Bag den moderne Roskilde Festival, som vi kender den i dag, ligger en almennyttig forhistorie. Det har tidligere formand for Roskildefonden Hans Lauritz Algreen-Petersen skrevet en beretning om.

Festivalpladsen stod bar i 1932. Den var endnu ikke hjem for telte, scener, musik, boder og mennesker. I stedet var gader og stræder tætpakkede, da indbyggerne samledes til Roskildes første byfest til gavn for lokalsamfundets sårbare børn og unge. Det blev til fest efter fest.

Roskildeborgeren H. L. Algreen Petersen der i dag er 79 år tog del i byfesterne. Han arrangerede morgenkaffeborde og solgte lodder i tombolaen op til 70’erne. Til daglig var han afdelingsleder i Nobø Kontormøbler om dagen og ungdomsklubmedarbejder om aftenen.

 

”Det hele startede med en flok mennesker, der ville gøre noget sammen, og bruge frivilligheden til at gøre noget samfundsgavnligt. Havde man råd hver især, så gav man også til de fattige eller arbejdsløse roskildeborgere.  Vi ville forære noget væk, være gavnlige, uden egen gevinst”

Frivillighed

”Det hele startede med en flok mennesker, der ville gøre noget sammen, og bruge frivilligheden til at gøre noget samfundsgavnligt. Havde man råd hver især, så gav man også til de fattige eller arbejdsløse roskildeborgere. Der manglede noget for børn og unge, så vi ville skrabe penge sammen for at lave noget for dem. Tanken var aldrig at få noget igen. Vi ville forære noget væk, være gavnlige, uden egen gevinst,” fortæller H. L. Algreen-Petersen.

Roskilde Byfestkomité blev lagt sammen med den almennyttige forening Roskilderingen for Børn og Unge, og sådan fødtes Roskildefonden i 1965.

 

Gå ned af mindernes allé, eller bliv klogere på den tidligere festivalhistorie. H. L. Algreen-Petersens beretning er for nyligt digitaliseret på Roskilde Biblioteks platform Fototeket. Læs den her

”Byfesten trængte til fornyelse. Det var ikke helt så sjovt længere, og der skete et generationsskifte. Ungdommen tog til, og festivalen kom ind over, og lige så stille gled byfesterne ud. De var efterhånden blevet traditionelle, kedelige og de gav ikke penge. Samfundet forandrede sig utrolig meget,” siger H. L. Algreen-Petersen.

Festival-karikatur af H. L. Algreen-Petersen fra 1978 fra hans tid som formand i Roskildefonden

To unge gymnasieelever arrangerede den første festival på dyrskuepladsen i 1971. H.L. Algreen-Petersen fortæller, at der kom langt flere end forventet, og at Roskilde Kommune var skeptisk over for potentiel kaos i pigtrådsmusik og hashboder. Byrådet bad Roskildefonden om at få styr på musikfestivalen det følgende år (1972). Her sad H.L. Algreen Petersen med lønninger og honorarer, og der var ikke noget der hed skrivemaskine.

 

Forhistorien som fundament

I 2004 skiftede Roskildefonden navn til Foreningen Roskilde Festival, som den hedder i dag. Festivalen er den spraglede hovedaktivitet, men arbejdet for børn og unge er stadig helt centralt.

”Forhistorien fungerer som et fundament for, hvordan vi kuraterer og tilrettelægger festivalen. Det er fedt med en musikfestival, men dybest set er den til for at flytte fællesskaber og hjælpe børn og unge. Vi engagerer unge til at engagere sig i et fællesskab i festivalen,” siger talskvinde for Roskilde Festival, Christina Bilde.

Formålet er nemlig stadigvæk at støtte humanitært, andet alment velgørende, almennyttigt og kulturelt arbejde – med særligt fokus på børn og unge. I 2015 var et særligt fokus på det meningsfulde ungdomsliv, hvor der i år 2016-2018 er fokus på lighed.

”Roskilde Festivals historie kan også sige noget om, hvordan festivalen hele tiden er i udvikling. Det er ikke længere en byfest ala 1932, men vi er heller ikke den samme festival, som vi var for bare fem år siden,” tilføjer Christina Bilde.

 

Beretningen ”Roskilde Festivals forhistorie”

H.L. Algreen-Petersen var formand i Roskildefonden fra 1975 frem til 1986, hvor fortællingen om forhistorien ender. Byfesterne og børnehjælpsdagene er blot en del af 50 års fondshistorie. Det 190 siders lange skrift dokumenterer også Roskildefondens forhandlingsprotokol samt en række tiltag, alle til fordel for børn og unge: Feriekolonien Roar, Ungdommens Hus og Skibet Anna.

Skriv en kommentar