Nogle talentfulde og kreative personer har en evne til at få deres arbejde til at se (irriterende) let ud. De lukker øjnene og spiller en vanvittig klaversolo, tænder en cigaret og skriver en mesterlig roman eller blinker til kameraet, inden de dribler ned og scorer sejrsmålet.

Mozart kunne fx spadsere afslappet ned ad gaden og pludselig få et fuldt partitur sendt direkte ind på nethinden, som var skarpt og smukt, og lige til at skrive ud. Sikke en dejlig arbejdsdag…! Okay, den historie har (vist nok) sidenhen vist sig at være opdigtet, men vi kender nok alle følelsen – nogle gange virker det som om, idéer bare dukker op. Det er i mange tilfælde svært at sætte ord på, hvor inspiration og idéer kommer fra.

Musik og mystik

Denne mystik, forbundet med kreative processer, har siden romantikken været med til at forbinde kreativitet til ganske få individuelle genier med tilsyneladende helt unikke kunstneriske eller videnskabelige evner.

Jeg er egentlig ret vild med superhelte og generelt folk med overnaturlige kræfter, så jeg må med en vis ærgrelse konstatere, at de virker til at stå for enden af en blind vej inden for kreativitetsforskningen.

Efterhånden som jeg har fået læst mig ind på kreativitetsbegrebets idéhistorie, og specielt den nyeste psykologiske forskning på området, bliver jeg mere og mere overbevist om, at nye og meningsfulde – og dermed potentielt kreative – idéer udspringer af og udvikles i dialog med de materialer vi omgiver os med, og de sociale og kulturelle sammenhænge vi indgår i.

Fotograf: Japs

Kreativitet opstår altså ikke i en eller anden isoleret, individuel vakuum-proces. Først og fremmest mener jeg, at en idé kun kan opfattes som ny set i relation til en gammel. En sang kan ikke være ny ’i sig selv’ uafhængigt af en kulturel, historisk sammenhæng. For det andet er det kreative arbejde forbundet med at skrive eller performe en ny sang fundamentalt afhængig af omgivelserne.

Det er muligt at Mozart (som andre musikere i dag) ikke havde så travlt med at fortælle om sine inspirationskilder, og at geni-brandet solgte ham godt. Men også hans ideer er både ud- og indviklet i en historie, som han ikke kan løbe fra.

Relationerne er afgørende for kreativitet

Derfor mener jeg, at mystikken ved kreative processer i høj grad ligger gemt i relationen til materialerne. Kreative processer får det her mirakuløse skær, fordi de indgår i og er afhængige af et så komplekst netværk af relationer og association til materialer, steder og sociale situationer, at det umiddelbart kan være svært at overskue sammenhængene. En (dygtig) musiker får f.eks. et så rigt kreativt materiale foræret fra det instrument, han eller hun spiller på, at det kan virke mirakuløst, når tonerne, harmonierne og melodierne opstår. Både for musikeren selv og for publikum.

Fotograf: Mia Dernoff

Roskilde Festival som kreativt fællesskab

Kreativitetsteorien peger dermed på, at vi skal passe på med tanker, som antyder, at den gode koncert på Roskilde Festival er artistens ansvar og afhænger af musikeren bidrag alene. For så undervurderer vi totalt kompleksiteten af skabelsen af musik og koncertoplevelser. Og dermed også vores muligheder som organisation for, helt fundamentalt, at skabe og forme det musikalske resultat.

Hvis vi ser på standupkomikerens show og tænker, den her sjove forestilling er hendes eller hans produktion alene, så undervurderer vi fuldstændig, hvordan humor fundamentalt afhænger af publikumsstemning og -reaktioner. Ligesom musik gør det. Musik fungerer kun, når der opstår et passende forhold mellem musiker, instrumenter, publikum, akustik og de mange andre elementer som indgår.

Det kan måske lyde lidt abstrakt og uvant, men fra mit perspektiv, så er deltagelsen i en festivalkoncert, om det så er som musiker, tekniker, arrangør eller publikummer, faktisk en kreativ handling. Vi stiller, som organisation, ikke blot nogle rammer og en scene til rådighed for nogle musikere, som så skaber noget for os – vi bygger et fællesskab op, der består af alt mulig materielt og socialt, som har stor indflydelse på artisternes muligheder for at lykkes med musikken og koncerten som helhed. Vi indgår på den måde direkte i koncertens kreative proces.

Vi går til koncert med en artist.

Blaue Blume – Avalon

Roskilde Festival skaber mange typer af fællesskaber – mit ph.d.-projekt fokuserer specifikt på Roskilde Festival som kreativt fællesskab. Derfor vil jeg, når jeg lige om lidt flytter ud i campen på festivalpladsen og lytter til musik, ser på kunst, har det sjovt og hvad der ellers er på programmet, specielt tænke over hvordan artister, musik, publikum, æstetik, koncertrum, vejr, stemning og alle de andre elementer arbejder sammen – hvordan de støtter hinanden kreativt. Artisternes navne spiller en stor rolle for markedsføringen af Roskilde Festival og selvfølgelig er deres bidrag til koncertsituationen afgørende. Men de nye og værdifulde, og dermed kreative, koncertoplevelser – dem skaber vi, vores deltagere og omgivelser og artister i fællesskab!

Fotograf: Jacob Stage
Dan Lund Hvidtfeldt
Musik og kunst-afdelingen på Roskilde Festival fik for snart et år siden selskab af ph.d.-studerende Dan Lund Hvidtfeldt, som vil skrive om kreativitet hos Roskilde Festival og Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet frem til 2019. Som optakt til årets festival har Dan fortalt følgende om fællesskaber, musik og kreativitet. 

1 COMMENT

Skriv en kommentar