På den græske ø Lesbos oplevede Dansk Flygtningehjælp sidste år,hvordan deres modtagelejr bygget til at håndtere kun 400 mennesker var ved at blive løbet over evne af flere tusind flygtninge.

Derfor bad de Roskilde Festival om hjælp, og den forespørgsel havnede hos sikkerhedschef Morten Therkildsen, der efter at have hørt om udfordringerne søgte og fik forstærkning af Jesper Nielsen, Roskilde Festivals frivillige sikkerhedsansvarlige for område Ydre Øst

Modtagelseslejren ligger i landsbyen Moria på øen Lesbos. Den østlige halvdel af øen er indrammet af Tyrkiet.

Dansk Flygtningehjælp har ry for at være blandt verdensmestrene i at bygge flygtningelejre men situationen på Lesbos var anderledes end noget, de tidligere havde prøvet.

”Normalt skal beboerne grundet borgerkrig eller naturkatastrofer opholde sig i en lejr i måneder eller år, mens de venter på at kunne vende hjem. Men lejren på Lesbos er et transitknudepunkt og altså nærmere en hovedbanegård end en by, og det skaber nogle helt andre behov”, fortæller Jesper Nielsen, der hvert år under Roskilde Festival har ansvaret for sikkerheden ved porte til både indre plads og camping og desuden håndterer han sikkerheden ved åbningen af camping.

”Mine erfaringer passede derfor godt til en situation, hvor flygtninge ofte blot opholdt sig i lejren i få timer eller dage”, forklarer han.

Selv om det kan virke absurd at drage paralleller mellem en forfærdelig situation og årets festlige højdepunkt, så findes der en del ansvars- og planlægningsmæssige ligheder.

I følge Dansk Flygtningehjælp ankom der i 2016 dagligt 2000 flygtninge til lejren. En stor andel udgør familier med små børn.

Ligheder mellem Roskilde Festival og flygtningelejr

Jesper har hvert år under Roskilde Festival ansvaret for sikkerheden ved porte til både indre plads og camping, og desuden håndterer han også sikkerheden ved åbningen af camping.

”Mine erfaringer passede derfor godt til en situation, hvor flygtninge ofte blot opholdt sig i lejren i få timer eller dage”, forklarer han. For selvom det kan virke absurd at drage paralleller mellem en forfærdelig situation og årets festlige højdepunkt, så findes der nogle ansvars- og planlægningsmæssige ligheder.

”Særligt omkring ledelse og kommunikation kunne vores erfaringer fra festivalen nærmest overføres én til én”, siger Jesper.

 

”Ligesom på Roskilde Festival kan man sige, at der er tre ledelses-lag. Øverst er myndighederne, der sikrer ro og orden. Derunder er der driftsorganisationen, som i lejren var de professionelle nødhjælpsarbejdere, og de får hjælp til praktiske opgaver – som f.eks. at uddele tøj og tæpper – fra en række frivillige organisationer”

Tre lavpraktiske anbefalinger

De erfarne sikkerhedsfolk opdagede hurtigt, at lejrens mange organisationer kunne blive bedre til at samarbejde om ledelsen.

”Ligesom på Roskilde Festival kan man sige, at der er tre ledelses-lag. Øverst er myndighederne, der sikrer ro og orden. Derunder er der driftsorganisationen, som i lejren var de professionelle nødhjælpsarbejdere, og de får hjælp til praktiske opgaver – som f.eks. at uddele tøj og tæpper – fra en række frivillige organisationer”, fortæller Jesper.

”Vi fortalte derfor, hvordan man kan få folk fra forskellige organisationer til at trække i samme retning ved eksempelvis at samle medarbejderne i en briefing og ensrette ledelsesprocesserne” fortæller Jesper. Dette råd bidrog til en tydeligere struktur og gav de mange engagerede et klart billede af, hvad dagen ville bringe af arbejdsopgaver.

Skilte skabte forvirring

Jesper og Morten lagde også mærke til, at de forskellige organisationer i deres skiltning brugte forskellige symboler og sprog. Det var noget, der bidrog til forvirringen i en lejr, hvor hver dag bragte nye gæster, der hverken kunne finde rundt eller tale samme sprog. Derfor anbefalede de organisationerne at bruge tid på at lave ensartet skiltning med letforståelige piktogrammer og kom med en række tips til, hvor det ville være smartest at hænge skiltene op.

”Der er jo en grund til, at vi derhjemme har en skilteafdeling, som lige ved hvordan det skal gøres”, siger Jesper.

Dansk Flygtningehjælp: Strukturen har været fokuseret på sovefaciliteter. Der er lavet anvisningssystem, hvor de mest sårbare flygtninge har sikret soveplads.

En sidste anbefaling drejede sig om et velkendt Roskilde-fænomen, nemlig køen. I lejren opstod der af og til problemer i køen til registreringscenteret, hvor mennesker med nerverne uden på tøjet kunne havne i indbyrdes konflikter. Her var anbefalingen klar: ”Hvis man skal lave en kø til flere tusinde mennesker, skal man have en kø-manager, der laver en struktur over køen og forventningsafstemmer med flygtningene om, hvornår de kan komme til. Det gør vi også på Roskilde Festival, hvor vi kan se, at det er med til at skabe ro”, fortæller Jesper.

En tankevækkende rejse

Selvom Jesper Nielsen siden foråret har fulgt med i nyhedsdækningen af flygtningesituationen, har det ikke kunnet konkurrere med det stærke personlige indtryk, som hans rejse har gjort.

”Der var ingen begrænsninger for, hvem vi kunne tale med, og den slags snakke sætter ens eget liv i perspektiv”, fortæller han.

”Det er stort, at jeg gennem mit frivillige engagement har opbygget nogle kompetencer, som kan bruges til andet end at lave festival”, siger han og tilføjer:

”Det er altså fedt at mærke, at man er vokset med de frivillige opgaver, og at de kan bruges i et af verdens brændpunkter”.

Skriv en kommentar