Ugerne, dagene og især de sidste timer indtil lørdag klokken 16.00 arbejder frivillige på at gøre ydre plads klar til de løbende festivalgæster. Når de første fødder rammer den støvede jord, er der ikke andet at gøre end at slippe skruetrækkeren, skovlen eller pennen og blot kigge på pladsen, der går fra tom til teltfyldt

“Er der ingen toiletter, der er låst op? Men folk løber lige om lidt”

“Det er Christian. Ja, hej igen”

Christian Lynge, chef for tømrerholdet og medlem af bestyrelsen for Roskilde Kulturservice, får mindst et opkald hvert andet minut. Klokken er 14.12 og der er blot få timer til ydre plads og alle dens toiletter, bade og boder skal stå klar til at modtage 100.000 festivalgæster.

“Øh, Christian… Arbejdstilsynet står herude. De vil gerne have, at vi smider noget snor rundt om det område, vi arbejder i. De vil også have, at vi skal have hjelme på.”

Fakta:
Virksomheden bag Roskilde Festival kaldes Roskilde Festival-gruppen. De tre dele af gruppen er henholdsvis Foreningen Roskilde Festival, Fonden Roskilde Festival og Roskilde Kulturservice. Til hvert led af gruppen sidder der en besluttende bestyrelse. Alle led er i samme ånd som begivenheden Roskilde Festival baseret på frivilligt engagement, og på Roskilde Festival samarbejder frivillige og de lige omkring 80 ansatte på lige vilkår. Læs mere om Roskilde Festival-gruppen lige her.

Christian Lynges arbejdsopgaver er meget alsidige. Alt fra besøg fra arbejdstilsynet, til porte der skal låses op, køretilladelser og meget andet. Mens hans telefon ringer, kører han rundt og løser de problemer og mangler, som de frivillige ringer med.

“Jeg har noget snor i bilen, og så kører jeg lige ud og henter nogle hjelme.”

Stemningen smitter

En gruppe fra tømrerholdet er på depotet for at hente en bestilling fra Rom & Cigar baren, der skal bruge tyve hegnspæle og fire forskansningsbræt. De er lidt for mange til opgaven, da de om lørdagen primært løser i-sidste-time opgaver for de mange boder, hold og byggeprojekter. Derfor ved de aldrig helt, hvor de skal hen og hvad de skal.

De kører rundt i en stor John Deer-traktor med lad på. De mange frivillige sidder bag på ladet, og da nogle af dem begynder at læse træ op på ladet, åbner de andre den første kolde festivalsøl. Stemningen tyder på, at den sidste time nærmer sig og adrenalinen blandt de mange spændte festivalgæster lister sig ind på pladsen til de frivillige.

Da traktoren finder vej gennem pladsen til Rom & Cigar bar, kan man mærke en form for anspændthed. Det var ikke den rigtige bestilling, og bar-folkene havde også en forventning om, at tømreholdet var kommet for at bygge det hegn, der manglede at blive bygget op omkring baren.

Mens en af de frivillige prøver at finde en løsning med den ansvarlige fra baren ringer Christian. Anders fra hegnsholdet har netop fundet ud af, at der mangler at blive sat hegn op flere steder på campingområdet.

Christian, der efterhånden har været i festival-gamet i mange år, er ganske rolig trods en mere bekymret ansvarlig i den anden ende af røret:

“Der er ikke noget, der haster her. Vi er jo frivillige. Vi åbner først klokken 16.”

Vest på og videre

“Ja, ja, jeg er på vej. Bare bliv der.”

På vejen ud for at hente hjelme til de tømrere der arbejder ved Trump-muren inde på festivalpladsen stopper Christian Lynge for at uddele to armbånd og en kørselstilladelse og får citronfromage med på vejen. Alt imens han ordner det, han kalder ‘kontorarbejde’ over telefonen. I alle de samtaler, han har med andre frivillige, laver han jokes, han tager sig tid til at snakke og stopper gerne op på vejen, hvis han møder nogen i en modkørende bil, som han kender.

På samme tid et helt andet sted er tømreholdet på vej til den sidste toilet-ø med de sidste hegn. Ude på venteområderne har de forreste gæster rejst sig for at ryste benene klar til at skulle løbe for at fange det camp-spot de har udtænkt sig. En vagt stopper traktoren, fordi de frivillige omme bag på ladet ikke har veste på.

Ingen ved rigtigt om kravet om at have den ikoniske orange vest også gælder alle håndværker-frivillige. Heldigvis har Christian givet de frivillige en håndfuld veste med, som hurtigt kommer på med en kommentar i forbifarten:

”Vi har veste. Vi skal videre. Vi får altså lidt mere travlt, når en traktor ikke kan køre hurtigere!” Vestene bliver svinget i luften i en hurtig håndsoprækning, og de kører videre mod den sidste toilet-ø i L området.

Anders får bomben

Klokken er 14.28 og Christian Lynge er hos Team Materiel. 12 minutter senere står han med 10 hjelme nede ved Trump-muren. Alle medarbejderne samler sig om ham.

“Vi mangler også noget mere af den mørke blå maling. Hvorfor er det helt præcist, at vi også skal male det her?”

“Nej, der står noget derhenne.”

“Hvor?”

“Henne ved pladerne.”

Christian ryster på hovedet. Det her byggeprojekt har taget de fleste arbejdsdage i ugen op til åbningen af campingområdet. Det er et kompliceret projekter, da de fire mure er ti meter høje og cirka halvdelen af tømreholdet er ikke-certificerede frivillige, der udlever drømmen om at kunne bygge ting op fra bunden. De frivillige, der rent faktisk er uddannet tømre, taler ofte i et fagsprog, ikke alle forstår. Christian Lynge kigger anerkendende rundt på sine frivillige og vender sig om midt i en kommentar, da hans telefon ringer igen:

”Bliver vi færdige i dag? Jeg kommer igen om 45 min.”

Efter small talk, flere jokes og endnu flere opkald kører Christian Lynge mod L, hvor han mødes med tømrerholdet, som har bevæget sig fra P over til toiletterne i L. I L var det bare ikke kun hegn der skulle sættes op.

“Der er ikke nogen af toiletterne, der er låst op og vi åbner om en time. Jeg ringer til Anders. Nu får han bomben.”

Anders er ansvarlig for toiletterne, og klokken 14.57 er ingen af toiletterne i L åbne. Umiddelbart ser det ud til, at ingen af toiletterne på pladsen er låst op. Klokken 15.15 begynder toiletterne i L at blive låst op, mens en Safety Manager dukker op ved toiletterne i L.

“Hvem ejer den bil?”

“Den der, det ved jeg ikke.”

“Nej, den har stået der hele dagen.”

“Nå, har den det? Det er ikke godt.”

Ingen stress

Den unge Safety Manager ser forvirret ud og forstår tydeligvis ikke den interne joke, der er i gang mellem Christian Lynge og resten af tømrerholdet.

“Det er fordi, der er kørselsforbud fra klokken 15 af på hele pladsen. De kommer jo løbende lige om lidt, og de ser sig ikke for, når først de løber.”

Når kørselsforbuddet er trådt i kraft, er der ikke mere at gøre for Christian Lynge på ydre plads. Han kører klokken 15.22 mod festivalpladsen for at udstyre to frivillige med nøgler til toiletterne mens resten af tømrerholdet får sat det sidste hegn op ved toilet-øen i L.

Den sidste halve time inden ‘hegnet vælter’ falder antallet af opkald, han modtager. Alt det arbejde, de frivillige er i gang med går i stå og folk samles på udsigtsposter, ved hegnet ind til ydre plads og andre steder, hvor der er fuld udsigt til den grønne mark, som om kort tid vil være fyldt med telte, larm og tomme øldåser.

“Jeg står ved Trump-muren. Der er ikke så meget mere at gøre ude på pladsen. Der er køreforbud.”

Klokken bliver 16.01 og 16.06. Christian Lynges telefon ringer.

“Stress? Det slutter jo i aften. Så sover jeg, og så starter jeg igen i morgen.”

Faktaboks
Tømrerholdet består af cirka 80 frivillige, der bygger Danmarks fjerdestørste by. På tømreholdet har de frivillige nemlig selv ansvar for at holde styr på deres timer. De fleste på tømreholdet er enige om at tjansen er en af de mere eftertragtede. Opgaverne spænder fra konstruktioner som kunstprojekter, tagterrasser, sorte pladehegn til de mere kedelige bestillingsopgaver, hvor andre hold finder ud af, at de har brug for et skrivebord på kontoret eller ti pæle til et hegn omkring en bar. Men det som nok mest af alt gør det til en eftertragtet tjans, er Christian Lynges evne til lade tingene tage den tid det tager. Dette betyder også at mange på tømreholdet kommer igen hvert år, og ventelisten til at komme med på traktoren er lang.
Previous articleNy service gør festivallivet nemmere for handicappede
Next article“Vi tror på kunstens betydning for fællesskabet”
Ida Sørensen

Ida Sørensen

I 2010 uploadede en ukendt fyr nogle sange på Youtube. I 2010 var Ida samtidigt på Roskilde Festival for første gang. Siden har hun inderligt håbet på, at denne ukendte Fyr en dag ville optræde på Orange Scene. I 2017 skete det. Fyren var heller ikke længere så ukendt, da de fleste nok betegner ham som en vaske ægte Starboy. Det skete oven i købet samme dag Ida forsvarede hendes specialeafhandling. Ida indtog festivalpladsen i ultimativ CandMagic-stil – og ligesom ham fyren, der optrådte onsdag aften på Orange Scene, kunne hun heller ikke mærke sit ansigt! Ida blev færdiguddannet som Kreativ Kommunikatør, hvorfor hun gerne ville begynde som Skribent på Roskilde Festival. Hun har ellers i fem år svinget hammeren som frivillig på tømreholdet, hvor hun bl.a. tømre det hegn, du sikkert tisser på hvert år.

Kirstine Østrup

Kirstine Østrup

Kirstine vil til evig tid være taknemmelig for, at hun oplevede Prince på Orange i 2010. At hun lærte at drikke øl på Roskilde Festival. At hun er i stand til at lave næsten alle retter på en trangia. Og at hun får lov til at skrive om alle herlighederne på RoskildeNyt. Kirstine har en bachelor i journalistik, læser lige nu en bachelor i italiensk sprog og kultur på KU, nyder aftener med vin og brætspil, alle former for bøger og de unikke øjeblikke der opstår, når man er en del af et større fællesskab.

Inger Marie Helgasdatter Mulvad

Inger Marie Helgasdatter Mulvad

Inger Marie er ny i Intern Kommunikation men ikke nær så ny en festivalgænger. Roskilde Festival har været årets højdepunkt siden 2003 hvor hun troppede op med gul hanekam og batikbukser. Første gang Inger Marie var frivillig på Roskilde var det i en sauna, et år, hvor der var omkring 28 grader og høj sol hele ugen. Til hverdag studerer Inger Marie Landskabsarkitektur på Københavns Universitet, men har ikke været der længe, fordi hun har taget sidefag i Fotografisk Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Skriv en kommentar