På Roskilde Festival er der en håndfuld frivillige, som ligger så meget hjerte og sjæl i Roskilde Festival, at de nærmest ikke har tid til at være på festival. Enten holder de sjældent fri , eller når bare ikke ind på pladsen. 

For mange begynder Roskilde Festival flere uger før det første iglotelt får pløkker at støtte sig ved på Roskilde Dyrskuesplads.

RoskildeNyt er taget et smut forbi festivalpladsen, mens den er under opbygning, for at hilse på nogle af de helt særlige frivillige, der tager på Roskilde Festival – næsten udelukkende for at være frivillig.

“Roskilde Festival var et emne ved min seneste ansættelsessamtale”

2005 var året, hvor Anders “Anden” Hinding blev ‘teltminister’. Han blev ansvarlig for opsætningen af det orange telt. Da han overtog posten som teltansvarlig på Orange Scene genindførte han en gammel tradition. Uden at spørge nogen om lov hang han sin egen and op i festivalens måske mest særegne varemærke.

Anders med sin maskot, som du kan finde i det orange telt, hvis du kigger godt efter. Foto: Privat

Derfor lægger Anders navn til Orange Scenes maskot – Anden.

“Jeg var sgu lidt nervøs for, hvad ledelsen ville sige. Indtil videre har jeg ikke hørt noget, så mon ikke de synes, det er meget sjovt,” griner Anders.


Det ikoniske orange telt er den eneste telt Roskilde Festival selv ejer. De resterende telte bliver lejet udefra. Ligeledes er dét team, der står for opsætningen af Orange Scene, det eneste sceneteam, som arbejder frivilligt på Roskilde Festival. De andre scener sættes op af professionelle sceneteknikkere, som festivalen bestiller til opgaven. Det tager lige omkring 100 frivillige hele to uger at rejse Orange Scene. 100 tons jern, stål og beton skal sørge for at de fire søjler, frontbuen og de mange kilometervis af kabler holder den 1900 kvadratmeter store orange teltdug oppe.

Anders har i dag været frivillig på Roskilde Festival i 22 år. Han arbejder hvert år i tre og en halv uge omkring festivalen, hvor han sammen med sit team kører på fra 6.30 om morgenen til 01.30 om natten. I de første arbejdsdage sparer han transporten og bruger nattetimerne i sin hængekøje, som er spændt ud mellem en af scenens teltstænger og en kran. I gennemsnit får han fem timers søvn, og så har han sammenlagt to fridage på festivalen.

“Vi bygger op og venter på at kunne rive ned igen. Følelsen af at arbejde herude, og de oplevelser vi sammen skaber i vores team, er lige så meget værd som den totale festivaloplevelse. Det at være frivillig er også min oplevelse af at være på festival”, siger Anders og fortsætter:

“Orange Scene er så ikonisk for manges følelse af Orange Feeling. For os er det i bund og grund et arbejdsområde, men når man virkelig mærker efter, så kan man ikke helt lade være med at smile. Det er da for vildt at bygge noget, som giver så mange tusinde mennesker en fed oplevelse.”

Frokost under den store teltdug. Foto: Privat.

Anders blev introduceret til Roskilde Festival af sin mor, der var samarit på festivalen, mens han stadig var ung.

“Hun fortalte historier om det her vilde sted med fuldstændigt vanvittige mennesker fulde af kærlighed.”

Hendes fortællinger gjorde indtryk på den unge Anders, der tog på festival for første gang i 1994. Siden har han været af sted hvert år uden undtagelsen.

“Roskilde Festival er en fast prioritet, og det er helt centralt for mig at min arbejdsplads er indforstået med det.”

I 1996 bliver Anders frivillig for første gang. Først som Crowd Safety på Orange Scene, indtil han i 2002 ender på teltholdet. I 2005 bliver han teltansvarlig på Orange Scene, og arbejder i dag frivilligt som Medskaber365, som det hedder på Roskilde Festivalsk. Det betyder i virkeligheden bare, at Anders arbejder frivilligt hele året rundt.

Når Anders ikke laver festival, arbejder han med den tekniske drift af et laboratoriesystem, der leverer blodprøveanalyser til alle hospitaler i hovedstadsområdet.

“Jeg sætter pris på at have et fleksibelt job. Ellers ville jeg slet ikke kunne få det til at gå op med at arbejde herude i tre og en halv uge. Særligt fordi jeg i de tre uger i gennemsnit får fem timers søvn. Det var dog også et emne ved min seneste ansættelsessamtale. Roskilde Festival er en fast prioritet, og det er helt centralt for mig, at min arbejdsplads er indforstået med det.”

Fællesskabet betyder alt for Anders Hinding i det orange team. Foto: Privat

Det er tredje gang vi afbrydes, fordi Anders enten skal give en tilladelse eller nogen lige vil vende en beslutning med teltmesteren. Derfor afslutter vores samtale med denne fine kommentar fra Anders:

“Det giver mig så utroligt meget at være frivillig. Jeg har ikke kun fået en oplevelse eller et fællesskab ved at være frivillig, jeg er også blevet kyndig til at håndtere konflikter og træffe hurtige beslutninger. Det er jo sådan herude, at hvis man opfører sig ordentligt, kan man få hjælp til at få projektet til at lykkedes – og vi når det på forunderlig vis altid til onsdag kl. 17, hvor festivalpladsen åbner. Det’ fedt. ”

Marie vil lære hendes datter glæden ved at give til andre uden fortjeneste

Maries oplevelse af det at være frivillig har rykket sig, siden hun var frivillig for første gang tilbage i 2006. Dengang var hun frivillig for Converse, fordi hun gerne ville have en billet. I 2009 fik hun igen muligheden for at være frivillig. Denne gang blev hun frivillig hos Team Tømre, som er med til opbygningen af selve festivalpladsen og campingområdet. Denne frivilligoplevelse rykkede ved Maries ide om frivillighed.

Der skal også være plads til de små pauser under opbygningsarbejdet. Foto: Privat

“Jeg tror, det var følelsen af at være mere en del af at skabe festivalen, der lige pludselig gav lidt genklang i min lyst til at bruge timer på at stå i øsregnvejr sammen med andre og bygge badeområder, tagterrasser og andre trækonstruktioner m.m. til glæde for festivalgæsterne.”

I dag er hendes oplevelse af at tage på Roskilde forbundet med det at være frivillig. Hun kan godt lide oplevelsen af at skabe noget for andre, og så er hun stor fan af fællesskabet omkring tømreholdet.

På Roskilde Festival er det stærke frivillige engagement Roskilde Festivals DNA. Der er i dag lige omkring 32.000 frivillige og omtrent 80 ansatte, som sammen skaber Nordens største festival. Ud af de 32.000 frivillige samarbejder ca. 2500-3000 frivillige ildsjæle hele året rundt på kryds og tværs om festivalens talrige opgaver året rundt. 

“Hvor jeg før følte mig totalt fri, når jeg festede ude på campingområdet, føler jeg mig nu fri ved at være tilstede i det fællesskab, vi har på tømreholdet, hvor vi sammen får oplevelser, der betyder lige så meget som koncerter, ølbowling og makrelmadder betød dengang. ”

Der er mange forskellige opgaver for opbygningsholdet. Foto: Privat

I dag er Marie blevet mor, hvilket godt kan udfordre det at bruge rigtig mange timer på en festivalplads, samtidigt med at fuldtidsjobbet også skal passes. Det kræver koordinering, overskud og lidt ekstra timer i døgnet.

“Jeg er i dag frivillig, fordi jeg har en datter. En dag skal hun også lære at give noget til fællesskabet – lære at se det fede i at skabe noget sammen med andre – først og fremmest fordi det er sjovt, men mest af alt fordi det er enormt vigtigt at kunne se værdien i at skabe noget, uden der er en fortjeneste bag ved. Jeg får oplevelser, et fællesskab og en værdi med hjem fra mine dage som frivillig, der gør, det er ok, at jeg i dag ikke rigtig når ud på pladsen for at feste. Jeg vil nok altid være frivillig, fordi jeg ikke kan lade være,” siger Marie.

Bodil udsmykker festivalen til stor glæde for andre frivillige

Bodil holder sjældent fri, når det handler om Roskilde Festival. Hun får altid en skør idé, som hun får lyst til at sætte i verden til glæde for frivillige og publikum.

“Jeg har aldrig haft følelsen af, at det at være frivillig kunne opleves som et arbejde. For mig er det følelsen af fællesskabet – både fællesskabet mellem os frivillige og mellem os og publikum. Jeg er så betaget af, at publikum giver så meget,” siger Bodil, der henter inspiration fra deltagerne på Roskilde Festival.

Bodil i færd med at pynte op på festivalens hovedkontor H11. Det er Bodil til højre. Foto: Privat

“Det er i mødet med publikum, at jeg ser, hvordan verden udvikler sig, hvor er vi på vej hen, hvordan er moden, og hvordan opfører de unge sig. Det er den viden, jeg bruger, når jeg er kreativ. Festivalen har altid inspireret mig til at ville mere med mig selv og mine kunstneriske færdigheder. Glæden ved at se publikums reaktion har altid givet mig lysten til at lige at bruge bare ét minut mere på endnu en skør ide,” siger Bodil.

Bodil holder til ude på Roskilde Festivals hovedkontor, som ligger placeret halvvejs imellem festivalpladsen og Roskilde bys centrum. Herude er hun et kendt ansigt – og de fleste forventer noget skørt, når Bodil kommer ind i rummet. Sådan har det været siden 1992, hvor Bodil havde sin debut på Roskilde Festival – såvel som deltager og som frivillig.

“Jeg har altid gjort det, fordi jeg synes, det er sjovt.”

Da Bodil startede som frivillig i 1992, var det samtidigt hendes første år som frivillig. Hun startede som en del af det, der dengang hed Kunst og Event (red. i dag hedder dette Indhold). Derefter blev hun en del af det hold, som gav rundvisninger ude på pladsen. I dag arbejder hun som hele året rundt som ansvarlig i netværket “De Erfarne”.

“Det har været helt vildt at være med til at danne et netværk, som festivalen på mange måder også er. I netværket laver vi i dag udsmykninger til diverse receptioner, møder, fester og forskellige begivenheder. Mine opgaver er primært at designe og være projektleder på søsatte ideer som fx vores cafeer” siger Bodil.

Det drejer sig blandt andet om cafeer til bl.a. Ungdommens Folkemøde og 1. maj inde i Parken. Arrangementer der stemmer overens med festivalens fokus på humanitære formål, og hvor al overskud gives videre som donationer til udvalgte organisationer og projekter.

“Jeg har altid gjort det, fordi jeg synes, det er sjovt. Dengang knoklede jeg rigtig meget, og jeg kunne ikke altid få det til at gå op med mit fuldtidsarbejde. Derfor blev jeg i nogle perioder frikøbt af festivalen, så jeg kunne koncentrere mig om mine opgaver herude. Dvs. jeg i perioder har fået løn af festivalen for mit arbejde.”

En af Bodils mange kreationer. Foto: Privat

Hun mener måske nok, at de mange timer, hun har lagt i Roskilde Festival måske kunne være blevet vekslet til større ambitioner i hendes professionelle liv, men hun fortryder ikke, at hun har indløst dem på Roskilde Festival. I dag hvor hun er pensionist, betyder det for eksempel, at hun ikke behøver at bekymre sig om at komme til at kede sig.

“Jeg fortryder ikke mine valg om at prioritere festivalen hvert år, for jeg glæder mig simpelthen hvert evig eneste år. Det ligger i det at være frivillig på en festival – ellers havde jeg være frivillig i ældresagen!”

Da vi fanger Bodil på hovedkontoret, er hun i gang med at pynte det op til alle de frivillige. Stemningen fortæller i hvert fald, at det snart er festivaltid.

Roskilde Festival åbner lørdag den 30. juni klokken 16.00, hvor de første, hurtige campere kan sætte deres telte op.

Skriv en kommentar