Trine Frydkjær skal have mindst ét chili-tequila shot hos Gringo’s, vinde i ølbowling og så kan hun redde alt, som i alt, med en rulle gaffatape.

Hvorfor er du frivillig på Roskilde?

Det er jeg, fordi lige siden jeg var på Roskilde Festival for første gang i 2006, har det været den bedste uge på året. Efter at have nydt festen i mange år, kunne jeg godt tænke mig at komme ind i organisationen, se den indefra og være med til at bidrage til, at den bliver ved med at være den fedeste uge på året. Og så gør jeg det egentlig bare for at møde en masse sjove, seje og engagerede mennesker.

Om stafetten

Frivillig-stafetten er RoskildeNyts interview-stafet, som går rundt blandt de frivillige. Stafetten går på tur efter det princip, at den sidst interviewede vælger, hvem RoskildeNyt skal snakke med næste gang – og hvad vi skal spørge dem om. Man kan ikke sende frivillig-stafetten videre til én i sit eget team.

Hvad består dit frivilligjob i?

Jeg laver FTU’en (Frivillig Tilfredsheds Undersøgelse). Det er en undersøgelse, hvor vi hvert år sender et spørgeskema ud til de frivillige, som spørger ind til folks frivillig-oplevelse. Og så bruger vi svarene til et større analyse- og rapportarbejde, som vi præsenterer for festivalledelsen, og dem, der interesserer sig for frivillige.

Hvad er din bedste Roskilde-oplevelse?

Det er virkelig svært… Og jeg tror, nu siger jeg noget helt vildt cheesy, men det er min allerførste festival i 2006, hvor det var en total åbenbaring for mig at komme et sted, hvor der var så mange mennesker, der alle var så glade og søde ved hinanden. Det på den ene side at opleve, at det er et helt vanvittigt fristed, hvor du kan opføre dig lige så åndssvagt, du vil, uden nogen dømmer dig. Og min bedste koncertoplevelse er også fra 2006, fordi det var første gang jeg var til en koncert i så stor en skala, og jeg hørte Roger Waters på Orange en af de sidste dage. Det var en tidlig aftenkoncert, hvor der var høj sol og musikken var helt vildt nostalgisk, især fordi min mor hørte meget Pink Floyd, da jeg var yngre.

Har du et Roskilde-hack, vi andre skal kende til?

Det er egentlig ikke et hack, det er nok mere et råd. Men det er at være vedholdende. Der er omkring 30.000 frivillige og en kæmpe organisation, og det kan være vildt svært at gennemskue, hvordan den hænger sammen, og hvem man skal gå til med spørgsmål. Men man skal holde ved, drikke øl med sine med frivillige, og ikke føle sig som en ‘pain in the ass’, når man søger informationer. Ffor folk er der, fordi de brænder for det.

Hvilke tre ting er vigtige at have med på festivalen?

En bold til ølbowling, gummistøvler og den sidste, som man aldrig skal underkende vigtigheden af, gaffa – i virkeligheden snor og gaffa. Snor og gaffa har reddet mange pavilloner gennem tiden. Og hvis man smider ølbowling-bolden væk, kan man jo altid lave en af gaffa.

Hvad glæder du dig allermest til på dette års festival?

Det øjeblik, når man er kommet på plads, har stillet sit telt op, har stillet pavillonen op, har pustet luftmadrasser op, nogen har fået anlægget til at køre, og andre har hentet den første ramme. Og så sætter man sig ned i sin campingstol, åbner den første øl, og man ved bare, at den næste uge skal man ikke gøre noget, man skal ikke tænke på noget, man skal max bekymre sig om, hvem der henter øl næste gang, om man gider gå op til den koncert, og hvad man skal have at spise. Det er mit yndlingsøjeblik hvert eneste år!

Har du nogle traditioner, når du er på Roskilde?

Altså.. ølbowling. Og vi skal altid mindst en gang op og have mucho macho shots. Det får man i en lillebitte bar inde i Gringo Bar, hvor man får tequila lagret i chili serveret i en peberfrugt. Og så får man en hat, når man er færdig.

Beskriv Roskilde festival med tre ord

De tre V’er; Venlig, Vanvittig og Vanedannende.

Hvad synes du, der mangler på Roskilde Festival?

Der kunne godt være mere skygge. Helt lavpraktisk, at der mulighed for skygge i varmen og læ i regnen. Jeg ved fra vores frivillig-undersøgelse, at flere frivillige savner mere vegetarisk mad.

Hvem skal stafetten tale med næste gang? Og hvorfor?

Jeg synes, at I skal tale med Anja Kammacher, som er ansvarsperson i team process. Det skal I, fordi hun er mega sej, sød og sjov og ‘gammel’ i Roskilde gårde.

Hvad skal vi spørge vedkommende om?

I skal spørge, hvilke erfaringer hun har med at skifte rolle internt i organisationen, hvad har været svært, hvad har været godt, og hvad har hun af gode råd til folk, der godt kunne tænke sig det samme.

Skriv en kommentar