De sidste brikker er faldet på plads. Spilleplanen er ude. Det er altså ikke tilfældigt, at Sigrid ikke ligger lige over for Dua Lipa. RoskildeNyt har frittet Programchef Anders Wahren for tankerne bag årets spilleplan.

Det virker såre simpelt, når man vender det med koncertmakkeren i ølteltet. Så længe man ikke lægger Lamb of God over for Slipknot eller Lorde over for Solange, og så i øvrigt ikke smider Eminem på Arena, så kan det da ikke være så svært at sætte en velfungerende spilleplan sammen.

Men det er det. Læs med herunder, hvor Anders Wahren åbner lidt for alt det, der er gået forud for det sudoku-spil, der er Roskilde Festivals spilleplan.

Se hele spilleplanen herinde.

Kan du sætte et par overskrifter på årets program?
Årets program har selvfølgelig de store samlende oplevelser på Orange, men det vigtigste for os har været, at vi formår at holde bredden og kvalitetsniveauet. Der synes jeg, det tegner godt med nogle meget imødesete genkomster fra f.eks. Fever Ray, Stormzy og My Bloody Valentine – sammen med alt hvad hjertet kan begære af ny musik fra alle verdenshjørner – og her er eksemplerne for mange til at liste op hurtigt!

Hvad gør årets program unikt i forhold til tidligere års programmer?
Hvert år er unikt, fordi vi hele tiden skal følge med udviklingen og aldrig fryse fast. De sidste par år har vi arbejdet særligt meget på de unikke oplevelser, og indhold der går på tværs af musik og andre kunstformer. Det har vi taget til et nyt niveau i år. Symbolsk ved at give plads til Arts & Activism på årets plakat. Konkret ved at der er tværgående projekter i alle festivalens dage, som er med til at underbygge vores Equality fokus, der i dette tredje og sidste år særligt fokuserer på økonomisk lighed.

Har tilkomsten af nye, danske musikfestivaler haft indflydelse på måden, I sammensætter programmet?
Nej, vores tilgang til programlægning har altid været ret anderledes end de rent kommercielle festivaler og især byfestivalerne, som virkelig er i vækst over hele Europa. Fordi vi har et stort fokus på at introducere ny musik, og fordi vi i både genremix og tidsmæssig udstrækning spænder videre end stort set alle andre festivaler i verden, har vi også et helt anderledes program, hvor det hele ikke bliver så homogent. Det kræver mere af os, men det kræver bestemt også mere af publikum, fordi man ikke bare får serveret alt det, man godt kender og kan lide.

Har der været nogle brikker, der har været særligt svære at få til at passe i årets spilleplan?
Der er altid nogle overlap, som vi sidder og kæmper lidt med. Det kan nogle gange gøre at vi justerer ned på 15-30 minutter på de enkelte showtider for at prøve at få det til at passe bedst muligt. F.eks. har vi skubbet Sigrid en anelse senere end først planlagt for at undgå overlap med Dua Lipa. Vi har måttet give Albert Hammond Jr. en lidt senere start på grund af hans transporttid, og vi har virkelig talt minutter for at få nogle af pakkerne på Gloria til at passe ind.

Hvordan vurderer I, hvor ’stor’ en kunstner er, med henblik på at placere dem på den rigtige scene?
Der er mange faktorer, vi kan se på; såsom hvor store spillesteder de normalt kan fylde i Danmark eller andre lande, hvordan deres streaming- og SoMe-tal ser ud, hvordan reaktionerne har været, når vi offentliggør dem, om der er mange af vores gæster, der har ønsket en specifik kunstner, om nogle genrer har haft særlig stor tiltrækningskraft de seneste år osv. Men der er også en indbyrdes påvirkning, for det kan også have betydning, hvem der spiller på andre scener samtidigt, og nogle gange kan vi give artister et større publikum ved at sætte dem på en større scene, fordi nogle bliver nysgerrige. Det er bestemt ikke en eksakt videnskab, og vi tror ikke på, at vi bliver overflødiggjort af algoritmer lige foreløbig.

Hvem glæder du dig personligt mest til at høre på Roskilde Festival 2018?
Jeg har lige været på Coachella og set bl.a. St. Vincent, The Blaze, Sigrid, David Byrne og Eminem. Alle gjorde det virkelig godt, og flere af dem har nogle ret flotte visuelle shows, som jeg godt gad opleve hos os selv, hvis jeg får tid. Mest af alt glæder jeg mig som altid til at mærke, hvordan programmet bliver modtaget af vores publikum, for det savner man lidt, når man står blandt et mere afdæmpet og tilbageholdende amerikansk publikum!

Er der nogle af de nye tilføjelser, som vi skal holde øje med?
Vi har nogle friskplukkede navne som Haley Heyndericx, Courtney Marie Andrews og RVG, der virkelig tog mine kollegaer Kim og Thomas med storm på SXSW i marts i år, så dem vil jeg anbefale at få lyttet lidt på.

Hvad er overvejelserne bag, at lukkekoncerten på Orange Scene er kl. 23:00?
Vi har valgt at lade Orange slutte lidt tidligere af flere årsager. Dels mener vi, at Gorillaz er det perfekte afslutningsband med deres nærmest skizofrene sammenblanding af genrer – og det skal forstås som noget positivt – deres fantasifulde visuelle side og ikke mindst Damon Albarns særlige Roskilde-forhold. Samtidig har vi nogle stærke afslutninger på de resterende scener, som, vi mener, kan tilfredsstille forskellige dele af vores publikum, så man kan gå ud og få en mere skræddersyet sidste koncert efter Gorillaz på Orange. Dermed bliver der mulighed for at slutte festen enten i det store fællesskab eller (hvis man har kræfterne til det) i de mindre kredse ud på de små timer.

Se programmet herunder.

Skriv en kommentar