Settle’N’share er det nyeste skud på stammen i en række af specialområder på Roskilde Festivals campingarealer. Det er Roskilde Festival Højskole, der styrer området, som ligger i P. Her vil de samtænke festival- og højskoleånd. Men hvad betyder det egentlig Settle’N’Share og er koordineret camping virkelig lykken?

Julia Hunt er projektleder i Settle’N’Share, og jeg møder hende i bunden af P til en snak om, hvordan det nye område egentlig adskiller sig fra de andre. Og allerede da jeg kommer derned, er kontrasten fra naboområdet, L, markant. Græsset er faktisk grønt i Settle’n’share, teltene står oprejst, og der ligger ikke tomme makraldåser på jorden.

Julia forklarer mig, at Roskilde Festival har stillet området til rådighed for Roskilde Festival Højskole som en slags legeplads, sådan at de kan prøve nogle højskoleværdier af.

”I Settle’N’Share skal vi udleve vores højskoles værdier, inden den åbner i 2019. Værdierne handler om omsorg, om nabointeresse, at være fællesskabsopsøgende, og så forpligter man sig på at lave et event, hvor andre fra området også kan komme.”

Unge festivalgæster udvikler hinanden

For at komme i betragtning til en plads i Settle’N’Share skal man sende en ansøgning til en mail, og så får man tildelt en dialogansvarlig, som skal guide lejrene i, hvordan de kan tilpasse deres lejre til højskolens værdier.

Så er der bare klavergas! Det viser virkelig, at vi skaber noget her.

Så bliver man tildelt et område, og menneskerne bag Settle’N’Share laver så en plan over, hvem der skal være hvor med hensyn til de forskellige lejre. Men hvilke hensyn vægter man i sådan en proces – ligheder eller forskelle?

”Altså vi rammesætter fællesskabet, så vi placerer lejre ved siden af hinanden, som har fælles interesser og som kan udvikle sig sammen. De skal selvfølgelig ikke være kloner af hinanden, men vi prøver at skabe en rød tråd,” siger Julia.

Inddelingen foregår altså ret detailstyret, hvor camps bliver matchet med hinanden så at sige. Alle lejre får også en lejrven, som er en frivillig. Den her frivillige er en slags kontaktperson, som står til rådighed for lejren, og som skal være med til at udligne forskellene mellem de frivillige og gæsterne.

Under interviewet begynder en flok drenge pludselig at spille klaver og synge under den pavillion, hvor der også er fællessang hver dag klokken 10.

”Altså, det er jo så fedt, det der,” siger Julia og fortsætter: ”Så er der bare klavergas! Det viser virkelig, at vi skaber noget her.”

Specialområder skaber stereotyper

Campingområdet med særlige profiler synes i det hele taget at være en stigende tendens på Roskilde Festival. Men hvad gør det ved den diversitet, som Roskilde ellers bryster sig af?

Er der ikke noget smukt i, at man med sin gymnasiecamp, der kun har det nyeste Justin Bieber på anlægget, kan ende med at ligge ved siden af heavy metal-camp, der kun går efter high energy-koncerter?

”Jo, det kan man sige. Men jeg ville alligevel blive ret ked af det, hvis jeg tog på festival for første gang og lagde mig et eller andet sted, som så viste sig at være helt, helt forkert, fordi jeg ikke ville smadre løs.”

Jeg synes, at alle campingområder burde have et tema. Vi skal tænke på, at vi har unge mennesker mellem hænderne, som er meget let påvirkelige.

Julia Hunt anerkender, at man gennem profilerede campingområder risikerer at skabe stereotyper af, hvem der bor hvor. Men det mener hun ikke, at man nogensinde kan undgå:

”Det gør vi jo hele tiden. Når vi vælger bydel, når vi vælger uddannelse. Og her på Roskilde kan man jo bare opsøge det andet, hvis man gerne vil. Det er der ikke nogen, der nægter en.”

Vi skal påvirke de unge

Faktisk vil Julia gå så langt som at sige, at alle campingområder burde have en ramme.

”Jeg synes, at alle campingområder burde have et tema. Vi skal tænke på, at vi har unge mennesker mellem hænderne, som er meget let påvirkelige. For mange af dem står Roskilde Festival som årets begivenhed, Det sgu en unik chance for at ville noget med folk, som ikke bare er tilfældigt.”

Og blandt Settle’N’Shares beboere er der da også bred enighed om, at det er et rart sted at være.

Sigrid, Marie og Marie bor alle sammen i P114, og de er enige om, at det er et fedt initiativ, som gør Roskilde Festival til en tryg oplevelse.

”Man kan tit have oplevelsen af at være lidt alene på Roskilde, men her ved man, at folk bor her, fordi de gerne vil fællesskabet. Det er rart at vide,” siger Maria på 19 år.

FAKTABOKS:

Liste over specialområder på Roskilde Festival:

P: Settle’N’Share
Roskilde Festival Højskoles nye område I P. Her er højskoleværdier som fællesskab og fællessang integreret hver dag under festivalen.

E og dele af C: Clean Out Load
Vallekilde Højskoles styrer området, hvor man kan pre-booke en plads, hvis man har et lejrtema og lover at rydde op og tage hele sin camp med hjem igen.

H: Dream City
Dream City er et publikumdrevet område, hvor gæsterne får lov til at bygge store camps på baggrund af et koncept. Alle skal lave events, som resten af Roskilde Festivals deltagere er inviterede til.

J: Silent and Clean
Her skal man være stille efter klokken 22, og man skal rydde op. Der er mulighed for at pre-booke plads her også.

M: Get a Tent og Get a Camp
Campingområder til de magelige: pre-booker du enten et telt eller en camp, som er klar, når du kommer.

Get a Place
Området ligger ved øst-indgangen, og her skal kan du købe en plads, men du skal selv medbringe telt, pavillion og alt andet.

SHARE
Previous articleBag om bookingen: Sort Sol vender tilbage til Roskilde Festival
Next articleCarl Emil Petersen solodebuterer på Roskilde Festival
Inger Løwe

Inger Løwe

Inger Christine har været på Roskilde Festival, lige siden hendes mor for første gang gav hende lov til at tage bussen over Storebælt iklædt gummistøvler og et telt, der uden undtagelse har manglet pløkker. Dengang kunne hun ikke forestille sig at arbejde på festivalen, nu kan hun ikke forestille sig andet. Når hun ikke sirligt bruger tid på at få sit eget festivalprogram til at gå op, drikker hun lunken kaffe på Danmarks Radio eller på Københavns Universitet Amager, hvor hun også studerer Retorik.

Skriv en kommentar