Årets festival er lige om hjørnet, og der er smæk på i klargørelsen af alting. Derfor handler det om et godt samarbejde, for at hegnet og campingpladsen kan åbne lørdag d. 24. kl. 16.00.

Indretningen af festivalen er enten under opbygning, eller også står den allerede klar og venter. De fysiske rammer tæller bl.a. hegn, skilte, el, campingområder og IT. Dertil kommer sikkerhed og beredskab, der skal sørge for, at alle festivaldeltagerne føler sig velkomne og trygge.

Divisionschef Henrik Bondo Nielsen farer i øjeblikket rundt for at binde knuder på alle de løse ender. Der er fart på, men vi fik alligevel Henrik til at stoppe op og fortælle lidt om, hvordan det er at være festivalleder under klar, parat og start.

Q: Du er divisionschef i Roskilde Festival. Nogle kalder dig festivalleder. Hvordan vil du selv beskrive din rolle?

A: Jeg kan i hvert fald ikke lide titler. Og der er mange måder at gribe min rolle an på. I stedet for at være en, der bestemmer og styrer en hel masse, så er min opgave at være ligesom en fodboldtræner. At få sammensat det rigtige hold, som spiller godt sammen og med begejstring. Folk skal være glade sammen, og sådan får man også sjovere fodbold. Eller festival. Så jeg er måske nærmere træner eller holdleder frem for anfører eller leder.

I stedet for at være en, der bestemmer og styrer en hel masse, så er min opgave at være ligesom en fodboldtræner. At få sammensat det rigtige hold, som spiller godt sammen og med begejstring.

En (hold)leder, to divisioner

Q: Du er leder af to afdelinger eller divisioner i festivalen. Kan du fortælle lidt om det?

A: Den ene division er Arealer. Det er grundlæggende alt opbygning af alle områder både på festivalpladsen, campingpladserne og alt det rundt om. Det er typisk camping, parkering, offentlig vej og trafik. Det er også her vi sørger for forsyninger som vand, strøm og IT. Divisionen sørger også for infrastruktur, tømreropgaver og grej og værktøj. Og jeg kunne blive ved!

Når alle arealerne er bygget op, er det divisionen Gæster & Sikkerhed, der tager imod gæsterne. Divisionen står for kommunikation og servicering til gæsterne, og du kan genkende folkene, fordi de har orange eller beige veste på. Det myndigheds- og beredskabsmæssige er også på Gæster & Sikkerheds kappe.

Jeg har et sindssygt bredt virkefelt. Det, der fylder allermest lige nu, er at være der. Jeg binder knuder på løse ender, og hjælpe med at understøtte og træffe beslutninger hvis nogle med et ansvar har brug får råd eller er usikker på noget. De fleste af mine festivalkollegaer er jo frivillige, så der er meget, der foregår hjemme i folks stuer.

 

En cykeltur til festivalen

Q: Dit første besøg på Roskilde Festival var som frivillig. Hvordan fik du bekendtskab med festivalen?

A: Da jeg var 18 år, kendte jeg ikke så meget til festivalen. Jeg spillede amatørteater i Roskilde på det tidspunkt, og så var der nogle, der snakkede om Roskilde Festival.

I ugen op til festivalen i 1980 cyklede jeg ud for at se, hvad det var for noget. Dem der gik og arbejdede kunne godt bruge en ekstra hånd. Den dag blev jeg hængende og hjalp dem. Næste dag cyklede jeg derud igen, og sådan fortsatte det, indtil det, der skulle bygges, var bygget op. Sådan blev jeg en del af det, der hed Alternativbyens arbejdshold.

Her i 1986. Henrik gik under kælenavnet Thormod i mange år. Enkelte rutinerede frivillige bruger det stadigvæk, men Henrik har aldrig selv brugt eller skrevet det. I dag bliver han ofte kaldt Bondo.

Min rolle bestod også i at køre rundt om aftenen og natten og tømme skraldestativer. Selvom det kan lyde lidt kedeligt, havde vi det sjovt. Efterfølgende arbejdede jeg med musikscener. Jeg stod for Grøn Scene i mange år. I dag hedder den Arena.

Jeg var en type, der havde en mening og holdning, og derfor blev jeg i 1986 en del af festivalkomitéen. Den svarede til festivalledelsen, og vi var en flok på 24 mennesker.

 

Den gode festivaloplevelse

Q: En garvet festivalgænger som dig må have et godt festivaltip i lommen til den mindre bevandrede festivaldeltager?

A: Det er en god idé at være opmærksom på stemningen omkring en. Det er væsentligt anderledes at stille sig i pitten på Roskilde Festival end oplevelsen andre koncertsteder. Derfor skal man forsøge sig frem, og mærke hvad man har lyst til, frem for at tænke, at man bare skal ind og stå forrest. Det er ikke fordi det er farligt, men det skal være behageligt.

Q: Her til sidst kommer et umuligt spørgsmål: Hvad glæder du dig allermest til, når festivalen er i gang ?

A: Der er jo flere højdepunkter, men jeg skal prøve at svare. Jeg glæder mig altid til, vi åbner campingpladsen. Når gæsterne kommer ind, og vi er klar til at modtage dem på klokkeslaget 16.00. Det er fantastisk. Det er også skønt, når festivalpladsen er klar til at invitere festivaldeltagerne ind til en smuk og spændende plads, når det bliver onsdag eftermiddag kl. 17.00. Og så glæder jeg mig rigtig meget til, at gæsterne kommer sikkert og trygt hjem.

Noget, der også er særligt, er den første koncert på Orange Scene. Og den sidste. Der plejer jeg at stille mig et helt bestemt sted, hvor jeg er tæt på publikum og kan se folks øjne, begejstring og glæde. Der plejer jeg gerne lige at tilbringe et par stille minutter og bare suge til mig. Det har jeg gjort de sidste 20 år, og vil gøre det igen i år.

 

 

Henrik Bondo Nielsen er 54 år gammel. I bagagen har han en læreruddannelse og en tid i skolevæsenet. Der har han både været lærer og skoleleder. Sideløbende har Henrik arbejdet frivilligt i Roskilde Festival. Det begyndte han at gøre, da han var 18 år gammel i 1980. Han er blevet hængende og har siden hen bl.a. siddet i festivalkomitéen. I dag er han at finde på sit kontor på Havsteensvej 11, hvor han leder divisionerne Arealer og Gæster & Sikkerhed.

 

Skriv en kommentar