Endeligt! Den monstrøse grusgrav syd for festivalpladsen er genopfyldt og omsider klar til at blive en del af storbyen Roskilde Festivals beboelsesområde til næste sommer. RoskildeNyt kigger på billeder af de seneste 40 års grusgravning i og uden for festivalpladsens baghave og undersøger, om festivalen nogensinde bliver fri for alle de huller i jorden.

Af Thomas Lenler Olesen

Det vakte højlydt begejstring, da Roskilde Festival afslørede, at gæsterne til sommer atter kan rejse deres telte på det centrale areal lige syd for festivalpladsen. Her blev der for få år siden halet grus op af en dyb grav, mens beboerne gennem flere sæsoner måtte slange sig ad smalle stier rundt om graven på deres vej til og fra scenerne.

Men nu er grusgraven på det østlige campingområde genopfyldt og klar til at blive ti len ny bydel på festivalen i 2017, og festivalpladsen ser for en stund sammenhængende og fuldbragt ud. Lidt som i gamle dage. Men hvis vi sætter os ind i en flyvende tidsmaskine opdager vi hurtigt, at al graveriet har ændret landskabet rundt om festivalpladsen. Og det bliver det ved med i årene fremover, for der er stadig masser af dyrebar grus hernede, som skal hentes op.

Oversigtskort: Mister du overblikket, så klik her. 

1977. Roskilde Kommune gennem årtierne været indvindingsområde, hvor adskillige grusgrave omkring byen har forsynet omverdenen med den dyrebar grus til brug i byggerier og al mulig slags anlægsarbejde. Fra at være et ganske perifert objekt i festivalens sydligste baghave i 70’erne og op i gennem 90’erne, udviklede grusgravningen sig siden til et nærmest altædende hul midt i campingområdet syd for festivalpladsen.

Men dengang i 70’erne – før nogen havde skænket Orange Scene en varm tanke – var festivaloplevelsen i Roskilde helt og aldeles uberørt af råstofindvinding i kommunens undergrund. Markerne syd for byen var flade og nærmest endeløse, men et godt stykke mod sydvest er gravningen i fuld gang i Darup Grusgrav, som siden er reetableret som to søer, der i dag er døbt Åndehullet og Himmelsøen. Mod sydøst i retning af Kamstrup aner vi lige akkurat et par huller i overfladen, som mange år senere bliver festivalgæsternes første konkrete møde grusgravningens konsekvenser.

1980. Festivalen vokser år for i kapacitet, og campingarealerne grænser nu helt op til jernbanen mod vest og strækker sig desuden også syd for gårdene på campingområdet. Men hullerne ved Kamstrup Grusgrav, som 26 år senere bliver til festivalgæsterne foretrukne badesø og rekreative hang-out, er endnu helt afsondret fra festivalen.

1983. For første gang runder billetsalget 60.000, og campingbyen grænser omsider direkte op til Kamstrup Grusgrav. Midt i billedet ses i øvrigt Poppelgård. Den er i sig selv et stykke festivalhistorie. Gården og de omkringliggende marker var på den tid ejet af nu afdøde Jens Hansen, som ifølge tidligere arealansvarlig, Søren Mariegård, hvert år var ganske fornøjet over at være den person i landet, der havde flest gæster til sin fødselsdag (som han altså kunne fejre under festivalen). Jens Hansen kørte også gerne et par trætte gæster hjem efter festivalen, hvis de havde lagt sig til at sove foran hans dør. Poppelgård blev revet ned i december 2005 for at gøre plads til grusgravning.

Vest for Poppelgård ser vi Danisbo. Der ligger den stadig, mens gården mod syd hed Stenhøjgaard. Ligesom Poppelgård er den væk i dag.

Foto: Tage Sørensen

1992. Det er solskinsåret, hvor Danmark vinder fodbold-EM, og Kurt Cobain mumler ”Congratulations on the … err … sports” fredag aften på Orange Scene.

Det er solskinsåret, hvor Danmark vinder fodbold-EM, og Kurt Cobain mumler ”Congratulations on the … err … sports” fredag aften på Orange Scene.

Campingområdet fremstår kompakt og sammenhængende og i god balance med gårdene og vegetationen i området. Endnu truer grusgravningen i syd ikke festivaloplevelsen, og kigger man langt mod øst, ser vi stadig flade grønne enge i retning af Øde Hastrup. Derovre er grusindvindingen i fuld gang, og om få år vil grusgraven grænse helt op til Køgevej.

1996. Festivalen rammer i midt-halvfemserne sin maksimale kapacitet med 90.000 betalende gæster, hvilket yderligere lægger pres på pladsbehovet. Indvielsen af Camping West to år forinden har heldigvis givet ekstra plads til udskejelserne. På den østlige side har Kamstrup Grusgrav nu påbegyndt sin årelange vandring mod nord og er således omgivet af teltlejre, mens det oprindelige graveområde nu er reetableret i form af åbne sølandskaber, som festivalgæsterne får gavn af 10 år senere.

Men Camping West vil ikke bestå som camping i al evighed. I øjeblikket er det dog uklart, hvornår grusindvindingen påbegyndes her og på det nærliggende Darup Idrætcenter, hvor boldbanerne i disse år lægger græs til medarbejdercamping.

2005. Gravearbejdet, som startede nede ved Kamstrup i 70’erne, har nu bevæget sig mod nordvest som et dybt og uvelkomment hul midt i festivalområdet. Råstofferne i Roskildes undergrund i står i høj efterspørgsel i nullernes opsving og tilhørende byggeboom. Og i løbet af de i kommende år, hvor gravningen på de mest centrale arealer intensiveres, rammer de første historier om festivalens dystre fremtidsperspektiver avisspalterne.

Vi er nødt til at tænke langsigtet. Festivalen ligger i dag i et område, som er udsat for grusgravning fra flere sider. Det kan vi naturligvis ikke leve med, hvis vi fortsat vil have en festival på samme niveau, og det vil vi,” siger Søren Mariegård, som dengang sad i festivalledelsen som pladsansvarlig, til Ritzau efter festivalen i 2004.

Foto: Carsten Snejbjerg/ROCKPHOTO

2007. Et værre mudderår. Og tilmed befinder vi os i de sværeste år for festivalplanlæggerne. Poppelgård er revet ned, og serviceområder må rykke rundt fra år til år for at give plads til nye graveområder, hvilket er tunge millionposter i regnskabet.

Reelt er grusgraven ikke vokset gennem de seneste år, men bevæger sig langsomt rundt i arealet i henhold til en graveplan og en overenskomst fra 1990 om reetablering. Sidstnævnte er festivalen og grusgravsejerne ikke enige om tolkningen af. Centralt står en diskussion om, hvornår et tidligere graveområde egentlig er reetableret på en sådan måde, at det er ’velegnet til teltopslagning og parkering’. Festivalen mener, at den slags tager adskillige år, så jorden kan sætte sig, og græsset slå rødder. Noget de uhyrlige mængder nedbør og mudder i 2004 og her i 2007 vidner om nødvendigheden i.

Et ejerskifte i grusgraven og en tosporet udvidelse af Holbækmotorvejen i den anden ende af pladsen hjælper ikke ligefrem på sagen i disse år, og midt i realiseringen af en kommunalreform i 2007 er den politiske vej også fyldt med sving, bump og udfald. Flere gange lufter daværende talsmand Esben Danielsen den overhængende fare for, at Roskilde Festival slet ikke kan ligge, hvor den gør, hvis ikke den politiske opbakning vokser: ”Vi bliver presset fra begge sider. Det har gjort, at vi har bedt vores lokale politikere om, at de skal være med til at hjælpe os nu, ellers bliver det et problem at lave en ordentlig festival i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at Roskilde Festival skal ligge tæt på Roskilde, ellers er det nok noget helt andet, vi skal til at lave”, siger han i 2006 til dagbladet Urban.

I 2006 bliver landsbyen Snoldelev syv kilometer syd for festivalpladsen nabo til Satellit-campingpladsen Camp South, som er et kreativt forsøg på løse pladsudfordringerne. Beboerne må pendle frem og tilbage i shuttle-busser. Men der er bestemt også langvarige lyspunkter. Fra 2006 bliver den ene sø i graven ved Kamstrup indlemmet i festivaloplevelsen som badesø, mens festivalgæsterne kan hale friske ørreder op af put & take-søen ved siden af.

Foto: Jens Dige/ROCKPHOTO

2010. Nu grænser det enorme graveområde helt op til hegnet, der adskiller festivalplads og campingområde. Festivalgæsterne må indlogere sig i spredte nabolag, og beboerne i de fjernest beliggende områder må vandre adskillige kilometer for at nå fra deres lejre til scenerne. Helt op mod jernbanen er det tidligere graveområder atter tager i brug, og i 2009 lejede festivalen sig for første gang ind på markerne østlige side af Køgevej, som her i 2016 bl.a. er blevet anvendt til Caravan-camping og parkering.

Det er også i 2009, at festivalledelsen udgiver en rapport, der har de lokale politikere som den vigtigste målgruppe. Rapporten skitser de næste 20 års mulige udvikling på festivalområdet, og konkluderer, at ”vi har et stort problem. Nu skal der handles”. For udebliver planlægningen og styringen af grusgravningen (og den politiske handling), kan Roskilde Festival ende med at ligge som en øde ø i et ubrugeligt gruslandskab, skriver festivalledelsen i rapporten.

Finanskrisen har dog i disse år lagt en dæmper på efterspørgslen efter råstofferne i undergrunden, så selvom Camping West i slutningen af 00’erne stod til at blive gravet op, får det lov til at bestå som et af de mest attraktive campingarealer. Her har det indtil videre fået lov til at blive liggende, selvom det fortsat er udlagt som graveområde.

Foto: SH luftfoto

2016. Vi står omsider med fødderne plantet i nutiden. Det er efterhånden tre år siden, at det centrale areal på Camping Øst blev genopfyldt, men hidtil har det ligget brak og ventet på at blive ’velegnet til teltopslagning’. Det bliver det omsider i 2017. Scenerne Apollo og Countdown har allerede taget opstilling på det genopfyldte areal tæt på jernbanen, hvor der for år tilbage lå en sø.

Festivalens Divisionschef for Arealer, Henrik Bondo Nielsen, glæder sig over at få et centralt beliggende campingområde tilbage på kortet. ”Det betyder, at camping og festivalplads rykker meget tættere sammen i pladsens centrum, hvilket kan give meget mere liv og et meget stærkere storbypræg. Så nu skal vi gøre os umage med at skabe den bedst mulige stemning,” siger han og peger på, at de nyopførte pejlemærker i form af træer, skrænter og kanaler kan bidrage til en meget hyggeligere campingoplevelse end fortidens flade marker.

Når man i dag bevæger sig rundt på området, fornemmer man hurtigt, at de flade marker er erstattet af en anderledes og forskelligartet naturoplevelse. Det er det tidlige resultat af Roskilde Kommunes helhedsplan for det 296 hektar store område, der nu er omdøbt til Milen, og som skitserer, hvordan området over de kommende 25 år skal omdannes til et rekreativt kultur- fritidsområde i kølvandet på grusgravningen.

Selvom vi nu kan juble over, at festivalen har fået et attraktivt areal tilbage, som kan bidrage til en forstærket stemning, er det et uomtvisteligt faktum, at grusgravningen i området er langt fra overstået.

I løbet af de kommende år vil grusindvindingen nord for Øde Hastrup grænse helt op til Køgevej, og hele den østligste halvdel af Camping Øst er også udlagt til fremtidige graveområder. Det samme gælder Camping Vest og på Darup Idrætscenter, hvor boldbanerne i disse år huser frivilligcamping.

Graveplanerne er ikke mejslet i sten, for det er de konjunkturer, der bestemmer efterspørgslen på grus heller ikke. Og tilmed er det er to forskellige virksomheder, der i årene fremover skal drive grusgrave nær festivalpladsen.

Så de kommende års grusindvinding vil blive en udfordring for festivalen, siger Henrik Bondo Nielsen. For nettoresultatet er, at festivalen kommer til at disponere over et mindre areal end i dag. I dag graver maskinerne med lethed langt under grundvandsspejlet, og de kommende grusgrave står til at blive reetableret som søer frem for at blive fyldt op. For sådan er loven om råstoffer.

Vi ved, at Regionen er meget tilbageholdende med at give dispensation til, at gamle grusgrave kan fyldes op med jord på grund af frygten for forurening. Så det er helt afgørende for os, at vi i de kommende år kan overbevise alle parter om, at arealerne faktisk kan genskabes på en sikker og naturvenlig måde,” siger Henrik Bondo Nielsen om udsigterne til at skaffe nok plads til fremtidens festivaler.

Heldigvis er situationen nu er anderledes i dag, end den var for 10-12 år siden. Ifølge Henrik Bondo Nielsen er dialogen med politikere og grusgravsejerne meget tættere, end den var dengang.

Vi har også selv accepteret, at det her ikke er noget, der går væk, uanset hvad vi gør. Så på den måde vi har lært at leve med grusgravene omkring os,” siger Henrik Bondo Nielsen.

Skriv en kommentar