Den internationale aktivistiske organisation Freemuse havde proklameret at indtage festivalpladsen med flashmobs, der skulle sætte fokus på manglen af kvinder på programmet. Beklageligvis er det ikke alle Roskilde-tiltag, der er lige vellykkede. Gode intentioner er ikke nok.

Ingen tumult. Ingen begejstring. Ikke så meget som et løftet øjenbryn. Her får du en beretning om et fuldstændigt ligegyldigt stunt, som Roskilde Festival som det mindste bør genoverveje til næste år.

Inden Roskilde Festival 2017 fik jeg tilsendt et pressekit til, hvad der skulle ske af tiltag inden for området equality i år. Og det var side op og side med forskellige events, der omhandlede lighed – lighed inden for etnicitet, køn, race. Herunder naturligvis også en af de meget evidente problemstillinger, der kommer til syne på noget nær alle festivaller – den manglende repræsentation af kvindelige musikere på plakaten.

Ifølge Soundvenue er der blandt de 173 navne 74 kvinder på programmet mod 396 mænd, altså en rimelig ulige kønsbalance.

Derfor syntes jeg, da jeg bladrede igennem pressekittet, at det var passende og spændende, at organisationen freemuse.org ville sætte fokus på manglen af kvindelige musikere gennem hele festivalen. I løbet af musikdagene ville de indtage festivalpladsen ved at lave såkaldte flashmobs. En flashmob er en underholdende eller formålssynlig aktivitet lavet af en større gruppe af mennesker mobiliseret fx gennem sociale medier. Jeg bestemte mig for at dække deres flashmob inden Hun Solo-koncerten på Avalon torsdag 12.30.

Så jeg gik derhen.

Uden for teltet så jeg omtrent 8 personer stå på en række i hvide t-shirts, hvorpå der stod: let women sing. De havde en form for masker på, der lignede lidt white walkers fra Game of Thrones; en slags levende døde. Zombier om man vil. De stillede sig op på en række og sagde i kor: LET WOMEN SING. Så var der en, der tog et billede. Og så gik de videre, omtrent 10 meter, og gentog seancen. Det skete et par gange, og så gik de. Der fik du den, Roskilde?!

Her skulle have været et billede af en flashmob, men den var så sølle og usynlighed, at jeg knap nok ænsede, at den den var i gang. Så i stedet har jeg indsat noget i sort.

Lettere forvirret over, hvad jeg lige havde set, gik det op for mig, at den optræden tilsyneladende var det, der var flashmoben, for de kom ikke tilbage. Heller ikke selvom de over telefonen havde fortalt mig, at de både ville være der inden og efter koncerten. Jeg nåede ikke engang at fange stuntet på kamera(telefonen), fordi jeg ikke forstod i rette tid – jeg havde omkring et par minutter at løbe på – at flashmoben rent faktisk var gået i gang. Faktisk tvivler jeg på, at nogen opfattede, at der var et politisk statement under afvikling for øjnene af dem.

Da jeg talte med folket bag flashmobben, freemuse.org, tidligere på dagen, fortalte de mig, at de ville lave flashmobs hver dag, så jeg skal ikke afvise, at jeg blot fangede jeg dem på en dårlig dag. Og nå ja – de fortalte mig også i telefonen, at de ville udarbejde en alternativ programplakat kun med kvinder på til næste år, og den var jeg selvfølgelig meget interesseret i at se. Desværre havde de ikke planer om at offentliggøre den, men jeg var naturligvis velkommen til at høre, hvorvidt Roskildes musikbookere havde modtaget den.

Jeg mener, hvorfor overhovedet udarbejde en programplakat, hvis man ikke har planer om bruge den aktivt. Det virker ærlig talt lidt dovent. Og vil man gøre en forskel, tvivler jeg på, at dovenskab er vejen frem.

Skriv en kommentar