1971: Jesper (til venstre) og Mogens i færd med at reklamere for Sound Festival. Fotograf ukendt.

Jesper Switzer og Mogens Sandfær var to knøse på 18 og 17 år, da de i 1971 fædrede Sound Festival, den allerførste Roskilde Festival. Deres budskab til nutidens medskabere af Roskilde Festival er, at festivalen fortsat er en nødvendighed, der fungerer som en samfundets ”overkogningsventil”, som giver plads til at bygge fællesskaber og tillid på tværs af alle skel. 

Der står to unge mænd på en dyrskueplads i Roskilde. Året er 1971, det er sensommer i Danmark, og de to, der til dagligt er gymnasieelever på Roskilde Katedralskole, er i dialog med endnu en af de mange hegnshoppere, der har valgt at skippe billetkøbet til Sound Festival – den allerførste Roskilde Festival, som de to politisk og musikalsk engagerede venner, Jesper og Mogens, har taget initiativ til. Sammen med bookeren Carl Fischer har de arbejdet på planlægningen af festivalen siden det tidlige forår.

Det var jo sådan et dyrehegn, så hvis man synes at der var for langt hen til billetkontoret, kunne man lige hoppe over. De fleste betalte næppe

Men i stedet for de 4.000 gæster, som de to venner havde kalkuleret med, er der dukket omtrent tre gange så mange op. Heriblandt temmelig mange, der bare er hoppet over hegnet. ”Det var jo sådan et dyrehegn, så hvis man synes at der var for langt hen til billetkontoret, kunne man lige hoppe over. De fleste betalte næppe. Så gik vi ud og opsøgte dialogen med den enkelte og prøvede på at forklare, at vi havde brug for pengene til at lave festivalen,” fortæller Mogens med et lurendrejersmil, der måske signalerer, at han udmærket godt ved, hvor næsten fantastisk idealistisk dén inkassometode lyder.

Legenden om Sound Festival

En junidag i 2017 får 40 ildsjæle fra Roskilde Festivals division for Kultur & Kommunikation mulighed for at høre legenden om tilblivelsen af Sound Festival, der siden er gået over i historien som den allerførste Roskilde Festival, fra initiativtagernes egne munde. Jesper og Mogens er nemlig booket som hovednavn på divisionsdagen, der finder sted på Gallopperiet på fristaden Christiania.

Roskilde Festival en mellemmenneskelig oplevelse. Og her gælder det også, at tillid mellem mennesker er forudsætningen for overhovedet at skabe noget som helst

Engagementet i formålet med Roskilde Festival, der i dag er en festivalinstitution i Nordeuropa, er intakt hos de to herrer: Det handler stadig om musikken som motor for et fællesskab, om at skabe kulturelle og sociale bevægelser gennem at give slip på kontrollen og lade sig falde bagover ind i festivalens brogede og vilde favn: ”Roskilde Festival en mellemmenneskelig oplevelse. Og her gælder det også, at tillid mellem mennesker er forudsætningen for overhovedet at skabe noget som helst,” fortæller Mogens de opmærksomt lyttende frivillige.

Hippie love på Dyrskuepladsen

På Sound Festival var der én scene med plads til at to forskellige musikalske indslag kunne optræde på skift i hver ende. Scenen var rejst der, hvor Ovalen ligger i dag, og på den kunne de undertiden topløse festivalgængere m/k opleve navne som dengang ikke særligt navnkundige Gasolin’, Joe Cockers backing band, Grease Band, og danske skjalde som Sebastian og Povl Dissing. Woodstock Festival i 1969 var med sloganet ”Three days of peace and music” inspirationen og billeder fra Sound Festival 1971 indikerer da også, at der var masser af hippie love at finde på Dyrskuepladsen i de to dage musikken spillede.

Vejret var klassisk dansk Ga-Jol-vejr med rigelige byger, og da publikum var på den anden side af de 10.000, var der nok at gøre for festivalens unge bagmænd, der trak på deres venners og bekendtes hjælp for at skaffe mad og drikke til de mange fremmødte, og for at holde scenen stående gennem uvejret.

Oprydningen åd overskuddet

Sound Festival var non-profit: ”Overskuddet skulle gå til en fond, der skulle sikre kvalitetsmusik til provinsen,” fortæller Jesper. Men da festivalen var slut, og de unge mænd, deres venner og det lokale spejderkorps havde brugt en uge efter festivalen på at forsøge at rydde pænt op på Dyrskuepladsen, som kommunen havde lånt dem, måtte de give fortabt og hyre professionel hjælp fra kommunen til oprydningen. Og dermed var kassen, som i forvejen var slunken som resultat af de mange festivalgratister, tom. De følgende år indgik festivalen på Dyrskuepladsen partnerskab med Roskilde Kommune, og Roskilde Festival har siden da været en solid økonomisk forretning. Der bliver dog stadig brugt store summer på oprydning af pladsen – penge, der kunne gå til almennyttige formål, hvis alle festivaldeltagere tog en tørn og efterlod den, som de har fundet den.

”Roskilde Festival er et barn af Ungdomsoprøret”

Undervejs i deres oplæg til ildsjælene har Jesper og Mogens fundet plads til ikke så få stikpiller til festivalens formål og udvikling. De smiler lunt selvironisk af deres egen ungdommelige idealisme, men engagementet i den altid aktuelle diskussion af Roskilde Festivals identitet er ikke til at tage fejl af:

”Siden starten har festivalen været non-profit, som den stadig er i dag. Men fokus bør være på selve festivalen, og den må ikke blive for kommerciel i profittens navn,” siger Mogens foran sit og Jespers slideshow, der er nået til at vise et Red Bull-logo med en streg over. ”På Roskilde Festival skal alle være lige. Vi synes, at I skal huske, at festivalen er et barn af Ungdomsoprøret.”

På Roskilde Festival skal alle være lige. vi synes, at I skal huske, at festivalen er et barn af Ungdomsoprøret

Efter deres oplæg er slut, uddyber Jesper overfor RoskildeNyt: ”Det frivillighedssamfund, du finder på Roskilde Festival er en modkultur til den tendens til, at alle er defineret som arbejdskraft i det normale samfund.” Han og Mogens mener, at Roskilde Festival ikke må blive for kommercielle i bestræbelserne på at maksimere overskuddet, der jo ellers går ubeskåret til velgørende formål. I 2016 var Roskilde Festivals overskud på over 17 millioner kroner, som er blevet brugt til at støtte alt fra det musikalske vækstlag i Danmark til foreningsliv og projekter, der arbejder med at højne ligheden blandt samfundets forskellige grupper.

Men ifølge Mogens og Jesper skal der værges om Roskilde Festivals kvalitet af fristed, som altså kan bringes i fare af hvad nogle ville mene er ukritisk kommercialisering. For ifølge Jesper er ”behovet for at give helt slip ikke blevet mindre i dag, og her byder Roskilde Festival op til dans.” Med andre ord skal festivalen også i dag og fremover fungere som ”overkogningsventil” og et pusterum fra hverdagens normalitet.

2017: Jesper (til venstre) og Mogens en junidag på Christiania. Fotograf: Josephine Linnea Qvist Damgaard

”Kast jer ud i det”

I 1972 overlod Jesper og Mogens planlægningen af festivalen, der nu hed Fantasy Festival, til nye kræfter. De to gymnasieelevers fraværsprocent var ganske enkelt så høj, at deres studentereksamen var i fare, så der var ikke tid til ekstracurriculære udskejelser den sommer. Med studentereksamen i hus forblev de to som børn af ungdomsoprøret i deres aktivistiske og autoritetskritiske gænge, og var blandt andet med til at grundlægge Roskilde Universitetscenter i 1972. Sidenhen uddannede Jesper sig til socialrådgiver, og arbejdede en årrække med social ansvarlighed og medinddragelse, inden han gik på efterløn. Mogens uddannede sig til bibliotekar med IT-speciale og har blandt andet stået bag den allerførste danske hjemmeside. Han har i dag en lederstilling på DTU. De to forhenværende festivalarrangører gæster stadig festivalen og glæder sig over dens samlende kraft.

Man skal være velforberedt, men ikke for velforberedt. Vi kastede os jo bare ud i det dengang, og vi støtter alle unge mennesker, der gør det samme

Til spørgsmålet om, hvad de to tog med sig af erfaringer fra Sound Festival svarer først Jesper: ”At man skal planlægge, men samtidig også bare kaste sig ud i det. Vi fik en basiserfaring i forhold til at arbejde med innovation.”

Mogens supplerer: ”Det har altid været vigtigt for mig at have begejstringen med i det, jeg laver. Man skal være velforberedt, men ikke for velforberedt. Vi kastede os jo bare ud i det dengang, og vi støtter alle unge mennesker, der gør det samme.”

Der står to erfarne herrer på Christiania i København. Det er midsommer 2017, og de to livskammerater har lige holdt foredrag for nogle af nutidens ildsjæle bag Roskilde Festival om dengang de skabte dansk kulturhistorie ved at stable Danmarks første Roskilde Festival på benene. Nu er de faldet i snak med en moden gademusikant med viltert, gråt hår og en guitar med ALIS-klistermærke på. Måske de er i gang med at planlægge en ny festival, eller også får de tre sig blot en hyggesludder. Lysten til engageret dialog, til mødet med andre, ser under alle omstændigheder ud til at være intakt i år 46 efter verdenshistoriens første Roskilde Festival.

SHARE
Previous articleRyk dig på Roskilde: Mød en af stifterne bag Black Lives Matter
Next article#RFheroes hyldet på rock of fame
Julie Nørløv

Julie Nørløv

Julie har Roskilde i hjertet, og det har hun haft siden hun deltog i festivalen for første gang i 1995. Undtaget et enkelt år i starten af nullerne (også kendt som skandaleåret) har hun været med på Dyrskuepladsen hver gang lige siden som frivillig, ansat eller helt almindelig glad gæst. Julie er uddannet cand. mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet som journalist, redaktør, kommunikations- og pressemedarbejder og kom med i intern kommunikation på Roskilde Festival i efteråret 2014, hvor hun giver den som redaktrice.

Skriv en kommentar