Et af de mest bemærkelsesværdige nye tiltag på årets Roskilde Festival var uden tvivl Klub Rå, der præsenterede et imponerende sammenkog af installationskunst, performances og intimkoncerter med både danske og internationale kunstnere.

RoskildeNyt besøgte Klub Rå undervejs i afviklingen for at høre nærmere om baggrunden for konceptet, og hvordan det fungerede i praksis.

Klub Rå var placeret på et 1200 kvadratmeter stort areal mellem Orange Scene og Arena og bestod af fem forskellige rum. Bortset fra Emilie Alstrups installation Liquid Flesh – som var det første man stødte på, hver gang man bevægede sig gennem Klub Rås Yin/Yang-indgangsportal – var konceptet baseret på et skiftende program fordelt mellem de fire performancerum, hvor man kunne bevæge sig fra late night-stemning med rød velour og en stor himmelsengslignende scene til sandunderlag og liggestole under åben himmel.

Sammenkobling af musik og kunst

Hvordan kom et sådan projekt i stand? Produktionsleder for Klub Rå, Simon Bjaaland Havelund, fortæller:

”Så vidt jeg ved, opstod Klub Rå, da en af vores kuratorer, Mette Woller, og musikbooker Stefan Gejsing var ude at gå en tur og kom til at tale om, at der skulle være et projekt, der sammenkoblede kunstdelen og musikdelen af festivalen. En ambition om at skabe noget større, hvor man kombinerede kunstgenrerne, og så arbejde videre derfra.

Videokunst i Klub Rå, Roskilde Festival 2017. Fotograf: Rasmus Kongsgaard

Da jeg kom på projektet i marts var der lavet bookinger og skitser over, hvordan tingene var tænkt, men der var ikke nogen fysiske rammer for projektet. Så jeg gik i gang derfra: Hvad skal vi have for nogle telte? Hvad skal der være de forskellige steder? hvor skal vi få sand fra? – alt det praktiske.
Det kørte sideløbende med, at der kom flere kunstnere på programmet, og man fik nogle kunstnere til at udvikle specifikke ting til projektet. For eksempel Kenton Slash Demon, der spillede her i Klub Rå flere gange, har lavet noget scenografi og musik, som er specielt til det her. Så vi har prøvet at få folk til at skabe noget særligt til projektet.”

Videokunst i Klub Rå, Roskilde Festival 2017. Fotograf: Rasmus Kongsgaard

Udover Kenton Slash Demon kunne man i Klub Rå blandt andet opleve intimkoncert med amerikanske Princess Nokia, DJ-sæt fra Arcade Fires Win Butler og en performance fra queer-kollektivet Young Boy Dancing Group – men kun hvis man var heldig at være i klubben på det rigtige tidspunkt, da der ikke var offentliggjort nogen tidsplan:

”Vi har hele tiden tænkt, at det skulle være en overraskelse at gå ind i Klub Rå, og at man ikke måtte få den samme overraskelse to gange. Det skulle gå igen i kommunikationen. Vi har fortalt, hvilke kunstnere der kommer, men ikke hvornår de kommer. Det har vi gjort for, at folk ikke ved, hvad de kan forvente, men også ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv, for de rum, vi har opbygget, kan slet ikke klare den menneskemængde, som f.eks. ville komme til en Kenton Slash Demon-koncert normalt. Der ville måske komme 5.000, og vi har et rum med plads til 200. Så der var også nogle praktiske overvejelser, men de var stadig i tråd med konceptet om, at folk skal overraskes og udfordres.”

 Frivillige fra Gimle

Da Roskildenyt møder Simon backstage fredag eftermiddag har frivillige og optrædende travlt med at gøre det sidste klar til Jomi Massages publikumsinkluderende performance Ritualer for Fællesskaber, og han må flere gange tage en pause fra interviewet for at hjælpe til med det ene eller det andet.

Performance i Klub Rå, Roskilde Festival 2017. Fotograf: Rasmus Kongsgaard

Klub Rå virker som et ret kompliceret projekt rent logistisk. Har det krævet nogen særlige kompetencer hos de frivillige i Klub Rå?

Nej, men der er det særlige ved dette projekt, at langt de fleste frivillige her kommer fra Gimle og ikke er frivillige gennem Roskilde Festival. Vi tog fat i Gimle og fortalte dem om projektet og spurgte om de ikke kunne levere mandskab til projektet: barfolk, stagehands, afviklere osv.

Ligesom alle andre steder, har vi frivillige med forskellige baggrunde, men vi har selvfølgelig en vis overvægt af folk, der er vant til at være på spillesteder. Det har vi også været glade for, for eksempel i forbindelse med praksis omkring afvikling, som det er godt at have kendskab til på forhånd: hvordan man gør tingene klar for et band, og hvordan man går til en tidsplan for en musikproduktion.

Har der været nogen særlige udfordringer op til åbningen af Klub Rå?  

Ja, vi havde nogle udfordringer med nogle forsinkede leverancer, især på vores teknikside, og det er ligesom en domino-ting, der forsinker hele forberedelsesprocessen. Som det tit er på festivalen, er det et kæmpe system, og der er rigtig mange forskellige leverandører. Det er sjældent mandskab, der er problemet, det er oftest, at man ikke får de ting, man skal bruge på de rigtige tidspunkter. Det var det, der gjorde, at Klub Rås opstart blev lidt rodet.

Hvordan har det så været, nu når I er kommet i gang?

Til trods for, at man har prøvet noget lignende mange gange før, er der stadig en masse ting, der overrasker. Der er funktioner, man troede ville fungere på en bestemt måde, men så ikke viser sig at fungere helt som man havde tænkt. Så skal man lige omprogrammere og sætte sig ned og finde ud af, hvordan man gør. Her er det jo en udfordring, at vi har fire forskellige performancerum, og der kommer kunstnere, som man skal have styr på. Når der er nogle, der spiller i et rum, så gør man klar i et andet, mens nogle andre måske er på vej ud af det tredje rum. Derfor kommer der mange forskellige opgaver rullende ind hele tiden, og det er svært at have et fast system.

To verdener mødes

Er det noget I kunne finde på at lave igen?

Det er jo altid spørgsmålet. For hele essensen af det her er jo overraskelsen og at give folk noget, som de ikke forventer, så man kunne som sådan ikke lave det samme igen. I bund og grund. Men konceptet med at blande musik og kunst på denne måde er jo slet ikke dårligt, der er helt klart en synergi i at bruge det samme område til forskellige former for kunst, og man kunne også nemt forestille sig nogle interessante samarbejder ud i fremtiden, hvis man begynder at planlægge lidt mere og sætte kunstnere sammen i forskellige projekter.

Det har været en rigtig interessant proces, for selvom det er den samme festival, er det alligevel to verdener, der mødes – på næsten alle fronter; hvordan man planlægger sine produktioner, laver kontrakter, anskuer afviklingen, osv. Der har været rigtig mange forskellige facetter at nå omkring, og hvordan kunne man finde det bedste fra begge verdener.

SHARE
Previous articleUndergrunden kom op til overfladen på East
Next articleMed familien på Roskilde Festival
Michael Lakjer Meyer

Michael Lakjer Meyer

Michael er dedikeret musiknørd med smag for alt fra country til elektronisk, hvilket gør et årligt ophold på Dyrskuepladsen til en selvfølge. Siden 2002 har han med få beklagelige undtagelser været på Roskilde hvert år, enten i rollen som betalende gæst, frivillig i en pølsevogn eller journalist for det nu hedengangne musikmagasin Almonde.dk. Michael underviser til daglig i dansk på en sprogskole.

Skriv en kommentar