Roskilde Festival sætter i år mere fokus på kunstprogrammet end nogensinde. Det skal give festivaldeltagerne særlige oplevelser, de ikke får andre steder.  

En 25 meter lang sort oppustelig slange snor sig gennem campingområdet H. Under og omkring den vrimler det med sortklædte performere, forundrede og forvirrede festivaldeltagere og massive mængder støv. Slangen ledes an af tre kutteklædte kvinder med hvidmalede ansigter og et mindre horn- og trommeorkester, der skiftevis spiller en begravelseslignende hymne og dansevækkende rytmer. På siden af slangen står ordet ‘kapitalisme’ på både dansk, engelsk og tysk, og performernes kampråb og dystre miner leder tankerne hen på en middelalderlig dommedagsmarch.

I takt med, at slangen æder sig gennem campingområdet, afbryder den ølbowling, limbodans og andre gængse festivalaktiviteter på sin vej. Nogle stopper op og oplever paraden gennem deres iPhones, andre danser og klapper i takt, mens en del virker om end ikke forvirrede, så i hvert fald overraskede over at kapitalistisk slange bryder ind i festivalens rutiner.  “Hvad fuck sker der?”, spørger en tilskuer i støvbelagt kasket og bar overkrop.

Fotograf: Inger Marie Mulvad
Fotograf: Inger Marie Mulvad

Afgørende interaktion

Det, der sker, er, at den oppustelige slange er en del af festivalens kunstprogram. Projektet hedder Serpent of Capitalism, og det er den skotske kunstnerduo Niel Bromwich og Zoe Walker der står bag. I opvarmningsdagene har der været eftermiddagsworkshops i FLOKKR, hvor festivaldeltagere har kunnet lave deres egne kostumer til optoget, mens frivillige performere har engageret i diskussioner om kapitalismen og dens alternativer.

Interaktion med festivaldeltagerne er helt afgørende for kunsten på Roskilde Festival. Serpent of Capitalism er ét eksempel på, hvordan festivaldeltagerne bliver en del af kunsten, også selvom de ikke måske selv har opsøgt det. At opleve kunst på en festival er nemlig noget helt andet end at gå på museum.

Fotograf: Inger Marie Mulvad
Fotograf: Inger Marie Mulvad

“Vi tror på kunstens betydning for fællesskabet. Vi tror på, at kunsten skal give noget helt særligt. Det er et ret anderledes sted at opleve kunst end på for eksempel et museum, hvor der er hvide vægge, og hvor man opfører sig på en særlig måde. Sanserne er ligesom ude, alle forpligtelserne er lagt derhjemme, og man er åben og har god tid til at reflektere over de forskellige projekter,” forklarer Signe Brink Wehl, der er Head of Arts hos Roskilde Festival.

Kunst på plakaten

For første gang i år har programmet for kunst og aktivisme fundet vej til festivalplakaten. Det er en prioritering, som Arts-gruppen har arbejdet for i flere år, og det betyder meget for kunstarbejdet, at det nu er lykkedes, fortæller Signe Brink Wehl.

“Det har en ret stor betydning. Dels for at sige, at vi tror på, at kunsten er en vigtig del af vores program, der fortjener en plads på plakaten sammen med alt det andet. Men det handler også om at give kunstnerne den plads, det rum og den anerkendelse og sige, at I er vigtige for begivenheden og er med til at gøre den til det, den er. Og så handler det også om at tydeliggør over for vores publikum og for vores omverden, at vi altså er en ret mangfoldig festival, som ikke kun har musik på programmet, men også har nogle meget anerkendte kunstnere. Det har vi tidligere måske underspillet lidt,” forklarer Signe.

På programmet er der mere end 100 forskellige kunstnere, musikere og aktivister. Nogle navne vil helt sikkert vinde genklang i mange festivaldeltageres ører, som eksempelvis den amerikanske aktivist og whistleblower Chelsea Manning, mens en stor del af navnene er håndplukket fra det spirende vækstlag. Fælles for performances som f.eks. Serpent of Capitalism og talks, er at de på forskellige måder beskæftiger sig med årets tema, economic equality.

Det er fedt at være med til at skabe

Hvis man har været forbi Serpent of Capitalism-workshoppen i FLOKKR i opvarmningsdagene, er man måske stødt på nogle af de frivillige performere, der deltager i optoget tirsdag og onsdag, men også til at engagere de besøgende festivaldeltagere og fortælle dem om projektets tilblivelse og tema.

Vil du møde kunstnerduoen, Walker & Bromwich, der står bag slangen, kan du finde dem i KlubRÅ fredag den 6. juli 2018 klokken 17.15.

En af dem er Freja Johansen, der er frivillig performer. I løbet af workshoppen har hun lavet en hat med to slangelignende guldfarvede øjne til performancen. Freja faldt over jobbet i et opslag i en Facebookgruppe for teaterinteresserede.

Fotograf: Inger Marie Mulvad
Freja Johansen. Fotograf: Inger Marie Mulvad

“Det her er en meget anderledes måde at være frivillig på, fordi vi bliver inviteret til at være med til at skabe værket. Det er fedt at få lov til at have indflydelse på performancens udtryk, selvom vi som hyrede frivillige ikke har nogen indflydelse på projektets overordnede funktion eller formål. Men performancens udførelse er afhængig af at alle løfter i flok – bogstaveligt talt – og det skaber et godt fællesskab kunstnere og frivillige imellem.” siger Freja Johansen.

Generelt mener Freja Johansen, at festivalgængerne tager godt imod projektet og er klar på at diskutere kapitalisme.

Festivalgæsterne er gode til at sætte spørgsmålstegn

Signe Brink Wehl er også af den opfattelse, at deltagerne går åbent til de kunstprojekter, de bliver præsenteret for.

“Faktisk bliver jeg næsten overrasket hvert år, hvor meget deltagerne går ind i det. Der er en stor, stor nysgerrighed over for, hvad det er, vi præsenterer. Der er en helt vildt store legesyghed, et ønske om at være med og også en kritisk sans, hvor de sætter spørgsmålstegn ved det, vi præsenterer dem for,” siger Signe Brink Wehl.

Art Zone er epicenter for kunsten på Roskilde, men du kan også møde kunstværker både i campingområdet, på graffitivæggene på Indre Plads, i Gloria og KlubRÅ. Du kan finde en oversigt over alle de kunstevents, der finder sted, i det samlede program her

Flere festivaldeltagere sætter også umiddelbart en slags spørgsmålstegn ved slangeparaden tirsdag aften, om end det måske ikke er af den mest reflekterede slags. En råber “fuck jer” med en dertilhørende finger i vejret, mens en anden råber “kapitalisme er det bedste”. De fleste har dog en mere fredelig og nysgerrig tilgang til slangen, der bevæger sig rundt på camping i en times tid.

I Art Zone på indre plads har slangen nået sin endestation midt i en for-fernisering for hele årets kunstprogram, hvor den går i gang med en rituel transformation. Som en slange skifter ham, fjernes den oppustelige slanges yderste lag, så slangen genfødes og ryster sig fri af kapitalismens greb.

Skriv en kommentar