Jesper Schlamovitz er en mand med meninger. Han mener, at Roskilde festival med næb og kløer skal holde fast i græsrødderne som frontløber både på den social- og den kulturpolitiske bane. 

RoskildeNyt har talt med den 48-årige organisationssociolog, der var oppe at diskutere med en gammel dame med rollator til Paul McCartney-koncert i 2015. Heldigvis endte det godt.

Hvorfor stiller du op til bestyrelsen i Foreningen Roskilde Festival?

Jeg har brændt for festivalen og dens formål, siden jeg deltog for første gang i 1985. Senere blev jeg grebet af folkene og organisationen bag, og har altid fundet den en fantastisk platform for aktivisme og humanitært arbejde.

Kend din kandidat

Det bliver en valggyser, når Foreningen Roskilde Festival afholder deres årlige bestyrelsesvalg til generalforsamlingen den 7. april. Der er seks kandidater, men kun to pladser. RoskildeNyt forsøger at få alle kandidater i tale, så du ikke behøver at gøre det. Dette er det femte interview i serien ’kend din kandidat’.

Hvad er din erfaring med Roskilde Festival?

Jeg har været gæst hvert år, siden jeg var 14 år gammel (1985). I 90’erne arbejdede jeg som tv-fotograf på festivalen, og siden 2005 har jeg været frivillig. Det har jeg blandt andet som sektionsleder for scenerne, formand for fællesforum, koordinator for Leadership Lab, holdleder for orange vagter og medarbejder på Pavilions lange arbejdshold.

Hvad, mener du, er foreningens vigtigste formål?

Foreningens vigtigste formål er at sikre, at Roskilde Festival organisationen forsætter med at være den unikke, stærke og grænsesættende organisation, den er. Det gør vi blandt andet ved at engagere de frivillige endnu mere i det arbejde, organisationen laver rundt om festivalen.

Hvor længe har du været medlem af foreningen, og hvor længe har du været frivillig?

Jeg husker ikke nøjagtigt, hvornår jeg meldte mig ind, men mener at det var i 2006 – året efter jeg havde været på Pavilions lange arbejdshold. Desværre har jeg, lige som mange andre ikke altid husket at forny mit medlemskab. Godt at det nu foregår synligt via People.

“Vi skal turde løbe en risiko for at blive upopulære, hvis sagen er vigtigt og budskabet går mod strømmen.”

Hvorfor skal man stemme på dig?

Hvis jeg bliver valgt i bestyrelsen, vil jeg arbejde for at skærpe Roskilde Festivals social- og kulturpolitiske profil. Som mainstream-festival har vi et ansvar for at sætte nye standarder for musik, kunst og holdninger. Det er vi rigtig gode til, men vi må ikke glemme vores græsrødder. Jeg ønsker mere ’kant’ og en mere markant kritisk stillingtagen til vigtige social- og kulturpolitiske spørgsmål. Det gælder også på områder, hvor vi risikerer at komme i modvind og for nogle fremstå som ”politisk ukorrekte”. Vi skal turde løbe en risiko for at blive upopulære, hvis sagen er vigtig og budskabet går mod strømmen.

Desuden vil jeg bakke op om det gode arbejde med at styrke medlemsdemokratiet, der allerede er i gang. Samspillet mellem medlemsdemokrati, frivillighed og professionel ledelse, er det, der gør os til en unik og stærk organisation. Det skal vi værne om ved at give de frivillige større indflydelse på de beslutninger, der vedrører deres arbejde.

Fortæl os din bedste frivillig-anekdote?

Der er mange at vælge imellem, men den nyeste er fra 2015. Det var lørdag formiddag, inden koncerten med Paul McCartney skulle løbe af stablen om aftenen. Jeg var holdleder for Oranges adgangsvagter, og vores opgave var at holde folk ude af pit-områderne foran scenen, så sceneteknikerne kunne arbejde. På et tidspunkt kommer en ældre dame, meget fornemt klædt på med silketørklæde og juveler, vaklende med sin rollator ind i pitområdet og stiller sig midt i det hele. Jeg går ud og hilser pænt på hende og forklarer hende høfligt, at hun ikke må opholde sig der. Det synes hun nu nok, at hun havde ret til, eftersom hun havde købt en meget dyr billet. Hun var svagtseende og ville være sikker på at kunne se ham. Hun fortalte en længere historie, om hvordan hun havde mødt ham i 1950’erne og rigtig gerne ville hilse på ham igen. Efter en del argumentering fik vi hende dog overtalt til at gå over i den efterhånden ret lange kø til pit-områderne. Her blev hun hele dagen og fik god hjælp og opvartning af de mange søde og en hel del yngre McCartney fans i køen. Til koncerten om aftenen så jeg hende stå i midten af pit-området og rocke med.

Black Lives Matter har også en afdeling i Danmark – og her ser du nogle af repræsentanterne på Roskilde Festival 2017. Foto: Inez Dawczyk

Foreningens arbejde er blevet beskyldt for at være lidt usynligt – hvordan vil du gøre Foreningen mere synlig for de frivillige?

Jeg synes faktisk ikke, foreningen er så usynlig længere, men naturligvis kan vi være mere synlige de steder, hvor de frivillige er. Det drejer sig for eksempel om Volunteers Village og på Facebook. Vi kan især blive bedre til at synliggøre vores holdningsarbejde og aktivere medlemmerne året igennem.

Hvad er Roskilde Festivals største udfordringer?

At vi bliver for magelige, mainstream og politisk korrekte. At vi mister mangfoldigheden i musik og publikumssammensætning, og bliver en ’pop’ festival. At vi mister den ’kant’, der er nødvendig for at være trendsættende

Hvis du havde et valgslogan – hvordan ville det så lyde?

Der må jeg melde pas.

Bonusspørgsmål: Hvis du fik lov at booke en artist på Orange – hvem skulle det så være?

Jeg vil rigtig gerne høre Jack White igen, igen, igen, og håber også, at Clutch vender tilbage.

Skriv en kommentar