts fotograf.

Roskilde Festival har gennem årene arbejdet med adfærd på festivalen under projektet Take Care. Her har frivillige og sekretariatsansatte undersøgt alt fra affaldskultur til sexistisk og krænkende adfærd. I sommeren 2018 lancerede festivalen Orange Together, der med kampagnefilm og et dilemmaspil søgte mere direkte dialog med Roskilde Festivals deltagere. Du kan læse mere om kampagnen her på RoskildeNyt.

Kulturændring og lovgivning skal følges ad

En stor del af ’Orange Together’-kampagnen handler om at sætte fokus på krænkende adfærd gennem opsøgende arbejde på årets festival. Hver opvarmningsdag går 120 frivillige fra forskellige aktører ud og skaber dialog med festivalgæsterne gennem et dilemmaspil eller spørgeskemaer.

”Folk er velkommende og ærlige. Selvom det er svære emner, vil folk gerne tale.”
– Programchef for Amnestys arbejder med køn, Helle Jacobsen

Programchef for Amnestys arbejder med køn, Helle Jacobsen, forklarer, hvordan NGO’en arbejder med det opsøgende dialogarbejde på Roskilde Festival:
”Nogle af de involverede organisationer fokuserer på bystanders; hvordan venner griber ind eller ikke griber ind over for hinanden, men i Amnesty fokuserer vi benhårdt på samtykke. Vi arbejder med samtykke på to måder: i forhold til loven og til den gængse holdning.”

Helle Jacobsen lægger ikke skjul på, at en lovændring er ekstremt vigtigt for Amnesty, fordi det i dag er nærmest umuligt at løfte en bevisbyrde i forbindelse med manglende samtykke, for eksempel ved anklage om voldtægt.
”Vi ved godt, at lovgivning ikke er et vidundermiddel, men kulturændringer skal kunne spejles i loven.”

Roskilde Festival er et særligt rum

Imens vi går langs vejen ned til den vestlige del af campingarealet er solbrune festivalgæster begyndt dagen; de ligger på luftmadrasser udenfor i skyggen, de drikker vand og tager solcreme på, spiser dåsemad og nogle har allerede åbnet den første øl.
Helle Jacobsen beskriver Roskilde Festival som et særligt sted til at lave disse undersøgelser:

”Folk er velkommende og ærlige. Selvom det er svære emner, vil folk gerne tale.”
Og allerede den første camp, vi spørger, vil gerne snakke. De finder ekstra campingstole frem, så alle kan sidde ned. Helle Jacobsen forklarer lidt om projektet, og campen introducerer sig selv. Der er fem mænd og en kvinde i aldersgruppen 26-31. Så begynder snakken ellers om kvinder, mænd, om sex, samtykke, forventninger, kulturer.

Snakken om grænser og sexisme er i fuld gang under soltaget. Fotograf: Julius Villum Krogh.

Flirt og nye forhold

De gæstfrie campister beskriver Roskilde Festival som et sted med en flirtende, velkommende stemning, og som et sted, hvor forhold er startet. En af de mandlige campister har netop fået andet barn med sin kæreste, som han mødte med en rosévin tapet fast på sin ene arm på Roskilde for 7 år siden.

Snakken falder på, hvordan man sikrer sig et samtykke, og selvom gruppen er enige om, at der skal være samtykke, er det også svært for dem at komme frem til, hvordan det præcis gøres.

”Man spørger”, siger Mads fra lejren og forsætter: ”det er sund fornuft”. Og lejrkammeraten Bo supplerer: ”Ja, det er jo ikke pinligt at spørge. Der er aldrig nogen, der synes, det er latterligt, at man spørger. Jeg synes, at samtykke er ligesom porno. Man kan ikke definere det, men man ved det, når man ser det.”

“Jeg tror på, at vi har lært en masse om vores festivalgæster og får nogle gode resultater.”
– Dina Konradsen, Adfærdsprojektet

Og selvom vi aldrig når til dilemmaspillet, der er opbygget efter Cards Against Humanities, bliver det af projekttovholder i Roskilde Festivals adfærdsprojekt, Dina Konradsen, beskrevet som en succes på årets festival:
”Det opsøgende dialogarbejde har været vildt spændende og givende. Spillet har virket helt efter hensigten og har startet den nødvendige dialog. Jeg tror på, at vi har lært en masse om vores festivalgæster og får nogle gode resultater.”

”Det gør mig irriteret, at I behøver at være her”

Hvad der skal ske inden næste års Roskilde kommer an på resultaterne på de undersøgelser, der er blevet foretaget på festivalen i år, som først vil være klar senere på året. Men Adfærdsprojektet slutter ikke her, forsikrer Dina Konradsen.

Tilbage på campingarealet er Sex og Samfund i gang med dilemmaspillet på den anden side af gangarealet, ligesom 120 andre frivillige er rundt omkring i området for at lave opsøgende arbejde. Længere inde på campingområdet hænger en oppustet lolitadukke som flag side som side med et regnbuestribet prideflag.

”Det, at I er her, viser, at der sker noget. Men det gør mig irriteret, at I behøver være her,” siger Mads, mens resten af gruppen nikker. ”Det er vigtigt, at vi begynder at lede efter ja i stedet for nej.”

Tankevækkende, altomfattende, og en vigtig sag for Roskilde Festival

Cecilie Bildstedfelt: “Jeg tænker generelt meget over de her ting”. Fotograf Julius Villum Krogh.

Cecilie Bildstedfeldt, 26, psykologistuderende:

Hvad synes du om, at der er den her slags opsøgende arbejde på Roskilde?
”Det er rigtig godt. Det er vigtigt at facilitere samtalen, vi sidder alligevel bare herude og har så meget tid.”

Fik det dig til at tænke på noget, du ikke har tænkt på før?
”Jeg tænker generelt meget over de her ting; hvor svært det er at navigere i alene. Man er bare virkelig ikke nødvendigvis på samme frekvens som andre.”

Synes du, der er en sexistisk kultur på Roskilde Festival?
”Ikke så meget som tidligere. Jeg kan huske nogle år, hvor der har været karaktergivning, når man bevægede sig rundt på campingarealerne. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er blevet ældre og bevæger mig nogle andre steder, men jeg ser i hvert fald ikke så meget mere af det.”

Bo Madsen: “Den form for sexisme, vi ser i samfundet, er selvfølgelig også her.” Fotograf Julius Villum Krogh.

Bo Madsen, 31, analytiker:

Hvad synes du om, at der er den her slags opsøgende arbejde på Roskilde?
”Det er virkelig fedt, og vi har bare god tid her om formiddagen, så vi kan ligeså godt tale om det, som vi kan tale om, hvad der skete i går, når der alligevel ikke rigtig skete noget.”

Fik det dig til at tænke på noget, du ikke har tænkt på før?
Mest bare, at Amnesty også lavede en her slags samtykke-arbejde. Det vidste jeg ikke.

Oplever du, at der er en sexistisk kultur på Roskilde?
Ikke mere end generelt i samfundet. Den form for sexisme, vi ser i samfundet, er selvfølgelig også her. Så derfor er her stadig sexistisk.

Signe Torill: “Det er fedt, at der bliver gjort noget fra festivalens side!”Fotograf Julius Villum Krogh

Signe Torrill Sørensen, 23, studerer Europæisk Etnologi:

Hvad synes du om, at der er den her slags opsøgende arbejde på Roskilde?
”det er vildt fedt! Særligt efter artiklerne på Politiken om Roskilde uden samtykke er det fedt, at der bliver gjort noget fra festivalens side.”

Fik det dig til at tænke på noget, du ikke har tænkt på før?
Det er generelt noget, vi taler meget om i min vennegruppe, både med drenge og piger. Men det er udfordrerende at specificere, fordi så meget af det her er baseret på intuition.

Oplever du, at der er en sexistisk kultur på Roskilde Festival?
Jeg har ikke selv oplevet noget, men jeg kan huske nogle år, hvor drenge sad og vurderede folk på deres udseende, når de gik forbi. Det var meget ubehageligt og virkelig udtryk for sådan en toxic masculinity. Men jeg har ikke set det så meget de seneste år.

Helle Jacobsen: “På Roskilde Festival er samtalen nemmere”. Fotograf Julius Villum Krogh

Helle Jacobsen, leder af køn-afdelingen hos Amnesty:

Hvordan oplever du at lave den her slags opsøgende arbejde?
Indtil videre har det været ekstremt positivt. Jeg har kun oplevet bred enighed på tværs af aldre og køn om, at det her er virkelig vigtigt. Roskilde er et helt særligt rum, alle vil gerne tale.

Oplever du, at det åbner øjnene for nogle?
Ja. Folk kommer frem til nye erkendelser sammen. Hver gang vi taler med en camp, skaber vi en fokusgruppe, og samtalen er virkelig vigtig.

Nu nåede vi ikke til spillet i campen, men tror du, det kan ændre noget?
Jeg tror, at spillet fungerer godt efter samtalen, som et slags dialogredskab. Det kan også fungere som samtalestarter, men den skal også faciliteteres, ellers risikerer man, at det bliver for fjollet. Men jeg oplever, at folk synes, det er sjovt.

Oplever du Roskilde Festival som bærer af en sexistisk kultur?
Vi lever stadig i en sexistisk kultur generelt, så den er også her. På Roskilde eksisterer der så nogle særlige risikofaktorer, fordi der er mange unge og meget alkohol involveret. Men faktisk oplever jeg også, at det er nemmere at tale om på Roskilde. Normalt føler jeg, at vi er oppe mod en antagelse om, at der allerede er ligestilling, men på Roskilde er samtalen nemmere

Skriv en kommentar