Vi er til Kvinfo’s workshop ”er du KØN?” på RF2017, og på turen dertil passerer jeg gennem campingareal C. Mellem tomme øldåser og udefinerbart skrald fra festivalens foregående dagene, spiller festivalgæsterne øl-bowling og spiser pommes frites, mens andre plejer tømmermændene i deres camp.

Men der er også en flok unge mænd, der sidder og rater folk, der går forbi, på en skala fra 1 til 10 eller helt umotiveret stormer ud og krammer folk uden at spørge. Det er kun det modsatte køn, der bliver ratet. Unge kvinder bliver cat-called. Det er ting som disse, der vidner om forvrængede opfattelser af køn, af magt, og hvad man kan gøre mod hinanden.

Glitter og udklædning som våben

På denne dag i Clean Out Loud står fire store tøjstativer fyldt med blomstrede kjoler, beklædningsdele med pailletter, smækbukser og skovmandsskjorter. Et bord fyldt med glimmer, smykker, parykker og drags, der er klar til at lægge make-up eller guide folk i de rette outfit.

De fleste har klistermærker med teskten ”what gender are you today” på tøjet. Det er Kvinfo, der afholder en workshop om kønsudtryk og privilegieblindhed i samarbejde med Vesterbro Dragudlejning. Her kan alle komme og udforske deres køn. Og det stimler med mennesker, der gerne vil klædes ud.

”Vil du hjælpe mig med at finde noget, der passer til den her nederdel?” spørger en ung fyr mig, der står i en lang, blomstret nederdel og lilla øjenskygge på.

Han skal gå catwalk om lidt, så hans outfit skal være hundrede procent i orden. De optrædende skal catwalke til den amerikanske drag queen RuPauls musik ned igennem gangarealet, og folk poserer for kameraet.

Foto: Fie Frøling Ibsen

Selvom det virker som et kærkomment afbræk til den evindelige ølbowling, så er eventet ikke ren sjov og udklædningsfest. Ifølge en af projektlederne på workshoppen, Niels Bak Henriksen, har Roskilde Festival godt med potentiale til at eksperimentere med kønsstereotyper. Også selvom det ofte er de traditionelle, der dominerer.

”Folk på Roskilde afprøver grænser, og det kan vi udnytte ved at gøre det tydeligt for publikum, at der findes andet end det, der hele tiden dominerer vores kultur som det binære kønssystem,” siger Niels Bak Henriksen og fortsætter efter en kort pause: ”Men vi må ikke træde over nogens grænser, det er vigtigt.”

Må ikke forvente revolution

Niels Bak Henriksen understreger, at selvom det kan virke tillokkende, må der ikke blive opstillet regler:

”Vi – eller Roskilde Festival – må ikke begynde at opstille alle mulige krav for opførsel, det er det vigtigste. At ændre syn på krop og køn er ikke noget, der sker over natten. Det, vi kan gøre, er at skabe opmærksomhed, f.eks. ved workshops som denne,” siger han, og holder en pause.

Han har også svært ved at pege på, hvad Roskilde Festival kan gøre yderligere, fordi forandringen i folks bevidsthed er ikke noget, der skal komme oppefra.

”Roskilde Festival gør det i forvejen ret godt. Jeg har svært ved at se, hvilke flere tiltag man konkret kan tage, uden at det begynder at være tvang.”

Foto: Fie Frøling Ibsen

Catwalk

Nu begynder catwalken. 20-30 fuldt udklædte personer har stillet sig på række og venter på, at det bliver deres tur. De går ned ad deres græsstien i bedste runway-stil. Rundt omkring samles et publikum, som klapper modellerne ned ad catwalken. Andre er lige kommet til og vil gerne have lagt make-up, inden de skal videre til dansefest nede i Baguettecampen. Men det er også i orden, fordi folk må være med i det omfang, de har lyst, for som Niels Bak Henriksen udtrykker det:

”Det handler ikke om at få folk til at blive til noget andet, end det de er, men om at gøre dem bevidste om deres eget kønsudtryk, og om hvordan de modtager andres.

Workshoppen rykkede på årets festival rundt på campingområderne i tre dage, så ikke kun deltagerne i et område fik mulighed for at gøre sit eget køn.

SHARE
Previous articleNye kræfter til Roskilde Festival-gruppens bestyrelser
Next articleSkribenter og kommunikatører søges!
Inger Løwe

Inger Løwe

Inger Christine har været på Roskilde Festival, lige siden hendes mor for første gang gav hende lov til at tage bussen over Storebælt iklædt gummistøvler og et telt, der uden undtagelse har manglet pløkker. Dengang kunne hun ikke forestille sig at arbejde på festivalen, nu kan hun ikke forestille sig andet. Når hun ikke sirligt bruger tid på at få sit eget festivalprogram til at gå op, drikker hun lunken kaffe på Danmarks Radio eller på Københavns Universitet Amager, hvor hun også studerer Retorik.

Skriv en kommentar