Træk-og-skyl-toiletter med spejle er den sidste nye luksus i rækken af mange på Roskilde Festival, der også tæller leje-køleskabe, gourmetmad og solcelle-opladere. Det er blevet mere bekvemt at gå på festival.

Men var der ikke noget charme over øl-bowling med slots på kogepunktet, naturligvis transporteret fra den tyske grænse til Roskilde Festivals campingplads? Og fik man ikke bare bedre historier med hjem fra de år, hvor halvdelen af campen havde fået madforgiftning af at have spist overophedet makrel i tomat.

RoskildeNyt har spurgt en række festivaldeltagere, om det ikke var bedre i gamle dage, hvor man skulle gøre en indsats for at overleve en uge på Roskilde Festival.

Bekvemme sovetilbud gør festival inkluderende

Festivalgæst Frederik Emil Appel Olsen er en af de personer, der for første gang har benyttet sig af et af festivalens bekvemme sovetilbud ved at købe sig ind i ’get a camp’-området. Det er hans 12. gang på Roskilde Festival.

“Folk sidder og hygger for lang tid ude på toiletterne, og det kan man mærke på køen”

”Jeg synes som udgangspunkt, at det er fint, at der er en pluralisme i måder at campere på. For det er fandeme ikke alle, der synes, det er fedt at bo ude i det der smadr-område og have en lydvogn i sit telt klokken fire om morgenen, som spiller Svenne-banan, når man gerne vil sove,” siger han.

”Når man først har boet i nogle af de mere luksuriøse campingarealer, er der ingen mulighed at komme tilbage til de almindelige, for man kan sove her, og det er bare så nice.”

For godt at gå på tønden

Han mener ikke, at festivalen som helhed er blevet luksuriøs, men han kan mærke, at der er kommet flere luksustilbud:

”Toiletterne er en klar forbedring. Jeg vil da hellere gå på de toiletter end de andre. Men for mig som fyr har det aldrig været et stort problem, for jeg kan bare pisse over det hele.”

Toiletterne er generelt det tiltag, festivalgæsterne peger på, når man spørger dem ind til Roskildes luksusniveau. Men der er ikke kun begejstring at hente.

”Folk sidder og hygger for lang tid ude på toiletterne, og det kan man mærke på køen,” siger Sofie Amalie Riisager, der runder Roskilde Festival for sjette gang.

Tal viser, at en festivalgæst på Roskilde bruger en femtedel af den mængde vand en gennemsnitlig dansker bruger. Dog bliver der stadig brugt omkring 18 millioner liter vand i løbet af ugen, hvilket svarer til ca. syv 50-meter svømmebassiner. Roskilde Festival arbejder hele tiden for at mindske vandforbruget.

Ekskluderende gourmet

På madfronten har standarderne også taget et gevaldigt hop de seneste ti år. Mange gæster har omfavnet udsigten til en kold ramen-salat fra Kuma eller den mere snaskede steak ’n’ bearnaise-burger fra Madklubben. For Sofie Amalie har gourmetstandarden også en bagside.

”Jeg synes, det er synd, fordi nogle af de foreningsbaserede madboder, der har været her i mange år, rykker fra festivalpladsen og ud til campingområdet, fx Dixie-burger.”

Foto: Skotlander Rom

Lars Orlamundt, chef for Salg og Partnere hos Roskilde Festival, fortæller, at en af grundene hertil kan være, at maden udgør en scene i sig selv i dag på festivalen.

”For 10-15 år siden var maden bare noget, man spiste for at blive mæt. I dag er maden et væsentligt indholdselement, og vi kan ikke ”nøjes” med at lave pizza, hot dogs og burgere. Her har foreningerne har det lidt sværere end de private stadeholdere, som lever af deres madfaglighed i tiden rundt om Roskilde Festival, hvor de foreningsansvarlige har private job og den foreningsaktivitet, som de kommer fra.”

Frihed eller ulighed?

I år sætter Roskilde Festival tilfældigvis fokus på temaet økonomisk (u)lighed, og som Sofie Amalie peger på, kan festivalens stigende luksustilbud også betyde større ulighed og kommercialisering.

”Generelt koster de luksuriøse tilbud jo penge, så på den måde kan de ramme skævt.”

Ifølge Frederik Emil er det dog vigtigt at have de tilbud, fordi det skaber nogle anderledes muligheder for at være på festivalen:

”Nogle mennesker elsker festivalen, men hader at campere på den der smadr-bølle-måde, som man gør for eksempel i L og C.”

Previous articleRoskilde Festival med samtykke
Next articleHer er de mest eftertragtede frivilligjobs på Roskilde Festival
Inger Løwe

Inger Løwe

Inger Christine har været på Roskilde Festival, lige siden hendes mor for første gang gav hende lov til at tage bussen over Storebælt iklædt gummistøvler og et telt, der uden undtagelse har manglet pløkker. Dengang kunne hun ikke forestille sig at arbejde på festivalen, nu kan hun ikke forestille sig andet. Når hun ikke sirligt bruger tid på at få sit eget festivalprogram til at gå op, drikker hun lunken kaffe på Danmarks Radio eller på Københavns Universitet Amager, hvor hun også studerer Retorik.

Inger Marie Helgasdatter Mulvad

Inger Marie Helgasdatter Mulvad

Inger Marie er ny i Intern Kommunikation men ikke nær så ny en festivalgænger. Roskilde Festival har været årets højdepunkt siden 2003 hvor hun troppede op med gul hanekam og batikbukser. Første gang Inger Marie var frivillig på Roskilde var det i en sauna, et år, hvor der var omkring 28 grader og høj sol hele ugen. Til hverdag studerer Inger Marie Landskabsarkitektur på Københavns Universitet, men har ikke været der længe, fordi hun har taget sidefag i Fotografisk Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Skriv en kommentar