For første gang blev al handel på Roskilde gennemført helt uden kontanter i 2017 – og erfaringerne fra årets festival peger i retning af, at også fremtidens musikfest på Dyrskuepladsen bliver kontantløs.

RoskildeNyt mødte sponsor- og partnerchef Lars Orlamundt på festivalens sidste dag for at høre nærmere om udfordringerne ved det nye Cash Card-system, og hvordan man har taget hensyn til festivaldeltagere, der i højere grad lever kontant, som f.eks. pantsamlere.

Tilløb til pengefarvel siden 2011

Mens 80 % af omsætningen på Roskilde festival i 2008 var i kontanter, var det kun 17 % sidste år, og man har fra festivalens side længe haft et ønske om at komme helt af med kontanterne. Hvorfor blev det så først i 2017, at festivalen tog springet? Lars Orlamundt fortæller:

”Helt tilbage i 2011 startede vi forsøg med at lave betaling med andet end kontanter og almindelige betalingskort. Vi har haft forskellige tests med kasseapparatssystemer, armbånd med penge på og den slags, som vi har afprøvet. Nu syntes vi, at tiden var den rette, både hvad angår andelen af kontanter i salget, og den måde som det omgivende samfund gør det på. Samtidig er det en stor byrde for festivalen at håndtere alle kontanterne, når man har 300 salgssteder, som skal have byttepenge og sedler fragtet frem og tilbage og opbevaret. Så vi tænkte, at tiden var kommet til at tage skridtet fuldt ud nu.”

Orlamundt fortæller, at inspirationen til Cash Card-systemet er kommet fra andre festivaler. Desuden har Roskilde Festivals organisation også i løbet af de sidste 3-4 år prøvet fem forskellige kassesystemer på festivalens egne salgssteder.

Positiv modtagelse blandt publikum og boder

At gå kontantløs på en begivenhed af Roskilde Festivals kaliber er ikke uden udfordringer. Som Lars Orlamundt fortæller, så er selve størrelsesordenen en faktor: ”De arrangører der tidligere har lavet noget lignende herhjemme havde 312 kasseapparater, vi har 1400. Det er en meget stor logistisk opgave, og en af grundene til vi har valgt at gå med det nu, er at vores kollegaer i IT og infrastruktur er kommet op på et niveau, hvor sikkerheden omkring internet og strøm er meget tæt på 100 %.”

Fotograf: Lars Schou

På festivalens sidste dag var tilbagemeldingerne fra både publikummer og de boder, der er blevet interviewet om det, meget begejstrede, blandt andet over hurtigheden Det tager nu mellem 15 og 23 sekunder at lave en betalingen, hvilket hjælper gevaldigt på køerne foran f.eks. ølboderne. Desuden gør den kontantløse festival det nemmere for boderne at få overblik over spidsbelastninger og dermed sætte skarpere ind med ekstra bemanding i øl-myldretiden.

Dialog med pantsamlere

Én ting er de festivaldeltagere, for hvem den største bekymring er, om køen til ølboden foran Orange Scene er for lang til at påfyldningen kan klares på den tid det tager bandet at få spillet den svageste sang i settet. Noget ganske andet er den gruppe af mennesker, der kommer til Roskilde Festival for at tjene penge, nemlig pantsamlerne.

Lars Orlamundt fortæller, at Roskilde Festival har lagt særlig vægt på formidlingen af den kontantløse festival til disse: ”Mange af dem bruger jo ikke Mobile Pay, og de har ikke Smartphones og den slags, så for dem har det været en tilvænning at stole på, at de penge, der blev sat ind på kortet, rent faktisk var der, og at de kunne gå over og hæve dem efterfølgende. Vi har nogle store pantstationer, hvor de professionelle pantsamlere – som er dem, vi taler om her – kommer, og der har vi så nogle pantguider, som tager sig af dem.”

Skriv en kommentar