De 10 første musiknavne til Roskilde Festival 2018 er blevet offentliggjort. Snart følger endnu mere kunst, musik og debatskabende indhold. Men hvad betyder det for det samlede program? Bliver der mere af min yndlingsmusik? Og kommer Beyoncé i år? Indholdsbookerne svarer på spørgsmål fra frivillige.

Når I sammensætter programmet, planlægger I så, hvordan fordelingen skal være mellem forskellige genrer? Prioriterer I de genrer, som er mest populære, eller dem som I regner med bliver populære i nær fremtid?

Anders Wahrén, musikbooker:
Vi vil gerne lytte til, hvad mange kan lide, men vi lader os ikke diktere af hitlister osv. Der skal være noget, som skaber den store fællesskabsfølelse foran Orange, og der må også gerne være noget, der sælger billetter. Men når folk så er inde, skal de helst blive overrasket.

Vi har mange små genrer-kasser, vi opererer med, og vi vil gerne fylde dem alle sammen op hvert år. Vi siger ikke, vi fx har ”12 pladser til world eller hiphop”, men vi holder da øje, så det ikke stikker af i én retning. Der kan måske godt komme lidt mere af en bestemt genre, men så skal det være fordi, der sker noget spændende lige på dét område.

I de her år kigger vi også på nogle, der er mere end bare musikere. Nogle der fx har holdninger og gerne vil bruge deres indflydelse til at gøre en forskel og arbejde sammen med andre kunstnere.

Foto: Christian Hjorth

Signe Brink, kunstbooker:
Inden for kunsten prioriterer vi variationen højt. Det er en balance. Vi prioriterer det populære for at vise, at vi har et kunstprogram, der er ambitiøst og af meget høj kvalitet. Samtidig arbejder vi selv meget med at finde noget, der er vækstlag, og som publikum ikke vidste fandtes. Så det er en hårfin balance: Det skal være rummeligt, performativt, funktionelt (vi vil fx gerne skabe områder, hvor man kan være sammen i – som OGSÅ er kunst), udfordrende osv.

Vi skal have både debatter, litteratur, billedkunst – altså graffiti og streetart – og flot design. Så det er alt fra digtoplevelser til siddemøbler. Som alt sammen skal fungere på vores festivalplads.

Foto: Kim Adrian

Har I overvejet at give RF en mere markant musikalsk profil eller rød tråd i ’18? Lige nu virker det som om, alt er tilladt, og at man ikke kan vælge noget fra – ergo kommer det til at stikke lidt i alle retninger…

Anders Wahrén, musikbooker:
Vi kommer ikke til at lave en renere musikprofil. Vi vælger tusindvis af artister fra hvert år. Men vi vælger også at have en bredde og en dybde, som der ikke er ret mange andre festivalen, der har.

Der er vokset mange genrespecifikke festivaler frem, og det går rigtig godt for dem. Men det er ikke det, vi vil.

Vi tror ikke på, at man lytter til musik på den måde, at de kun hører én genre og sværger til det. Vi vil som sagt gerne have, at folk opdager noget nyt.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck

Hvad er det sjoveste/skøreste/mærkeligste, der er sket i forbindelse med booking af indhold til RF18 (indtil videre)?

Signe Brink, kunstbooker:
Det er lidt svært at sige, for rigtig meget af det, vi arbejder på lige nu, er stadig hemmeligt. Men i forbindelse med de her samarbejder, vi laver, skulle jeg engang mødes med en manager for Edward Snowden. De havde tage deres CEO med – som var en lille bitte hund, en chihuahua. Den hed desuden Chicken, fordi det er et kønsneutralt navn…

Foto: Kim Adrian

Men ellers plejer det sjove at komme tættere på festivalen, når kunstneren begynder at komme med de hele specifikke ønsker til, hvad de skal bruge til deres kunst. Fx 11 lagkagelys eller syv meter lyserød molton (tykt scenestof, red.).

Ser I det som en styrke, eller er I ærgerlige over den store variation, der kan være på en scene i løbet af en dag? Tidligere var der scener, hvor der næsten kun var musik inden for ens yndlingsgenre, men det virker som om I er gået væk fra det?

Anders Wahrén, musikbooker:
Vi ser det helt klart som en styrke, og vi synes, at det er vigtigt, at man kan opleve forskellig musik på forskellige scener og få forskellige oplevelser.

Det gør det også lettere i planlægningen – så der ikke kun er én scene, der skal passe til alle metalbands og ét visuelt udtryk, der skal passe til alle hiphop-bands. Det giver mulighed for at booke band i alle størrelser – de helt små og de kæmpestore, kendte bands – inden for hver genre. Det ville være hæmmende for indholdet, hvis al rock fx skulle passes til Arena. Vi tror, at folk hører mere nyt musik, end de kendte i forvejen, hvis vi rykker dem lidt rundt.

Foto: Peter Troest

Hvordan får I kunst, musik og holdninger til at gå op i en højere enhed i ’18? Kan forstå, at vi i år har fokus på økonomisk lighed – vil det afspejle sig i kunsten og musikken? Og hvordan arbejder I med det i kurateringen?

Signe Brink, kunstbooker:
Ja, vi arbejder med at finde stærke kunstnere, der kan løfte dagsordenen frem. For det første kigger vi efter, om de er nogle, der rammer noget, som vi tænker kan give rum for debat på Roskilde Festival. Altså, kan det fungere hos os?

Og så kigger vi på at skabe et nuanceret program, så man i helheden opleve nogle, der taler med forskellig stemmer. Man vil altså både møde holdninger til økonomisk lighed, men også noget skulpturelt og noget mere performativt, der afspejler temaet.

Foto: Kim Adrian

Anders Wahrén, musikbooker:
Ja, det vil afspejle sig i dele af programmet. Hver eneste kunster eller musiker kommer ikke til at have noget specifikt på hjertet om økonomisk lighed. Men vi vil vælge noget ud, som især har det. Og vi vil skabe nogle samarbejder og nogle flader, som går på tværs, som sætter fokus på det.

Vi vil gerne finde de steder, hvor kunsten og musikken kan sætte dagsorden og stille spørgsmål ved det, vi kender. Det er ikke nyt for os, men vi vil gerne skabe en rød tråd og tænke det mere på tværs. Derfor er vi begyndt at arbejde tæt sammen på tværs med kunst- og holdningsgrupperne, og det er tanken, at det er sådan, vi arbejder fremover.

Sidst men ikke mindst: Hvornår kommer Beyoncé så?

Anders Wahrén, musikbooker:
Når hun har lyst. Hun er altid velkommen, og vi forsøger hvert år. Men nogle gange er hun gravid, og nogle gange er hun ikke på tur. Men måske en gang!

Foto: Kim Adrian

 

SHARE
Previous articlePå festival uden kontanter
Next articleRoskilde Festival 2018 – in the making. Kick-off!
Lærke Palm

Lærke Palm

Tog første gange på Roskilde i 2006 på et afbud med en virkelig dårligt pakket weekendtaske. Siden er det blevet til 10 år som som frivillig, først på den hedengangne festivalradio, senest som ansat kommunikationstype på Havsteensvej 11.

Skriv en kommentar