Roskilde Festival har længe forsøgt at bekæmpe det store oprydningsproblem på campingområdet. I år er det lykkedes at få 24.000 gæster til at bo i et af de forskellige områder, hvor man holder rent.

Det tager lang tid at ændre kursen på en supertanker, men det er ved at ske. Roskilde Festival har et problem med skrald og oprydning, fordi deltagerne i mange år har haft en for afslappet holdning til oprydning. Sidste år brugte festivalen i omegnen af otte millioner på affaldshåndtering.

Roskilde Festival er dog ved at ændre sig. I år bor hver tredje gæst i et såkaldt Clean-område, hvor man forpligter sig til at rydde op efter sig selv.

Det begyndte for alvor i 2008, hvor det første Silent & Clean område blev oprettet og konceptet blev afprøvet. Nogle af de gæster, der boede der, var så begejstrede for at bo i et rent område, at de henvendte sig til Roskilde Festival for at få arrangørerne til at udvide konceptet. En underskriftsindsamling førte til, at Roskilde Festival ville finde ud af, om man kunne lykkes med et område, hvor man både kunne holde rent og holde larmende fester. Det blev til Clean out Loud.

“Jeg var møgstiv i går, men jeg kan huske, at jeg var ude og samle alt mit lort op i en papkasse alligevel”

Siden er viften af rene områder vokset og har muteret sig i forskellige retninger. De rene områder inkluderer i år områderne Silent & Clean, Clean out Loud, Leave no Trace, Settle ’n Share og Dream City.

Fest hånd i hånd med oprydning

Går man igennem Clean out Loud-området kan man høre sange fra Det Brune Punktum og sange om Adam fra Den Jyske Håndværkerskole. Gennem støvet kan man se skæggede mænd bunde en ølbong lavet af en udstoppet ræv. Her kan man altså både holde fest i kaos og gøre rent fra tid til anden. I C46 kan man finde Mathias Flensted-Jensen og Peter Magnussen. Deres lejr hedder Humleregimentet. Her arranger de to daglige trash walks, hvor de kører rundt i området med deres anlæg og samler skrald.

”Tidligere smed vi jo bare alt på jorden, men nu er vi meget mere opmærksomme på at samle op efter os selv. Jeg var møgstiv i går, men jeg kan huske, at jeg var ude og samle alt mit lort op i en papkasse alligevel,” fortæller Peter Magnussen og fortsætter:

”Der er jo nogen, der ligger i kø i to-tre dage for at komme ind på pladsen. Det er ret barskt, især når man bliver ældre. Så er det rart at kunne slippe for køen mod så at gøre lidt rent. Jeg synes, det er et godt initiativ, fordi det roder fandme meget.”

Fotograf: Simon Raundahl Lembcke

Det særlige ved for eksempel Clean out Loud er, at man som lejr har kunne ansøge om at få lov til at bo der. Så har festivalen sørget for at reservere et område, så festivalgæster slipper for at slås med hinanden om pladserne. Og så lover lejren at finde på ting for at holde området rent. Det har naturligvis også en bagside.

”Vi har ikke selv kunne vælge vores plads, vi fik den bare tildelt. Vi kunne jo have risikeret at skulle ligge tæt op ad pis-hegnet, men jeg synes alligevel, at det her er vejen frem. Det er et win for os og for festivalpladsen. Men hvis jeg havde fået muligheden, da jeg startede med at komme på festivalen, så havde jeg nok ikke valgt det. Det var en del af hele oplevelsen, dengang jeg var yngre; at ligge i kø og løbe ind og sikre os en plads. Jeg er glad for, at jeg prøvede det dengang og gjorde det på den gammeldags måde,” siger Mathias Flensted-Jensen.

Oprydning uden regler

For arrangørerne af festivalen har det været vigtigt at få gæster til at rydde mere op uden at opsætte for mange regler, fortæller Freja Marie Frederiksen, der er projektleder for bæredygtighed på Roskilde Festival:

”Mit arbejde har to ben: Et miljømæssigt og et socialt. Vi vil gerne have folk til at tænke på bæredygtighed, når de er på festival, og hvis vi vil lave en kulturændring, så kan vi ikke bruge regler og rammer. Det er bedre at understøtte ting, der allerede sker, og derfor er det vigtigt, at vi har vores deltagere med. Vi kan ikke bare sige, at der skal være rent, og så bliver der rent.”

“Vi har været på festival i mere end 20 år, og i 90’erne kunne man spille på sin guitar over det hele. Det kan man ikke mere.”

Det, at festivalgæsterne selv kan sætte præg på festivalen, har man udnyttet i det efterhånden veletablerede Silent & Clean-område. Netop fordi de festivalgæster med anlæg så store som traktorhjul holder til i andre områder, så er der ro til andre musikeksperimenter. Mellem badesøen og fiskesøen er der en akustisk zone, hvor der opfordres til at spille på akustiske instrumenter, ligesom man gjorde på festivalen for flere år siden, forklarer Jonas Kjeldsen, mens han sidder med sin guitar:

”Vi har to guitarer og en mundharpe. Vi har været på festival i mere end 20 år, og i 90’erne kunne man spille på sin guitar over det hele. Det kan man ikke mere. I gamle dage kunne man spille lejrbålsakkorderne, og så ville folk komme over og være med. Jeg er ret ked af, at det er gået den her vej med de her kæmpestore anlæg,” siger Jonas Kjeldsen og vifter med hånden mod Dream City.

”Grunden til at vi stadig er her på festivalen er sådan noget som Silent & Clean. Ellers kunne vi ikke holde det ud. Og det her med, at det også er akustisk, det er meget mit temperament,” siger han og fortæller, at deres naboer har et telt fuld af instrumenter, og de har en aftale om at jamme sammen i løbet af festivalen.

Gæsterne vil ikke bo i makreldåser

Skraldeproblemet og bæredygtigheden er noget, som festivalen vil blive ved med at tage hånd om og videreudvikle på. Der bliver sat otte millioner kroner af til at rydde op efter festivalen, som foregår meget nidkært. Først skal teltene håndtømmes for glas, batterier og luftmadrasser og den slags. Derefter bliver teltstængerne løsnet, så teltene ligger ned, og først derefter kan man begynde at bruge maskinkraft. Det tærer ikke kun på økonomien, det tærer også på miljøet.

“Jeg tror også, at en helt ren festival ville være for kedelig.”

Derfor glæder det Freja Marie Frederiksen, at det er noget festivalgæsterne også går op i:

”Vi ved godt, at vi ikke får affaldsbunkerne til at forsvinde i morgen. Når vi fester sammen, så skal vi også rydde op sammen, og den kultur vil vi gerne støtte op om. Det er første år, vi har en form for optælling, og jeg er blevet meget positivt overrasket over, at det viser sig, at en tredjedel af alle gæsterne bor i sådan et område. Det kunne kun være sket med de små, gradvise skridt. Den slags skal vokse af sig selv.”

Men det er jo jer fra festivalens side, der bestemmer hvilke områder, der skal være rene. Hvor meget kan man så tillægge det, at det er noget, de selv har valgt? De skal jo bo et sted.

”Da vi startede med at lave Clean out Loud, var der plads til 1.200 mennesker. I år har vi fået ansøgninger fra 15.000, og vi havde plads til 10.000. Det siger mig, at der er kommet opmærksomhed om, at man godt kan være på festival uden at bo i makreldåser. Vi hører også fra folk, der har ligget i nogle af de her rene områder, at de vil gøre meget for ikke at komme tilbage til områder, hvor deres naboer ikke går op i at rydde op efter sig selv.”

Hvornår bliver hele Roskilde Festival så en ren festival?

”Det tror jeg ikke nødvendigvis er vores mål. Det skal jo også være et frirum, hvor folk kan få lov til at skeje ud, men jeg vil håbe, at vi en dag kan slippe af med de store affaldsbunker ude på pladsen. Jeg tror også, at en helt ren festival ville være for kedelig.”

1 COMMENT

  1. Hvilken skøn udvikling der er gang i, bliv gerne ved med Leave no Trace kulturen. En hel ren festival behøver slet ikke at være kedelig, men innovativ super fed, med fokus på kostume, performance, kunst, debat og kultur. Tjek Burning Man festivalen ud, her er vitterligt intet affald. Heller ikke under selve festivalen, det er en ære at slette sine spor og en rigtig god følelse og en tilfredsstillende fryd.

Skriv en kommentar